Måned: november 2008

Kategorier
Nyheder Tendenser

Wikipedia viser sig – igen – som nyhedsformidler

I april 2007, lige da massakren på Virginia havde fundet sted, viste min gode ven Jeppe Kabell mig Wikipedia-artiklen om massakren, som var intet mindre end en komplet indgang til den tragiske begivenhed og sågar havde en imponerende tidslinje over hele forløbet.

Indholdet var, selvfølgelig, skabt af Wikipedia-brugere og viste Wikipedia fra en helt anden side end det leksikon, som vi kender det. Wikipedia var pludselig blevet til en nyhedstjeneste og et rigtig godt sted for journalister at starte til baggrundsresearchen.

Nu er det så sket igen. Denne gang i forbindelse med angrebene i Mumbai, som Dan Gillmor beretter:

Take a look at today’s Wikipedia entry on today’s Mumbai terrorist attacks — a comprehensive and valuable addition to the breaking news we’re getting from TV and other sources. There are two fundamental elements to note: the rapid updating and the long list of links at the bottom.

Og igen er det imponerende det, der bliver skabt her.

Der er en oversigt over de forskellige angreb — hvor, hvornår og hvilken form for angreb, der var tale om. Også her er der tidslinjer for angrebene, som gør det overskueligt at følge med i, hvad der egentlig er sket.

Ganske rigtigt kan vi, som Gillmor også skriver, ikke tillade os at stole blindt på Wikipedia, da det er muligt for tumpede personligheder at skrive løgne, som ikke er nået at blive fjernet inden vores besøg på Wikipedia, men ikke desto mindre er det her altså imponerende. Ganske enkelt imponerende.

Jeg kan hurtigt få et meget bedre overblik over Mumbai-episoderne ved at besøge Wikipedia, som er 100% brugergenereret, end ved at besøge et mediesite eller åbne en avis. Tænk over det.

Opdatering @ 20:55:

Kim Elmose har også et indlæg hvor han viser, hvordan Mumbai-episoderne kan følges via Twitter — hvor han linker til et indlæg af Amy Gahran, der tidligere har skrevet om, hvordan man kan følge angrebene i Mumbai via de sociale medier.

Opdatering @ 21:03:
Jeg ved ikke, hvordan jeg kunne glemme at nævne det, men det er også muligt at følge Mumbai-artiklen på Wikipedia via RSS ved at bruge denne URL.

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan du får RSS ud af MediaWiki, som også Wikipedia kører på.

Kategorier
Mobil Nyheder

Århusianere kan gå på biblioteket på mobilen

Susanne Mikkelsen har på Biblog skrevet om, hvordan Århus Kommunes Biblioteker har lanceret en mobil tilgang til deres biblioteker. Sitet finder du ved at pege din mobilbrowser ind på m.aakb.dk – en URL, der er tilpas kort til mobiltelefoner.

På Århus-bibliotekernes side “Få biblioteket i lommen kan du læse, hvad borgerne i Århus kan bruge den mobile adgang til bibliotekerne til — blandt andet fornyelse af lån og musikanbefalinger fra Gaffa.dk.

Det kunne jeg saftsuseme godt have brugt, da jeg boede i Århus 🙂

Du kan læse mere om mobilsitet i pressemeddelelsen fra bibliotekerne.

Om teknikken skriver folkene bag:

m.aakb.dk supporterer mindste HTML kompabilitet MP 1.0 (Mobile Profile 1.0) som understøtter XHTML og Style sheets. Javascript er ikke understøttet i denne standard.

Der er dog lige nogle få ting, der skal ordnes, inden mobilsiden er 100% valid 😉

Men bortset fra kodevalidering ser det virkelig interessant ud, og jeg vil gerne sige tillykke til alle biblioteksbrugere i Århus Kommune.

Kategorier
Nyheder Tendenser

Er medier og jurister enige om dybe links?

MediaWatch har skrevet artiklen “Nyhedstjeneste linker dybt til dagblade, som handler om, at flere medier (undtagen Berlingske, der åbenbart ikke anerkender nettets natur) at givet tilladelse til, at siden eBuzz må indekserer og linke direkte til deres artikler.

