Kategorier
Nyheder

Svensk blogsøgemaskine lancerer mikroblogsøgemaskine

I dag fik jeg mail fra holdet bag den svenske blogsøgemaskine Twingly om, at de har lanceret en mikroblogsøgning.

Søgetjenesten indekserer blandt andet Twitter (hvor man i forvejen kan søge via Twitter Search, tidligere Summize), Jaiku (som har manglet en feature som denne), identi.ca.

Da jeg den 18. januar skrev om Jaikus tabte potentiale, efterlyste jeg blandt andet en søgemaskine til Jaiku, og den har vi altså fået nu. Desværre for sent.

Hvis Googles plan er, at Jaiku bliver en service, man skal kunne bruge i sin organisation/virksomhed, så bliver det interessant at se, hvordan Twingly mikroblogsøgemaskinen vil håndtere det?

Kategorier
Tendenser

Jaiku havde potentialet – men Google tabte det på gulvet

Den 15. januar blev det bekendtgjort, at mikroblogtjenesten Jaiku bliver frigivet fra Googles kontrol og bliver open source. Selvom der måske umiddelbart kan være grund til at juble, må man også spørge sig selv: Hvad skete der egentlig med Jaiku?

Jaiku blev lanceret i februar 2006 som en mikroblogtjeneste, ikke ulig Twitter, dog med den rare funktion, at man kunne lægge kommentarer til hver enkel Jaiku-besked — hvor man på Twitter skal skrive ‘@’ efterfulgt af brugernavnet på den, man vil skrive til og/eller svare.

Jaiku levede et nogenlunde stille liv, som en “Twitter egnet til samtale”, og vi var nogle danskere, der brugte Jaiku til forskellige ting: Løsning af problemer, idéudvikling, vidensdeling og ganske almindelig small talk.

Google overtager forretningen
Men så skete der noget. I oktober 2007 køber Google Jaiku.

“Hurra,” tænkte man. Nu skulle vi se Jaikus potentiale udfoldet i stor stil i diverse Google-tjenester. Hvem kunne ikke forestille sig, hvad Jaiku-konceptet kunne udrette i kombination med for eksempel Gmail, Google Docs (der oprindelig startede som tjenesten Writely, som Google købte) eller Blogger?

Der skete imidlertid intet. Jaiku fortsatte som altid — blot med flere nedbrud, enkelte af dem varede flere dage. En sikker måde at komme af med sine brugere på. Google introducerede også deres “Per invitation”-model, der betød, at hvis man ville have en profil på Jaiku, så skulle man have en invitation. En model, der fungerede fint med Googles gigabyte-email Gmail, der var den første af sin slags, men fungerede dårligt for en mikroblogtjeneste, der lige så stille blev løbet over af storebror Twitter.

For mens Google nølede med Jaiku, forsatte Twitter sin fremmarch. Twitter blev det mikroblogmedie, som journalister, rådgivere og sågar politikere begyndte at snakke om. Næsten ingen snakkede om Jaiku.

I juli 2008 slår Twitter så fast, at de sidder på mikroblog-markedet ved at købe søgetjenesten Summize (der indekserede Twitter realtime) og fik det, som Jaiku behøvede, men aldrig fik: En central søgemaskine, der indeskerede alt, hvad der blev sagt og skrevet og gjorde det muligt at abonnere på søgeord.

Lad os springe til nutiden og Jaiku, der bliver open source. Det betyder med andre ord, at Google åbner op for koden og lader andre spille ind med idéer til udvikling.

Open source og ny forretningsmodel
Selvom det er det bedste, der kunne ske Google, er det det endegyldige tegn på, at Google aldrig rigtig ville have produktet Jaiku, men mere folkene bag — som blandt andet folk som Mads Kristensen har pointeret flere gange.

I stedet for at være én tjeneste, lægger Google nu op til, at Jaiku skal være en tjeneste, der ligger på Google-motoren Google App Engine (det har Jaiku-folkene snakket om længe, men nu sker det åbenbart), og hvor man så kan oprette sit eget Jaiku-community. Man vil altså være et oplagt valg for virksomheder, der ser potentiale i mikroblogging som internt værktøj.

