Kategorier
Tendenser

Flytter vi et sted hen efter Facebook? Jeg tror det ikke

Abelone Glahn har et interessant indlæg om Facebook, hvor hun fortæller, at der er »langt mellem snapsene« på Facebook for hende:

Så længe facebook ikke for alvor byder på en uundværlig funktion, er det faktisk nemmere og hurtigere og mindre distraherende at maile eller tale sammen !

Flytter vi fra Facebook?
Abelone spørger også, hvor vi rykker hen efter Facebook.

Jeg hører til dem, der tror, at der ikke kommer et skift fra Facebook til noget andet, som der har været et skift fra MySpace til Facebook – især her i Europa.

Jeg tror, at der især er to faktorer, der gør, at vi bliver på Facebook.

  1. Der er mange brugere, og (for mit vedkommende) alle ens venner er der
  2. Facebook Connect (som jeg tidligere har skrevet om), hvor man kan tage sine relationer med rundt på nettet

Den første faktor er lige til. På MySpace var det ikke alle mine venner, der var der. Blandt andet muligheden for at gøre sin profil direkte grim og det lidt bøvlede design og navigation har formentlig skræmt nogle mennesker væk.

Facebook Connect er noget, som bliver enormt interessant over det næste stykke tid. Det går kort fortalt ud på, at man kan tage sine relationer med rundt, og få sine handlinger på andre sites “feedet” over i Facebook, og finde sine Facebook-venner på andre websites. Ganske smart.

En pendant til Facebook Connect er OpenID, som er mere åbent, og alle kan blive udbyder af disse OpenID’er. Faktisk har både Microsoft og Google annonceret, at de vil udbyde OpenID’s.

Det, som Facebook Connect og OpenID er, at du kun skal huske ét login til de forskellige services, som du har “hooket” op med din Facebook-profil eller OpenID.

Når Facebook Connect bliver bredt mere ud, sker der det, at folk agerer på Facebook, uden at de er direkte inde på facebook.com. Altså lever Facebook og bliver holdt aktivt ved hjælp af de ting, som brugerne foretager sig på andre sider end Facebooks egen.

Altså fuldstændig ligesom musiksitet Last.fm, der lever af, at dets brugere hører musik og “scrobbler” det til deres profiler, så andre kan se, hvad de hører, og systemet kan udregne og anbefale andre kunstnere til brugerne.

Jeg har tidligere bidt mærke i, hvad det er, der gør Last.fm så smart – for mig, i hvert fald: Jeg kan holde liv i min Last.fm-profil ved at foretage mig ting, som jeg normalt ville gøre — høre musik.

Som Claus Dahl siger:

Technology you don’t have to use.

Altså, vi er på Facebook og holder vores venner up-to-date ved at gøre ting, som vi måske ville gøre alligevel, det foregår bare ikke på Facebook, men andre steder. En tæt integration mellem Last.fm synes, for mig, oplagt.

Al dette for blot at sige, at jeg ikke tror, der kommer til at ske et skift væk fra Facebook. På grund af Facebooks overskuelighed, features, brugerbase og Facebook Connect er der kæmpe entry barrierer på markedet for sociale netværk.

Det vil blandt andet betyde, at det er nemmere at integrere sit site/community med Facebook end at bygge sit eget. Så har Facebook en uundværlig funktion. Så kan man sige, at Facebook har vundet. Men det har de kun, fordi de (i øjeblikket i hvert fald) er verdens bedste til at gøre det, de gør: Relationer.

Kategorier
Tendenser

Fungerer brugerblogs ikke for de store mediehuse?

Min gode ven, og tidligere kollega, Kim Elmose (som er blogredaktør på Politiken), har skrevet et rigtig interessant indlæg om, hvorvidt læserblogs har værdi for de store medier.

Jeg synes, at erfaringen er, at det fungerer bedst på nichemedier – fx. Ingeniøren og Computerworld – samt lokale medier, mens – sorry Nationen og Avisen.dk – at det fungerer knap så godt – hvad angår kvalitet på større landsdækkende medier.

Mange onlineredaktører og -personer hos de store medier er af den opfattelse, at indholdet skal samles hos dem. Kim mener det stik modsatte:

Skulle vi gå i gang nu, ville det være svært at pege på årsagen til at folk skulle rykke en blog over til os. Hvor skulle vi diffentiere os fra de mange tilbud, der er – Blogger, WordPress.com + de ovenfor nævnte ved at åbne op for alle til at oprette en blog?

