Tag: mads kristensen

Kategorier
Nyheder

Journalisthøjskolen udpeger Mads Kristensen som gæsteunderviser til onlinejournalistik

For et stykke tid siden annoncerede Journalisthøjskolen, at man søgte en gæsteunderviser til at undervise skolens 7. semester i onlinejournalistik i dette forår.

Valget er faldet på Mads Kristensen (det skriver han i hvert fald på Twitter), og det mener jeg er et rigtig godt valg. Mads har i lang tid fulgt med i udviklingen indenfor onlinejournalistik og forstå såvel de tekniske som mere psykologiske krav og ændringer, onlinejournalistikkens udvikling har medført.

Så tillykke til Journalisthøjskolen og til Mads herfra 🙂

Kategorier
Borgerjournalistik Communities

Drøje hug til Berlingskes dinby.dk

I et blogindlæg hos MediaWatch retter Mads Kristensen en skarp kritik mod Berlingskes lokalsatsning.

Dinby.dk, som stedet hedder, får især kritik forlanceringen:

Udfordringerne er mange: Ganske lidt og meget sporadisk indhold rundt omkring. Indhold der er placeret forkert (forklar mig lige, hvorfor en daginstitutionsproblematik i Struer kvalificerer som en lokalnyhed i Herning?). Et uoverskueligt brugerinterface. Intet tegn på brugeraktivitet. Ingen ekstern synlighed. For bare at nævne nogen.

Jeg vil, uden at have kigget indgående på dinby.dk, erklære mig delvist enig i Mads’ argumenter.

Satsningen handler formentlig om, at Berlingske nu vil konkurrere med lokalmedierne på det brugergenererede indhold (rigtigt set – brugergenereret indhold fungerer som tommelfinger bedst på lokal- eller nichesites), men nu skal der til at ske noget, hvis det ikke skal visne hen.

Men læs Mads’ indlæg og tjek derefter dinby.dk og se, hvad du synes.

Kategorier
Borgerjournalistik Profileret

Præsenterer: Det borgerjournalistiske manifest

Udviklingen går stærkt indenfor de nye medier i øjeblikket, og især indenfor brugergenereret indhold og borgerjournalistik er der sket store ting bare indenfor de seneste seks måneder.

Men hvor der ikke mangler forandringer, mangler der til gengæld en hel central definition af, hvad borgerjournalistik rent faktisk er. Derfor præsenterer vi (mig + Kim Elmose, Kenneth Ley Milling, Mads Kristensen og Lisbeth K. Larsen) nu det borgerjournalistiske manifest.

Manifestet opstod oprindelig som idé efter et møde, Mads indkaldte til, og som blev afholdt den 9. januar 2008.

Her snakkede vi frem og tilbage, og en klar konklusion var efter mødet var, at der netop mangler en præcis definition af, hvad borgerjournalistik er. Er det for eksempel nok at stille borgerne spørgsmål (fx gennem spørgeskemaer) eller skal de aktivt bidrage med indhold?

Du kan læse hele manifestet nedenfor, men inden du gør det, vil jeg lige præsentere dem, der sammen med mig står bag det.

Kim Elmose er i skrivende stund blogredaktør på Politiken, efter at have været netchef på Ingeniøren. Kim blogger fast på Mediehack og er makker med Kenneth og jeg på Online Minds.

Kenneth Ley Milling er webredaktør hos Update (tidligere Center for Journalistik og Efteruddannelse). Han blogger blandt andet på Kenley, Journalist 2.0 og Mobiljournalistik.dk og er også med i Online Minds med Kim og jeg.

Mads Kristensen, som lever på VadNu.com, arbejder som konsulent med nye medier. Mads blogger også på Journalisten.dk og på Mediawatch.dk.

Lisbeth K Larsen er friskuddannet journalist fra RUC, hvor hun skrev speciale i brugergenereret indhold med udgangspunkt i Ekstra Bladets nationen!.

Og så til manifestet:

* * * * * *

Det borgerjournalistiske manifest

Indledning
Et spøgelse går gennem redaktionsgangene – borgerjournalistikkens spøgelse. Mange kræfter i det gamle mediebillede har sluttet sig sammen til en klapjagt på dette spøgelse, mens andre søger at integrere det under andre former.

