Måned: november 2008

Kategorier
Profileret Tendenser

Hvad er et illoyalt link?

I disse dage er emnet “dybe links” til debat på DONA-maillisten. Det startede med, at en person spurgte hvad reglerne var omkring citatskik og links til medier. Nedenfor kommer noget mailkorrespondance, som du kan læse eller skimme 🙂

Her er, hvad Anne Louise Schelin, der er Chefjurist i Dansk Journalistforbund, svarede:

Jeg skal forsøge at svare så enkelt og præcist som muligt på nedenstående spørgsmål. Jeg vedlægger også et kort notat, jeg har skrevet om ophavsret på nettet. Jeg lægger også et link til en pjece Kulturministeriet har udarbejdet i samarbejde med et antal særligt interesserede (herunder mig) i bunden af denne mail. Den handler om både citat og plagiat.

Hvad siger de gældende citatregler? Hvad må man citere, og hvor meget må man vise af avisartikler dels i eget blad, dels på egen hjemmeside og dels i powerpoint?
Der er ingen faste regler om antal linier, % del osv. Hovedreglen er, at det er lovligt at citere fra et offentliggjort værk (eksempelvis en artikel) i det omfang, det er betinget af formålet. Det vil sige, at hvis du har brug for at citere et pænt stort uddrag af en artikel for at underbygge en pointe i din egen artikel, er det OK. Men det gælder kun, hvis det kan konstateres, at der er en sådan sammenhæng. Hvis det i stedet fremstår, som om, du har klippet citatet ind for at undgå selv at skulle have ulejlighed med at omskrive informationen med egne ord, er der stor risiko for, at en dommer vil anse den fri citatret for overtrådt. Samtidig er det et krav for at kunne udnytte ophavsretslovens citatregel, at der citeres “i henhold til god skik”. Det vil for det første sige, at citatet ikke bruges i reklamesammenhæng eller anden tilsvarende uvedkommende sammenhæng. Citatreglen er lavet af hensyn til debatfrihed i samfundet. Dernæst er det et krav, at kilden angives og som hovedregel også, at ophavsmandens navn nævnes. F.eks. “Mads Madsen skrev i Politiken d. 4.7.08 (citat)”.

Reglen er den samme for powerpoint. Hvis citatet holder sig indenfor citatreglens rammer, er det ligemeget, hvor mange power-point’en vises for. Hvis det, der vises er udenfor citatreglens rammer, kan det være OK, hvis power-point’en er til personlig brug. (Og det er jo ikke lige kerneområdet for power-points)

Og hvad med det at linke fra ens hjemmeside til eksempelvis en artikel i et dagblad eller til et nyhedsindslag i et elektronisk medie? Er der nogle regler og formalia, der her skal overholdes?
Der kan linkes frit til hovedside, hvis det er konkret begrundet. Opbygges der en samling, som mere eller mindre bliver formålet med din hjemmeside, er det noget andet. Så er det udenfor citatreglen og kan også være i strid med markedsføringsloven. Der kan dyblinkes, når linket er loyalt. Loyaliteten vurderes efter de samme kriterier som det lovlige citat.

Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail,
Nej, det er det ikke. Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det bliver nemt for den enkelte selv at finde den. En rundsending af selve artiklen pr. mail eller ved opslag på intranet overskrider grænserne for ret til kopiering til privat brug (kun til personlig brug og nærmeste familie). Det overskrider citatreglens rammer. DJ har i mange år søgt Danske Dagblades tilslutning til, at der via Copy-Dan åbnes for licens til kopiering af artikler via intranet og e-mail – helt parallelt med eksisterende fotokopieringsaftaler. Dagbladene frygter imidlertid, at sådanne aftaler vil give InfoMedia mindre business, hvorfor det ikke er lykkedes at komme igennem med forslaget.