Det er meget rigtigt. Kim nævner også Politikens trackback-service (som bliver leveret af blogsøgemaskinen Twingly), som betyder, at hvis man fra sin blog linker til en artikel på Politikens netavis, og ens blog er sat op til at pinge Twingly, så linker politiken.dk-artiklen automatisk tilbage.

En genial måde at kommentere på artikler, og hvis et blogindlæg er over stregen, er det bare at slette det trackback-link. Det bliver også lettere at være mediet, da man ikke skal bekymre sig om at moderere blogindlæg, kommentarer, etc.

Vi har en lignende service sammen med den danske blogsøgemaskine, Overskrift.dk, som mig bekendt indekserer flere danske blogs end Twingly. Vi har dog endnu ikke fået implementeret featuren ordentligt (hvilket er vores egen fejl), men det er noget, vi stadig kigger på. Lige nu er der andre større ting, der lige skal i luften først 😉

Det kræver tid og kræfter

Det vil måske overraske nogen (da jeg arbejder på et stort medie, som har et blogunivers), men jeg er faktisk enig med Kim langt hen ad vejen.

For erfaringerne viser nemlig, at det er svært at få blogmediet til at fungere på et medie, der dækker hele landet og en masse emner. Som Kim også skriver, så fungerer det bedre på lokal- og nichemedier.

Det tror jeg skyldes, at folk har et overordnet emne eller område, de holder sig indenfor. På de store medier beder vi indirekte læserne tage stilling til store ting, som de ikke nødvendigvis har forudsætningerne til at kunne kommentere på. Hvad enten det er amerikansk politik, integrationspolitik eller noget helt tredje.

Jeg siger dog ikke, at det ikke kan fungere på store medier. Men der skal afsættes nogle ressourcer, som kan luge ud og sørge for, at der ikke ligger noget indhold, der er mudderkastning, injurierende eller ligefrem ulovligt. Og den slags indhold vil opstå, og derfor er det vigtigt at have kræfterne til at kunne adressere det.

Vi har for nyligt, i torsdags, givet forsiden på vores blogunivers en overhaling – af den simple årsag, at for meget dårligt produceret indhold fra vores bloggere lå og fyldte op i listerne og skræmte andre, og potentielle nye, brugere og bloggere væk.

Så noget gør vi. Og det er også nødvendigt. Det, vi kan tilbyde vores brugere, i forhold til andre blogcommunities, er en stor potentiel læserskare, og at de kan få deres blogindlæg linket til og/eller repræsenteret på ekstrabladet.dk. Men er der for meget dårligt indhold, som skræmmer de gode bloggere væk, som ikke har lyst til at diskutere personfølsomme emner i offentligheden, så er vi nået ingen steder.

Samtidig skal vi, selvfølgelig, også holde øje med alle de gode blogs derude, som ikke er hos os selv. Det er alle mediers pligt i det nye omstrukturerede marked, som blogs og mikroblogtjenester som Twitter og Jaiku har været med til at skabe.

Er blogmediet taget som gidsel?

For nogle år siden havde jeg kæmpe tiltro til blogmediet, og det har jeg egentlig også stadig, men jeg føler lidt, at det er blevet taget gidsel af nogle mennesker, der føler at de har en ytringspligt, også selvom deres holdninger er komplet ubegrundede og nogle gange direkte forkerte.

Heldigvis er der stadig også en masse gode blogs derude, både på de andre bloguniverser, på folks egne hjemmesider og gudskelov også hos os selv. Og det gælder om at fremhæve de gode bloggere og facilitere dem, så “de andre” bloggere forstår, at det betaler sig at tage det seriøst og gå op i andet end at diskutere i børnehaven.

Og jeg elsker stadig blogmediet, især på grund af dets samtalenatur, som, når det lykkedes, skaber en synergi, som går både bloggere, læsere og kommentatorer klogere og bringer dem tættere sammen – og det er det, det hele handler om i sidste ende.

Men måske er nu et meget godt tidspunkt at gøre status i blogland?

Kategorier
Nyheder

Mandag Morgen vil have ny “netplatform”

I dag lå der i min indbakke en mail fra Ugebrevet Mandag Morgen med et link til et spørgeskema, hvor de beder om deres abonnenters syn på, hvad de kunne tænke sig på en ny hjemmeside:

Mandag Morgen er ved at udvikle en ny onlineplatform. I den forbindelse vil vi gerne have din feedback på, hvilke services du gerne ser stillet til rådighed på den nye platform.

