Kategorier
Design Distribution Journalistik Nyheder Politik Tendenser

The New York Times fortæller, hvad man skal holde øje med på valgaftenen

The New York Times, som har en høj stjerne hos mig, har i øjeblikket en rigtig fed interaktiv grafik på deres hjemmeside.

“What to watch for tonight” fortæller, hvad man skal holde øje med igennem valgaftenen og består af fire faneblade med fire tidspunkter, som er vigtige at holde øje med. En stemme forklarer, hvilke stater, man skal holde øje med, og stater illustreres med en video. Det kører bare alt sammen smurt.

Jeg har desværre ikke kunnet finde et link til grafikken, men ved at kigge lidt i kildekoden, burde det være muligt at indlejre den her. Det håber jeg, The New York Times vil tilgive mig:

Det er genialt arbejde.

Opdatering @ 13:58
BBC er også godt med, de har en guide til valgaftenen
Kategorier
Distribution Tendenser

Har Google dræbt Jaiku?

Er Jaiku død?

Jaiku er en mikroblogtjeneste, oprindelig finsk. I oktober 2007 blev Jaiku købt af Google — og siden er det sådan set gået ned ad bakke.

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg synes, Jaiku er bedre til samtaler end Twitter. Det skyldes især Jaikus interface med kommentarer direkte under mikroblogindlægget. Der kan Twitter ikke være med.

Men det ændrer ikke på, at Jaiku er så godt som død. Det skyldes uden tvivl blandt andet en lang række af servernedbrud. Ironisk nok opstod de helt store udfald først efter, Google havde købt servicen. Nok noget de færreste ville have regnet med.

Men faktum er, at der er langt mindre trafik på Jaiku, end der var for bare fire uger siden, da vi diskuterede annoncer på blogs. Det gav en debat med 76 kommentarer. Mit spørgsmål om, hvorvidt Jaiku er død gav to.

Konkurrence fra Facebook og Twitter
Ingen tvivl om, at den store konkurrent er Twitter (der lader til at have fået styr på deres tekniske vanskeligheder efter at have ofret nogle features), men Facebooks statusopdateringer er også blevet en alvorlig trussel, og det bliver nok ikke bedre for Jaiku, nu hvor man også kan kommentere hinandens Facebook statusopdateringer på mobilen.

Samtidig er der andre mere eller mindre succesrige services, blandt andet ReportingOn, der bedst kan beskrives som mikroblogging for journalister, hvor journalister kan skrive små beskeder om, hvad de skriver om/arbejder på lige nu.

Jeg bruger Google Talk til at følge alt, hvad mine Jaiku-kontakter (42 stk.) skriver, og jeg har kunnet se en markant nedgang i aktiviteten. Jeg tror, at den større brugerbase og aktivitet på steder som Twitter og Facebook lokker. Det gør det i hvert fald hos mig.

Jeg er ikke typen, der går derhen, hvor de andre går hen, bare fordi, det er der, der er flest – men det er trods alt bedre at have et publikum end at skrive ud i det blå. Og så har både Twittter og Facebook platforme, der sagtens kan konkurrere med Jaiku.

Det ser med andre ord sort ud for Jaiku, hvis ikke Google har et eller andet oppe i ærmet. Måske kan man forestille sig, at Google vil integrere Jaiku i andre services, men så er det et spørgsmål, om det ikke er ved at være for sent.

Kategorier
Journalistik Nyheder Tendenser

eJour kigger på eksterne links

I den seneste udgave af eJour, som netop er kommet på gaden, bliver der blandt andet kigget på eksterne links, hos medierne, i artiklerne “100 nyheder, 100 citatkilder, 2 links” og “Link ikke til eksterne sider“.

I den første artikel har eJour kigget på 100 artikler hos danske netmedier og kan konkludere følgende:

Danske netmediers journalister er ikke for alvor ankommet til internet. De styres stadig af gamle papiravis-vaner og tilbyder uhyre sjældent brugerne en vejviser til deres kilder og citatstof. Ved at undlade at linke dybt til den baggrund ignorerer journalisternes nettets stærkeste særpræg: dets evne til at skabe forbindelser og binde forskellige informationer sammen.

Det stemmer egentlig nogenlunde overens med den forventning, jeg ville have haft, hvis jeg skulle i gang med sådan en undersøgelse.

