Kategorier
Nyheder

Berlingske fjerner annonce-blokering

Berlingske har fjernet den blokade, der hindrede brugere af diverse reklameblokerings-software i at besøge deres sites, skriver Ingeniørens it-magasin, Version2.

Lisbeth Knudsen har blandt andet følgende at sige:

»Da vi i sin tid lavede blokeringen, var det knyttet til Aidonline, ikke fordi vi lige fandt på at blokere for adblockere. Og da gjorde vi det af principielle grunde, fordi Aidonline udnyttede vores indhold til at få vist deres egne annoncer,« forklarer hun.

Men, det er måske en lille sandhed med modifikationer. I Peter Nørregaards blogindlæg (på Version2), “Berlingskes desperate krigserklæring” har han kopieret den tekst ind, som Berlingske serverede for de brugere, der blev nægtet adgang:

Kære bruger

Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi ikke kan vise dig vores annoncer på websitet.

Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold, hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på www.berlingske.dk

Hvis du afinstallerer adblockeren, er du naturligvis mere end velkommen tilbage til vores website.

Med venlig hilsen

Berlingske Tidende

Samt, at den første kommentar til artiklen om, at Berlingske opgiver blokaden siger følgende:

Det er ikke korrekt når Lisbeth Knudsen påstår at det alene handlede om AidOnline. Berlingske.dk tilføjede javascript kode som specifikt rettede sig mod AdBlock Plus.

Berlingske lavede (eller rettere: kopierede fra andre) et script som checkede om du havde et bestemt ABP filter installeret. Reelt en snagen i private oplysninger. Lisbeth Knudsen har ret i at scriptet ikke er særligt avanceret, men det var rettet specifikt mod ABP, helt præcist Easylist filteret.

Se reaktionen fra Wladimir Palant her.

Hvor er det dog fantastisk, at læsere, der kender til sagen (og ikke mindst teknikken i sagen) er lynhurtige til at komme med de oplysninger, de sidder inde med, så vi andre hele tiden kan blive klogere. Dejligt at se kommentarfunktionen på artikler, når den virkelig virker.

Kategorier
Tendenser

Linktip: Om Facebook og dine billeder i tredjeparts-annoncer

Facebook has agreed to let a third party advertisers use your posted pictures without your permission. Click on SETTINGS up at the top where you see the log out link. Select PRIVACY. Then select NEWS FEEDS AND WALL. Next select the tab that reads FACE BOOK ADS. There is a drop down box, select NO ONE. Then SAVE your changes. (REPOST to let your friends know!)

Måske har du oplevet, at en eller flere af dine venner har lagt denne tekst på Facebook, enten som en statusopdatering eller som en note.

Nogle gange løber ordet dog hurtigere end, hvad godt er – og Facebook er selvfølgelig ingen undtagelse. Vil man have den rigtige historie bag Facebook-brugernes billeder og annoncer, så skal man et smut forbi All Facebook-bloggen.

Her kan man læse, at det faktisk ikke er med Facebook-folkenes gode vilje, at nogle annoncører har brugt brugernes billeder i deres annoncer. Samtidig står der også i All Facebook-indlægget, at den fremgangsmåde, der bliver omtalt i beskeden i starten af dette indlæg faktisk løser intet.

Så er du bekymret, eller blot interesseret, så læs All Facebook-indlægget.

Kategorier
Tendenser

Der bor en bager i Nørregade

Kategorier
Om Medieblogger

Hvad pokker? Er det annoncer på medieblogger.dk?

Internettet optager en del af min tid. Både i forbindelse med mit arbejde og mit privatliv, hvor jeg holder kontakten med mange kolleger op venner via internettet.

I min fritid forsøger jeg at udleve min kreative side ved at lave lidt musik under et på ingen måde registreret label kaldet Open Mode.

Det gør jeg ikke for at tjene penge (faktisk giver jeg al musikken væk gratis og under en licens, der betyder at man må give det videre til lige så mange mennesker, man vil), men for at få nogle til at lytte til min musik (og måske kende mig for noget andet), og fordi jeg mener, det er sundt at have noget helt andet end jobbet at lave i fritiden 🙂

Og jo flere, der lytter og kender til musikken, jo bedre synes jeg.