Selvom det betyder konsolidering på mikroblogmarkedet og en måske bare nogenlunde stabil fremtidsudsigt for Jaiku, kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke på, at Jaiku kunne være blevet så meget mere. Så meget mere end et open source-projekt, som Google formentlig ikke vil værdige den store opmærksomhed, men i stedet “crowdsource” til dem, der gider, og stadig signalere, at man er dedikeret til åbenhed og open source.

Ikke desto mindre betyder det, at Jaiku rent faktisk nu kan komme videre. Om det så sker, ja, det kan kun fremtiden fortælle os om.

Kategorier
Distribution Tendenser

Har Google dræbt Jaiku?

Er Jaiku død?

Jaiku er en mikroblogtjeneste, oprindelig finsk. I oktober 2007 blev Jaiku købt af Google — og siden er det sådan set gået ned ad bakke.

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg synes, Jaiku er bedre til samtaler end Twitter. Det skyldes især Jaikus interface med kommentarer direkte under mikroblogindlægget. Der kan Twitter ikke være med.

Men det ændrer ikke på, at Jaiku er så godt som død. Det skyldes uden tvivl blandt andet en lang række af servernedbrud. Ironisk nok opstod de helt store udfald først efter, Google havde købt servicen. Nok noget de færreste ville have regnet med.

Men faktum er, at der er langt mindre trafik på Jaiku, end der var for bare fire uger siden, da vi diskuterede annoncer på blogs. Det gav en debat med 76 kommentarer. Mit spørgsmål om, hvorvidt Jaiku er død gav to.

Konkurrence fra Facebook og Twitter
Ingen tvivl om, at den store konkurrent er Twitter (der lader til at have fået styr på deres tekniske vanskeligheder efter at have ofret nogle features), men Facebooks statusopdateringer er også blevet en alvorlig trussel, og det bliver nok ikke bedre for Jaiku, nu hvor man også kan kommentere hinandens Facebook statusopdateringer på mobilen.

Samtidig er der andre mere eller mindre succesrige services, blandt andet ReportingOn, der bedst kan beskrives som mikroblogging for journalister, hvor journalister kan skrive små beskeder om, hvad de skriver om/arbejder på lige nu.

Jeg bruger Google Talk til at følge alt, hvad mine Jaiku-kontakter (42 stk.) skriver, og jeg har kunnet se en markant nedgang i aktiviteten. Jeg tror, at den større brugerbase og aktivitet på steder som Twitter og Facebook lokker. Det gør det i hvert fald hos mig.

Jeg er ikke typen, der går derhen, hvor de andre går hen, bare fordi, det er der, der er flest – men det er trods alt bedre at have et publikum end at skrive ud i det blå. Og så har både Twittter og Facebook platforme, der sagtens kan konkurrere med Jaiku.

Det ser med andre ord sort ud for Jaiku, hvis ikke Google har et eller andet oppe i ærmet. Måske kan man forestille sig, at Google vil integrere Jaiku i andre services, men så er det et spørgsmål, om det ikke er ved at være for sent.

Kategorier
Tendenser

Fungerer brugerblogs ikke for de store mediehuse?

Min gode ven, og tidligere kollega, Kim Elmose (som er blogredaktør på Politiken), har skrevet et rigtig interessant indlæg om, hvorvidt læserblogs har værdi for de store medier.

Jeg synes, at erfaringen er, at det fungerer bedst på nichemedier – fx. Ingeniøren og Computerworld – samt lokale medier, mens – sorry Nationen og Avisen.dk – at det fungerer knap så godt – hvad angår kvalitet på større landsdækkende medier.

Mange onlineredaktører og -personer hos de store medier er af den opfattelse, at indholdet skal samles hos dem. Kim mener det stik modsatte:

Skulle vi gå i gang nu, ville det være svært at pege på årsagen til at folk skulle rykke en blog over til os. Hvor skulle vi diffentiere os fra de mange tilbud, der er – Blogger, WordPress.com + de ovenfor nævnte ved at åbne op for alle til at oprette en blog?

