En af mine kolleger oplevede forleden at blive låst ude af Facebook, som jeg også skrev om på Twitter.
Han er nu blevet aktiveret igen, efter at han skrev til Facebook.
Det, der irriterede ham mest var imidlertid ikke, at han ikke havde adgang til Facebook — men at han var irriteret over at være irriteret over ikke at have adgang. Altså at han opdagede, hvor meget Facebook fyldte i hans liv.
Det kan jeg sagtens følge ham i. Facebook er det sted, hvor jeg har den meste kontakt med mine venner, hvad enten det er privat eller offentlig (som kommentarer på billeder, statusopdateringer etc.). Hvis jeg ikke kunne være på Facebook, ville jeg have mange venner, som jeg ikke kunne komme i kontakt med, da jeg enten ikke har deres e-mail-adresse eller telefonnummer.
Og det er på en gang interessant og skræmmende. For jeg, og formentlig også andre, stoler åbenbart så meget på Facebook, at vi ikke behøver folks e-mail-adresse. I stedet siger vi bare “kan du ikke bare sende mig en besked på Facebook?” — så får man jo alligevel en mail om, at man har fået en besked.
En anden spøjs ting er den mail, min kollega modtog fra Facebook:
Facebook has limits in place to prevent users from abusing specific features on the site. These limits restrict the rate at which you can use specific features. Unfortunately, we cannot provide you with the specific rates that have been deemed abusive.
Your account was disabled because you exceeded Facebook’s limits on multiple occasions when using our Search features, despite having been warned to slow down.
However, after reviewing your situation, we have reactivated your account, and you should now be able to log in. Please be aware that if your account is disabled again, we will not be able to reactivate it. Once logged in, please slow down the rate at which you perform searches on the site. We appreciate your cooperation going forward.
Thanks for your understanding.
Det forstå min kollega ganske enkelt intet af, da han ikke har brugt søgefunktionen på Facebook i en grad, der overhovedet burde komme i nærheden af en udvisning fra sitet.
Og bemærk lige formuleringen:
Please be aware that if your account is disabled again, we will not be able to reactivate it.
Det er måske lige voldsomt nok, når man nu blev udelukket den første gang uden grund?
2 kommentarer til “Facebook: You don’t know what you’ve got till it’s gone”
[…] My good friend Lars K. Jensen has a very interesting post on Medieblogger, where he tells the story about a friend, who got his account closed on Facebook and instead of being annoyed about not having access got annoyed that he was so annoyed about the lost access. Because it proved to him how important Facebook had really become in his life. […]
Fejl sker på så stor en side. For at snakke om en anden side, blev min myspace-profil en gang fjernet totalt. MySpace skrev at jeg havde brugt robotprogrammer til at få mange venner – øh nej? Jeg havde 14 venner! Men der var ikke noget at gøre, så jeg måtte lave en ny profil. I det mindste har din ven fået sin gamle tilbage.