Derfor har jeg overvejet, hvordan jeg kunne få musikken ud til endnu flere, og her tænkte jeg at bruge det nok stærkeste brand, jeg har i ærmet, nemlig denne blog, Medieblogger — jeg tvivler på, at jeg få lov til at annoncere gratis på ekstrabladet.dk 🙂

Så derfor er der i skrivende stund en annonce over hvert indlæg for musikken, som altså kan hentes fuldstændig gratis, og som du som lytter har fuldstændig kontrol over, hvad du gør med.

Annoncen, et statisk PNG-billede, ser således ud:

Der er altså ingen penge i dette for mig. Det handler blot om, at jeg vil forsøge at se, om det kan generere et større publikum til musikken. Derudover kan jeg oplyse at annoncen peger på Open Modes last.fm-side – i hvert fald indtil jeg får lavet en hjemmeside, der er præsentabel.

vil du gerne være fri?
Hvis du, af en eller anden grund, helst vil være fri for at se annoncerne, så er der flere måder, du kan gøre det på.

For det første kan du hente Stylish-udvidelsen til Firefox-browseren, der gør det muligt at manipulere hjemmesider ved hjælp af CSS (Cascading Style Sheets). Lav en ny style (du kan kalde den hvad du vil) indeholdende følgende kode:

@namespace url(http://www.w3.org/1999/xhtml);

@-moz-document domain("medieblogger.dk") {
.openmodeads {display: none;}
}

Du kan simpelthen også blot tilføje ?ads=off i slutningen af adressen til det enkelte indlæg, så forsvinder annoncen. Du bestemmer 🙂

Kategorier
Mobil Nyheder

Flash kommer til mobiltelefonen senere i år – ikke iPhone

Via dette tweet fra svenske Svartling blev jeg opmærksom på, at Adobe annoncerer Flash til mobiltelefoner senere i år.

Dog ikke til iPhone i denne omgang. Indtil videre gælder det følgende styresystemer: Google Android, Microsoft Windows Mobile, Nokia Symbian og Palm WebOS.

Spørgsmålet er så bare, om det betyder, at mediernes mobile satsninger nu skal til at have animerende, blinkende og larmende annoncer?

Kategorier
Nyheder

Samtlige partnere forlader AidOnline

Så gik den ikke længere. “Nødhjælps-organisationer dropper Aidonline“, skriver Børsen.

Samtlige 12 nødhjælpsorganisationer, der indgik som partnere for det nystartede annonceprojekt Aidonline, har med øjeblikkelig virkning trukket sig fra samarbejdet. Det sker efter massivt pres fra medier og samarbejdspartnere.

Flere sponsorer har angiveligt truet de involverede nødhjælpsorganisationer med at trække stikket, hvis de ikke forlod Aidonline-projektet, og de trusler har man ikke kunne sidde overhørig.

Fra folkene bag lyder det dog, at AidOnline vil fortsætte og vil donere de penge, der samles til til velgørende formål.

Kategorier
Nyheder

BT blokerer for folk, der blokerer for annoncer

BT.dk vil nu ikke længere finde sig i, at folk besøger deres website (som formentlig som os er afhængig af annoncekroner) med en såkaldt “adblocker” installeret, der forhindrer annoncer på websites i at blive vist.

Besøger man BT’s website med en adblocker lander man på denne side og mødes af teksten:

Kære bruger

Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi
ikke kan vise dig vores annoncer på websitet.

Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold,
hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de
omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis
annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så
vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på
www.bt.dk

Hvis du afinstallerer adblockeren, er du naturligvis mere end
velkommen tilbage til vores website.

Har du spørgsmål eller kommentarer er du meget velkommen til at
kontakte os på btwebmaster@bt.dk

Med venlig hilsen

B.T.