Det er meget rigtigt. Kim nævner også Politikens trackback-service (som bliver leveret af blogsøgemaskinen Twingly), som betyder, at hvis man fra sin blog linker til en artikel på Politikens netavis, og ens blog er sat op til at pinge Twingly, så linker politiken.dk-artiklen automatisk tilbage.

En genial måde at kommentere på artikler, og hvis et blogindlæg er over stregen, er det bare at slette det trackback-link. Det bliver også lettere at være mediet, da man ikke skal bekymre sig om at moderere blogindlæg, kommentarer, etc.

Vi har en lignende service sammen med den danske blogsøgemaskine, Overskrift.dk, som mig bekendt indekserer flere danske blogs end Twingly. Vi har dog endnu ikke fået implementeret featuren ordentligt (hvilket er vores egen fejl), men det er noget, vi stadig kigger på. Lige nu er der andre større ting, der lige skal i luften først 😉

Det kræver tid og kræfter

Det vil måske overraske nogen (da jeg arbejder på et stort medie, som har et blogunivers), men jeg er faktisk enig med Kim langt hen ad vejen.

For erfaringerne viser nemlig, at det er svært at få blogmediet til at fungere på et medie, der dækker hele landet og en masse emner. Som Kim også skriver, så fungerer det bedre på lokal- og nichemedier.

Det tror jeg skyldes, at folk har et overordnet emne eller område, de holder sig indenfor. På de store medier beder vi indirekte læserne tage stilling til store ting, som de ikke nødvendigvis har forudsætningerne til at kunne kommentere på. Hvad enten det er amerikansk politik, integrationspolitik eller noget helt tredje.

Jeg siger dog ikke, at det ikke kan fungere på store medier. Men der skal afsættes nogle ressourcer, som kan luge ud og sørge for, at der ikke ligger noget indhold, der er mudderkastning, injurierende eller ligefrem ulovligt. Og den slags indhold vil opstå, og derfor er det vigtigt at have kræfterne til at kunne adressere det.

Vi har for nyligt, i torsdags, givet forsiden på vores blogunivers en overhaling – af den simple årsag, at for meget dårligt produceret indhold fra vores bloggere lå og fyldte op i listerne og skræmte andre, og potentielle nye, brugere og bloggere væk.

Så noget gør vi. Og det er også nødvendigt. Det, vi kan tilbyde vores brugere, i forhold til andre blogcommunities, er en stor potentiel læserskare, og at de kan få deres blogindlæg linket til og/eller repræsenteret på ekstrabladet.dk. Men er der for meget dårligt indhold, som skræmmer de gode bloggere væk, som ikke har lyst til at diskutere personfølsomme emner i offentligheden, så er vi nået ingen steder.

Samtidig skal vi, selvfølgelig, også holde øje med alle de gode blogs derude, som ikke er hos os selv. Det er alle mediers pligt i det nye omstrukturerede marked, som blogs og mikroblogtjenester som Twitter og Jaiku har været med til at skabe.

Er blogmediet taget som gidsel?

For nogle år siden havde jeg kæmpe tiltro til blogmediet, og det har jeg egentlig også stadig, men jeg føler lidt, at det er blevet taget gidsel af nogle mennesker, der føler at de har en ytringspligt, også selvom deres holdninger er komplet ubegrundede og nogle gange direkte forkerte.

Heldigvis er der stadig også en masse gode blogs derude, både på de andre bloguniverser, på folks egne hjemmesider og gudskelov også hos os selv. Og det gælder om at fremhæve de gode bloggere og facilitere dem, så “de andre” bloggere forstår, at det betaler sig at tage det seriøst og gå op i andet end at diskutere i børnehaven.

Og jeg elsker stadig blogmediet, især på grund af dets samtalenatur, som, når det lykkedes, skaber en synergi, som går både bloggere, læsere og kommentatorer klogere og bringer dem tættere sammen – og det er det, det hele handler om i sidste ende.