Det er jo en lidt anden snak end den, som Anne Louise Schelin, der er Chefjurist i Dansk Journalistforbund, luftede på DONAs mailliste, og som jeg skrev om, hvor hun skrev:

Og hvad med det at linke fra ens hjemmeside til eksempelvis en artikel i et dagblad eller til et nyhedsindslag i et elektronisk medie? Er der nogle regler og formalia, der her skal overholdes?

Der kan linkes frit til hovedside, hvis det er konkret begrundet. Opbygges der en samling, som mere eller mindre bliver formålet med din hjemmeside, er det noget andet. Så er det udenfor citatreglen og kan også være i strid med markedsføringsloven. Der kan dyblinkes, når linket er loyalt. Loyaliteten vurderes efter de samme kriterier som det lovlige citat.

[…]

Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail,

Nej, det er det ikke. Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det bliver nemt for den enkelte selv at finde den.

Det giver jo alt andet lige det indtryk, at i hvert fald Schelin måske ikke er helt på linie med den holdning, som medierne har til de såkaldte “dybe links”.

Kim Elmose har også skrevet om nyheden, og han konkluderer følgende:

Men lad os glæde os over, at der er bevægelse i holdningen til dybe links – så fx. også Google News kan begynde at indeksere til glæde for læserne – og i sidste ende også aviserne.

Jeg er også tilhænger af Google News (især fordi, jeg kan få RSS-feeds på søgeord og blive holdt automatisk opdateret på et enkelt emne) — men jeg tror, at det, der gør, at der er stod modstand mod netop Google News er, at den indekserer enkelte billeder og (dele af) artikler og nogle gange viser dem på en Google-side og ikke hos mediet selv.

Jørgen Schultz-Nielsen fra JP har dog stadig en, synes jeg, lidt mærkelig tilgang til de “dybe links”, da han ønsker at kontrollere, hvem der må linke:

“Vi har en meget liberal holdning til dybe links og har principielt intet imod dem, for vi lever af trafik. Men vi har givet vores tilsagn (til Ebuzz.dk, red.) under forudsætning af, at vi kan trække det tilbage, hvis vi ændrer strategi, eller hvis vores nyheder indgår i sammenhænge, vi ikke kan stå inde for,” siger Jørgen Schultz-Nielsen og tilføjer:

“I vores nyhedsjournalistik på nettet linker vi også til andres artikler. Det er nettes natur, men vi forbeholder os retten til, at ikke alle og enhver skal kunne udnytte vores materiale. Vi skal kunne trække os ud, hvis et site ikke er foreneligt med vores redaktionelle brand og strategi.”

Der er lagt op til nogle interessante fortolkninger.

Kategorier
Events

FDIM-møde om ophavsret på nettet

Jeg har just tilmeldt mig FDIM’s gå-hjem-møde om ophavsret på internettet tirsdag den 2. december. FDIM skriver selv om arrangementet:

Det fyger med anklager om ansvar for indhold på internettet. Musik og filmindustrien har længe været efter ISP’er og private brugere, og nu retter andre rettighedshavere deres skyts mod communities med brugergenereret indhold. Kom og hør om de væsentligste domme, der er afsagt de seneste år om ansvaret for andres brug af nettet og ikke mindst en verserende sag, hvor et dansk community er blevet sagsøgt for indhold, som en bruger har uploadet. Kom og hør mere om rettigheder og riscisi på nettet.

Pris?

Det koster ikke noget at deltage, men der opkræves et no-show-fee på 250 kr. ex. moms.

Mødet finder sted hos FDIM, Højbro Plads 10, 1200 København K. Sidste frist for tilmelding er på lørdag, den 29. november.

Bemærk: Arrangementet er kun for folk, der er ansat hos FDIM’s medlemmer.

Kategorier
Tendenser

Tror du, metroXpress og 24 Timer bliver til én avis i 2009?

Så går året på hæld, og det begynder så småt at blive tid for gætterier og spådomme for, hvad der kommer til at ske i 2009.