Dette er ret interessant, og udspringer uden tvivl af alt den snak, der har været omkring AidOnline-sagen, der har betydet, at nogle mediechefer nu har fået øjnene op for, at man faktisk kan blokere for de personer, der enten vil blokere for ens annoncer eller vise nogle andre i stedet.

Men også interessant, at BT lukker for adgang for folk, der “snylter” på deres website, mens de sidder i en koncern der raskvæk kopierer andre menneskers arbejde.

Opdatering @ 15:56
Via Lisa Risagers screenshot kan jeg se, at berlingske.dk også har spærret for adgang med annonceblokering.
Kategorier
Tendenser

Her er, hvad AidOnline skulle have gjort

AidOnline-sagen kører endnu, mens vi venter en afgørelse. I mellemtiden er jeg kommet i tanke om en fremgangsmåde, som AidOnline kunne have valgt uden at støde samtlige annoncører og websites med annoncer.

For nogle år siden var der et program, jeg kan ikke huske navnet, som man kunne installere. Dette program betød, at man kiggede på annoncer i sin browser, altså direkte i browseren ikke på websites, mens man surfede.

Disse annoncer genererede så nogle penge, som man kunne få udbetalt (dengang betalte man minuttakst for at være på nettet), når man havde surfet nok til at have nået et bestemt beløb.

Denne metode påvirkede på ingen måde de websites, man besøgte (som AidOnline gør, da den erstatter eksisterende bannere med dem fra AidOnlines partnere), og alle kunne dermed være glade.

Det kan undre mig, at AidOnline ikke har valgt denne model, i stedet for at gå ind og erstatte bannere og derved pille ved indtjeningen hos de medier, som bestemmer over bannerpladsen og selv sidder og sælger bannere til præcis disse pladser.

Dem, der vil støtte disse organisationer digitalt kunne have en annonce for AidOnlines partnere kørende konstant i deres browser, som genererede penge til organisationen.

Kategorier
Tendenser

What if this is as good as it gets?

Dette er et gæsteindlæg skrevet af Michael Winther-Rasmussen.

*

Så er det nu, hvis stumperne skal reddes og der også fremover skal være dagblade i Danmark. Avissalget er faldende, og ingen har fundet den helt rigtige opskrift på at stoppe nedgangen.

Annoncørerne forsvinder og trækker dermed tæppet væk under den økonomi, der skal sikre den journalistiske kvalitet, der så igen skal sikre avisens overlevelse.

En dødssejler?

“Nej. Det er finanskrisens skyld. Det skal nok vende. Vi skal bare klare os igennem, så bliver alt godt igen”, lyder det – bemærkelsesværdigt nok – stadig derude i medielandskabet.

Det er naivt, og i værste fald mindsker det overlevelsesmulighederne. Tager man ikke fat nu, og tager et kritisk kig på sin forretningsmodel, men venter, så risikerer man at stå med et produkt, der er kørt så langt ned, at det er for sent at rette op.

For lad det bare være sagt med det samme:

De gode tider er forbi. Annoncørerne kommer ikke igen i samme omfang, som man har været vant til tidligere.

Og ja. Det er så faktisk finanskrisens skyld.

Små og store virksomheder har været tvunget til at se kritisk på deres markedsføringsbudgetter. Vurderet, hvor der var mest at hente for hver investeret krone.

Ikke overraskende har de valgt de trykte medier fra. Prisen for at annoncerer her er høj, der skydes med spredehagl i forhold til målgruppen og effekten er svær at måle.

I stedet flytter annoncørerne pengene over i onlinemarkedsføring. Enten via en direkte kampagne på onlinesites eller ved at opgradere egne onlineuniverser, sådan som eksempelvis Fleggaard har gjort.

Fordelene står nærmest i kø, hvis man er annoncør. Annonceringen er billigere, væsentligt nemmere at målrette og så har man væsentligt mere validt data for effekten.

Nu er spørgsmålet så om annoncørerne, når de har fået flere penge til markedsføring igen begynder at sætte dem i print. Til det kan svaret kun være nej. Vel ligger der en mulighed for at styrke sin position og sit brand med en massiv kampagne, der også tæller print. Men den klassiske fordeling af annoncekroner, hvor print tog den største bid af kagen, er forbi.