I det danske mediebillede mangler der en klar definition af begrebet ‘borgerjournalistik’.

I den ene lejr ser man borgerjournalistik som en oplagt mulighed for at lade borgerne komme til orde ved at gøre dem til deltagere i produktionen af medieindhold frem for passive forbrugere. I den anden lejr ser man borgerjournalistik som en mulighed for at bedrive undersøgelser og målrettet markedsføring.

Med denne tekst søger vi at bringe klarhed omkring, hvad det præcist indebærer at være et borgerjournalistisk medie med borgere som journalister.

De 11 teser

  1. Et borgerjournalistisk medie lytter lige så meget, som det spørger.
  2. Et borgerjournalistisk medie sætter den lokale dagsorden, fordi det tager udgangspunkt i borgerne selv.
  3. Et borgerjournalistisk medie definerer væsentlighed ud fra nærhed til borgernes liv og dagligdag.
  4. Et borgerjournalistisk medie er mere end spørgsmål og afstemninger.
  5. Et borgerjournalistisk medie er afhængig af artikler og indhold leveret af borgerne.
  6. Et borgerjournalistisk medie lader borgerne skildre begivenhederne, som de ser dem, men tilstræber sig objektivitet.
  7. Et borgerjournalistisk medie giver tilbage til det samfund, det er udsprunget af.
  8. Et borgerjournalistisk medie kan både være baseret på geografi og/eller emner/kategorier.
  9. Et borgerjournalistisk medie kan ikke forceres til at opstå, det skal opstå med udgangspunkt i deltagerne.
  10. Et borgerjournalistisk medie har plads til niche-journalistik
  11. Et borgerjournalistisk medie bekender sig til de klassiske journalistiske idealer med tilstræbt objektiv dækning af et emne, hvor alle parter søges hørt – og de journalistiske produkter ikke alle er subjektive indlæg i samfundsdebatten.

Underskrivere
Kim Elmose | Kenneth Ley Milling | Mads Kristensen | Lars K Jensen | Lisbeth K Larsen

* * * * * *

Du kan også læse manifestet her. Læs også Mads’ indlæg om manifestet på hans blog på Journalisten.dk.

Opdatering:

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik

Journalisten: Den demokratiske medierevolution er afblæst

Via Kim Elmoses korte sætninger på Twitter ser jeg, at Journalistens chefredaktør, Jakob Elkjær, har en leder, hvor han afliver den forandring, som brugernes indtræden på mediemarkedet (med sociale medier som blogs, YouTube etc.) skulle have skabt.

Mads Kristensen har ikke meget til overs for dét syn, og Kim Elmose og Ernst Poulsen har også være ude at markere.

Jeg vil da også gerne knytte et par ord på Elkjærs leder, som jeg vil anbefale, at du læser, inden du læser videre her.

Det overrasker jo nok de færreste, at jeg er meget uenig med Jakob Elkjær. Jeg er nemlig overbevist om, at brugerne (det kan vi jo egentlig ikke kalde dem længere) kommer til at bidrage med noget stort til mediebilledet.

Jakob Elkjær: »[…] YouTube genererer ikke nyheder af sig selv«.
Forkert. Nu skal jeg ikke kunne udtale mig om, hvad Jakob Elkjær bruger YouTube til, men han må da kunne huske historien om en studerende i Florida, der blev udsat for ekstensiv brug af “tasers” under et besøg af John Kerry:

Den historie startede på YouTube med, at en anden studerende uploadede den video, han havde optaget med sin mobiltelefon. De optagelser blev siden brugt i TV, og andre personer, der var tilstede uploadede senere også deres videoer til YouTube.

Der er tonsvis af eksempler på medier, der bruger YouTube, enten fordi det var der, videoen lå først, eller fordi der ligger videoklippet, som illustrerer lige præcis den historie, journalisten sidder med.

YouTube genererer historier hver dag. Det er bare ikke historier (hvorfor vil Elkjær kun tale om “nyheder” i forbindelse med YouTube? — det handler vel om historier?), som de danske journalister definerer dem.

