Tag: Tendenser

Kategorier
Tendenser

Hvordan blev online-annoncer nogensinde billigere end print-annoncer? Og kan vi gøre noget ved det?

I lederartiklen “An iTunes moment?“, om elektroniske bøger, skriver The Economist, hvad vi egentlig godt ved:

The print media are in an awful state—and not just because advertising revenue always dives in recessions. Thanks to the rise of the internet, much of their business, notably classified ads, is migrating rapidly to the web. Meanwhile, most have failed to find a decent online business model. Giving news away on the internet, as most newspapers do, and selling online advertising alongside it, is not sustainable because the ad rates are so much lower online.

Alligevel har det fået mig til at tænke og undre mig. Især sætningen »Giving news away on the internet, as most newspapers do, and selling online advertising alongside it, is not sustainable because the ad rates are so much lower online«.

For hvordan var det lige, at onlineannoncer blev meget billigere (for annoncørerne) en printannoncer? Lad os opsummere nogle af styrkerne ved onlineannoncer, som printannoncerne ikke ejer.

  1. Dynamik – annoncerne kan hurtigt udskiftes
  2. Målrettede – annoncerne kan indrettes, så de kun vises for potentielle kunder (eller på geografi) i stedet for alle
  3. Ét klik væk – annoncen fører direkte til annoncørens hjemmeside, annoncøren kan endda lave en såkaldt “landing page”, hvor brugeren lander, når han/hun har klikket på annoncen
  4. Statistik – der er gode muligheder for at spore annoncens ydelse

Dette taget i betragtning bør det jo i den grad vække undren, at det er billigere for annoncørerne at få deres annoncer på mediernes websites end på deres papirsider, hvor man ingen, eller megen lille, chance har for at spore eller målrette.

Prisstrukturen har formentlig sit udspring i de dage, hvor medierne ikke tog internettet videre seriøst, og derfor behøvede man ikke forlange de store penge for bannerannoncer på internettet – den nærmere historier kender jeg dog ikke.

Hvad dog står klart for mig er, at den nuværende prisstruktur ikke rigtig giver nogen mening. Spørgsmålet er så bare, om medierne kan/bør, og tør, sige til annoncerne, at de har fået for meget for for lidt i de sidste 10 år, og at det nu er på tide at hæve prisen for at annoncere på internettet. Og så selvfølgelig minde dem om alle de goder, de får ved at annoncere på internettet.

Men måske er det for sent. Måske kan det løses ved at starte et nyt annoncesystem, der er endnu mere dynamisk baseret på viden om den enkelte bruger, fx via cookies (eks. baseret på brugerens færden på sitet) og lignende, der får vist siden.

Hvis The Economist-artiklen har ret, og at 100% annoncedrevne netmedier ikke kan løbe rundt, skal der i hvert fald ske et eller andet.

Kategorier
Tendenser

Google Books – den trykte informations bedste ven?

I dag sad jeg med en kollega og talte omkring etniske udrensninger under Stalin – et ikke ualmindeligt samtaleemne, da han også er meget historieorienteret.

Det førte mig til Wikipedia-artiklen om Stalin, hvor der i en note henvises til J. Otto Pohls bog “Ethnic Cleansing in the USSR, 1937-1949“.

Så opdagede jeg, at jeg kan læse uddrag af bogen på både amazon.co.uk og Google Books. På Google Books har hver side i preview’et sågar sin egen URL, så man kan linke direkte ind i bog-preview’et. Spændende.

Det rejser nogle interessante spørgsmål, og Google Books har tidligere fået forlagene til at ryste i bukserne, da man gik i gang med at indeksere en lang række af bøger. Det grønne lys blev dog givet, da Google indgik en aftale, der giver dem lov at til reproducere bøgerne:

What do they get? Authors, publishers, and other copyright holders will get a one-time payment of $60 per scanned book (or $5 to $15 for partial works).

In return, Google will be able to index the books and display snippets in search results, as well as up to 20% of each book in preview mode. Google will also be able to show ads on these pages and make available for sale digital versions of each book.

Authors and copyright holders will receive 63 percent of all advertising and e-commerce revenues associated with their works.

Nu kender jeg ikke de nuværende procenter for fordelingen af bogindtjeningen mellem bogbutikker og forlag, så jeg skal ikke kunne vurdere, om 63 procent af annonceindtægter og salg er meget eller lidt.

Spændende er det dog at se, hvordan Google har bevæget sig ind på et marked, som nok de færreste havde forudset, da Google startede sin søgevirksomhed for cirka ti år siden. Men ikke desto mindre, tror jeg, at det er godt for bogmarkedet og -mediet, at Google tager fat og scanner bøger ind og gør dem tilgængelige for et større publikum — og løser “out of print”-problemet, noget som forfatterne ikke kan være 100 procent utilfredse med. Faktisk er flere af bøgerne i Googles bogindex netop udgået i trykt form.