og hvordan med det hvis der ovenikøbet er et billede med?
Der er en ekstrem snæver ramme for citat af billeder og andre kunstværker. Det skyldes, at et citat næsten altid vil blive en udnyttelse af hele værket. Man bør have som udgangspunkt, at et billede ikke kan citeres. Men et billede kan have en så stor betydning for nyhedsformidlingen i samfundet, at det kan være i orden at bringe billedet uden først at spørge ophavsmanden. Der er også særregler for billeder i tilknytning til videnkabelige værker og værker af almen oplysende karakter og kunstværker, der indgår i en dagsbegivenhed. Det vil føre for vidt, at gå i detaljer her. De af jer, der er medlemmer af DJ er hjertelig velkomne til at søge råd og vejledning, når en konkret anledning måtte byde sig.

Hvis der er tale om udnyttelser til undervisningsformål, kan det meget vel tænkes, at Copy-Dan er udstyret med mandat til at licensere brugen. I de senere år er en del aftaler i denne sektor blevet udvidet med digitale udnyttelser.

Her kommer linket til www.kum.dk
http://www.kum.dk/sw37771.asp

Det fik Steven Snedker til at svare:

Man kan snildt linke præcist til artikler, videoindslag, kortsider jvf.
http://vertikal.dk/krak/
http://vertikal.dk/a369

Alt det med “hovedside” er ammestuesnak fra Generation Telefax.

> Opbygges der en samling

…er grænserne stadig vide:

http://herald.dk/
http://overskrift.dk/searchresult.php?x=34&y=24&q=%22dybe+links%22
http://www.eniro.dk/query?what=news&q=%22dybe+links%22
http://news.dk/search.aspx?jncategory=1&jnquery=%22dybe+links%22
http://www.ebuzz.dk/?news=1&blogs=1&space=&q=%22dybe+links%22

eksisterer i bedste velgående.

Jeg, der lige har skrevet 7 præcise links til 1.00 mennesker på en postliste, eksisterer i
bedste velgående uden at have overtrådt god citatskik eller lignende.

>> Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail?
> Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det
> bliver nemt for den enkelte selv at finde den.

Selvfølgelig må du sende et præcis link rundt til alle du lyster.

Bare se på denne liste. 4.500 mails til over 1000 mennesker indeholdende over 3.000
præcise links.

Alene her på Broadcast har vi linket præcist et sted mellem 3.000 og 3.000.000 gange
(afhængig af optællingsmetoden) uden at få bøvl med nogen.
“Du må kun linke til hovedsider” er vrøvl.

På Vertikal.dk er der 1559 udgående, præcise links, der heller aldrig har givet anledning til
ballade. Er det en samling? Tja. Går de til andet end “hovedsider”? For det meste. Er det
tilladt? Ja, selvfølgelig.

Gode eksempler på skidt omgang med ophavsretsbeskyttet materiale finder du hos visse af
Danske Dagblades Forenings medlemmer. De tager folks billeder og videoer og publicerer
dem uden tilladelse, uden kreditering og uden kompensation
http://mobil.eb.dk/flash/article.pml?articleid=990735
Den slags er meget forbudt.

Der er jura og konkrete eksempler fra den virkelige verden på
http://vertikal.dk/advokatord/
http://vertikal.dk/krak/
http://vertikal.dk/a369

Hertil svarede Anne Louise Schelin:

Jeg synes at redegørelsen fra ajour er fin og dækkende. http://www.djh.dk/ejour/53/53Dyblink.html Den fokuserer på nogle andre spørgsmål, end de, der blev stillet af Gordon, og henviser, ligesom jeg gjorde det, til, at almindelig linking er helt OK (dog kan der stadig ved illoyale samlinger blive problemer!) Og til at dyblinking også som hovedregel er helt OK, NÅR DEN ER LOYAL. (Og kriterierne for det, redegjorde jeg vist også for.)

Som du sikkert er helt opmærksom på, er der forskel på de markedsføringsmæssige aspekter, katalogreglen og databasereglen i ophavsretsloven og de regler, der gælder for værker, der er beskyttet af ophavsretslovens § 2.