Hvorfor ligger Face The Candidates (i forbindelse med det amerikanske valg) på et site, der ikke genererer nyheder, Jakob Elkjær?

Et andet brugerdrevet medie, hvor der bliver genereret nyheder: LiveLeak. Jeg har tidligere skrevet om LiveLeak, og det var på LiveLeak, at man som det første sted kunne se, at Saddam Husseins henrettelse slet ikke var foregået så stille og roligt, som myndighederne ellers påstod. Altså endnu en historie, som opstod på et brugerdrevet medie.

Hvad havde vi regnet med?
Elkjær skriver:

Derfor er det så befriende at lytte til professionelle mediefolk som Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, eller redaktør Peter Møller fra 1234.dk i dette nummer af Journalisten. De konstaterer, at det brugergenererede stof ikke kan stå alene, fordi det ikke har kvaliteten til det. Men selvfølgelig skal medierne lægge ørene til jorden og bruge mulighederne til at komme tættere på brugerne og dermed styrke den klassiske journalistik.

Og hvad har vi på medierne så gjort for at få godt indhold? Bevares, TV2 har reklameret lidt i deres nyhedsudsendelser for, at man kan indsende sine videoklip, men får det folk derude til at gøre det? Tilsyneladende nej.

Lad os se det i øjnene: Danmark er langt bagefter lande som USA hvad angår medieudvikling, og herhjemme kan man altså ikke bare starte en tjeneste, og så læne sig tilbage i den tro, at der vil komme den ene Cavling-aspirant efter den anden sivende ind. Sådan fungerer det ikke.

Vi skal fortælle danskerne, hvorfor de skal sende deres lyd, video og billeder til os og give os tilladelse til at videreformidle det, som vi har lyst til. For det er jo reelt det, vi beder dem om.

Og hvad med et medie som Wikipedia, der jo er 100% brugerdrevet. Vil Jakob Elkjær mene, at det ikke fungerer? Kan artiklerne i Wikipedia heller ikke stå alene? Jo de kan så.

Brugermedier giver gode lokalmedier
Og hvad med lokalmedier? Der er jo opstået nogle kedelige monopoler blandt lokalaviserne rundt omkring, hvor kun de stærkeste har kunnet klare sig. Det vil sige, at der nu kun sidder én avis/blad på et område.

Her kan et borgerjournalistisk medie altså virkelig tilføre noget. Tag for eksempel Århus Vest, der er oprettet af brugere fra Århus Vest, hvor de selv dækker deres bydel.

Et borgerjournalistisk lokalmedie vil jo hver dag året rundt have en bredere og dybere dækning af lokalområdet, fordi det er baseret på de personer, der bor der, og ikke en eller anden journalist, som helst ikke vil forlade sin telefon, hvor han/hun tror, at historierne kan ringes hjem.

Enig, der er mange kommentarer på Nationen (hvor jeg pt. arbejder), der er under et acceptabelt niveau. Men hvorfor skal vi tale de store mediehuse, når vi taler borgerjournalistik?

Jeg er overbevist om, at borgerjournalistik hører meget bedre hjemme på et lokalt plan. Så tager borgerne stilling til ting, der ligger dem nær, og som de har forstand på (garanteret mere forstand på end så mange andre), i stedet for at de kommenterer på storpolitik og kriminalstatistikker.

Eksperter på eget liv
Marianne Hansen fra Update sagde det så rigtigt engang: »Vi skal passe på ikke at gøre folk til eksperter på andet end deres liv.« Og hvor er det rigtigt. Hvis vi beder borgerne om at tage stilling til store emner, som de egentlig ikke rigtig har forudsætning for at vide noget om, så skal man ikke spille overrasket, hvis man får noget, som man ikke umiddelbart ikke mener, man kan bruge til det helt store.

Lad folk bidrage med indhold og viden indenfor de emner, de rent faktisk har forstand på og/eller har oplevet. Ellers gør vi dem en kæmpe bjørnetjeneste.

