Kategori: Tips
Læseanbefalinger til juleferien
Her er min egen tjekliste til bedre indhold
Med så mange smartphones i så mange folks hænder er det vigtigt, at ens website også fungerer på mobil. Det kan man selvfølgelig teste med sin telefon, men det er lettere, hvis man kan teste det på samme skærm, som man tester selve hjemmesiden.
Nogle gange må man stille sig uforstående overfor en beslutning, især når denne påvirker mange mennesker.
Den 13. marts (i onsdags) tog Google online- og tech-verden med en mindre storm hvis vinde stadig blæser her nogle dage efter.
For noget tid siden annoncerede Google en ny billedsøgning. En af nyhederne var, at det nu blev muligt at søge med et billede. Dette er en feature, som det umiddelbart kan være svært at se nogen brugssituation for – men i dag fandt jeg en.
Det startede med at jeg læste et blogindlæg fra George Monbiot, som en kollega sendte, der handler om, at Daily Mails vejrprofeter måske slet ikke findes. Her har Monbiot formentlig brugt billedsøgningen på den nye måde:
So who are they? A picture search suggests an impressive range of talents. Take “Serena Skye”, for example, listed by PWS as a “contributing weather forecaster”. She also turns out to be a mail-order bride, a hot Russian date and a hot Ukrainian date. How she finds time for it all we can only guess.
Jeg besluttede mig for at prøve det samme, og jeg valgte at kaste mig over et af mine yndlings-eksempler: brevguld.dk. Konceptet er simpelt. Du sender dine smykker, så returnerer de den sum penge, som de nu synes, dine smykker er værd.
Brevguld.dk har en såkaldt ‘testemonials’-side, hvor deres klienter/kunder taler varmt om firmaet/foretagendet.
Lad os starte med det første testemonial, Majken S:
Google har heldigvis lavet deres billedsøgning så smart, at jeg bare skal åbne images.google.com i en nyt faneblad i min Chrome-browser. Jeg trækker så billedet af ‘Majken S’ op på image.google.com-fanebladet, og når den så skifter fokus til dette faneblad, slipper jeg billedet over det felt, som Google angiver for mig. Det er meget nemt.
Majken S-billedet peger mig i retning af et interessant billede på donorperfect.com. Her har en ‘Doreen Zetterlund’ rosende ord at sige. Hun tilhører ‘AIDS Project Los Angeles’ og har været kunde hos donorperfect.com siden 1996:
Ligner det en, du har set før? Det burde det. Trøjefarven er en anden, men personen er den samme.
Tager vi et andet eksempel fra brevguld.dk, så har vi ‘Birthe S’, der ikke er bange for at fortælle om at hun begik en fejl – men at det hurtig blev løst:
Vi laver samme manøvre med Birthe, som vi gjorde med Majken. Eller, skal jeg sige ‘Renata’?
Oversætter man teksten om Renata fra slovakisk til engelsk (via Google Translate), så får man at vide, at Renata kan lave ‘fortune telling’ ved at læse kort, og hun skriver følgende om sig selv:
My name is Renata, since my 15 year old, I started for the first time armor, yet it was not so accurate, but my great grandmother who was a great veštkina taught me how to vest, and this gift I inherited from her. If you candled about my qualities let you bring up. Powers to the people via telephone.
You do not give me a date of birth, you just have to speak up and call if you have a problem I will be with you settled at the Council. Sedmové cards, online fortune telling , interpretation of the cards over the phone.
Altså et sandt vidunderbarn – skønt hun på ingen måde ligner en pige på 15 år. (Se kommentar nedenfor)
Det næste Google billedsøgning-resultat er dog også mere forklarende. Renata aka. Birthe S er nemlig blot et ‘stock photo’ (altså et genre-billede, som man kan købe):
Billedet hedder faktisk Portrait of forty years old woman in studio. Et stykke over de 15.
Nu overrasker det jo næppe, at brevguld.dk-kunderne er fiktive, men søgningen er et meget interessant redskab, og jeg kan nu se en del flere anvendelsesmuligheder, hvor denne type billedsøgning kan blive et meget interessant værktøj.
Jeg har lavet denne video, der viser, hvordan det gøres (i Google Chrome-browseren).
Ernst Poulsen har skrevet videre på sin blog på ernstpoulsen.wordpress.com og på journaliten.dk.
Tilbage i maj måned skrev jeg indlægget ‘Sådan får du de reelle Facebook-tal for dine artikler‘, der gik ud på, hvordan man kan slå en URL op i Facebooks database/API, og se de korrekte tal for deling etc. på Facebook:
[…] det tal, som Facebook viser, er ikke det reelle tal for, hvor mange der har klikket ‘Like’ eller delt artiklen på Facebook. Det er en kombination af flere forskellige tal. Det, som Facebook-plugin’et/-boksen viser, er summen af disse tal.
I det indlæg forklarede jeg, hvordan du kan lave en søgemaskine i Googles Chrome-browser, der giver dig hurtig adgang til tallene. Nu fik jeg taget mig sammen og lavet en browser-knap (‘bookmarklet’), der gør det samme.
Det fungerer ganske enkelt på den måde, at du trækker et link op på din browsers værktøjslinje, og så har du nem adgang (et klik) til Facebook-tallene for den side/artikel, du har åben i browseren.
Som udgangspunkt virker bookmarklet’en kun i Chrome- og Firefox-browserne. Du kan også få den til at virke i Internet Explorer og andre browsere, så skal du blot fjerne ‘view-source’ fra koden til bookmarklet’en, når du har tilføjet den til din browser.