Tilbage sidder jeg med spørgsmålet: Hvad er et illoyalt link? Hvem definerer, hvornår et link er loyalt eller illoyalt?

Et link er vel et link?

Opdatering @ 14:02
DONAs formand, Kim Elmose, har også svaret, og du kan læse hans svar på hans Mediehack-blog.
Kategorier
Distribution Journalistik

Journalisten lægger hele bladet på nettet – gratis

Jeg har tit tænkt over, hvorfor man ikke gjorde det, men nu sker det: Journalisten lægger hele sit blad ud.

Det sker både i en Flash-baseret løsning, hvor man kan bladre i magasinet, og i en for mig mere fornuftig udgave, hvor alle artikler kan læses som andre artikler på journalisten.dk.

En smart ting ved Flash-udgaven er dog, at adressen (URL’en) skifter hver gang, man bladrer. Det betyder, at man kan linke direkte til en specifik side. Det minder utrolig meget om programmet til årets FagFestival, og er sikkert baseret på samme system.

Fordelen ved den anden løsning er dog, at der hurtigt og nemt kan søges i artikler, og at de også bliver indekseret af søgemaskiner som Google.

Rigtigt set af Journalisten-folkene at lægge bladet ud. Det øger den potentielle læserskare til alle i hele verden, der kan læse dansk, og det er jo værd at tage med.

Kategorier
Journalistik Nyheder

Tænker Politiken avistanker på nettet?

“Vi skal prøve at indarbejde virkemidler fra print til net. På avisen rydder man forsiden, men hvordan ser det ud på net? Lige nu mangler vi en værktøjskasse, som den forside-ansvarlige kan arbejde med. Elementer så brugerne kan se historiernes væsentlighed.”

Politikens digitale mediechef, Michael Arreboe, om den nye navigation på Politiken.dk (#)

Kategorier
Tendenser Tips

Oplæg og “hands on” om Google Maps

Søndag den 9. november havde jeg til FagFestival ’08 en “hands on” session omkring Google Docs (læs om mine erfaringer), og i morgen går det så løs med Google Maps.

Denne gang er det et hold på journalistisk efteruddannelse jeg skal undervise og samtidig vise eksempler på arbejde med geografisk indhold — både med Google Maps men også i andre formater.

Mine eksempler har jeg gemt blandt mine favoritter på delicious tagget med ‘googlemaps181108’, hvor du kan se dem — arrangeret efter hvornår jeg gemt dem og ikke efter den rækkefølge, jeg vil vise dem i, vel at mærke.

Kategorier
Om Medieblogger

Medieblogger fylder 1 år

I dag, lige nu klokken 20:49 fylder denne blog et år. Da jeg for 366 dage (eller 8784 timer eller 527.040 minutter eller 31.622.400 sekunder) siden satte mig foran skærmen og skrev det første indlæg, havde jeg på ingen måde turdet håbe, at det ville gå så godt, som det gik.

Under “Samtalen” i bunden af menuen her til højre kan du se, at der er flere kommentarer end indlæg. Og det er vigtigt. For det handler ikke om, at jeg bare sidder og skriver — nej, interessant bliver det først rigtigt når I derude kommenterer på indlæggene og snakker med mig og min(e) gæsterblogger(e).

“Markeder er samtaler,” skrev forfatterne bag Cluetrain Manifesto (du kan læse hele bogen) og den sætning gælder lige så meget i dag, som den gjorde i 1999, da manifestet blev skrevet.

Som det hører sig til i disse statistik-tider tænker jeg, at jeg hellere må lave en top tre over de indlæg, der er blevet mest læst i det år, bloggen har eksisteret:

  1. Journalisthøjskolen og Update får nyt design – og hvilket design! (1. september 2008)
  2. Debat: Er journalister for konservative? (13. marts 2008)
  3. Jyske Bank launcher egen tv-station (1. oktober 2008)

Og så ikke mere dvælen ved fortiden. Lad os i stedet kigge fremad og mod nogle af de udfordringer og spændende muligheder, som mediebilledet står overfor. Jeg håber, I stadig vil følge med 🙂

Kategorier
Net-TV Nyheder Tendenser

Joost nu også med embed af videoer

Jyske Banks tv-satsning jyskebank.tv har fået ros for blandt andet at gøre det muligt at embedde/indlejre deres indslag andre steder, for eksempel på sin egen hjemmeside/blog, som det kendes fra for eksempel YouTube.