Og skal vi på de store medier så ikke bare aftale med os selv, at vi skal blive bedre til at opfordre menneskerne derude i den virkelig verden til at tage fede billeder og skyde dokumenterende videoklip, som vi så eksponerer på en god måde?

For vi er sgu ikke gode nok til at lukke brugerne ind herhjemme. Og det er en af grundende til, at det står til, som det gør med borgerjournalistikken! Lad os komme videre og droppe konservatismen og selvforherligelsen og lukke andre mennesker ind. Vi journalister kan jo ikke vide alt.

Opdatering:

Kategorier
Journalistik Nyheder

Webcrawler – ny jobbeskrivelse?

Det er jo næppe nogen hemmelighed, at langt størstedelen af alverdens nyheder nu til dags bliver “breaket” på nettet. Men hvor det førhen stort set kun var medierne, der smed nyhederne på nettet, er det nu blevet nemmere for menigmand, især med de forskellige blogging-værktøjer, at publicere til nettet.

Et eksempel:

18:13 tikker der en sms ind på min mobil. Det er fra mikroblogtjenesten Jaiku, hvor Mads Kristensen skriver, at der er bombealarm på Høje Taastrup station.

Det er fem minutter før Politiken og endnu mere før Ekstra Bladet (hvor jeg arbejder) der “ejer breaking news på nettet“.

Hvordan kunne det lade sig gøre? Jo, Mads sad i toget og sendte en besked til Jaiku, hvor den ryger på med det samme og bliver sendt ud til de af Mads’ Jaiku-kontakter, der har valgt at blive holdt opdateret per mobil. Den hastighed kan selv ikke Ritzau slå.

Et andet eksempel er Villy Søvndals blogindlæg, som cirkulerede internt her i huset, før nyheden ramte Ritzau. Alligevel kommer Ritzau først.

Så en ting er, at nyhederne og/eller oplysningerne er derude. Noget andet er at få fat i dem. Her kunne jeg meget vel forestille mig en medarbejder, måske 100% dedikeret til opgaven, der “trawler” nettet igennem for nyheder og viderebringer dem til den redaktionelle stab. Man kunne kalde vedkommende for en “webtrawler” eller “webcrawler” (ordet er lånt herfra)?

Jeg tror, at især nyhedsmedierne kunne have gavn af at have mindst én medarbejder, der er ekstremt wired — i den forbindelse at vedkommende følger en hulens masse feeds, har forbindelser til “de rigtige personer” på nettet etc. — og kan adskille skidt fra kanel.

Ellers kan Markedsføring måske skrive næste gang, at “Brugerne ejer breaking news på nettet”?

Kategorier
Journalistik

Medierne er deres egen største trussel

I forbindelse med, at Freeway overtager Avisen.dk, vil jeg lige pege på et blogindlæg af Mads Kristensen, “Medierne er deres egen største trussel – ikke Freeway“:

Freeways mulighed består derfor mere end noget andet i, at de store spillere bliver siddende fast i forstenede dogmer og med en let hovedrysten betragter Freeway som de markedsførings- og forretningsfolk de er – men UDEN at gøre noget aktivt ved det og tage kampen offensivt op. Det er det, Morten Wagner & co. kalkulerer med. At han kan skræmme sig til den passivitet, der er nødvendig for at få sin egen succes sikret.

Læs hele Mads’ blogindlæg, det er i den grad relevant, hvis du vil følge udviklingen i de danske onlinemedier.

Kategorier
Borgerjournalistik

Godt møde om borgerjournalistik

Som Kim Elmose også har skrevet, havde Mads Kristensen inviteret til møde om borgerjournalistik i dag.

Til mødet havde Mads forberedt tre spørgsmål:

  1. Definitionen: Hvad er borgerjournalistik? Er det en ny genre, som har sine helt egne præmisser? Eller er det i virkeligheden et andet udtryk for brugergenereret indhold?
  2. Forandring: Hvad betyder det for medierne? Betyder det noget for den måde, medier bør arbejde på?
  3. Nye muligheder: Når vi får en demokratisering af journalistikken, hvilke muligheder giver det for, at nye medier kan opstå?