Godt set at spørge læserne til råds, omend spørgeskemaet nu måske var lidt for langt til min smag, i hvert fald i forhold til de 5-8 minutter, de skriver, det tager at gennemføre 🙂

Jeg kunne godt tænke mig, at Mandag Morgen gik i retning af The Economist, hvor der er rig mulighed for at læse artikler på nettet, både dem, der har været i bladet, men også dem, der kun bliver publiceret online.

Og samtidig med masser af links til sider, hvor man kan læse mere om emnet. Det er i hvert fald noget, jeg ville forvente af et medie som Mandag Morgen, som jeg har stor respekt for.

Jeg glæder mig i hvert fald til at se, hvad der kommer til at ske på ugebrevets nye platform på nettet.

Kategorier
Distribution

Dagens citat

»Hvis man kan se kampene gratis på nettet, hvorfor skulle man så gide betale for at se de tv-kanaler, der reelt har rettighederne til at vise kampene? Hvis vi fører tankerækken helt til ende, så vil det jo i sidste ende komme til at betyde, at produktet mister sin værdi, og det går ud over både tv-kanalerne, rettighedshaverne og klubberne. Til sidst spørger fansene måske, hvorfor der ikke længere kommer gode spillere til deres klub, og svaret er så, at det er fordi, klubberne ikke har penge, fordi fansene ser holdets kampe på nettet.«

Christopher Stokes fra NetResult maler fanden på væggen på grund af ulovlig sport på nettet (#)

Kategorier
Tendenser

Facebook øger fokus på mikroblogging – nu med kommentarer på mobilsiden

Jeg har før sammenlignet mikroblogtjenesterne Twitter og Jaiku — med den konklusion at Jaiku er bedre end Twitter som samtale-medie — og jeg har også kigget på, om Facebooks statusopdateringer kan være en konkurrent til Twitter eller Jaiku.

Mens Jaiku (som er ejet af Google) så småt er ved at dø, der har været nogle grimme, langvarige systemnedbrud, fortsætter Facebook sin march ind på mikroblogmarkedet.

Nu er det muligt at kommentere på sine venners statusopdateringer via Facebooks mobilside — tidligere har man godt kunnet læse statusopdateringerne, men ikke kommentere på dem, som man kan på den “rigtige” Facebook.

Det bliver spændende at se, om det får brugen af statusopdateringer (og kommentarer til dem) til at vokse yderligere — og spændende at se, hvad Google vil med Jaiku. Lige nu står det bare og er ved at vælte.

Twitter har en stor brugerskare og et vanvittigt stærkt værktøj i Twitter Search (tidligere Summize), hvor man kan overvåge ord eller sætninger, og Twitter udbyder nogle gode API’er, som gør det forholdvist nemt at skrive applikationer til Twitter, jeg bruger selv TwitterFox til at følge med i, hvad mine Twitter-venner foretager sig. Jaiku har intet af dette.

Så nu vil nok være et godt tidspunkt for Google at lægge sig i selen for at finde en plads til Jaiku. En integration med andre Google services, for eksempel Google Talk og Gmail, kunne måske være en idé?

Kategorier
Tendenser

Børsen dedikerer forsiden til en annonce – er det at gå for langt?

Jeg har tidligere lagt mærke til det, og nu har Mikkel Westerkam gjort mig opmærksom på det. Når man skriver borsen.dk i sin internetbrowser, bliver man til at starte med mødt af en forside, der indeholder en kæmpe annonce og en liste over de seneste nyheder:


Klik på billedet for at se det i original størrelse

Den annonce måler imponerende 1080 x 680 pixels. Det er ret meget for en annonce. Statistikken for ekstrabladet.dk siger, at godt 31 procent af vores besøgende har en opløsning på 1024 x 768 pixels, hvilket er den mest populære. Top tre ser således ud:

  1. 1024 x 768 (30.62%)
  2. 1280 x 1024 (19.91%)
  3. 1280 x 800 (19.01%)

Altså bliver deres skærm optaget i stor stil af bilannoncen, hvilket formentlig også er meningen.

Internetreklamer er upopulære
Ironisk er det dog, at 3/4 undgår reklamer i TV, radio og på internettet, ifølge en svensk undersøgelse. I stedet fungerer annoncer på print meget bedre.

Derfor er det jo værd at spørge sig selv, hvor mange der klikker sig videre ind på borsen.dk. Nu følger jeg — heldigvis — Børsen via RSS-feeds, så jeg besøger sjældent deres forside. Jeg følger i stedet med fra min Google Reader og kan derfra klikke mig direkte ind på artiklerne.

Som jeg ser det, beviser annoncen, at netmedierne stadig mangler at finde “guldkalven” for at tjene penge online. Betalt indhold har fejlet, i hvert fald for de store medier, der producerer indhold, der minder for meget om de andres, og annoncer som denne, tror jeg altså ikke er vejen frem.

Hvad mener du? Er det okay, at Børsen sælger forsiden til en annoncør?

Opdatering @ 21:54:
Berlingske.dk har tidligere haft ret iøjefaldende annoncer for Vista, som Kim Elmose har skrevet om.
Kategorier
Distribution Journalistik Nyheder Profileret Tendenser

The Christian Science Monitor styrker fokus på nettet…meget!

Billede: 'believekevin' (Flickr)Min online-ven Jacob Christensen har tippet mig om historien om, at The Christian Science Monitor skifter fra papir til online i april 2009. The New York Times har også en artikel om det.

Kort fortalt handler det om, at The Christian Science Monitor har læst skriften på væggen — og forstået den. Læserne bruger internettet mere og mere, og køber færre og færre aviser. Og det kan mærkes på bundlinjen i regnskaberne. Det kan det især i krisetider, som den, den amerikanske økonomi befinder sig i lige nu.

Helt 100 procent online bliver The Christian Monitor nu ikke, da man fortsat vil udgive en søndagspublikation. Men det er interessant at læse de tanker, man har gjort sit:

This new, multiplatform strategy for the Monitor will “secure and enlarge the Monitor’s role in its second century,” said Mary Trammell, editor in chief of The Christian Science Publishing Society and a member of the Christian Science Board of Directors. Mrs. Trammell said that “journalism that seeks to bless humanity, not injure, and that shines light on the world’s challenges in an effort to seek solutions, is at the center of Mary Baker Eddy’s vision for the Monitor. The method of delivery and format are secondary” and need to be adjusted, given Mrs. Eddy’s call to keep the Monitor “abreast of the times.”

Det er en ret inspirerende måde at se det på: “The method of delivery is secondary”. Hvor er det dog rigtigt set!

Der er tre overordnede mål bag den nye, offensive webstrategi:

  1. En hjemmeside, der kan blive opdateret hele døgnet rundt, hele ugen, og leveret øjeblikkeligt, der vil fungere bedre end en udgivelse fem dage om ugen per post med forsinkelser.
  2. Fokus på det hurtigt voksende internet for nyheder i stedet for på de økonomisk ramte aviser.
  3. Fjernelsen af de store produktions- og distributionsomkostninger ved en daglig avis, vil gøre det muligt for The Christian Science Monitor at gå imod finansiel bæredygtighed, som understøtter avisens globale nyhedsressourcer.

Det er godt nok interessante tanker og mål, som lige er et stykke mere fremme i skoene, end de fleste andre aviser med en onlinestrategi.

Rigtig spændende bliver det for mig især, da jeg læser, at man vil linke til andre på nettet, der laver et lignende arbejde:

In addition to frequent updating with the latest news seven days a week, the plan is for the site to become a portal where editors will point visitors to other areas on the Web that are attempting journalism in the same spirit as the Monitor.

For nej, et medie har ikke sine læsere for sig selv. De surfer rundt på hele internettet, og så vil de udvise troværdighed overfor de sider, der viser dem de interessante steder — og vil, formentlig, vende tilbage dertil.

Derudover vil man også i en bedre dialog med læserne, men det kan næppe overraske nogen, at et medie kommer med den udmelding.

The Christian Science Monitor får de bedste ønsker herfra, det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at spænde af.

Kategorier
Borgerjournalistik Communities

Drøje hug til Berlingskes dinby.dk

I et blogindlæg hos MediaWatch retter Mads Kristensen en skarp kritik mod Berlingskes lokalsatsning.

Dinby.dk, som stedet hedder, får især kritik forlanceringen:

Udfordringerne er mange: Ganske lidt og meget sporadisk indhold rundt omkring. Indhold der er placeret forkert (forklar mig lige, hvorfor en daginstitutionsproblematik i Struer kvalificerer som en lokalnyhed i Herning?). Et uoverskueligt brugerinterface. Intet tegn på brugeraktivitet. Ingen ekstern synlighed. For bare at nævne nogen.

Jeg vil, uden at have kigget indgående på dinby.dk, erklære mig delvist enig i Mads’ argumenter.

Satsningen handler formentlig om, at Berlingske nu vil konkurrere med lokalmedierne på det brugergenererede indhold (rigtigt set – brugergenereret indhold fungerer som tommelfinger bedst på lokal- eller nichesites), men nu skal der til at ske noget, hvis det ikke skal visne hen.