Jeg tror, at manglen på de eksterne links skyldes to ting:

  1. Journalisterne er bange for at sende brugerne andre steder hen, for tænk nu, hvis de ikke kom tilbage
  2. Man er bange for at “afsløre sine kilder”

Jeg er pro eksterne links, fordi jeg er sikker på, at folk nok skal komme tilbage til det sted, der viste dem det helt rigtige sted hen. Det husker de, og så kommer de tilbage, fordi de ved, at hvis de læser historien der, er der altid et eller flere link(s), hvor de kan få den uddybet, hvis de har lyst til det.

Heldigvis handler den anden artikel da også om, at medierne, især de udenlandske, er begyndt at linke mere eksternt. I artiklen linkes der til Jeff Jarvis’ “Golden Rule of Links in Journalism“, som kort fortalt siger:

Link unto others’ good stuff as you would have them link unto your good stuff.

Jeg har også bemærket, at Politiken er blevet bedre til at linke eksternt, blandt andet i artiklen “DF raser mod regeringen“, hvor man linker til et spørgsmål, som Dansk Folkeparti har stillet til regeringen.

Okay, linket er måske ikke præsenteret så godt, som det kunne (det er kun ordet “svar”, der er klikbart), men det er da helt sikkert en start og bedre end ikke at have et link og lade interesserede søge efter spørgsmålet på Folketingets hjemmeside.

Allerede nu betyder det, at jeg regner med, at Politiken gør det fremover, og det vil da betyde, at jeg vil foretrække at læse artikler om Folketings-relaterede emner dér, fordi de peger mig det relevante sted hen.

Men læs det nye eJour nummer 78, der har titlen “Rammer der rammer plet”.

Opdatering @ 18:20
I denne forbindelse er det interessant at se Computerworld bringe en artikel (fra den engelsksprogede Computerworld News Service, om de 10 mest velskrevne blogs – uden ét eneste link.
Opdatering @ 04-11 2008 11:55
Politikens blogredaktør, Kim Elmose, har også et indlæg om de manglende links.
Kategorier
Communities Tendenser

Facebook: You don’t know what you’ve got till it’s gone

En af mine kolleger oplevede forleden at blive låst ude af Facebook, som jeg også skrev om på Twitter.

Han er nu blevet aktiveret igen, efter at han skrev til Facebook.

Det, der irriterede ham mest var imidlertid ikke, at han ikke havde adgang til Facebook — men at han var irriteret over at være irriteret over ikke at have adgang. Altså at han opdagede, hvor meget Facebook fyldte i hans liv.

Det kan jeg sagtens følge ham i. Facebook er det sted, hvor jeg har den meste kontakt med mine venner, hvad enten det er privat eller offentlig (som kommentarer på billeder, statusopdateringer etc.). Hvis jeg ikke kunne være på Facebook, ville jeg have mange venner, som jeg ikke kunne komme i kontakt med, da jeg enten ikke har deres e-mail-adresse eller telefonnummer.

Og det er på en gang interessant og skræmmende. For jeg, og formentlig også andre, stoler åbenbart så meget på Facebook, at vi ikke behøver folks e-mail-adresse. I stedet siger vi bare “kan du ikke bare sende mig en besked på Facebook?” — så får man jo alligevel en mail om, at man har fået en besked.

En anden spøjs ting er den mail, min kollega modtog fra Facebook:

Facebook has limits in place to prevent users from abusing specific features on the site. These limits restrict the rate at which you can use specific features. Unfortunately, we cannot provide you with the specific rates that have been deemed abusive.

Your account was disabled because you exceeded Facebook’s limits on multiple occasions when using our Search features, despite having been warned to slow down.

However, after reviewing your situation, we have reactivated your account, and you should now be able to log in. Please be aware that if your account is disabled again, we will not be able to reactivate it. Once logged in, please slow down the rate at which you perform searches on the site. We appreciate your cooperation going forward.

Thanks for your understanding.

Det forstå min kollega ganske enkelt intet af, da han ikke har brugt søgefunktionen på Facebook i en grad, der overhovedet burde komme i nærheden af en udvisning fra sitet.

Og bemærk lige formuleringen:

Please be aware that if your account is disabled again, we will not be able to reactivate it.