Selvom ledelserne på de to aviser siger de modsatte, tror jeg, at metroXpress og 24 Timer bliver til én avis. Nu skal de for eksempel til at dele indhold, som MediaWatch skriver — en artikel, som er et citat af denne Business.dk-historie, men som MediaWatch vist har glemt at linke til.

Avisernes deling af indhold skyldes blandt andet arbejdsnedlæggelser. Business.dk skriver:

For at være rustet til et annoncemarked, der har dystre udsigter det kommende år, har 24timer og MetroXpress, som fusionerede i maj, nedbemandet sammenlagt 30 stillinger.

13 redaktionelle stillinger bliver nedlagt i løbet af denne uge. 10 af dem er på 24timer.

Det gælder blandt andet chefredaktør på 24timer, Marianna Grams stilling. Hun har derfor valgt at tage tilbage til sin tidligere arbejdsplads, Politiken.

Jeg tror, at vi meget vel kan se metroXpress og 24 Timer slå pjalterne sammen i 2009, uden at jeg skal kunne sige det med sikkerhed, selvfølgelig. Men jeg kan sagtens forestille mig, at de økonomiske nedgangstider og avisernes generelt faldende oplag giver en, måske kærkommen, lejlighed til at lade to blive til en.

Hvad tror du?

Kategorier
Nyheder Tendenser

Online leksikon om Helsingør – ja, hvorfor ikke?

Stefan Bøgh-Andersen fra den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk har skrevet et blogindlæg om Helsingør Leksikon:

Projektet er et samarbejde mellem Helsingør Kommunes Museer, Helsingør Kommunes Biblioteker og altså brugerne selv. Indtil videre er der skrevet 536 artikler om alt fra familer, bygninger, fortidsminder, gade og veje etc.

Helsingør Leksikon er, som titlen afslører, et leksikon om Helsingør. “Hvad er der så spændende ved det?” spørger du måske.

Jo, leksikonet er nemlig en wiki, hvilket vil sige, at det er muligt for andre at redigere artikler og tilføje nye. Som Stefan også skriver, er der sågar lavet et Google Maps-kort over skulpturer.

Spændende, spændende. Som historieinteresseret (jeg har tidligere blandt andet lavet et historisk kort over Nykøbing F, hvor jeg kommer fra — og har også gået med tanker i retning af en wiki for Falster, med alskens informationer, alt lige fra historiske fund til butikkernes åbningstider.

Så det er godt at se, at de har taget springet i Helsingør. Jeg ønsker dem det bedste held og lykke — og siger tak til Stefan fra Overskrift.dk for tippet.

Kategorier
Nyheder

The Economist havde 2,3 mio podcast-downloads i oktober

Jeg har godt lagt mærke til, at The Economist, som er mit absolutte yndlingsmagasin, er begyndt at podcaste, men jeg havde ingen idé om, at det gik så godt.

I november måneds udgave af “Publisher’s newsletter” fra The Economist står der:

If you haven’t listened to any of our podcasts yet, now is the time to try them. Last month, podcasts from The Economist were downloaded 2.3 million times. And this week, we’re ranking 13th in Apple’s US podcast list, putting us ahead of both Barack Obama’s official podcast and programmes offered by the BBC.

Imponerende.

Til sammenligning er DR’s De Sorte Spejdere, som formentlig er Danmarks mest hentede podcast — ifølge MediaWatch — blevet hentet over en million gange i løbet af de første første fem måneder i 2008.

Kategorier
Tendenser

Hvorfor tror folk, at bloggen som medie er død?

Det startede med en artikel på Wired.com:

Thinking about launching your own blog? Here’s some friendly advice: Don’t. And if you’ve already got one, pull the plug.

Steder som Twitter, Flickr og Facebook har overtaget bloggens plads.

Siden har masser af medier og blogs over hele verden taget bloggens “død” om som emne. Herhjemme blandt andet Berlingske Nyhedsmagasin, som har skrevet en fornuftig artikel om, at bloggen måske slet ikke er død — i artiklen citeres Christian Bogh og Tine-Maria Kristensen.

