Markedsdirektør i KODA, Trine Nielsen, har skrevet en klumme i Computerworld, som jeg undrer mig lidt over. Overskriften er “Dagblade bør overveje betaling.
Her argumenterer hun for, at netaviserne muligvis skal til at tage betaling for deres indhold. Men det er ikke supersaglige argumenter:
Når man kigger rundt i verden, er billedet mange steder det samme. Medierne er virkelig under pres, ikke mindst fordi nyheder er blevet et gode, som læserne ikke længere er parate til at betale for.
[…]
Spørgsmålet er også, om det ikke er på tide at tage betaling for den service, man leverer på nettet.
Børsen har haft held med det herhjemme og gør det rigtig godt. Denne model bør de andre dagblade seriøst overveje.
Alternativt skal aviserne bliver bedre til at udnytte, at kun aviser er økonomisk organiseret til at indsamle massive mængder information. Ingen andre er organiseret til den opgave.
Især det sidste afsnit, står jeg lidt undrende overfor. Er det kun aviser, der er “økonomisk organiseret” til at indsamle massive mængder information?
Jeg vil også mene, at for eksempel Google og Wikipedia gør det samme. Og Wikipedia lever af fundraising blandt brugerne, der bidrager og skaber et opslagsværk via crowdsourcing og har fået Britannica til at tude og gentænke forretningsmodellen. Dét er økonomisk organisation med henblik på indsamling og strukturering af data.
Den første kommentar til Trine Nielsens (skrevet af en Allan S. Hansen) klumme forklarer så udmærket, hvad det handler om, når vi taler om internettet — som jeg vil våge den påstand, at Trine Nielsen ikke rigtig har forstået:
Hele fundamentet i internettet er deling af indhold, så det kræver blot nogle nyhedssider som ikke opkræver betaling, og så vil mange simpelthen migrere over til de sider og benytte dem frem for betalingssiderne.
Korrekt. Hvorfor skal jeg betale for berlingske.dk, hvis jeg kan få politiken.dk gratis? Større forskel er der altså heller ikke på de to. Og sådan kan man fortsætte regnestykket og til slut servere læserne for dem, der ikke kræver betaling: Andre brugere. Og så har aviserne først for alvor tabt.
Og så længe netmedierne er så ens, som de er nu, så er der en forsvindende lille sandsynlighed for, at folk rent faktisk vil betale for produktet. Det er mediernes egen skyld, ikke internettets.
Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark har brug for, og ret til, en fri og kritisk presse, og det er jeg ret sikker på, at vi bliver ved med at have. Men formen er under forandring, og det er det, vi ser sker nu.
2 kommentarer til “KODA: Skal netmedierne tage betaling for indholdet?”
Hvor er det fantastisk at høre den ene dinosaur forsøge at komme den anden til redning ;-).
Nuvel, hvis Trine Nielsens model skal have nogen som helst mulighed for at fungere kræver det, at alle medier (og afskygninger af samme) bliver enige om det og beslutter at opsætte et betalingshegn. I min verden er den slags lig med karteldannelse og er – så vidt jeg husker – ulovligt.
Sjovt at en person, der er ansat til at varetage love og regler opfordrer til ulovligheder.
Lad det så være en anden sag, at der altid et eller andet sted vil være mindst ét medie, der vil se det som en mulighed at bryde modellen og være det eneste gratismedie. Ét medie er alt hvad der kræves, og derfor er det, hun foreslår ydermere også utopi.
Jamen det er da logisk. Hvis man ikke vil konkurrere på prisen (gratis) er den eneste anden mulighed at differentiere på kvaliteten. Og der har dagbladene da helt sikkert en større mulighed for konsekvent og på daglig basis at levere solid journalistik og ikke mindst at samle og organisere genvejene til det øvrige gratis materiale, leveret fra bloggere og andre kilder.