Men måske er nu et meget godt tidspunkt at gøre status i blogland?

Kategorier
Tendenser

Facebook øger fokus på mikroblogging – nu med kommentarer på mobilsiden

Jeg har før sammenlignet mikroblogtjenesterne Twitter og Jaiku — med den konklusion at Jaiku er bedre end Twitter som samtale-medie — og jeg har også kigget på, om Facebooks statusopdateringer kan være en konkurrent til Twitter eller Jaiku.

Mens Jaiku (som er ejet af Google) så småt er ved at dø, der har været nogle grimme, langvarige systemnedbrud, fortsætter Facebook sin march ind på mikroblogmarkedet.

Nu er det muligt at kommentere på sine venners statusopdateringer via Facebooks mobilside — tidligere har man godt kunnet læse statusopdateringerne, men ikke kommentere på dem, som man kan på den “rigtige” Facebook.

Det bliver spændende at se, om det får brugen af statusopdateringer (og kommentarer til dem) til at vokse yderligere — og spændende at se, hvad Google vil med Jaiku. Lige nu står det bare og er ved at vælte.

Twitter har en stor brugerskare og et vanvittigt stærkt værktøj i Twitter Search (tidligere Summize), hvor man kan overvåge ord eller sætninger, og Twitter udbyder nogle gode API’er, som gør det forholdvist nemt at skrive applikationer til Twitter, jeg bruger selv TwitterFox til at følge med i, hvad mine Twitter-venner foretager sig. Jaiku har intet af dette.

Så nu vil nok være et godt tidspunkt for Google at lægge sig i selen for at finde en plads til Jaiku. En integration med andre Google services, for eksempel Google Talk og Gmail, kunne måske være en idé?

Kategorier
Journalistik Tendenser

Som set på Journalisthøjskolen: Eksempler på nye medier

Jeg var i dag på besøg på Journalisthøjskolen, hvor jeg skulle fortælle lidt om nye medier, og hvordan vi bruger dem.

Da jeg går ind for vidensdeling, vil jeg da lige dele de vigtigste i mit oplæg med mine læsere her, plus at så har de studerende et sted at finde links til de eksempler, jeg viste 🙂

Jeg startede med at snakke lidt om, de værktøjer der er tilgængelige nu, og hvad de betyder – blandt andet at forskellige ting (for eksempel at de er gratis og ikke længere kræver teknisk snilde) gør, at de er blevet hvermandseje.

Jeg understregede også for de Journaliststuderende (som meget snart bliver færdige på Journalisthøjskolen, de går på 8. semester nu), at det er vigtigt ikke at lukke sig inde og tænke, at man kun er ansat til at skrive artikler. Man skal være “open minded” og gentænke formen, altså ikke blot skrive artikler til nettet. Der skal ændres noget fundamentalt, ellers bliver det meget snart svært at sælge sig selv.

Jeg har tidligere berørt dette emne her på bloggen (for eksempel her og her), så det vil jeg ikke skrive mere om her. I stedet vil jeg blot liste de eksempler, jeg viste frem:

Derudover viste jeg hurtigt Google Reader (som jeg bruger til at abonnere på RSS-feeds fra nyhedssider, blogs etc.), Jaiku og Twitter.

Som et eksempel på, at det ikke handler om værktøjet, men om den, der bruger værktøjer, viste jeg denne video.

Udover mig selv bød nye medier-temadagen (som Ditte skal have stor ros for at arrangere for de studerende!) var der rigtig gode oplæg fra René Westendahl fra Saatchi & Saatchi (om viral markedsføring) og Mikkel Westerkam (om podcasting – især om KommunikationsCast).

Video publiceret direkte fra mobilen
PS: Mikkel er også en af folkene bag Slikleksikon, så der var dømt smagsprøver på vej hjem i toget. Videoen er i øvrigt uploadet med Shozu (en applikation til mobiltelefonen, som kan uploade billeder og video til blandt andet Flickr, YouTube og Facebook — og som jeg ganske kort nævnte for de studerende.

