I december ligger København som bekendthus til klimatopmødet COP15, der forhåbentlig skal få vedtaget nogle ting omkring miljøet, så vi kan få nedsat CO2-udledningen.
Google melder sig nu ind med nye funktioner/lag til Google Earth og en COP15-YouTube-kanal i samarbejde med den danske regering, tilsyneladende. I den forbindelse udskrives der en konkurrence:
On the channel, you can submit your thoughts and questions on climate change to decision-makers and the world through an initiative called “Raise Your Voice.” These videos will be broadcast on screens around the conference in December and rated by viewers of the channel.
The top-rated contributions will be aired globally during the COP15 CNN/YouTube debate on December 15th, and the top two submissions will win a trip to Copenhagen. We look forward to seeing your videos.
Jeg er altid nervøs, når et nyt medie bliver omtalt på landsdækkende TV-medier i deres bedste sendetid. Det bliver sjældent rigtig godt, fordi historien ofte er blevet strammet – måske for at Familien Danmark skal forstå, at her er virkelig noget interessant.
Det er muligt, at min frygt stammer tilbage fra 2006, hvor jeg så et indslag i en nyhedsudsendelse på landsdækkende tv om Second Life, som blev ophævet til noget af det bedste, der nogensinde var sket for firmaer på internettet.
Man havde et interview med en Grundfoss-ansat (mener jeg det var), der snakkede om, at man ville sælge pumper til nogle af de swimmingpools, der var i den virtuelle verden.
Det kræver ikke meget kritisk sans at regne ud, at det var ønsketænkning, men man bragte indslaget alligevel.
I forbindelse med urolighederne i Iran, var det mikroblogtjenesten Twitter, der var oppe at vende. Her havde man dog nogt af have det i, da man rent faktisk kunne vise, at dette værktøj blev brugt og gjorde en forskel.
Men i dag gik det så nedad igen. “Glem Facebook og Twitter”, lød budskabet i aftenens 21:00 TV-avis. Fremtiden hedder…trommehvirvel…videoblogging. Det “såkaldte vlogging”, som Kim Bildsøe Lassen forklarede de knapt så indviede.
Tilsæt til det et interview med en dansk kvinde videoblogger, der pralede af, at hun nogle gange havde over, og hold nu fast, 1.000 visninger. Mediet er YouTube, som vi ifølge TV-avisen nu skal til at fokusere på, glem Twitter og Facebook.
Nok referat, lad mig gennemgå, hvorfor jeg er uenig.
Videoblogging er langt fra noget nyt. Fænomenet har eksisteret lige så længe som YouTube, og der har med garanti også været videblogs før det.
1.000 visninger på en YouTube-video er ikke imponerende. Jeg er ked af at sige det, men det er det bare ikke.
Dårlig research. Indslaget sluttede af med, at Kim Bildsøe Lassen sagde, at antallet af videoblogs stiger for hver dag. Det lyder saftsuseme ikke særlig troværdigt. Vokser det med en om dagen? Vi ved det ikke, for DR vil ikke give os tallene. DR har formentlig ikke tallene. Og det er vel ikke noget nyt, at der bliver flere videoblogs? Er stigningstallet på grafen steget eksplositvt i den seneste tid? Heller ikke det ved vi.
Mere dårlig research. Ifølge indslaget kan de bedste videobloggere (i USA) leve af det. Er vi sikre på det? Der er skrevet mange historier om en svensk blogger, der tjente masser af penge. Men ups! Det gjorde hun så ikke alligevel. Med det in mente, stiller jeg mig skeptisk overfor, hvorvidt man kan leve af videoblogging. Især når vi taler danske forhold. 1.000 visninger giver i hvert fald ikke smør på brøddet.
Glem Twitter og Facebook? Jeg tror, at kvinden der blev interviewet til indslaget poster hver eneste video, hun laver på Facebook. Jeg kan ikke vide det, men det er vel en fair antagelse? “Hej venner, så er der nyt på min videoblog, se mere her”. Det ville jeg i hvert fald gøre. Det samme kan være tilfælde med Twitter. Hvorfor skal der vinkles så stramt?
Det er muligt, som en af mine kolleger skrev til mig på Facebook, at der kommer til at ske noget indenfor videoblogging, nu hvor iPod’en også har fået videokamera. Men det er for tidligt at sige noget om endnu.
Men et indslag om, at det kan ske havde haft mere substans end TV-avisens antagelser (sådan fremstår det) om, at videoblogging er noget nyt og smart.
Det går i al sin enkelthed ud på, at DR har startet det såkaldte “Pirat TV“, blandt andet i et forsøg på at få fat i flere unge, og at man faktisk sammenligner Pirat TV med YouTube.
Forskellen på YouTube og Pirat TV er imidlertid til at få øje på: På YouTube kan du embedde/indlejre en video, så videoklippet kan afspilles på dit eget website eller din blog. Sådan fungerer det ikke. Der får du blot et billede af videoklippet. Dine læsere kan så klikke på det billede for at blive ført til Pirat TV for at se indslaget.
Der er det lidt skægge ved det, at Bush, som er en af de mest udstillede mennesker på netop YouTube, siger:
“I am the very last President not to really have to worry about YouTube” while campaigning for the White House, President Bush told RealClearPolitics in an exclusive Oval Office interview last week, discussing the role the Internet and new media played in the November 4th elections.
“The ‘gotcha’ moments in my campaign in the past were few and far between,” the President recalled, noting that with the advent of YouTube candidates have to be “really careful” what they say or “you’re liable to see yourself on the Internet, along with 20 million other people.”