Og nu kommer Journalisten så med en pudsig artikel, der konkluderer, at weblogs ligger døde hen:

Blogovervågningstjenesten Technorati har siden 2002 overvåget 133 millioner blogs. Af disse er 94 procent i dag mere eller mindre døde, skriver Berlingske Nyhedsmagasin. Kun 1.5 millioner havde blogget indenfor de seneste syv dage.

At en blog ikke er opdateret indenfor en uge er åbenbart det samme som, at den er død. Havde journalisten fra Journalisten læst mere af artiklen fra Berlingske Nyhedsmagasin, havde han måske set den føromnævnte artikel, hvor to af de danskere, der ved mest om blogs, siger, at bloggen netop ikke er død:

Bloggen er besværlig: Er det så i virkeligheden billedet? At bloggerne kollektivt har forladt tasterne? Svaret er nok nærmere, at der er sket en udrensning, fordi bloggerne har opdaget, at det faktisk er krævende at skrive en blog, og de har derfor fundet vej til andre sociale medier. Det mener blog-ekspert Trine-Maria Kristensen fra SocialSquare.

Det tror jeg er meget rigtigt set. Blogmediet har nu fundet sit leje. Dem der “lige skulle prøve det” er nu væk og rykket videre og tilbage er (for det meste) kun dem, der mener blogmediet seriøst.

Hverken Twitter, Flickr eller Facebook kan på noget som helst tidspunkt overtage den plads, som for eksempel denne blog har i min verden. Her kan jeg fordybe mig i emner, der interesserer mig uden at skulle bekymre mig om begrænsning eller at blive skubbet ud af en liste, fordi så mange andre også bidrager med indhold. Her er det med andre ord mig, der bestemmer 🙂

Så er bloggen død? Hvis man ser en blog som et massemedie, alle skal have, så ja. Hvis man ser bloggen som et personligt medie, så i allerhøjeste grad nej. Ganske rigtigt, mange er holdt op med at blogge for i stedet at bruge Twitter, men en Twitter-kanal er ikke en blog, ikke når man kun har 140 tegn at gøre godt med, og Twitter er så elendigt et medie til samtale, som det nu engang er.

Som Christian Bogh også skriver:

Min kommentar var, at selvfølgelig er bloggen ikke død – den er bare ved at blive voksen. Og derfor vil bloggen begynde at blive mere et kommunikationsværktøj (et godt et af slagsen) og mindre et hype eller en craze (for at blive i de amerikanske termer), som bloggen var i begyndelsen og til dels stadig er det her i Danmark.

Christian linker også til en undersøgelse foretaget af Jupiter Research, som han skriver følgende om:

Undersøgelse viser, at blogs er bedre til at skabe forretning end andre former for sociale netværk. Sociale netværk skaber kontakt mellem folk, mens blogs skaber dialog. En dialog som folk stoler enormt meget på. Så meget at mere end 50 procent af dem som jævnligt læser blogs, følger bloggens anbefalinger, når de skal købe noget.

Så skulle myten om, at bloggen er død vist være manet til jorden.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Et nyt begreb indenfor betalt journalistik: Crowdfunding

Du kender muligvis begrebet crowdsourcing, hvor man tager et spørgsmål eller en opgave og deler den ud på en gruppe folk.

Via Dan Gillmors blogindlæg finder jeg Mark Glasers indlæg om crowdfunding. Han spørger, om det kan redde journalistikken.

Crowdfunding går i al sin enkelthed ud på, at en gruppe mennesker, et crowd, donerer penge, funding, til en historie. Som eksempel nævner Glaser Spot.us. Han forklarer, hvordan Spot.us fungerer:

  1. Anyone can come up with a “Tip” or story idea they’d like to see covered. People can “pledge” money toward that story.
  2. Freelance journalists can sign up to cover those story ideas or pitch their own stories, attaching a cost to writing the story.
  3. Once a story has a journalist attached to it, people can donate money to help fund it (but no one can give more than 20% of the total cost of the story).
  4. When the story has full funding, the journalist writes the story, and a fact-checker is paid 10% of the funding to edit and check it.
  5. Before the story is posted, news organizations have a chance to get exclusive rights to the story by paying the full cost, which is given back to the donors. Otherwise, the story is posted online and any news organization can run the story for free.