Nu melder udvikleren Allan Beaufour, der arbejder med Joost, at de også har embed.

Der er dog stadig nogle begrænsninger her i starten, det kan du læse mere om i Allans blogindlæg.

Men skægt at se, hvordan flere og flere indser, at afspilninger af ens indhold ikke behøver foregå på ens eget site.

Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du huske at Kommunikationscast #84, hvor du blandt andet kan høre Gorm Ruge fra Jyske Bank tale om deres tv, og hvor Katrine Thielke, en af værterne, siger, at YouTube får 70 procent af deres afspilninger via embeddede klip rundt omkring. Det er meget.

Kategorier
Nyheder Profileret Tendenser

Ode til gamle medier: Bogsalget boomer

Hos metroXpress læser jeg om, at bogsalget boomer:

Mere end hver anden dansker har købt en bog inden for tre måneder. Det er aldrig set før.

Det er jo interessant. Mens aviserne har det hårdt, så sælger bøgerne bedre end nogensinde — i hvert fald siden 2000, hvor man begyndte at måle. Men (og det kender jeg fra mig selv) vi gider ikke låne bøgerne, vi køber dem.

Det, som aviserne har så svært ved gør bøgerne.

Og det giver jo et eller andet sted god mening. Vi læser ikke aviser, for de giver os ikke noget, vi ikke kan få andetsteds, især hvis vi snakker internettet.

Bøger derimod har stadig markedet for sig selv, så at sige. E-læsere som for eksempel Amazons Kindle er på vej frem, men har endnu ikke vundet indpas, og næsten ingen gider sidde og læse en bog foran computerskærmen.

Sådan har jeg det også. Jeg har masser af bøger stående og køber løbende flere. Både fordi jeg elsker at læse bøger, men også fordi, det er den eneste måde, jeg kan få den viden, som bøgerne indeholder.

Kategorier
Journalistik

Sådan kan din journalistblog blive god

PressConnect har skrevet et blogindlæg om, hvordan journalister kan få succes med deres blog.

I indlægget er der otte tips, som ikke er dybe tallerkener for folk, der kender blogmediet godt, men som bestemt bør bruges på en blog. Der er i hvert fald nogle tips, som jeg kan bruge, når jeg skal snakke blogs med folk.

Kategorier
Om Medieblogger

Subscribe to this blog in YOUR language

Dette indlæg er på engelsk. Jeg skifter ikke sprog, men har valgt at skrive det på engelsk, da det har relevans for udenlandske læsere.

This blog is in Danish, but I’ve decided to write this post in English as it mentions a feature that foreign readers of my blog (if they do indeed exist) may find useful.

Google Reader has implemented Google Translate which means that you can make it translate feeds into the language you’re using in Google Reader.

Here’s what you need to do, if you want to subscribe to this blog in your language:

  1. Grab the feed by copying this URL:
    http://feeds.feedburner.com/medieblogger
  2. Open up Google Reader
  3. Click “Add subscription” above your subscriptions in the left sidebar
  4. Paste the URL above into the text field and click “Add”
  5. Wait for Google Reader to load the feed
  6. Click the “Feed settings”-button (it’s in the top right corner)
  7. Click on “Translate into my language”
  8. Watch the magic happen

There. You are now subscribed to this blog in your own language as Google Automatic translates it. Note that Google Translate isn’t a 100 percent accurate on the Danish languages so there might be some oopsies.

If you need to have something translated that Google messed up I’m happy to help — just email me at lars@larskjensen.dk and I’ll do my best to help.