Selvom det er lidt skægt, at Bush måske ikke er helt klar over, hvor meget verden har grint af ham, så siger det også noget om det omfang og den betydning, som YouTube har. Det er ikke blot et sted, hvor folk lægger sjove klip op (det er det også) men et sted, hvor indholdet bliver taget seriøst og kan få store betydninger.
Og så fordi det er jul: Et af de utallige klip med George W. Bush på YouTube:
Jyske Banks tv-satsning jyskebank.tv har fået ros for blandt andet at gøre det muligt at embedde/indlejre deres indslag andre steder, for eksempel på sin egen hjemmeside/blog, som det kendes fra for eksempel YouTube.
Der er dog stadig nogle begrænsninger her i starten, det kan du læse mere om i Allans blogindlæg.
Men skægt at se, hvordan flere og flere indser, at afspilninger af ens indhold ikke behøver foregå på ens eget site.
Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du huske at Kommunikationscast #84, hvor du blandt andet kan høre Gorm Ruge fra Jyske Bank tale om deres tv, og hvor Katrine Thielke, en af værterne, siger, at YouTube får 70 procent af deres afspilninger via embeddede klip rundt omkring. Det er meget.
Jeg kan desværre ikke få det til at virke med indlejring/embedding af YouTube-klip.
Jeg kan godt have min tvivl om, hvorvidt vi kommer til at se den funktionalitet på nogle af mediernes web-tv, men det er utrolig brugervenligt og understreger nettets absolutte styrke: At der ikke er en fast kronologi, men at brugeren selv sammensætter fortællingen.
Men så længe forretningsmodellen i web-tv hedder annoncer i starten af, undervejs eller i slutningen af indslagene, er der nok en lav sandsynlighed for, at en feature som denne bliver implementeret. Hvilket jo egentlig er forståeligt nok 🙂
Interessant. Men det er dog ikke lytter gode nyheder:
Men det kan være en farlig situation, som de kommercielle tv-kanaler verden over er ved at ende i, mener professor og medieforsker ved Århus Universitet, Frands Mortensen. For det er dyrt at vise tv gratis.
»Det vil på længere sigt føre til en alvorlig krise for kommercielt tv. De vil få meget vanskeligt ved at levere kvalitet. Reklamer kan ikke finansiere tv af høj kvalitet, og derfor ønsker kommercielle tv-stationer i stigende grad brugerbetaling i forskellige former. Men nettet har tradition for at være gratis, så det er en farlig situation at stå i«, forklarer Frands Mortensen.
Fra brugerens synspunkt er det dog uden tvivl en god nyhed og understreger endnu engang at det, folk vil have er on demand-tv og ikke pakker og kanaler, hvor de ikke selv kan bestemme sendetidspunkter og lignende.
I disse tider hvor næsten alt, der kan måles bliver ophøjet til succeskriterier, er det interessant at se en video på YouTube have mere end 62.000.000 (millioner!) visninger og tæt på 85.000 kommentarer.
Videoen er ikke noget banebrydende og indeholder ikke nogle kendte, noget skandaløst, nøgent eller afslørende. Nej, det er såmænd en video med et barn, der griner af nogle lyde, som en voksen person laver:
62,5 millioner er et tal, som de fleste mediehuse ville ønske, de kunne få på noget af deres indhold. I en noget mindre (men stadig imponerende) størrelsesorden, kan et pruttende barn blive set 5,7 millioner gange.
Del, del, del
Videoerne får uden tvivl ikke så mange visninger ved “bare” at være på YouTube og folk finder dem ikke ved, at de kommer tilfældigt forbi eller sidder og søger på grinende eller pruttende børn.
Videoerne scorer deres tal på, at de bliver sendt rundt og omtalt, og altså spredes viralt. Jeg har da også selv sendt videoen med det pruttende barn videre til nogle af mine venner (sig hvad I vil, det klip spreder glæde og godt humør), og de vil muligvis sprede det videre.
Så hvad er lektien for medierne her? Jo, at indhold skal være let at dele og sende til sine venner, og være tilgængelig fra andre hjemmesider. På YouTube er det nemt, og det blev endnu nemmere, da de tilføjede knapper direkte til deling på MySpace, Facebook og Digg, samt et “more sharing options”-link.
På ekstrabladet.dk har vi en lignende feature, “Bookmark” hedder den, der bor i øverste højre hjørne af alle artikler. Jeg har også set den på andre medier, og flere er vist kommet til.
Herfra kan der deles til diverse sociale tjenester. Vi skal have barberet ned i antallet af tjenester, da det pt. er for uoverskueligt, men det er en service, der bliver brugt. Da jeg tjekkede for nogle uger siden, blev der “bookmarket” mere end 100 gange hver dag, primært til Facebook. Altså artikler, som folk tilføjer til deres Facebook-profil, hvor deres Facebook-venner kan se dem. Jeg tror ikke, det tal falder.
Mr. Editor, tear down this wall
Så hvad er humlen her? Den er, at medierne (hvis de vil have flere besøg) skal begynde at integrere sig dybere i de sociale netværk, der eksisterer online, og de medier, der har haft travlt med at mure sig inde, skal skynde sig at rive murene ned, lige så hurtigt, som de blev bygget — hvis ikke hurtigere.
Kort fortalt: Trafikken kan ikke foregå via mediets egen forside. Det er en flaskehals, der taler imod internettets opbygning.
I december ligger København som bekendthus til klimatopmødet COP15, der forhåbentlig skal få vedtaget nogle ting omkring miljøet, så vi kan få nedsat CO2-udledningen.