Videoen kan også ses herunder (egentlig bare fordi, jeg vil vise hvor god videokvalitet, Flickr præsterer i forhold til YouTube (se videoen på YouTube) — det blev jeg i hvert fald lidt overrasket over!)

Så det er ikke stor kunst, men et eksempel på, hvor nemt det er at uploade video. Jeg lagde videoen op på både Flickr og YouTube lige efter, jeg havde optaget den. Jeg har flatrate på dataoverførsel på mobilen, så det ikke kommer til at koste kassen at uploade sådan en video.

Vil man tage skridtet videre og streame direkte video fra telefonen, så er Qik et besøg værd. Jeg bruger det selv i ny og næ, og det er fantastisk. Enhver journalist burde have det på telefonen 🙂

Kategorier
Tendenser

Er Facebooks statusopdateringer en konkurrent til Twitter/Jaiku?

Samtale. Det er det, det hele handler om.Jeg har tidligere skrevet om, hvordan jeg synes, Jaiku er bedre til samtaler end Twitter.

Jaiku har imidlertid været nede siden torsdag/fredag (i dag er tirsdag..!), så jeg tvivler på, at Jaiku bliver nær så interessant, når det engang vender tilbage, da der formentlig vil være færre brugere at snakke med – medmindre Jaiku serverer den hellige gral eller det, der ligner.

Der findes sågar værktøjer derude, som kan hjælpe folk med at finde deres Jaiku-kontakter på Twitter, som Benjamin har gjort her.

Jeg er på det seneste begyndt at bruge Twitter mere og mere. Til trods for det tæt på elendige muligheder for en reel samtale, så er et værktøj som Twitter Search (tidligere Summize) med til at give en et fedt overblik.

Man kan for eksempel overvåge et bestemt ord eller en sætning, og det er smart.

Desværre er Twitter holdt op med at sende SMS’er fra UK-mobilnummeret, som er det, der blandt andet bruges her i Danmark. Det er ganske enkelt for dyrt.

Facebook som mikroblogging?
I løbet af de seneste måneder har jeg imidlertid opdaget noget interessant: Flere og flere af mine venner på Facebook (som vitterligt er mine venner, også i “det virkelige liv”) er begyndt at bruge Facebooks statusopdateringer til at fortælle om, hvad de går og laver og tænker over.

Det sjove er, at folk bruger det som mikroblogging, og mange af dem ville man aldrig kunne have hevet over på Twitter eller Jaiku. Hvorfor gør de det så på Facebook? Simpelt: Der er mange læsere, og (næsten) alle ens venner er der jo. Det giver mening.

Og da Facebook åbnede op for, at man kan kommentere på andres statuspdateringer, blev det for alvor spændende. Endnu er der ikke mange i min vennekreds, der gør det – men det er formentlig kun et spørgsmål om tid. Her er med andre ord virkelig lagt i ovnen til en samtale.

Der er dog bagsider ved “mikroblogging” via Facebook-statusopdateringer:

  • Samtalerne er ikke søgbare, det vil sige, man kan ikke finde andres samtaler
  • Samtalerne kan ikke overvåges – som man for eksempel kan med Twitter Search
  • Samtalerne har (så vidt jeg ved) ikke noget API, som man kan bruge til (for eksempel) at trække dem ud

Jeg kan sagtens se fornuften i, at statusopdateringerne er private (eller i hvert fald kan sættes til at være det), men det kunne være rart med en feature, hvor man kan vælge at nogle statusopdateringer skal være private, mens andre godt må være offentlige og invitere til en snak, der også kan involvere folk, man ikke nødvendigvis er forbundet med på Facebook.

Facebook har allerede gjort det muligt at skilte med sine statusopdateringer andre steder (for eksempel på sin blog) ved hjælp af Facebook badges, men her ryger alle statusopdateringer selvsagt ud.