Også bogbutikkerne på nettet har noget at hente her. Som man kan se til højre for bogpreview’et i Google Books er der til højre listet bogbutikker, der har bogen på lager. Hvis Google Books bliver en dunrende succes, bliver det guld værd at ligge her.

På sigt vil bøgerne i Google Books formentlig kunne købes i deres fulde længde som e-bøger til forskellige e-læsere, som fx Amazons “Kindle”.

Der er vist ingen tvivl om, at der sker noget med informationen, hvad enten den er digital eller analog, i disse år. Og Google understreger endnu engang, at det ikke nødvendigvis handler om at skabe nyt indhold, men at organisere den nuværende information og gøre den tilgængelig.

Kategorier
Tendenser

Lisbeth Klastrup analyserer Facebook i Politiken

Lisbeth Klastrup, der er lektor på IT-Universitetet, har i for Politiken skrevet en analyse af Facebook. Jeg kunne dog godt have tænkt mig en længere tekst, og Lisbeth kunne sikkert også have skrevet meget mere, men vi må nøjes 🙂

Analysen kigger blandt andet på Facebook i Danmark (og at tallene fra Facebook nok er lidt for høje) og om, at Facebook ikke leverer raketvidenskab, men har lært af andre:

En væsentlig grund til sitets tilsyneladende store tiltrækningskraft er ikke, at Facebook har lanceret et radikalt nyt produkt. Facebooks udviklere har taget ved lære af, hvad der virkede og ikke virkede ved tidligere og eksisterende sociale netværk og -medier, og de har gjort det nemt at blive en aktiv bruger.

Først og fremmest har de gjort det muligt for brugerne at ’gøre noget’ ud over blot at udfylde deres profil, tilføje venner og skrive beskeder til hinanden – som har været de typiske aktiviteter på tidligere sociale netværk som Friendster eller Orkut.

Brugerne agerer desuden inden for rammerne af et professionelt, stramt og temmelig konservativt blåt og hvidt design, der stiller alle lige, eftersom man ikke kan ændre på farver, baggrund, layout osv.; til gengæld stilles ingen krav til brugernes tekniske kunnen.

Læs Lisbeths Klastrups analyse af Facebook.

Kategorier
Nyheder Tendenser

BusinessWeek: Amazons Kindle 2 er ingen bog-iPod

Amazon har nu løftet sløret for version 2 af firmaets e-læser, Kindle.

Ifølge BusinessWeek er produktet fornuftigt, men langt fra nogen spiller på markedet for digitale bøger, som Apples iPod er (og var) for markedet for digital musik.

With this update of the Kindle, Amazon doesn’t appear to be poised to shake up the publishing industry the way Apple upended digital music. “I think they ultimately believe that publishing will go digital and they want to be a player in the market when it does,” says Gartner (IT) analyst Van Baker.

At the same time, the company is showing itself reluctant to push too aggressively into the category—most noticeably, by pricing the Kindle 2 at $359, the same price as its predecessor. “They can sustain this price point for the foreseeable future. It’s just not going to have explosive growth,” Baker predicts.

Uanset hvad, så er Kindle nok den e-læser, der har formået at få mest omtale, og ifølge Sprint, der er den trådløse “service provider” til Kindle, er der solgt 500.000 enheder – ikke meget, men stadig en del.

Forleden skrev Helle Kruuse en kort note omkring økonomien i at bruge Kindle for aviser:

Det koster New York Times dobbelt så mange penge at trykke og distribuere avisen i et år, end det ville koste avisen at sende samtlige abonnenter en Kindle, en håndholdt, trådløs læser udbudt af Amazon (pris i USA 359 dollars). Det fortæller Silicon Alley Insider.

Det kan du læse mere om hos Silicon Alley Insider.

Imens kan man jo så gå og undre sig over, om en læser som Kindle kan få et marked herhjemme. Her tænker jeg primært på aviser, som ville kunne spare store penge på distributionen ved at levere til Kindle i stedet for papir — eller minimere antallet af papirabonnementer til et minimum.

Spørgsmålet er jo så bare, om markedet er modent herhjemme endnu. Og hvad der i så fald skal til, før det bliver det.

Photo Credit: 1st random Kindle sighting by Nick Starr @ Flickr.

Kategorier
Nyheder Profileret Tendenser

Tallene lyver ikke: Medierne skal være på de sociale sites

DR Medieforskning har lavet en undersøgelse af danskernes internetforbrug, og konklusionen er klar:

Danskerne tilbringer nu mere tid på internettet på sider med sociale netværk, dating og brugergeneret indhold, end de opholder sig på store mediesites med nyheder og baggrund.