Det bliver på onlinesiden at økonomien skal sikres for mediehusene, og udgangspunktet er mange steder ikke for godt. For ikke så mange år siden blev onlineannoncer nærmest smidt efter de annoncører, der satte pengene i print. Det var bonus, der lige lukkede den gode aftale. Det lærte dog samtidig annoncørerne, at onlineannoncer var billige – ja næsten gratis.

Derfor bliver onlineannoncer fortsat solgt væsentligt billigere end de burde, når man ser på de klare fordele, der ligger for annoncørerne. Modsat kan man sige, at printannoncer sælges alt for dyrt. Noget almindelige læsere også opdager, når de skal indrykke en rubrik på navnesiden. Det koster det samme som en god middag i byen med den bedre halvdel. Det vil ikke overraske om også det marked vil flytte online. Hvorfor sende en fødselsdagshilsen i avisen, når du kan oprette en gratis gruppe på Facebook?

Det sidste, der forsvinder bliver dødsannoncerne, men det er fordi det henvender sig til det efterhånden aldrende segment, der fortsat læser avis ….

Kategorier
Tendenser

Hvordan blev online-annoncer nogensinde billigere end print-annoncer? Og kan vi gøre noget ved det?

I lederartiklen “An iTunes moment?“, om elektroniske bøger, skriver The Economist, hvad vi egentlig godt ved:

The print media are in an awful state—and not just because advertising revenue always dives in recessions. Thanks to the rise of the internet, much of their business, notably classified ads, is migrating rapidly to the web. Meanwhile, most have failed to find a decent online business model. Giving news away on the internet, as most newspapers do, and selling online advertising alongside it, is not sustainable because the ad rates are so much lower online.

Alligevel har det fået mig til at tænke og undre mig. Især sætningen »Giving news away on the internet, as most newspapers do, and selling online advertising alongside it, is not sustainable because the ad rates are so much lower online«.

For hvordan var det lige, at onlineannoncer blev meget billigere (for annoncørerne) en printannoncer? Lad os opsummere nogle af styrkerne ved onlineannoncer, som printannoncerne ikke ejer.

  1. Dynamik – annoncerne kan hurtigt udskiftes
  2. Målrettede – annoncerne kan indrettes, så de kun vises for potentielle kunder (eller på geografi) i stedet for alle
  3. Ét klik væk – annoncen fører direkte til annoncørens hjemmeside, annoncøren kan endda lave en såkaldt “landing page”, hvor brugeren lander, når han/hun har klikket på annoncen
  4. Statistik – der er gode muligheder for at spore annoncens ydelse

Dette taget i betragtning bør det jo i den grad vække undren, at det er billigere for annoncørerne at få deres annoncer på mediernes websites end på deres papirsider, hvor man ingen, eller megen lille, chance har for at spore eller målrette.

Prisstrukturen har formentlig sit udspring i de dage, hvor medierne ikke tog internettet videre seriøst, og derfor behøvede man ikke forlange de store penge for bannerannoncer på internettet – den nærmere historier kender jeg dog ikke.

Hvad dog står klart for mig er, at den nuværende prisstruktur ikke rigtig giver nogen mening. Spørgsmålet er så bare, om medierne kan/bør, og tør, sige til annoncerne, at de har fået for meget for for lidt i de sidste 10 år, og at det nu er på tide at hæve prisen for at annoncere på internettet. Og så selvfølgelig minde dem om alle de goder, de får ved at annoncere på internettet.

Men måske er det for sent. Måske kan det løses ved at starte et nyt annoncesystem, der er endnu mere dynamisk baseret på viden om den enkelte bruger, fx via cookies (eks. baseret på brugerens færden på sitet) og lignende, der får vist siden.

Hvis The Economist-artiklen har ret, og at 100% annoncedrevne netmedier ikke kan løbe rundt, skal der i hvert fald ske et eller andet.