Så hvis/når Facebook begynder at dyrke statusopdateringerne mere og mere og øge fokus på dén del af forretningen, tror jeg, at tjenester som Jaiku og Twitter vil få svært ved at argumentere for deres platform. Men lad os nu se.

Kategorier
Borgerjournalistik Distribution Journalistik Tendenser

Jordskælv: Twitter slår medierne på hurtighed

Jens Jørgen Madsen (der var så flink at nævne vores manifest på journalisten.dk) har tippet mig om historien om, at Twitter har slået de traditionelle medier i dækningen af jordskælvet i Kina. Slået på hastighed, forstås:

News of the deadly catastrophe reached Twitter devotees such as blogger Robert Scoble in San Francisco even before the massive temblor, which killed more than 12,000 people in Sichuan province, was reported by news organizations and the earthquake-tracking US Geological Survey.

“Several people in China reported to me they felt the quake while it was going on!,” Scoble wrote in his popular Scobleizer blog.

Twitters are abbreviated text messages that can be instantly posted on online bulletin boards and personal websites and sent to the mobile telephones of selected friends.

They were at the forefront of a gush of quake pictures and video swiftly posted online via services such as Yahoo’s Flickr, Google’s YouTube, and French entrepreneur Loic Le Meur’s fledgling Seesmic, which has been called the “Twitter of video.”

Twitter reportedly became a source of information for major news organizations covering the China earthquake.

“This event has the potential to bring mainstream media into the Twitter world,” Alec Saunders wrote in his Personal Soapbox blog.

Helt almindelige mennesker har altså skrevet på Twitter om jordskævlet, og der har de traditionelle medier slet ikke kunne følge med.

Hellere lille og rap end stor og…
Jeg har tidligere skrevet, at jeg ikke synes, at Twitter er særlig velegnet til samtaler, men her ser vi Twitters styrke: Hurtighed og en stor skare af mennesker, som er på tjenesten, hvad enten de selv skriver på Twitter eller blot følger med i strømmen for at være opdateret.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan mikrotjenesten Jaiku overhalede de traditionelle medier på hastighed, da der var bombealarm på Høje Taastrup station.

Kan jordskævlet i Kina være, som der står i artiklen hos Yahoo News, dén begivenhed, som får mikromedierne (som fx Twitter og Jaiku) ind på mainstreamscenen? Jeg tror i hvert fald, vi er ved at være der.

Kategorier
Profileret Tendenser

Twitter dur ikke til samtaler

Flere og flere taler om det, og flere og flere bruger det: Twitter.

De fleste beskriver Twitter som en mikroblogtjeneste, hvor man via sin mobiltelefon, browser eller instant messaging-klient (for eksempel Google Talk) for eksempel kan skrive, hvad man laver lige nu, eller hvilke tanker man gør sig, hvad enten det er om livet, sit arbejde, sin hobby eller noget helt fjerde.

Der er bare det ved det, at Twitter slet ikke er en mikroblogtjeneste. For en central del af begrebet “blog” er dialogen, og den har Twitter ikke.

Det har en tjeneste som Jaiku derimod. Her kan man kommentere på hinandens “mikroindlæg” (max. 140 tegn), og så kører samtalen. På Twitter kan man svare hinanden ved at skrive “@” efterfulgt af vedkommendesbrugernavn. Så hvis du for eksempel vil skrive et svar til mig, skal du skrive “@larskjensen: blah blah blah”.

Men den feature holder ikke. For hvis du nu vil svare på noget, jeg har skrevet, og jeg når et poste et nyt mikroindlæg, inden du får skrevet dit svar færdig, ja så tror Twitter, du henviser til mit seneste mikroindlæg, som i teorien kan omhandle noget helt andet. Og så går samtalen i stykker.

Jaiku har samtalen i centrum
På Jaiku er det mere logisk. Det fungerer fuldstændig som på en blog: Et indlæg øverst, og så kommer kommentarerne i kronologisk rækkefølge med de ældste først.

Jeg har hældt lidt af min frustration over Twitter ud på netop Jaiku (lige her), hvor du kan se, at der faktisk kører en samtale. Det ville aldrig kunne lade sig gøre på Twitter i en så overskuelig form.