Det er måske lige voldsomt nok, når man nu blev udelukket den første gang uden grund?

Kategorier
Distribution Tendenser

Flere Medieblogger-visninger i feedet end på medieblogger.dk

Så kom vi ud af oktober måned og jeg tænkte, at jeg for første gang lige ville lave lidt statistisk sammenligning mellem medieblogger.dk (i dette tilfælde beregnet med MyBlogLog og brugen af mit RSS-feed, som jeg bruger Feedburner til at få statistik på.

Anyways, her er tallene:

medieblogger.dk: 2.122 visninger
RSS-feedet: 2.531 visninger

Jamen hov, hvad var det? RSS-feedet har 400 flere visninger end selve siden. Det overraskede også mig, da folk, der klikker på links til bloggen i søgeresultater og andre blogindlæg lander på medieblogger.dk og ikke i mit RSS-feed.

Men det lader altså til, at hvis jeg vil forsøge at konkludere noget som helst på, hvordan I derude læser/bruger min blog, er jeg nødt til også at inddrage tallene for RSS-feedet. Hvilket er en god ting 🙂

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan distribueret indhold bliver en udfordring for statistikken — og dette understreger blot dette.

For det er fint at have stærke statistikværktøjer som Google Analytics, men hvis flertallet af dine læsere følger dig med RSS, så får du ikke de tal med. Der skal du bruge FeedBurner — som Google har købt, så måske en integration er på vej?

Jeg blev i hvert fald overrasket at se fordelingen af sidevisninger.

Jeg skal for god ordens skyld lige påpege, at jeg har kodet denne blog således, at jeg ikke selv optræder i statistikken, når jeg klikker rundt på min egen blog. Det kan du også gøre, se her hvordan.

Kategorier
Distribution Journalistik Tendenser

Mediesociolog anbefaler færre udgivelser

På journalisten.dk læser jeg en meget interessant anbefaling fra mediesociologen Ida Willig: Drop den daglige avis:

Den kradsende krise får mediesociolog Ida Willig til at opfordre aviserne til at overlade dag-til-dag-nyhederne til Internettet. I stedet skal betalingsaviserne satse på de klassiske avisgenrer og udkomme sjældnere.

Store internationale aviser vil fyre stakkevis af medarbejdere. Det samme kan ske i Danmark, og derfor opfordrer mediesociolog Ida Willig de nuværende dagblade til at lægge stilen helt om og i stedet satse på at blive få dages-aviser.

Jeg er helt enig. Tidligere har trendforsker Kirsten Povlsen også talt for en lavere udgivelsesfrekvens.

Det er helt oplagt. Jeg har længe gået og tænkt, at konceptet med færre udgivelser og at overlade den hardcore nyhedsdækning til netavisen må være oplagt for et medie som Politiken.

I stedet for en avis hver dag, så udgive en “week edition” hver mandag og en “weekend edition” hver fredag/lørdag, som folk kan fordybe sig i over weekenden.

En ting, jeg lagde mærke til i The Christian Science Monitors nyligt annoncerede netsatsning (som jeg har skrevet om her) var, at de ikke dropper papirudgivelsen. De skærer den derimod ned fra fem dage om ugen til én dag om ugen. Så man stadig har et printpublikum, som kan læse de længere og mere dybdegående artikler, som det trykte magasin formentlig vil komme til at bestå af.

Når jeg tænker på netop Politiken, skyldes det blandt andet, at jeg synes, de er et af de bedste avismedier herhjemme, når det kommer til dybdeborende og baggrundsartikler. Derfor vil det falde naturligt, at have baggrundsartikler i et magasin, der udkommer to gange om ugen og måske indeholder et “wrap up” af, hvad der er sket i løbet af ugen, og skrevet om på nettet, som for eksempel The Economist gør.

En magasinudgivelse vil også betyde, at man kan bringe meget federe billeder, og folk kan nu engang meget nemmere kan sidde i bussen eller toget og læse et magasin end en broadsheet-avis.

Tøger Seidenfaden har tidligere forsøgt sig med at dedikere politiken.dk til nyhedsartikler og have baggrundsstof i avisen, men måske var det for tidligt?