Men læs Mads’ indlæg og tjek derefter dinby.dk og se, hvad du synes.

Kategorier
Communities Nyheder

Fotograf slæber Connery.dk i retten på grund af brugerne

Hos ComON læser jeg, med lidt undren, at en fotograf trækker drengerøvs-sitet Connery.dk i retten. Årsagen: Nogle brugere af sitet har lagt fotografens billeder på forummet.

Det skal folkene bag Connery.dk, DotGEIL, nu bøde for, mener fotografen. Pris: 65.000 kroner.

Jeg kan godt forstå, at fotografen er utilfreds over at se sine billeder florere på internettet, men Connery.dk er altså ikke dem, man skal gå efter.

Andre sager har tidligere skabt præcedens for, at site-indehavere ikke kan dømmes for, hvad andre publicerer på deres side, blandt andet Craigslist, som jeg tidligere har skrevet om.

Connery.dk får opbakning af FDIM, mens fotografen får opbakning af Dansk Journalistforbund, der fører sagen. Så det er altså ikke småting vi har med at gøre her.

Men hvordan man kan få den idé, at Connery.dk skal holdes til ansvar, forstår jeg ikke. Som jeg læser artiklen, har man fjernet billederne, så snart man blev opmærksomme på det:

»Vi mente, at når vi har fjernet billedet og oplyst om brugerens ip-adresse, så kunne de sagtens finde frem til brugere præcis som musikindustrien har for vane at gøre, og så var sagen ude af vores hænder. Men modparten mener, at sagen er principiel, så nu vil de have os for retten,« siger Jakob Nørgaard, der er medejer af Dotgeil.

Sagen ville være en helt anden, hvis Connery.dk sad og forhåndsgodkendte alle indlæg på foraene. Men det gør man ikke. Man giver faktisk sågar IP-adressen på den bruger, der har uploadet billederne ulovligt, så ser er noget at gå videre med i jagten på synderen.

Jon Lund, fra FDIM, og DotGEIL frygter, at det kan betyde, at udenlandske fora vinder frem:

FDIM frygter, at udenlandske fora vil vinde frem, hvis sagen bliver tabt. For så vil den danske lovgivning virke hæmmende. Det mener man også hos Dotgeil.

»Der vil måske ske det, at mange danske firmaer flytter deres aktiviteter til udlandet, så de ikke ligger under for dansk lovgivning. Vi flytter i hvert faldt til udlandet, hvis vi taber sagen,« siger Jakob Nørgaard, der kan forestille sig, at Dotgeils servere havner i USA.

Selvfølgelig. Og man må jo også begynde at overveje, om man ønsker medlemsskab af et forbund, der lever i en pre-web verden.

Jeg glæder mig til at følge sagen, som ifølge ComON starter 6. januar næste år.

Kategorier
Journalistik Tips

Få ordforklaringer hos New York Times mens du læser artiklen

Indenfor det seneste halve år er jeg blevet ivrig læser af New York Times, især deres teknologi-sektion.

I dag opdagede jeg noget interessant. Jeg ville markere noget tekst i en artikel, fordi jeg ville tilføje den til mine favoritter. Jeg lagde mærke til, at der kom et spørgsmålstegn frem ved den tekst jeg markerede:

Klikker man på spørgsmålstegnet bliver det markede ord/udtryk slået op hos New York Times, der trækker på Answers.com – hvilket desværre ikke inkluderer Wikipedia.

Nu er opslag af ord i artikler ikke noget nyt. Herhjemme har Ingeniørens it-magasin Version2 det, men det fungerer på den måde, at der bliver kørt en søgning i artikelteksten, og de ord, der findes i Version2s leksikon bliver til et link med en særlig CSS-style, så de adskiller sig fra de andre links.

Jeg er imidlertid meget mere til New York Times’ model. Godt nok er det ikke alle ord, den forstår, men jeg kan selv vælge, hvilke ord, jeg vil slå op, og det ødelægger ikke min læsning af artiklen, som Version2-modellen gør, fordi jeg stopper op ved hvert ord, der er et link — også selvom det “bare” er fordi Version2s leksikon har en forklaring på ordet.

Jeg har kigget lidt i koderne til New York Times og fundet ud af, at opslaget er noget JavaScript, og du kan se koden her, hvis du har lyst til det.

Måske noget, der kan inspirere de hjemlige medier?

Opdatering @ 11:49:
Kim Elmose har været så venlig at gøre mig opmærksom på, at featuren langt fra er ny, han faldt over den i marts 2007. Men den er stadig smart, og jeg havde ikke hørt om den før.