Kategorier
Profileret Tendenser

Hvad er et illoyalt link?

Chefjurist i Dansk Journalistforbund har et noget forældet syn på dybe links og bruger begreber som “loyale links”. Hvad er et illoyalt link så?

I disse dage er emnet “dybe links” til debat på DONA-maillisten. Det startede med, at en person spurgte hvad reglerne var omkring citatskik og links til medier. Nedenfor kommer noget mailkorrespondance, som du kan læse eller skimme 🙂

Her er, hvad Anne Louise Schelin, der er Chefjurist i Dansk Journalistforbund, svarede:

Jeg skal forsøge at svare så enkelt og præcist som muligt på nedenstående spørgsmål. Jeg vedlægger også et kort notat, jeg har skrevet om ophavsret på nettet. Jeg lægger også et link til en pjece Kulturministeriet har udarbejdet i samarbejde med et antal særligt interesserede (herunder mig) i bunden af denne mail. Den handler om både citat og plagiat.

Hvad siger de gældende citatregler? Hvad må man citere, og hvor meget må man vise af avisartikler dels i eget blad, dels på egen hjemmeside og dels i powerpoint?
Der er ingen faste regler om antal linier, % del osv. Hovedreglen er, at det er lovligt at citere fra et offentliggjort værk (eksempelvis en artikel) i det omfang, det er betinget af formålet. Det vil sige, at hvis du har brug for at citere et pænt stort uddrag af en artikel for at underbygge en pointe i din egen artikel, er det OK. Men det gælder kun, hvis det kan konstateres, at der er en sådan sammenhæng. Hvis det i stedet fremstår, som om, du har klippet citatet ind for at undgå selv at skulle have ulejlighed med at omskrive informationen med egne ord, er der stor risiko for, at en dommer vil anse den fri citatret for overtrådt. Samtidig er det et krav for at kunne udnytte ophavsretslovens citatregel, at der citeres “i henhold til god skik”. Det vil for det første sige, at citatet ikke bruges i reklamesammenhæng eller anden tilsvarende uvedkommende sammenhæng. Citatreglen er lavet af hensyn til debatfrihed i samfundet. Dernæst er det et krav, at kilden angives og som hovedregel også, at ophavsmandens navn nævnes. F.eks. “Mads Madsen skrev i Politiken d. 4.7.08 (citat)”.

Reglen er den samme for powerpoint. Hvis citatet holder sig indenfor citatreglens rammer, er det ligemeget, hvor mange power-point’en vises for. Hvis det, der vises er udenfor citatreglens rammer, kan det være OK, hvis power-point’en er til personlig brug. (Og det er jo ikke lige kerneområdet for power-points)

Og hvad med det at linke fra ens hjemmeside til eksempelvis en artikel i et dagblad eller til et nyhedsindslag i et elektronisk medie? Er der nogle regler og formalia, der her skal overholdes?
Der kan linkes frit til hovedside, hvis det er konkret begrundet. Opbygges der en samling, som mere eller mindre bliver formålet med din hjemmeside, er det noget andet. Så er det udenfor citatreglen og kan også være i strid med markedsføringsloven. Der kan dyblinkes, når linket er loyalt. Loyaliteten vurderes efter de samme kriterier som det lovlige citat.

Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail,
Nej, det er det ikke. Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det bliver nemt for den enkelte selv at finde den. En rundsending af selve artiklen pr. mail eller ved opslag på intranet overskrider grænserne for ret til kopiering til privat brug (kun til personlig brug og nærmeste familie). Det overskrider citatreglens rammer. DJ har i mange år søgt Danske Dagblades tilslutning til, at der via Copy-Dan åbnes for licens til kopiering af artikler via intranet og e-mail – helt parallelt med eksisterende fotokopieringsaftaler. Dagbladene frygter imidlertid, at sådanne aftaler vil give InfoMedia mindre business, hvorfor det ikke er lykkedes at komme igennem med forslaget.

og hvordan med det hvis der ovenikøbet er et billede med?
Der er en ekstrem snæver ramme for citat af billeder og andre kunstværker. Det skyldes, at et citat næsten altid vil blive en udnyttelse af hele værket. Man bør have som udgangspunkt, at et billede ikke kan citeres. Men et billede kan have en så stor betydning for nyhedsformidlingen i samfundet, at det kan være i orden at bringe billedet uden først at spørge ophavsmanden. Der er også særregler for billeder i tilknytning til videnkabelige værker og værker af almen oplysende karakter og kunstværker, der indgår i en dagsbegivenhed. Det vil føre for vidt, at gå i detaljer her. De af jer, der er medlemmer af DJ er hjertelig velkomne til at søge råd og vejledning, når en konkret anledning måtte byde sig.