Uanset hvad, så mener jeg, at der ligger en klar og logisk pointe i at gentænke udgivelsesfrekvensen, især når læser- og oplagstallene falder for de trykte aviser. Der er sket utrolig mange ting indenfor medieforbruget og udbuddet over hele verden i løbet af de seneste par år. Men aviserne har ikke rigtig formået at følge med. Det er det, der koster nu.

Som Chris O’Brien fra Next News Room skriver er der gode muligheder for at gentænke avisen:

The fundamental problem newspapers have today is with their product, not the journalism. We give readers one product, in one form, at one time. Increasingly, that product doesn’t fit the way they lead their lives, or consume their news and information. For years, these people have been telling us that they wish there was greater choice in the way they got the print edition. Why can’t I just get the sports section? Or the business section? Yet no one has really tried to tackle this issue head on.

Manden har jo ret.

Kategorier
Tendenser

Flytter vi et sted hen efter Facebook? Jeg tror det ikke

Abelone Glahn har et interessant indlæg om Facebook, hvor hun fortæller, at der er »langt mellem snapsene« på Facebook for hende:

Så længe facebook ikke for alvor byder på en uundværlig funktion, er det faktisk nemmere og hurtigere og mindre distraherende at maile eller tale sammen !

Flytter vi fra Facebook?
Abelone spørger også, hvor vi rykker hen efter Facebook.

Jeg hører til dem, der tror, at der ikke kommer et skift fra Facebook til noget andet, som der har været et skift fra MySpace til Facebook – især her i Europa.

Jeg tror, at der især er to faktorer, der gør, at vi bliver på Facebook.

  1. Der er mange brugere, og (for mit vedkommende) alle ens venner er der
  2. Facebook Connect (som jeg tidligere har skrevet om), hvor man kan tage sine relationer med rundt på nettet

Den første faktor er lige til. På MySpace var det ikke alle mine venner, der var der. Blandt andet muligheden for at gøre sin profil direkte grim og det lidt bøvlede design og navigation har formentlig skræmt nogle mennesker væk.

Facebook Connect er noget, som bliver enormt interessant over det næste stykke tid. Det går kort fortalt ud på, at man kan tage sine relationer med rundt, og få sine handlinger på andre sites “feedet” over i Facebook, og finde sine Facebook-venner på andre websites. Ganske smart.

En pendant til Facebook Connect er OpenID, som er mere åbent, og alle kan blive udbyder af disse OpenID’er. Faktisk har både Microsoft og Google annonceret, at de vil udbyde OpenID’s.

Det, som Facebook Connect og OpenID er, at du kun skal huske ét login til de forskellige services, som du har “hooket” op med din Facebook-profil eller OpenID.

Når Facebook Connect bliver bredt mere ud, sker der det, at folk agerer på Facebook, uden at de er direkte inde på facebook.com. Altså lever Facebook og bliver holdt aktivt ved hjælp af de ting, som brugerne foretager sig på andre sider end Facebooks egen.

Altså fuldstændig ligesom musiksitet Last.fm, der lever af, at dets brugere hører musik og “scrobbler” det til deres profiler, så andre kan se, hvad de hører, og systemet kan udregne og anbefale andre kunstnere til brugerne.

Jeg har tidligere bidt mærke i, hvad det er, der gør Last.fm så smart – for mig, i hvert fald: Jeg kan holde liv i min Last.fm-profil ved at foretage mig ting, som jeg normalt ville gøre — høre musik.

Som Claus Dahl siger:

Technology you don’t have to use.

Altså, vi er på Facebook og holder vores venner up-to-date ved at gøre ting, som vi måske ville gøre alligevel, det foregår bare ikke på Facebook, men andre steder. En tæt integration mellem Last.fm synes, for mig, oplagt.

Al dette for blot at sige, at jeg ikke tror, der kommer til at ske et skift væk fra Facebook. På grund af Facebooks overskuelighed, features, brugerbase og Facebook Connect er der kæmpe entry barrierer på markedet for sociale netværk.

Det vil blandt andet betyde, at det er nemmere at integrere sit site/community med Facebook end at bygge sit eget. Så har Facebook en uundværlig funktion. Så kan man sige, at Facebook har vundet. Men det har de kun, fordi de (i øjeblikket i hvert fald) er verdens bedste til at gøre det, de gør: Relationer.

Kategorier
Tendenser

Fungerer brugerblogs ikke for de store mediehuse?