Det lyder jo unægteligt interessant, selvom jeg godt kan have mine bange anelser overfor, hvorvidt folk vil lægge penge for en historie, inden den overhovedet er skrevet — især når man tager i betragtnig, hvor svært det er at få folk til at betale for artikler, der allerede er skrevet.

Men et spændende projekt, som det bliver interessant at se, hvordan det går.

Kategorier
Tendenser

Sergey Brin (Google) troede ikke på Wikipedia – hvad kan medier lære af det?

Via Wired-redaktøren Chris Andersons blog, The Long Tail (opkaldt efter hans bog) ser jeg, at Googles medstifter Sergey Brin slet ikke troede på Wikipedia.

Men han tog fejl, og det indrømmer han i et videoklip, som du kan se på Chris’ blog.

Klippet er godt nok fra 2005, men det gør det på ingen måde uddateret. For humlen gælder nemlig stadig:

The lesson is that more is different. The Internet, by giving everybody access to a market of hundreds of millions of people, can work at participation rates that would be a disaster in the traditional world of non-zero marginal costs. YouTube works with just 0.1% of users uploading their own videos. Spammers can make a fortune with response rates of 0.00001%. (To give you some context, in my business of magazines, response rates of less than 2% on direct-mail subscription offers are considered a failure.)

This is the underlying logic of the Freemium business model, which uses the near-zero marginal cost of online distribution to reach the maximum possible audience, converting just a tiny fraction of them to paid users.

Og det er jo interessant. Og som Chris Anderson så rigtigt skriver, så har internettet for alvor åbnet op, så alle personer og organisationer kan nå det enormt store publikum, som internettet udgør.

Og her tror jeg, at medierne kan lære noget. Nemlig, at det ikke nødvendigvis handler om at få mange betalende kunder i butikken, men at det kan være nok at have en mindre procentdel, som er betalende kunder, hvis man altså har et stort nok publikum.

Det helt store debatemne er fortsat hvad, medierne kan tage penge for. Jeg tror ikke på artikler, som kræver betalt abonnement. I stedet tror jeg, medierne bør kigge på et medie som for eksempel fotodelings-sitet Flickr, som jeg tidligere har skrevet om.

Her er det gratis at være med. Alle kan oprette en profil på Flickr og uploade billeder – godt nok med begrænsninger. Men det er gratis.

Hvis man derimod vil mere med Flickr end bare at uploade lidt billeder og have disse features:

  • Unlimited photo uploads (20MB per photo)
  • Unlimited video uploads (90 seconds max)
  • Unlimited storage
  • Unlimited bandwidth
  • Unlimited photosets
  • Archiving of high-resolution original images
  • The ability to replace a photo
  • Post any of your photos or videos in up to 60 group pools
  • Ad-free browsing and sharing
  • View count and referrer statistics

…ja, så koster det 25 amerikanske dollars om året. Ikke dyrt, men hvis en tilpas stor procentdel af Flickr-brugerne vælger at blive betalende brugere, så har man en forretning. Og jo flere, der bruger Flickr jo mere bliver en procentdel værd.

Logik, ja, men det er sådan, det skal bygges op, hvis der skal tjenes penge: Merværdi. Ikke ved at tage noget fra dem, der er gratis, men ved at give dem, der betaler mere indhold og andre features.

Jeg tror på Flickr-modellen med at “lokke” gratis kunder i butikken med en gratis basispakke af god kvalitet (det er her, medierne står i dag). Vil folk have mere avancerede features (og et lille “Pro” efter deres navn, når de skriver kommentarer) og den ekstra merværdi – ja, så er det frem med kreditkortet.

Den helt store udfordring er så nu at finde ud af, hvad den merværdi skal bestå af for medierne.