<End transmission>

Kategorier
Borgerjournalistik Profileret Tendenser

Flickr: Skoleeksemplet på det globaliserede medie

I dag tikkede der en mail ind om, at jeg havde fået en ny besked på min Flickr-konto. Det var en besked fra en, jeg aldrig har hørt om før, som ville høre, om han måtte bruge et af mine billeder til en bog.

Vedkommende, som er fra Holland (eller Nederlandende, som det jo hedder), er ved at lave en bog og ville gerne bruge mit billede af “Under The Eagle”-apoteket i Krakow, som har sin helt egen historie.

Jeg publicerer mine billeder på Flickr under en Creative Commons-licens, der gør, at netop denne brug er helt fin med mig. Så egentlig havde den gode herre slet ikke behøvet spørge, men det var pænt af ham — og jeg sagde selvfølgelig ja.

Faktisk er det ikke første gang, at mine billeder på Flickr bliver brugt andre steder. Tidligere har folk, der har skrevet på det amerikanske verdensdækkende borgermedie NowPublic tidligere brugt mine billeder — blandt andet nogle af dem, jeg tog i Auschwitz-Birkenau.

Og hvorfor skriver jeg så et blogindlæg om dette?

Jo, for at understrege, at Flickr (i hvert fald for mig) er et af de bedste eksempler på, hvordan internettet fuldstændig har ændret, og stadig ændrer, den måde, medier fungerer på. “Et billede siger mere end tusind ord,” siger man — og Flickr er beviset på, at det er sandt.

Flickr er et globaliseret tovejsmedie
For når en person, der lever i Indien skriver en historie om noget, der er foregået i Rusland, bruger et billede, jeg har taget i Københavns zoologiske have og publiceret det på et amerikansk medie, så er globaliseringen af medierne en realitet. (Jeg kan desværre ikke finde historien, men den handlede om, at Putin havde frelst et tv-hold fra en tiger af den art, som de har i Zoo.)

Og Flickr er i den grad et tovejs-medie. Man bidrager med indhold i form af billeder og kommentarer, og man bruger billeder til at illustrere for eksempel historier eller blogindlæg. Jeg bruge for eksempel af og til billeder fra Flickr i mine blogindlæg.

Det gør jeg via en søgemaskine, jeg har lavet, som søger i Flickr-billeder, der er udgivet under en Creative Commons-licens, der tillader kommerciel brug. Husk dog, at nævne at billedet er fra Flickr — og link gerne til siden på Flickr, det er god skik.

Hvorfor sværge til genrebilleder?
Men selvom Flickr er kæmpestort, så er der mange medier, der tilsyneladende hellere vil bruge mere eller mindre tamme genrebilleder fra steder som for eksempel Colourbox, som ligefrem koster penge. Især genrebillederne af business-personer, der står med deres mobiltelefon eller bærbare computere i en super renskuret miljø giver mig næsten røde knopper — her er et godt eksempel.

Spørger man mig, hvilket medie der er det mest oplagt til brugerinddragelse, så vil jeg sige fotografiet. Hvor tit er det ikke, at her-og-nu-billederne er taget af folk, der tilfældigvis var på det rette sted på det rette tidspunkt. Og forbedrede kameratelefoner har gjort, at disse billeder er i langt højere kvalitet end for bare to år siden.

Så hvorfor er så mange medier så dårlige til det? Folketidende.dk har en fast placering på forsiden, kaldet “Snapshot”, hvor man præsenterer et læserbillede ad gangen, og ved at klikke på billedet, kan man se tidligere billeder.

Indrømmet, det er ikke altid stor kunst, men det er et indblik ind i folks liv/hverdag, og netop Folketidende har tidligere haft et godt billede taget af en læser. Og det skader ikke at vænne “borgerne” til, at de meget gerne må dele deres billeder med os andre, og at det naturligvis kan ske via medierne.

Jeg tror, vi skal tænke mindre i nyheder og mere i features og stemningsbilleder, når vi taler brugerbilleder.