[…]

Når danskerne er på nettet, er det kun 15 procent – eller knap en sjettedel af tiden, de tilbringer på mediesites som for eksempel dr.dk, tv2.dk eller de store danske avisers hjemmesider.

Derimod tilbringer de 17 procent af tiden på sider med sociale netværk, dating og brugergenereret indhold. Her taler vi for eksempel om sider som Facebook, Google, Youtube og MSN.

Nu er Google i den grad et vidt begreb, da de både leverer søgning, e-mail, dokumenter, nyheder, kort/geografi, website-analyse, feedlæser, oversættelser, dynamisk startside etc.

Men det er stadig en vigtig konklusion, som medierne ikke må sidde overhørig. Hvis man vil vokse i det “modne” (skriver DR i artiklen) webmarked, må man være tilstede der, hvor folk er, og det gælder steder som Facebook, YouTube og Arto.

Flere medier, min egen arbejdsplads inklusiv, har implementeret en “Bookmark”-feature, hvor læserne kan gemme/dele den pågældende historier på steder som Facebook og bogmærketjenesten delicious. Så noget sker der da. Men mere skal til for at sikre mediernes repræsentation på sociale websites. Det på tide for medierne at tænke indhold den anden vej.

Kategorier
Nyheder Om Medieblogger Tendenser

Journalistik på Google News her på Medieblogger

Google gjorde det i går, den 3. februar 2009, muligt at tilføje en Google News-gadget til sin blog eller hjemmeside, som beskrevet på den officielle Google-blog.

Som en ren og skær test har jeg inkluderet en “Journalistik på Google News”-widget her på Medieblogger, som du kan se i sidebaren til højre for dette indlæg, hvis du altså læser med på selve bloggen — hvis du læser med via RSS-feedet, må du lige en tur forbi medieblogger.dk.

Og hvorfor er det nu smart? Fordi det er Google? Nej, det er smart, fordi gadget’en giver mulighed for at overvåge en bestemt søgeterm (i dette tilfælde “journalism”) på Google News og få resultaterne inkluderet direkte på sin blog.

Så selvom, det er andre indholdsleverandørers indhold, der distribueres ind på hjemmesider, så er det ikke dem, men ejerne af hjemmesiderne, der bestemmer, hvilket indhold det bliver vist.

Rigtig smart bliver det dog, i mine øjne, først, når Google får videreudviklet denne Google News-feature, så den (ligesom med Google-annoncer) automatisk scanner sidens indhold og præsenterer indhold fra Google News, der matcher sidens indhold.

Kategorier
Journalistik Nyheder Tendenser

Journalisthøjskolen stiller tekniske krav til de studerende

Bedre sent end aldrig, fristes man til at sige. Kristian Strøbech, der er lektor på Journalisthøjskolen og som nu står for Nye Medier-delen på skolen har sendt mig en mail for at fortælle, om skolens nyoprettede IT-curriculum.

I dette curriculum listes en række tekniske krav, som skolen stiller til de journaliststuderende, opdelt i kategorierne “Research”, “Formidling” og “Filer”.

Jeg kan kun tilslutte mig et tiltag som disse, og det glæder mig rigtig meget, at skolen endelig har fået trukket en person som Strøbech, der underviste mig i nye medier i 2. halvår 2006, mit 7. semester på Journalisthøjskolen) frem i lyset. Især er jeg glad for, at RSS er inkluderet, for det er en genial måde enten at overvåge et medie, en blog eller søgeord på fx blogs eller Twitter.

Nogle (mig selv inklusiv) vil nok sige, at man burde have lavet dette tiltag noget før, men det er rigtig godt at se, at der bliver stillet krav i denne retning. Som Strøbech siger i denne artikel på business.dk:

“Der er ikke tale om et tilbud til de studerende. IT-forståelse er en helt grundlæggende journalistisk kompetence, og i 2009 er det ganske enkelt utænkeligt, at en nyuddannet journalist ikke kan arbejde på nettet” siger Kristian Strøbech.

Præcis. Kendskab til IT og nye medier er simpelthen blevet en så fundamental del af journalistikken, at man sagtens kan forlange, at journalister har kendskab til det.

Det bliver rigtig interessant at se, om det giver et udslag ude på arbejdspladserne, når de første kuld, der har været igennem fire år på “den nye” Journalisthøjskole bliver færdiguddannede og har disse kompetencer siddende på rygradden.

Kategorier
Nyheder Tendenser

Weekendavisen sætter overskudsrekord ved at prioritere anderledes end de andre

Det siger næsten sig selv, men det er alligevel værd at nævne: I en tid hvor avisoplaget falder, og folk læser flere og flere af deres nyheder på nettet, så vil de aviser, der dyrker den plads, som nettet efterlader til avismediet (altså færre nyheder og mere baggrund) opleve fremgang.

Det er sket for Weekendavisen. “Weekendavisen får rekordoverskud“, skriver MediaWatch.

Weekendavisens chefredaktør Anne Knudsen siger:

”Avisbranchen har været hærget af et rabatcirkus, og ingen har vidst, om det fremmede noget som helst. Det har vi undersøgt, og i det store hele er det ikke rigtigt. Folk vil gerne betale. Hvis ting er for billige i vore samfund, så tror folk ikke, det er ordentligt og så vækker det mistanke.

Jeg er ikke helt enig med hende, for kvalitet kan altså godt være gratis, men nettet flytter en del folk over i sin boldgade nu, og det betyder, at aviserne må tilpasse sig. Hvor længe vil folk købe aviser for at læse nyheder, der oftest skete dagen før?

Kategorier
Nyheder Tendenser

KODA: Skal netmedierne tage betaling for indholdet?

Markedsdirektør i KODA, Trine Nielsen, har skrevet en klumme i Computerworld, som jeg undrer mig lidt over. Overskriften er “Dagblade bør overveje betaling.

Her argumenterer hun for, at netaviserne muligvis skal til at tage betaling for deres indhold. Men det er ikke supersaglige argumenter:

Når man kigger rundt i verden, er billedet mange steder det samme. Medierne er virkelig under pres, ikke mindst fordi nyheder er blevet et gode, som læserne ikke længere er parate til at betale for.

[…]

Spørgsmålet er også, om det ikke er på tide at tage betaling for den service, man leverer på nettet.

Børsen har haft held med det herhjemme og gør det rigtig godt. Denne model bør de andre dagblade seriøst overveje.

Alternativt skal aviserne bliver bedre til at udnytte, at kun aviser er økonomisk organiseret til at indsamle massive mængder information. Ingen andre er organiseret til den opgave.

Især det sidste afsnit, står jeg lidt undrende overfor. Er det kun aviser, der er “økonomisk organiseret” til at indsamle massive mængder information?

Jeg vil også mene, at for eksempel Google og Wikipedia gør det samme. Og Wikipedia lever af fundraising blandt brugerne, der bidrager og skaber et opslagsværk via crowdsourcing og har fået Britannica til at tude og gentænke forretningsmodellen. Dét er økonomisk organisation med henblik på indsamling og strukturering af data.

Den første kommentar til Trine Nielsens (skrevet af en Allan S. Hansen) klumme forklarer så udmærket, hvad det handler om, når vi taler om internettet — som jeg vil våge den påstand, at Trine Nielsen ikke rigtig har forstået:

Hele fundamentet i internettet er deling af indhold, så det kræver blot nogle nyhedssider som ikke opkræver betaling, og så vil mange simpelthen migrere over til de sider og benytte dem frem for betalingssiderne.

Korrekt. Hvorfor skal jeg betale for berlingske.dk, hvis jeg kan få politiken.dk gratis? Større forskel er der altså heller ikke på de to. Og sådan kan man fortsætte regnestykket og til slut servere læserne for dem, der ikke kræver betaling: Andre brugere. Og så har aviserne først for alvor tabt.

Og så længe netmedierne er så ens, som de er nu, så er der en forsvindende lille sandsynlighed for, at folk rent faktisk vil betale for produktet. Det er mediernes egen skyld, ikke internettets.

Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark har brug for, og ret til, en fri og kritisk presse, og det er jeg ret sikker på, at vi bliver ved med at have. Men formen er under forandring, og det er det, vi ser sker nu.

Kategorier
Nyheder Tendenser

Mexicaner på vej til at poste 250 mio USD i The New York Times

Der er ingen tvivl: The New York Times er i problemer.

Via Helle Kruuse ser jeg imidlertid, at den mexicanske milliardær Carlos Slim Helú tilsyneladende er parat til at investere 250 millioner amerikanske dollars i foretagendet.

Det er godt nyt for The New York Times og for journalistikken, men man skal samtidig hæfte sig ved, at Helú investerer sine penge. Der skal altså komme noget ud i den anden ende: Flere penge. Og samtidig har avisen en gæld på en milliard dollars, ifølge End Times-artiklen på The Atlantic:

Earnings reports released by the New York Times Company in October indicate that drastic measures will have to be taken over the next five months or the paper will default on some $400million in debt. With more than $1billion in debt already on the books, only $46million in cash reserves as of October, and no clear way to tap into the capital markets (the company’s debt was recently reduced to junk status), the paper’s future doesn’t look good.

Så avisen undgår formentlig ikke enten nedskæringer, frasalg af hovedkvarter, salg af The Bosten Globe eller salg af deres andel i baseball-holdet Boston Red Sox. Eller måske alle fire?