Mere uddybende om punkterne sagde Mads:

Definition
TV2’s 1234 viser, at der er brug for en definition. Ekstra Bladets nationen! har slået på tromme for, at folk nu kan komme til tale. Er det borgerjournalistisk, eller er det brugergeneret indhold?

Forandring
Michael Kamber har relanceret JydskeVestkysten på baggrund af hyperlokalt indhold. Problem: Man sagde, at journalisterne nu kunne koncentrere sig om ”det rigtige indhold”, og lade borgere om hundeshows og så videre. Tillidsmanden var ude at bakke ham op og sagde, at der skulle være et klart skel mellem brugergeneret indhold og det professionelle indhold.

France24 har lavet noget, der hedder ”Observers” [som Kenneth Ley Milling tidligere har blogget om her], hvor man beder folk fra rundt om på kloden om at sende indhold ind. Herefter er der en journalistisk bedømmelse af, om det er godt nok. Det virker ikke til, at de har så mange endnu, men det ser ud til at være af høj kvalitet.

Nye muligheder
OhMyNews. Kæmpeting og demokratisering af nyhederne i Sydkorea. En fra OhMyNews fortalte, at en stor del af det indhold, der kommer igennem er skrevet af folk, de selv har ansat. Pointen var, at man i Sydkorea kunne skabe et alternativ til de regeringsstyrede medier. Det handlede det mest om.

Aarhusvest.dk: Folk er blevet “uddannede” som borgerjournalister. Aarhusvest.dk er et godt eksempel på et nyt medie. 6753.dk fra et udkantsområde af Varde er et andet godt eksempel. Det er en WordPress-blog med en masse links, og det er blevet til et sted for information om en masse lokalt.

Det store emne: Definitionen
Umiddelbart udpegede Mads det tredje punkt, “nye muligheder”, som det han så som det mest interessante, hvor der muligvis kunne være den bedste diskussion.

Snakken kom dog hurtigt til at handle om punkt et, nemlig definitionen af borgerjournalistik. For hvad er borgerjournalistik egentligt? Er det, når læserne leverer indhold, som journalister redigerer og lægger på? Eller er det, når indlægget bliver lagt direkte på uden redigering? Eller ligger borgerjournalistik tæt op ad “public journalism”, hvor man som journalist tager samfundsanliggender op og er en del af løsningen i samarbejde med læserne?

Snakken gik livligt frem og tilbage, da alle synspunkter var repræsenterede, og det var faktisk en rigtig god snak, hvor folk argumenterede deres pointer. Personligt mener jeg, at begrebet “borgerjournalistik” dækker over, når borgere leverer indhold, hvad enten det til et af de etablerede medier eller deres eget (lokal)medie, så kunne jeg dog sagtens se det fra de andres synspunkt.

Der var også en debat om, hvorvidt det handler om, at nogle journalister fra de etablerede eller vil følge med, eller har opgivet at følge med i de nye onlinemedier.

Hvorfor er danske medier så konservative? Journalister skal kunne sælge idéen
Jeg stillede spørgsmålet om, hvorfor de danske medier er så konservative. Jeg brugte som eksempel, at der utallige gange har været folk fra det store udland i Danmark og fortælle om, hvordan borgerjournalistik og brugergenereret indhold virker, og alligevel sidder vi her med hænderne i skødet og prøver at redefinere begreberne, så de passer til os, i stedet for at lade dem tilpasse os.

Til det kom Morten Nielsen, konsulent hos Medie & Marked med en interessant pointe: Han mener, at journalister i højere grad bør blive bedre til at sælge gode idéer opad i virksomheden.

Det betyder blandt andet, at de skal blive bedre til at klæde de gode idéer på og indtænke strategi og budget, og det er jeg faktisk enig med ham i. For faktum er, at det er journalisterne, der oftest sidder og lytter, når folk som for eksempel Rob Curley er i landet. Og derefter oplever journalisterne det, at idéen så ikke når længere i virksomheden.

Her kunne det jo være fantastisk med et værktøj eller noget andet, der kan hjælpe journalisterne med at “sælge” idéen til chefen.

Vi snakkede også om priser for at starte et medie, og her pointerede jeg, at det faktisk ikke behøver koste en herregård, at få et netmedie op at stå. Der findes udmærkede publiceringsplatforme, som er open source og måske endda gratis som for eksempel WordPress (dansk), som er “state of the art” blogging software, og den formentlig mest udbredte af sin slags.

Derudover er Googles forskellige værktøjer gratis, blandt andet deres forskellige API’er, som gør det muligt at “leje” sig ind på forskellige Google-applikationer, som eksempelvis Google Maps.

Alle disser værtøjer ligger på nettet og venter, og det er lettere end nogensinde, at få sat dem op. Dog blev der også påpeget, at det der koster er at få en ordentlig drift og at få skræddersyet open source-softwaren [Wikipedia: EN | DA), så den passer til ens behov.

Citater fra mødet
Da mødet og snakken for alvor kom i gang, fravalgte jeg notaterne, i stedet har jeg samlet nogle citater fra mødet, sagt af de andre deltagere, som du kan læse herunder, indtil Mads får lagt en post om mødet ud, det går jeg ud fra han gør på Vadnu.com.

“Det virker som om, medierne har misforstået det, og ser det som “public journalism”, hvor man tager samfundsproblemer op og er en del af løsningen.”

“Journalistik og borgere er utopi. Du vil jo heller ikke overlade din bil til en borgermekaniker.”

“Min nabos anmeldelse af en koncert kan være lige så god som en journalists anmeldelse.”

“Eksempel fra TV2 Øst: En kaptajn fra Nakskov, der skrev en kommentar til en historie om nye love mod pirater. Næste dag var kaptajnens mening om den nye lov med i TV-programmet som en tophistorie.”

“Jeg tror, at de store medier lidt er ligesom Mærsks supertankere, der skal ned i fart, før de kan sadle om.”

“Jeg tror på, det er kommet for at blive. Det tager bare noget tid, inden journalister forstår det her.”

“Journalister skal spørge sig selv: Føler jeg mig som en, der er del af den fjerde statsmagt, eller er jeg en, der er med til at filtrere og skabe overblik.”

  • Drivkraft 1: Affekt, for eksempel at man er gal over noget.
  • Drivkraft 2: Den sociale bekræftelse, jeg vil være blandt ligesindede.
  • Drivkraft 3: For at fremme karrieren.
  • Drivkraft 4: Hvorfor betaler vi dem ikke?

“Der er en underskov af onlinemennesker, der skal overbevise avisen om, at det er noget, der skal satses på. Hvorfor sætter man ikke nettet længere op og giver dem nogle penge? Det er jo langt billigere at lave noget på nettet.”

FDIM: Skal det komme fra medierne?
Direktør for FDIM, Jon Lund, rejste til slut spørgsmålet, om brugerinddragelse/borgerjournalistisk i det hele taget skal komme fra medierne.

Og det er faktisk et godt spørgsmål, synes jeg. Personligt mener jeg, at vi er ved at finde ud af, at medierne ikke kan finde ud af det. Men det er et vigtigt spørgsmål.

Opdatering:
Mads har nu skrevet et referat/blogindlæg om mødet på vadnu.com.

Kategorier
Nyheder

Google på vej med magasinteknologi til dig og mig?

Mads Kristensen har en blogpost om et nyt patent, der er blevet tildelt Google. Det kan du også læse mere om hos TechCrunch.

Kort fortalt går det ud på, at Google — tilsyneladende — har fået patent på noget, der tillader brugeren at trække indhold fra nettet, inklusiv annoncer, og selv sætte det sammen i et print-medie, som vedkommende udskriver.

Kim Elmose har også blogget lidt om det på Netaviser Nu-bloggen.

Som jeg også skriver i en kommentar der, kunne det måske være interessant i forbindelse med den blogavis, som Jeppe Kabell har startet og som så vidt vides stadig lever lystigt.

Som Michal Arrington fra TechCrunch dog også skriver, går der jo nok et rum tid, inden vi ser et reelt produkt baseret på dette patent. Og ja, måske vil Google helst licensere skidtet ud, så de kan levere annoncerne. Det kunne være en god forretning for dem i hvert fald.

Blogget med den sociale browser Flock