Min ven og blogmakker på Online Minds, Kim Elmose skrev for noget tid siden en artikel om Jaiku og Twitter til “Magasin”-tillæget til Politiken. Og hvad gjorde Kim? Han efterlyste selvfølgelig pointer til sin artikel på Jaiku. Også det, kom der en snak ud af.

Heller ikke det ville kunne lade sig gøre. Kim ville have haft svært ved at samle op på alle svarene og det ville blive et virvar af mikroindlæg. På Jaiku ligger de pænt i rækkefølge efter hinanden.

Dit liv i ét feed
En anden ting Jaiku har er muligheden for at tilføje RSS-feeds. Det vil sige, at du automatisk kan tilføje feeds med for eksempel dine Flickr-billeder, dine del.icio.us-bogmærker, den musik du hører på last.fm, indlæg fra din(e) blog(s) og så videre og så videre. Kort sagt kandu tiføje alt, der har et RSS-feed.

Med andre ord kan din Jaiku-profil altså blive en form for “life feed”, som en anden Jaiku-bruger (navnet er desværre væk lige nu, sorry!) kaldte det. For eksempel har du et RSS-feed på Kims online liv her.

Hvad er det så, Twitter har, som gør, at det er det, de fleste snakker om og bruger? Publikum. Kvantitet. Og så at de var først.

Derudover hjælper det heller ikke Jaiku, at man stadig er på invitations-basis (det vil sige, man skal have en invitationskode for at kunne oprette sig (jeg har nogen, hvis det er)). Invitationerne blev introduceret da Jaiku blev købt af Google tilbage i oktober 2007.

Men hvor længe kan Twitter holde positionen som den største spiller på det marked? Der mangler i hvert fald et interface, der gør det nemmere og mere overskueligt at snakke med hinanden via Twitter.

For det er jo det, vi i bund og grund vil. Snakke.

Kategorier
Journalistik Nyheder

Webcrawler – ny jobbeskrivelse?

Det er jo næppe nogen hemmelighed, at langt størstedelen af alverdens nyheder nu til dags bliver “breaket” på nettet. Men hvor det førhen stort set kun var medierne, der smed nyhederne på nettet, er det nu blevet nemmere for menigmand, især med de forskellige blogging-værktøjer, at publicere til nettet.

Et eksempel:

18:13 tikker der en sms ind på min mobil. Det er fra mikroblogtjenesten Jaiku, hvor Mads Kristensen skriver, at der er bombealarm på Høje Taastrup station.

Det er fem minutter før Politiken og endnu mere før Ekstra Bladet (hvor jeg arbejder) der “ejer breaking news på nettet“.

Hvordan kunne det lade sig gøre? Jo, Mads sad i toget og sendte en besked til Jaiku, hvor den ryger på med det samme og bliver sendt ud til de af Mads’ Jaiku-kontakter, der har valgt at blive holdt opdateret per mobil. Den hastighed kan selv ikke Ritzau slå.

Et andet eksempel er Villy Søvndals blogindlæg, som cirkulerede internt her i huset, før nyheden ramte Ritzau. Alligevel kommer Ritzau først.

Så en ting er, at nyhederne og/eller oplysningerne er derude. Noget andet er at få fat i dem. Her kunne jeg meget vel forestille mig en medarbejder, måske 100% dedikeret til opgaven, der “trawler” nettet igennem for nyheder og viderebringer dem til den redaktionelle stab. Man kunne kalde vedkommende for en “webtrawler” eller “webcrawler” (ordet er lånt herfra)?

Jeg tror, at især nyhedsmedierne kunne have gavn af at have mindst én medarbejder, der er ekstremt wired — i den forbindelse at vedkommende følger en hulens masse feeds, har forbindelser til “de rigtige personer” på nettet etc. — og kan adskille skidt fra kanel.

Ellers kan Markedsføring måske skrive næste gang, at “Brugerne ejer breaking news på nettet”?