Min gode ven, og tidligere kollega, Kim Elmose (som er blogredaktør på Politiken), har skrevet et rigtig interessant indlæg om, hvorvidt læserblogs har værdi for de store medier.

Jeg synes, at erfaringen er, at det fungerer bedst på nichemedier – fx. Ingeniøren og Computerworld – samt lokale medier, mens – sorry Nationen og Avisen.dk – at det fungerer knap så godt – hvad angår kvalitet på større landsdækkende medier.

Mange onlineredaktører og -personer hos de store medier er af den opfattelse, at indholdet skal samles hos dem. Kim mener det stik modsatte:

Skulle vi gå i gang nu, ville det være svært at pege på årsagen til at folk skulle rykke en blog over til os. Hvor skulle vi diffentiere os fra de mange tilbud, der er – Blogger, WordPress.com + de ovenfor nævnte ved at åbne op for alle til at oprette en blog?

Det er meget rigtigt. Kim nævner også Politikens trackback-service (som bliver leveret af blogsøgemaskinen Twingly), som betyder, at hvis man fra sin blog linker til en artikel på Politikens netavis, og ens blog er sat op til at pinge Twingly, så linker politiken.dk-artiklen automatisk tilbage.

En genial måde at kommentere på artikler, og hvis et blogindlæg er over stregen, er det bare at slette det trackback-link. Det bliver også lettere at være mediet, da man ikke skal bekymre sig om at moderere blogindlæg, kommentarer, etc.

Vi har en lignende service sammen med den danske blogsøgemaskine, Overskrift.dk, som mig bekendt indekserer flere danske blogs end Twingly. Vi har dog endnu ikke fået implementeret featuren ordentligt (hvilket er vores egen fejl), men det er noget, vi stadig kigger på. Lige nu er der andre større ting, der lige skal i luften først 😉

Det kræver tid og kræfter

Det vil måske overraske nogen (da jeg arbejder på et stort medie, som har et blogunivers), men jeg er faktisk enig med Kim langt hen ad vejen.

For erfaringerne viser nemlig, at det er svært at få blogmediet til at fungere på et medie, der dækker hele landet og en masse emner. Som Kim også skriver, så fungerer det bedre på lokal- og nichemedier.

Det tror jeg skyldes, at folk har et overordnet emne eller område, de holder sig indenfor. På de store medier beder vi indirekte læserne tage stilling til store ting, som de ikke nødvendigvis har forudsætningerne til at kunne kommentere på. Hvad enten det er amerikansk politik, integrationspolitik eller noget helt tredje.

Jeg siger dog ikke, at det ikke kan fungere på store medier. Men der skal afsættes nogle ressourcer, som kan luge ud og sørge for, at der ikke ligger noget indhold, der er mudderkastning, injurierende eller ligefrem ulovligt. Og den slags indhold vil opstå, og derfor er det vigtigt at have kræfterne til at kunne adressere det.

Vi har for nyligt, i torsdags, givet forsiden på vores blogunivers en overhaling – af den simple årsag, at for meget dårligt produceret indhold fra vores bloggere lå og fyldte op i listerne og skræmte andre, og potentielle nye, brugere og bloggere væk.

Så noget gør vi. Og det er også nødvendigt. Det, vi kan tilbyde vores brugere, i forhold til andre blogcommunities, er en stor potentiel læserskare, og at de kan få deres blogindlæg linket til og/eller repræsenteret på ekstrabladet.dk. Men er der for meget dårligt indhold, som skræmmer de gode bloggere væk, som ikke har lyst til at diskutere personfølsomme emner i offentligheden, så er vi nået ingen steder.

Samtidig skal vi, selvfølgelig, også holde øje med alle de gode blogs derude, som ikke er hos os selv. Det er alle mediers pligt i det nye omstrukturerede marked, som blogs og mikroblogtjenester som Twitter og Jaiku har været med til at skabe.

Er blogmediet taget som gidsel?

For nogle år siden havde jeg kæmpe tiltro til blogmediet, og det har jeg egentlig også stadig, men jeg føler lidt, at det er blevet taget gidsel af nogle mennesker, der føler at de har en ytringspligt, også selvom deres holdninger er komplet ubegrundede og nogle gange direkte forkerte.