Hvis der er tale om udnyttelser til undervisningsformål, kan det meget vel tænkes, at Copy-Dan er udstyret med mandat til at licensere brugen. I de senere år er en del aftaler i denne sektor blevet udvidet med digitale udnyttelser.

Her kommer linket til www.kum.dk
http://www.kum.dk/sw37771.asp

Det fik Steven Snedker til at svare:

Man kan snildt linke præcist til artikler, videoindslag, kortsider jvf.
http://vertikal.dk/krak/
http://vertikal.dk/a369

Alt det med “hovedside” er ammestuesnak fra Generation Telefax.

> Opbygges der en samling

…er grænserne stadig vide:

http://herald.dk/
http://overskrift.dk/searchresult.php?x=34&y=24&q=%22dybe+links%22
http://www.eniro.dk/query?what=news&q=%22dybe+links%22
http://news.dk/search.aspx?jncategory=1&jnquery=%22dybe+links%22
http://www.ebuzz.dk/?news=1&blogs=1&space=&q=%22dybe+links%22

eksisterer i bedste velgående.

Jeg, der lige har skrevet 7 præcise links til 1.00 mennesker på en postliste, eksisterer i
bedste velgående uden at have overtrådt god citatskik eller lignende.

>> Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail?
> Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det
> bliver nemt for den enkelte selv at finde den.

Selvfølgelig må du sende et præcis link rundt til alle du lyster.

Bare se på denne liste. 4.500 mails til over 1000 mennesker indeholdende over 3.000
præcise links.

Alene her på Broadcast har vi linket præcist et sted mellem 3.000 og 3.000.000 gange
(afhængig af optællingsmetoden) uden at få bøvl med nogen.
“Du må kun linke til hovedsider” er vrøvl.

På Vertikal.dk er der 1559 udgående, præcise links, der heller aldrig har givet anledning til
ballade. Er det en samling? Tja. Går de til andet end “hovedsider”? For det meste. Er det
tilladt? Ja, selvfølgelig.

Gode eksempler på skidt omgang med ophavsretsbeskyttet materiale finder du hos visse af
Danske Dagblades Forenings medlemmer. De tager folks billeder og videoer og publicerer
dem uden tilladelse, uden kreditering og uden kompensation
http://mobil.eb.dk/flash/article.pml?articleid=990735
Den slags er meget forbudt.

Der er jura og konkrete eksempler fra den virkelige verden på
http://vertikal.dk/advokatord/
http://vertikal.dk/krak/
http://vertikal.dk/a369

Hertil svarede Anne Louise Schelin:

Jeg synes at redegørelsen fra ajour er fin og dækkende. http://www.djh.dk/ejour/53/53Dyblink.html Den fokuserer på nogle andre spørgsmål, end de, der blev stillet af Gordon, og henviser, ligesom jeg gjorde det, til, at almindelig linking er helt OK (dog kan der stadig ved illoyale samlinger blive problemer!) Og til at dyblinking også som hovedregel er helt OK, NÅR DEN ER LOYAL. (Og kriterierne for det, redegjorde jeg vist også for.)

Som du sikkert er helt opmærksom på, er der forskel på de markedsføringsmæssige aspekter, katalogreglen og databasereglen i ophavsretsloven og de regler, der gælder for værker, der er beskyttet af ophavsretslovens § 2.

Tilbage sidder jeg med spørgsmålet: Hvad er et illoyalt link? Hvem definerer, hvornår et link er loyalt eller illoyalt?

Et link er vel et link?

Opdatering @ 14:02
DONAs formand, Kim Elmose, har også svaret, og du kan læse hans svar på hans Mediehack-blog.

13 kommentarer til “Hvad er et illoyalt link?”

Jeg er i hvert fald træt af at vi kommer til at bruge så mange kræfter på at diskutere værdien af selve KERNEN af nettet – linking.

vi skulle hellere bruge tiden på at udvikle vores forretningsmodeller. De får det værre og værre

Glem al snak om bladdød i Danmark – det er en forkert betegnelse. Den korrekte betegnelse er “bladselvmord”.

God artikel – og herligt med termen “Generation Telefax”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *