Kategorier
Tips

Twitturly fortæller dig, hvad der er hot på Twitter lige nu

Mikroblogtjenesten Twitter er en service, som jeg bruger meget og holder meget af — men det kan være meget svært at danne sig overblikket og følge med.

Der er en stærk søgemaskine tilknyttet (Twitter Search — som hed Summize, indtil Twitter selv købte den), hvor man kan søge i hele Twitter, og så resulterer den dynamiske søgeresultater. Det vil sige, at den fortæller dig, hvor mange nye resultater, der er kommet på din søgning, siden du foretog den. Ret smart. Og vigtigere endnu: Der er RSS-feeds på søgningerne, så man fra fx Google Reader kan følge bestemte ord/sætninger på Twitter.

I dag er jeg så faldet over et for mig nyt værktøj, der gør det nemmere at følge med på Twitter. Twitturly hedder den, og den fungerer meget a la Digg, hvis du kender den. Ellers har folkene bag Twitturly en fin “About”-tekst:

The easiest way to understand how Twitturly works is, if you are familiar with digg, then you already know essentially what we do. If you don’t know what digg is, then here is a quick run-down: On Digg, and Twitturly, people “vote” for a URL.

The more votes it gets the better it ranks. If it does well enough, it gets promoted to the home page and as the votes increase it gets displayed higher up the home page. Twitturly is different than Digg because instead of voting on our site, you vote by participating on Twitter. Each time that you send a link to your followers on Twitter, Twitturly takes a note of it and applies your vote to that URL.

Med andre ord: Twitturly overvåger Twitter for URL’er, og bruger blandt andet en linkforkortelsestjeneste som fx TinyURL (som er den, Twitter selv bruge til at trylle lange links korte), så der ikke opstår dubletter.

Jo flere gange, at link bliver nævnt på Twitter, jo højere bliver det placeret på Twitturly.

Twitturly har også et RSS-feed, hvor du kan følge med.

Kategorier
Journalistik Tips

Her er familien Baggers blog

Mange medier har nævnt den, men få har formået at linke til den. Familien Baggers blog, skrevet af familien til den forsvundne Stein Blogger.

Hvis du vil læse familiens blog direkte fra hestens mund, kan du gøre det på familienbagger.blogspot.com.

Jeg måtte forbi hardwareonline.dk’s forum for at finde linket.

Kategorier
Tendenser Tips

Oplæg og “hands on” om Google Maps

Søndag den 9. november havde jeg til FagFestival ’08 en “hands on” session omkring Google Docs (læs om mine erfaringer), og i morgen går det så løs med Google Maps.

Denne gang er det et hold på journalistisk efteruddannelse jeg skal undervise og samtidig vise eksempler på arbejde med geografisk indhold — både med Google Maps men også i andre formater.

Mine eksempler har jeg gemt blandt mine favoritter på delicious tagget med ‘googlemaps181108’, hvor du kan se dem — arrangeret efter hvornår jeg gemt dem og ikke efter den rækkefølge, jeg vil vise dem i, vel at mærke.

Kategorier
Journalistik Tips

Få ordforklaringer hos New York Times mens du læser artiklen

Indenfor det seneste halve år er jeg blevet ivrig læser af New York Times, især deres teknologi-sektion.

I dag opdagede jeg noget interessant. Jeg ville markere noget tekst i en artikel, fordi jeg ville tilføje den til mine favoritter. Jeg lagde mærke til, at der kom et spørgsmålstegn frem ved den tekst jeg markerede:

Klikker man på spørgsmålstegnet bliver det markede ord/udtryk slået op hos New York Times, der trækker på Answers.com – hvilket desværre ikke inkluderer Wikipedia.

Nu er opslag af ord i artikler ikke noget nyt. Herhjemme har Ingeniørens it-magasin Version2 det, men det fungerer på den måde, at der bliver kørt en søgning i artikelteksten, og de ord, der findes i Version2s leksikon bliver til et link med en særlig CSS-style, så de adskiller sig fra de andre links.

Jeg er imidlertid meget mere til New York Times’ model. Godt nok er det ikke alle ord, den forstår, men jeg kan selv vælge, hvilke ord, jeg vil slå op, og det ødelægger ikke min læsning af artiklen, som Version2-modellen gør, fordi jeg stopper op ved hvert ord, der er et link — også selvom det “bare” er fordi Version2s leksikon har en forklaring på ordet.

Jeg har kigget lidt i koderne til New York Times og fundet ud af, at opslaget er noget JavaScript, og du kan se koden her, hvis du har lyst til det.

Måske noget, der kan inspirere de hjemlige medier?

Opdatering @ 11:49:
Kim Elmose har været så venlig at gøre mig opmærksom på, at featuren langt fra er ny, han faldt over den i marts 2007. Men den er stadig smart, og jeg havde ikke hørt om den før.
Kategorier
Nyheder Tendenser Tips

De 25 mest indflydelsesrige på nettet

Businessweek.com har lavet en liste over de 25 mest indflydelsesrige personer på nettet.

Det kan blandt andet nævnes, at manden bag WordPress (som denne blog kører på), Matt Mullenweg er i blandt. Ikke overraskende finder du også Rupert Murdoch på listen.

Kategorier
Nyheder Tendenser Tips

Uha pas på – din kommende chef finder dig på Facebook!

Ugens løftede pegefinger kommer fra MetroXpress. De skriver, at din Facebook-profil kan koste dig dit job, eller i hvert fald et job, som du har søgt.

Det sker, hvis chefen finder dig på Facebook og ser uheldige billeder eller formuleringer.

Nu burde historien ikke være ny, for to-tre år siden var det MySpace, der blev skrevet den slags historie om, og personlige blogs har (selvfølgelig) også været oppe at vende.

Det er jo logik for høns (og mennesker!) at chefer, der skal ansætte en person til et job gerne vil vide noget mere om den person. Og hvor er der mere information om vedkommende end på Facebook?

Så ja, selvfølgelig skal man handle med fornuft på Facebook, som har udviklet sig til meget mere end bare et sted, hvor man deler billeder med vennerne og skriver sjove beskeder til hinanden om weekendens udskejelser etc.

Det er nemt at undgå
Men hvad MetroXpress glemmer at fortælle er, hvor nemt det er at holde sin profil lukket for andre end ens venner. Derved kan man undgå, at netop ens kommende chef kigger med, når man har været i byen, har leget Jackass eller andre ting, som unge, normale mennesker nu engang gør, men som bare ser så uheldigt ud på billeder og tekst for dem, der ikke var der.

Her er opskriften:

I Facebook skal du ind i dine “Privacy”-indstillinger. Klik på “Profile“. Ud for “profile” vælger du nu “Only friends”, og så er det kun dine venner, der kan se din profil. Andre må nøjes med, hvad du stiller til rådighed.

Med det samme kan du jo sætte “Photos tagged of You” til “Only me”. Så kan folk, der har adgang til din profil, ikke umiddelbart finde de billeder, hvor du optræder, og hvor andre har “tagget” dig i dem. De kan stadig finde billederne blandt dine venners billeder, men der er ikke direkte adgang til dem fra din profil.

Og til sidst: Husk, at det ikke kun er det, du skriver på Facebook, som folk kan finde. Alt hvad du publicerer på nettet, i offentlighed, kan findes og vil formentlig blive fundet af folk, der vil finde det. Tænk dig om.

Kategorier
Nyheder Tips

Fantastisk Google News Facebook-applikation

  +

Der er langt imellem dem, men de findes: De gode Facebook-applikationer.

Via eJours liste over Facebook-sider finder jeg Google News-applikationen.

Applikationen er ikke en boks på din profilside, som det ellers kendes fra Facebook-applikationer, men derimod din egen nyhedsside, baseret på hvilke kategorier, du vælger og de søgeord, du selv definerer.

Når du har applikationen installeret har du altså din helt egen Google News-forside, som er målrettet dig.

Jeg har endnu ikke fået testet applikationen nok til at kunne danne mig et 100% indtryk, og umiddelbart tvivler jeg lidt på, hvordan en RSS-junkie som mig virkelig har brug for den, men den virker genial, især fordi man kan klikke “Share” ved alle nyheder og selvfølgelig klikke sig ind på hele artiklen.

Prøv den og se, hvad du synes.

Kategorier
Tips

Alt Om Historie opfordrer historieinteresserede til at blogge

Da jeg er meget historieinteresseret læser jeg fast Illustreret Videnskabs Historie, og når jeg mener, der er noget god læsning i, køber jeg også Alt Om Historie.

Det gjorde jeg for eksempel denne gang, hvor forsidehistorien handler om Hitlers Generaler, med udgangspunkt i Guido Knopps bog “Hitlers Krigere“.

Da jeg bladrer bladet igennem falder jeg på side over en artikel med overskriften “Blog din historie”. Her opfordrer en vis Charlotte S H Jensen historieinteresserede til at dele deres interess med andre via en blog.

Skønt artiklen springer lidt i mellem at være meget forklarende og have mange fagudtryk, er den en ok intro til blogmediet, og gav mig næsten lyst til at selv at starte en historieblog 😉

Så godt at se, at man sagtens kan inkludere de nye medier, selvom man skriver om noget, der er sket – godt gået!

I artiklen er der også links til andre historieblogs: