Kategorier
Nyheder

Abelone Glahn fremhæver mangler ved en MediaWatch-artikel om Facebook – men Politiken hopper direkte på limpinden

Jeg glæder mig til den dag, hvor alle journalister læser med de steder, hvor vi andre diskuterer journalistik og taler om (nye) medier. Men der går åbenbart lidt endnu.

Facebook taber opbakning” skrev MediaWatch den 30. juli (man skal være betalende abonnent for at kunne logge ind og læse den).

Artiklen handler om, at Facebook, ifølge Gemius-tal, som Mindshare har behandlet, siger, at de unge bruger Facebook mindre, muligvis i takt med, at forældre etc. er begyndt at komme på Facebook.

Det ved vi ikke, for MediaWatch linker (igen!) ikke til nogle tal eller til undersøgelsen.

Det får Abelone Glahn til at skrive indlægget “Facebook fjer bliver til fem høns, hvor hun blandt andet skriver:

Det virker lidt sært, at man (Mediawatch eller Gemius eller Mindshare – det fremgår ikke lige) ligefrem gisner om, hvorfor facebook bruget er faldet blandt de unge. Det ville være rigtig dejligt, hvis Mediawatch linkede til selve undersøgelsen, så man kunne læse belægget for udsagnet.

Især virker det langt ude, at man gisner om, at det skulle skyldes bedsteforældrens fremmarch. Så vidt jeg ved, er det stadig sådan på facebook, at man ikke kan tvinges til at være venner med hverken forældre eller bedsteforældre. Man skal aktivt connecte sig med dem, og det kan man jo bare lade være med, hvis man ikke vil være “venner med dem”!

[…]

Jeg ville jo tillade mig at gisne i en helt anden retning – maj måned er eksamensmåned, så mon ikke mange unge har været helt fornuftige og skåret facebookbrugen ned …

Iøvrigt vil jeg gerne gentage, hvad jeg tidligere har skrevet her:
Det viser sig, at rigtig mange af de helt unge er glade for, at deres forældre er med på facebook, for så føler de sig lidt sikrere end på ungdomsportaler, hvor der er risiko for falske profiler/pædofile mm. Sådanne er jo mere gennemskuelige på facebook, hvor flere kan få indblik i whereabouts.

Jeg er meget enig med Abelone, også i, at eksamenerne kan spille ind, men ikke desto mindre bliver MediaWatch-artiklen ukritisk citeret i Politiken under den lidt bombastiske overskrift “Unge vender Facebook ryggen“. Vi taler altså kun om en tilbagegang blandt de 15-24-årige på 5 procent, så dækningen nu ligger på 70 procent, folkens.

I Politiken-artiklen bliver der ikke sat mange spørgsmålstegn ved tallene og årsagerne, faktisk ikke et eneste, så nu er der blot at vente og se, om andre “bider på”. Det ville ellers klæde en avis som Politiken at gå bare lidt mere kritisk til tal som disse.

Især når der i en kommentar fra Morten Bay til MediaWatch-artiklen står:

Jeg vil gerne lige se tallene for de unge igen for oktober. 5 procentpoint passer ret fint med det antal af unge, der måske ikke lige bruger så meget tid på Facebook, som de plejer på grund af noget, der hedder eksamen.

Derudover har Abelone Glahn og Mads Kristensen også lagt kommentarer, hvor de forklarer, at de hælder til eksamen som årsag.

Faktisk gør hverken MediaWatch eller Politiken en dyd ud af at forklare, hvordan tallene er beregnet. Det samme galdt, da MediaWatch skrev om tal for danskernes brug af Twitter. Her måtte Paw Saxgren fra Mindshare gøre det i en kommentar til MediaWatch-historien “Kun 4 procent bruger Twitter:

Netop mulighederne for feeds/ API’er og vel også framing af indhold giver os selvfølgelig nogle generelle metodemæssige udfordringer (og særligt på sigt, hvor indhold vil blive tilgået fra endnu flere platforme).

Twitters trafik opgøres i Gemius software panel. Gemius oplyser at den installerede software måler kald fra brugerens computer til et givent domæne. Jeg må dog være svar skyldig på hvorvidt dette inkluderer de ovenfor beskrevne scenarier.

I Mindshares optik handler det dog om eksponeringsmuligheder. Med mindre at annoncer kan placeres direkte i feed’et/ indholdet, er det derfor besøg på domænet, der er interessant.

Sidst er det vigtigt at bemærke at de fire procent vedrører brugere, der overhovedet har besøgt domænet twitter.com indenfor en måned. Selv hvis halvdelen af brugerne aldrig besøgte Twitter.com domænet (og Twitter dermed ville have 280.000 danske brugere), vil det stadig ikke ændre ved, at det fra et markedsføringsmæssigt perspektiv, vil være et nichemedie, og at medieomtalen i den kontekst har været uforholdsmæssig stor.

Det havde klædt MediaWatch-journalisten til den historie at få den forklaring med i artiklen.

Kategorier
Nyheder

Berlingske fjerner annonce-blokering

Berlingske har fjernet den blokade, der hindrede brugere af diverse reklameblokerings-software i at besøge deres sites, skriver Ingeniørens it-magasin, Version2.

Lisbeth Knudsen har blandt andet følgende at sige:

»Da vi i sin tid lavede blokeringen, var det knyttet til Aidonline, ikke fordi vi lige fandt på at blokere for adblockere. Og da gjorde vi det af principielle grunde, fordi Aidonline udnyttede vores indhold til at få vist deres egne annoncer,« forklarer hun.

Men, det er måske en lille sandhed med modifikationer. I Peter Nørregaards blogindlæg (på Version2), “Berlingskes desperate krigserklæring” har han kopieret den tekst ind, som Berlingske serverede for de brugere, der blev nægtet adgang:

Kære bruger

Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi ikke kan vise dig vores annoncer på websitet.

Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold, hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på www.berlingske.dk

Hvis du afinstallerer adblockeren, er du naturligvis mere end velkommen tilbage til vores website.

Med venlig hilsen

Berlingske Tidende

Samt, at den første kommentar til artiklen om, at Berlingske opgiver blokaden siger følgende:

Det er ikke korrekt når Lisbeth Knudsen påstår at det alene handlede om AidOnline. Berlingske.dk tilføjede javascript kode som specifikt rettede sig mod AdBlock Plus.

Berlingske lavede (eller rettere: kopierede fra andre) et script som checkede om du havde et bestemt ABP filter installeret. Reelt en snagen i private oplysninger. Lisbeth Knudsen har ret i at scriptet ikke er særligt avanceret, men det var rettet specifikt mod ABP, helt præcist Easylist filteret.

Se reaktionen fra Wladimir Palant her.

Hvor er det dog fantastisk, at læsere, der kender til sagen (og ikke mindst teknikken i sagen) er lynhurtige til at komme med de oplysninger, de sidder inde med, så vi andre hele tiden kan blive klogere. Dejligt at se kommentarfunktionen på artikler, når den virkelig virker.

Kategorier
Tendenser

Linktip: Om Facebook og dine billeder i tredjeparts-annoncer

Facebook has agreed to let a third party advertisers use your posted pictures without your permission. Click on SETTINGS up at the top where you see the log out link. Select PRIVACY. Then select NEWS FEEDS AND WALL. Next select the tab that reads FACE BOOK ADS. There is a drop down box, select NO ONE. Then SAVE your changes. (REPOST to let your friends know!)

Måske har du oplevet, at en eller flere af dine venner har lagt denne tekst på Facebook, enten som en statusopdatering eller som en note.

Nogle gange løber ordet dog hurtigere end, hvad godt er – og Facebook er selvfølgelig ingen undtagelse. Vil man have den rigtige historie bag Facebook-brugernes billeder og annoncer, så skal man et smut forbi All Facebook-bloggen.

Her kan man læse, at det faktisk ikke er med Facebook-folkenes gode vilje, at nogle annoncører har brugt brugernes billeder i deres annoncer. Samtidig står der også i All Facebook-indlægget, at den fremgangsmåde, der bliver omtalt i beskeden i starten af dette indlæg faktisk løser intet.

Så er du bekymret, eller blot interesseret, så læs All Facebook-indlægget.

Kategorier
Nyheder

The Economist nu også i Kindle-version

Mit yndlingsmagasin, The Economist, udkommer nu også i en Kindle-udgave, oplyser tidsskriftet i en e-mail.

Jeg tror også, at The Economist er et af de medier, hvor der er stort potentiale i en Kindle. The Economist har læsere over hele verden, er nogle af verdens absolut bedste til det de gør (baggrundshistorier), og har i den grad fundet deres plads i mediebilledet.

Hvad angår prisen, skriver The Economist følgende i e-mailen:

For $10.49 per month or $5.49 for a single weekly issue, readers in America can have The Economist delivered to their Kindle or Kindle DX the moment the print issue hits the news-stands.

Hvor er det dog hamrende ærgerligt, at man ikke kan købe Kindle i Danmark. Læs mere om Amazons Kindle på Wikipedia.

Kategorier
Nyheder

Facebook Connect nu tilgængelig på 64 sprog

Facebook Connect, der gør det muligt at forbinde hjemmesider med Facebook, er nu tilgængelig på 64 sprog, skriver All Facebook.

Facebook giver dermed udviklerne mulighed for at vælge, hvilket sprog, der skal være standardsproget i de Facebook Connect-elementer, der eksisterer på deres website.

Som Nick O’Neill fra All Facebook også skriver, kunne det dog være lækkert, at Facebook Connect-applikationen tog folks sprog fra Facebook og blot brugte det.

Du kan læse mere på Facebook Developers-bloggen.

Kategorier
Journalistik Tendenser

MediaWatch skriver, at få danskere bruger Twitter – men er tallene nu også korrekte?

Man kunne jo snart starte en blog, der udelukkende beskæftigede sig med at gå journalisters research efter i kortene.

Kun 4 procent bruger Twitter“, skriver MediaWatch:

I maj har knap fire procent, eller cirka 143.000 af den voksne befolkning har været på Twitter. Til sammenligning har 53 procent af personer 15 år eller derover besøgt deres profil på Facebook i samme periode.

Det lyder jo interessant, og man vil gerne læse mere. Undersøgelsen må jo findes et sted, og måske journalisten linker til den? Nej:

Det er mediabureauet Mindshare, der har behandlet maj-tallene fra analysebureauet Gemius.

MediaWatch – stedet hvor man spørger, og ingen svarer
Så jeg lægger en kommentar, hvor jeg spørger, om der måske findes et link til undersøgelsen. Intet svar.

Jeg er ikke den eneste, der ligger inde med spørgsmål. Ricki Mae Melchior spørger om, hvordan trafikken er målt. Et meget, meget relevant spørgsmål.

Twitter fungerer nemlig på den måde, at man kan bruge twitter.com, men mange bruger forskellige programmer og applikationer til at bruge Twitter, da Twitter har et åbent API. Det betyder, at man kan lave applikationer, hvorfra man kan skrive til og læse på Twitter. Det er i sin essens altså ikke nødvendigt at bruge twitter.com.

Det står der ikke noget om i artiklen.

Det får Mads Kristensen til i sin kommentar (nummer 3 uden svar fra journalisten) at stille spørgsmålet:

Kan det virkelig passe, at Mindshare ikke er klar over, hvordan Twitter reelt fungerer via API’er og 3. parts applikationer, før de går ud og kommenterer på deres egen undersøgelse? Virker ikke helt gennemtænkt.

Og det venter vi så pænt på at få svar på. Det havde nu været rart, hvis journalisten bag artiklen, havde tjekket de tal og sat sig ind i, hvordan Twitter som tjeneste fungerer, så vedkommende kunne have spurgt dem, der står bag undersøgelsen.

Tilbage står blot, at fire procent af danskerne bruger Twitter. Men vi aner ikke, om det tal passer.

Kategorier
Nyheder

Danske medier slås internt – øger det sårbarheden overfor de store spillere udefra?

Der er udsigt til konkurser og nedskæringer blandt danske dagblade, TV- og radio-stationer. I det lys er det forståeligt – omend beklageligt – at man nu kives internt i den danske mediebranche. I en tid, hvor internationale medier fylder mere og mere, ville kræfterne være brugt langt bedre på at prøve at finde en fælles løsning, der kan sikre et stærkt dansk mediebillede.

Sådan indleder Sofus Midtgaard sin kronik i Berlingske, der bærer titlen “Mediedebat uden musketerånd.

Nu er netop Berlingskes top-kvinde, Lisbeth Knudsen, dog selv godt i gang med at leve op til Midtgaards ord:

Udsigten til en artikel i dagens udgave af Jyllands-Posten fik i går aftes koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, til at true den jyske konkurrent med erstatningskrav og andre retsskridt.

Det står i hvert fald at læse i MediaWatch-artiklen “Lisbeth K. truer JP med sagsanlæg“.

Dette illustrerer jo så udemærket, hvad Sofus Midtgaard omtaler, når han skriver, at man “kives internt i den danske mediebranche”.

Spørgsmålet er så bare, om ting som disse på det danske mediebillede fjerner fokus fra at finde ud af, hvordan man kan/skal agere overfor og med de store spillere som eksempelvis Facebook og Google.

Kategorier
Journalistik Nyheder

BT begejstres over anti-ældnings-molekylet ‘rapamycin’ – meeen, læs lige The Economist, inden du jubler

Ny pille giver dig 23 ekstra leveår“, skriver BT. Vi kan nu tage en pille (indeholdende molekylet ‘rapamycin’), som kan forlænge vores liv med 23 år. Eller hvad?

Nej, for der er kun udført forsøg på mus. BT har ellers talt med en dansk læge, Henning Kirk, som er umiddelbart begejstret, men samtidig maner til ro:

De nye forsøgsresultater tegner rigtig lovende og er absolut værd at gå videre med. Men det er vigtigt at bemærke, at der indtil nu kun er foretaget museforsøg med midlet. Man kan ikke drage helt sikre paralleller fra mus til mennesker.

[…]

Det er vigtigt stadig at slå koldt vand i blodet. Tingene er ikke helt så enkle, som vi ofte går og tror. Der er så mange ukendte faktorer, som indvirker på, om vi lever i længere eller kortere tid. Vi kender stadig ikke alle mellemregningerne. F.eks. ved vi ikke, om der er en indbygget grænse for, hvor længe vores hjerne kan fortsætte med at danne nye celler, eller hvor længe den kan kontrollere stress.

Men læser man BT’s artikel, kan man sidde med det indtryk, at når rapamycin (eller rapamysin, som BT kalder det), kommer i en variant til mennesker, så sluger man bare sådan en pille, og så er man kørende.

Nej, så simpelt er det ikke. The Economist har nemlig også skrevet om rapamycin i artiklen “Extending lifespan: Of mice and monkeys“, hvor man også skriver om forsøg med et forlænget liv via kostændringer.

Her står der i slutningen af artiklen at læse:

That is not to recommend people take doses of rapamycin. Its main medical use is to suppress the immune system, so anyone consuming it casually would open himself to serious infection.

Lige dén vinkel glemte BT. Så der er ganske vist udsyn til et håb om, at man en dag kan få en pille (eller andet medikament) baseret på rapamycin. Men der er vist lang vej endnu.

Hvad vigtigere er, så tyder det på, at man kan fremkalde samme reaktion ved kostændringer:

What is equally interesting is that both the TOR pathway [tilføjelse: det er rapamycin] and the one controlled by sirtuins [tilføjelse: det er kosten] are also affected by caloric restriction. It looks, in other words, as if the drug-based and diet-based approaches are acting in similar ways.

Det er i sandhed interessant – men det er som bekendt meget mere besværligt at gennemføre kostomlægninger end at tage en pille 🙂

Hvor er det dog en storartet finesse ved internettet, at man lynhurtigt kan dobbelttjekke historier som denne og få hele sandheden med.

Kategorier
Nyheder Tendenser

Kan netbooks erstatte e-books? Og kan Googles styresystem spille en rolle?

Der sker åbenbart en del indenfor netbooks, små bærbare computere, i øjeblikket. “Netbooks kan overhale e-readeren” skriver MediaWatch i dag:

Det bliver ikke nødvendigvis Amazons eller Murdocs e-readere, der kommer til at skabe gennembruddet for digitale medier på den mobile, håndholdt platform. Det mener adm. direktør Jens Funder Berg fra den danske softwarevirksomhed Visiolink.

“Netbooks kan være en mere farbar vej end de traditionelle e-readere, og iPhone er også relevant som læsemedie,” siger Jens Funder Berg til Dagbladet Børsen.

Derudover har Google nu annonceret, at man i halvdel nummer to i 2010 vil lancere et styresystem målrettet mod netop netbooks. Det kan du læse mere om her:

Det bliver i sandhed interessant at se, hvad der kommer til at ske på netbook-markedet. Jeg tror, personligt, at en dedikeret læser som for eksempel Amazon Kindle, vil være den bedst egnede til formålet, men det er jo langt fra det samme som, at den også vil blive den mest brugte.

Og spændende bliver det også at se, hvad Google kan gøre ved netbook-markedet. Der er ingen tvivl om, at Google ikke præsenterer en nyhed som dette, hvis ikke det er fordi man øjner et potentiale. Vi er forhåbentlig meget klogere om et år 🙂

Kategorier
Nyheder

Mon Computerworld læser TechCrunch? De snupper i hvert fald deres overskrifter

En af de ting, jeg bryder mig mindst om er kopiering som følge af manglende kreativitet, altså når man plagierer andre.

Derfor ser jeg mig nødsaget til at dele dette rubrik-“sammenfald” med jer. Det lader til, at der bliver læst TechCrunch på Computerworld-redaktionen.

Computerworld-rubrik inspireret af TechCrunch
Klik for at se billedet i original størrelse

Det er vist ikke en videre original overskrift 🙂