Heldigvis er der stadig også en masse gode blogs derude, både på de andre bloguniverser, på folks egne hjemmesider og gudskelov også hos os selv. Og det gælder om at fremhæve de gode bloggere og facilitere dem, så “de andre” bloggere forstår, at det betaler sig at tage det seriøst og gå op i andet end at diskutere i børnehaven.

Og jeg elsker stadig blogmediet, især på grund af dets samtalenatur, som, når det lykkedes, skaber en synergi, som går både bloggere, læsere og kommentatorer klogere og bringer dem tættere sammen – og det er det, det hele handler om i sidste ende.

Men måske er nu et meget godt tidspunkt at gøre status i blogland?

Kategorier
Tendenser

Facebook øger fokus på mikroblogging – nu med kommentarer på mobilsiden

Jeg har før sammenlignet mikroblogtjenesterne Twitter og Jaiku — med den konklusion at Jaiku er bedre end Twitter som samtale-medie — og jeg har også kigget på, om Facebooks statusopdateringer kan være en konkurrent til Twitter eller Jaiku.

Mens Jaiku (som er ejet af Google) så småt er ved at dø, der har været nogle grimme, langvarige systemnedbrud, fortsætter Facebook sin march ind på mikroblogmarkedet.

Nu er det muligt at kommentere på sine venners statusopdateringer via Facebooks mobilside — tidligere har man godt kunnet læse statusopdateringerne, men ikke kommentere på dem, som man kan på den “rigtige” Facebook.

Det bliver spændende at se, om det får brugen af statusopdateringer (og kommentarer til dem) til at vokse yderligere — og spændende at se, hvad Google vil med Jaiku. Lige nu står det bare og er ved at vælte.

Twitter har en stor brugerskare og et vanvittigt stærkt værktøj i Twitter Search (tidligere Summize), hvor man kan overvåge ord eller sætninger, og Twitter udbyder nogle gode API’er, som gør det forholdvist nemt at skrive applikationer til Twitter, jeg bruger selv TwitterFox til at følge med i, hvad mine Twitter-venner foretager sig. Jaiku har intet af dette.

Så nu vil nok være et godt tidspunkt for Google at lægge sig i selen for at finde en plads til Jaiku. En integration med andre Google services, for eksempel Google Talk og Gmail, kunne måske være en idé?

Kategorier
Tendenser

Børsen dedikerer forsiden til en annonce – er det at gå for langt?

Jeg har tidligere lagt mærke til det, og nu har Mikkel Westerkam gjort mig opmærksom på det. Når man skriver borsen.dk i sin internetbrowser, bliver man til at starte med mødt af en forside, der indeholder en kæmpe annonce og en liste over de seneste nyheder:


Klik på billedet for at se det i original størrelse

Den annonce måler imponerende 1080 x 680 pixels. Det er ret meget for en annonce. Statistikken for ekstrabladet.dk siger, at godt 31 procent af vores besøgende har en opløsning på 1024 x 768 pixels, hvilket er den mest populære. Top tre ser således ud:

  1. 1024 x 768 (30.62%)
  2. 1280 x 1024 (19.91%)
  3. 1280 x 800 (19.01%)

Altså bliver deres skærm optaget i stor stil af bilannoncen, hvilket formentlig også er meningen.

Internetreklamer er upopulære
Ironisk er det dog, at 3/4 undgår reklamer i TV, radio og på internettet, ifølge en svensk undersøgelse. I stedet fungerer annoncer på print meget bedre.

Derfor er det jo værd at spørge sig selv, hvor mange der klikker sig videre ind på borsen.dk. Nu følger jeg — heldigvis — Børsen via RSS-feeds, så jeg besøger sjældent deres forside. Jeg følger i stedet med fra min Google Reader og kan derfra klikke mig direkte ind på artiklerne.

Som jeg ser det, beviser annoncen, at netmedierne stadig mangler at finde “guldkalven” for at tjene penge online. Betalt indhold har fejlet, i hvert fald for de store medier, der producerer indhold, der minder for meget om de andres, og annoncer som denne, tror jeg altså ikke er vejen frem.

Hvad mener du? Er det okay, at Børsen sælger forsiden til en annoncør?

Opdatering @ 21:54:
Berlingske.dk har tidligere haft ret iøjefaldende annoncer for Vista, som Kim Elmose har skrevet om.