Dette er et gæsteindlæg skrevet af Michael Winther-Rasmussen.
*
Så er det nu, hvis stumperne skal reddes og der også fremover skal være dagblade i Danmark. Avissalget er faldende, og ingen har fundet den helt rigtige opskrift på at stoppe nedgangen.
Annoncørerne forsvinder og trækker dermed tæppet væk under den økonomi, der skal sikre den journalistiske kvalitet, der så igen skal sikre avisens overlevelse.
En dødssejler?
“Nej. Det er finanskrisens skyld. Det skal nok vende. Vi skal bare klare os igennem, så bliver alt godt igen”, lyder det – bemærkelsesværdigt nok – stadig derude i medielandskabet.
Det er naivt, og i værste fald mindsker det overlevelsesmulighederne. Tager man ikke fat nu, og tager et kritisk kig på sin forretningsmodel, men venter, så risikerer man at stå med et produkt, der er kørt så langt ned, at det er for sent at rette op.
For lad det bare være sagt med det samme:
De gode tider er forbi. Annoncørerne kommer ikke igen i samme omfang, som man har været vant til tidligere.
Og ja. Det er så faktisk finanskrisens skyld.
Små og store virksomheder har været tvunget til at se kritisk på deres markedsføringsbudgetter. Vurderet, hvor der var mest at hente for hver investeret krone.
Ikke overraskende har de valgt de trykte medier fra. Prisen for at annoncerer her er høj, der skydes med spredehagl i forhold til målgruppen og effekten er svær at måle.
I stedet flytter annoncørerne pengene over i onlinemarkedsføring. Enten via en direkte kampagne på onlinesites eller ved at opgradere egne onlineuniverser, sådan som eksempelvis Fleggaard har gjort.
Fordelene står nærmest i kø, hvis man er annoncør. Annonceringen er billigere, væsentligt nemmere at målrette og så har man væsentligt mere validt data for effekten.
Nu er spørgsmålet så om annoncørerne, når de har fået flere penge til markedsføring igen begynder at sætte dem i print. Til det kan svaret kun være nej. Vel ligger der en mulighed for at styrke sin position og sit brand med en massiv kampagne, der også tæller print. Men den klassiske fordeling af annoncekroner, hvor print tog den største bid af kagen, er forbi.
Det bliver på onlinesiden at økonomien skal sikres for mediehusene, og udgangspunktet er mange steder ikke for godt. For ikke så mange år siden blev onlineannoncer nærmest smidt efter de annoncører, der satte pengene i print. Det var bonus, der lige lukkede den gode aftale. Det lærte dog samtidig annoncørerne, at onlineannoncer var billige – ja næsten gratis.
Derfor bliver onlineannoncer fortsat solgt væsentligt billigere end de burde, når man ser på de klare fordele, der ligger for annoncørerne. Modsat kan man sige, at printannoncer sælges alt for dyrt. Noget almindelige læsere også opdager, når de skal indrykke en rubrik på navnesiden. Det koster det samme som en god middag i byen med den bedre halvdel. Det vil ikke overraske om også det marked vil flytte online. Hvorfor sende en fødselsdagshilsen i avisen, når du kan oprette en gratis gruppe på Facebook?
Det sidste, der forsvinder bliver dødsannoncerne, men det er fordi det henvender sig til det efterhånden aldrende segment, der fortsat læser avis ….