Kategorier
Distribution Tendenser

Flere Medieblogger-visninger i feedet end på medieblogger.dk

Så kom vi ud af oktober måned og jeg tænkte, at jeg for første gang lige ville lave lidt statistisk sammenligning mellem medieblogger.dk (i dette tilfælde beregnet med MyBlogLog og brugen af mit RSS-feed, som jeg bruger Feedburner til at få statistik på.

Anyways, her er tallene:

medieblogger.dk: 2.122 visninger
RSS-feedet: 2.531 visninger

Jamen hov, hvad var det? RSS-feedet har 400 flere visninger end selve siden. Det overraskede også mig, da folk, der klikker på links til bloggen i søgeresultater og andre blogindlæg lander på medieblogger.dk og ikke i mit RSS-feed.

Men det lader altså til, at hvis jeg vil forsøge at konkludere noget som helst på, hvordan I derude læser/bruger min blog, er jeg nødt til også at inddrage tallene for RSS-feedet. Hvilket er en god ting 🙂

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan distribueret indhold bliver en udfordring for statistikken — og dette understreger blot dette.

For det er fint at have stærke statistikværktøjer som Google Analytics, men hvis flertallet af dine læsere følger dig med RSS, så får du ikke de tal med. Der skal du bruge FeedBurner — som Google har købt, så måske en integration er på vej?

Jeg blev i hvert fald overrasket at se fordelingen af sidevisninger.

Jeg skal for god ordens skyld lige påpege, at jeg har kodet denne blog således, at jeg ikke selv optræder i statistikken, når jeg klikker rundt på min egen blog. Det kan du også gøre, se her hvordan.

Kategorier
Distribution Journalistik Tendenser

Mediesociolog anbefaler færre udgivelser

På journalisten.dk læser jeg en meget interessant anbefaling fra mediesociologen Ida Willig: Drop den daglige avis:

Den kradsende krise får mediesociolog Ida Willig til at opfordre aviserne til at overlade dag-til-dag-nyhederne til Internettet. I stedet skal betalingsaviserne satse på de klassiske avisgenrer og udkomme sjældnere.

Store internationale aviser vil fyre stakkevis af medarbejdere. Det samme kan ske i Danmark, og derfor opfordrer mediesociolog Ida Willig de nuværende dagblade til at lægge stilen helt om og i stedet satse på at blive få dages-aviser.

Jeg er helt enig. Tidligere har trendforsker Kirsten Povlsen også talt for en lavere udgivelsesfrekvens.

Det er helt oplagt. Jeg har længe gået og tænkt, at konceptet med færre udgivelser og at overlade den hardcore nyhedsdækning til netavisen må være oplagt for et medie som Politiken.

I stedet for en avis hver dag, så udgive en “week edition” hver mandag og en “weekend edition” hver fredag/lørdag, som folk kan fordybe sig i over weekenden.

En ting, jeg lagde mærke til i The Christian Science Monitors nyligt annoncerede netsatsning (som jeg har skrevet om her) var, at de ikke dropper papirudgivelsen. De skærer den derimod ned fra fem dage om ugen til én dag om ugen. Så man stadig har et printpublikum, som kan læse de længere og mere dybdegående artikler, som det trykte magasin formentlig vil komme til at bestå af.

Når jeg tænker på netop Politiken, skyldes det blandt andet, at jeg synes, de er et af de bedste avismedier herhjemme, når det kommer til dybdeborende og baggrundsartikler. Derfor vil det falde naturligt, at have baggrundsartikler i et magasin, der udkommer to gange om ugen og måske indeholder et “wrap up” af, hvad der er sket i løbet af ugen, og skrevet om på nettet, som for eksempel The Economist gør.

En magasinudgivelse vil også betyde, at man kan bringe meget federe billeder, og folk kan nu engang meget nemmere kan sidde i bussen eller toget og læse et magasin end en broadsheet-avis.

Tøger Seidenfaden har tidligere forsøgt sig med at dedikere politiken.dk til nyhedsartikler og have baggrundsstof i avisen, men måske var det for tidligt?

Uanset hvad, så mener jeg, at der ligger en klar og logisk pointe i at gentænke udgivelsesfrekvensen, især når læser- og oplagstallene falder for de trykte aviser. Der er sket utrolig mange ting indenfor medieforbruget og udbuddet over hele verden i løbet af de seneste par år. Men aviserne har ikke rigtig formået at følge med. Det er det, der koster nu.

Som Chris O’Brien fra Next News Room skriver er der gode muligheder for at gentænke avisen:

The fundamental problem newspapers have today is with their product, not the journalism. We give readers one product, in one form, at one time. Increasingly, that product doesn’t fit the way they lead their lives, or consume their news and information. For years, these people have been telling us that they wish there was greater choice in the way they got the print edition. Why can’t I just get the sports section? Or the business section? Yet no one has really tried to tackle this issue head on.

Manden har jo ret.

Kategorier
Tendenser

Flytter vi et sted hen efter Facebook? Jeg tror det ikke

Abelone Glahn har et interessant indlæg om Facebook, hvor hun fortæller, at der er »langt mellem snapsene« på Facebook for hende:

Så længe facebook ikke for alvor byder på en uundværlig funktion, er det faktisk nemmere og hurtigere og mindre distraherende at maile eller tale sammen !

Flytter vi fra Facebook?
Abelone spørger også, hvor vi rykker hen efter Facebook.

Jeg hører til dem, der tror, at der ikke kommer et skift fra Facebook til noget andet, som der har været et skift fra MySpace til Facebook – især her i Europa.

Jeg tror, at der især er to faktorer, der gør, at vi bliver på Facebook.

  1. Der er mange brugere, og (for mit vedkommende) alle ens venner er der
  2. Facebook Connect (som jeg tidligere har skrevet om), hvor man kan tage sine relationer med rundt på nettet

Den første faktor er lige til. På MySpace var det ikke alle mine venner, der var der. Blandt andet muligheden for at gøre sin profil direkte grim og det lidt bøvlede design og navigation har formentlig skræmt nogle mennesker væk.

Facebook Connect er noget, som bliver enormt interessant over det næste stykke tid. Det går kort fortalt ud på, at man kan tage sine relationer med rundt, og få sine handlinger på andre sites “feedet” over i Facebook, og finde sine Facebook-venner på andre websites. Ganske smart.

En pendant til Facebook Connect er OpenID, som er mere åbent, og alle kan blive udbyder af disse OpenID’er. Faktisk har både Microsoft og Google annonceret, at de vil udbyde OpenID’s.

Det, som Facebook Connect og OpenID er, at du kun skal huske ét login til de forskellige services, som du har “hooket” op med din Facebook-profil eller OpenID.

Når Facebook Connect bliver bredt mere ud, sker der det, at folk agerer på Facebook, uden at de er direkte inde på facebook.com. Altså lever Facebook og bliver holdt aktivt ved hjælp af de ting, som brugerne foretager sig på andre sider end Facebooks egen.

Altså fuldstændig ligesom musiksitet Last.fm, der lever af, at dets brugere hører musik og “scrobbler” det til deres profiler, så andre kan se, hvad de hører, og systemet kan udregne og anbefale andre kunstnere til brugerne.

Jeg har tidligere bidt mærke i, hvad det er, der gør Last.fm så smart – for mig, i hvert fald: Jeg kan holde liv i min Last.fm-profil ved at foretage mig ting, som jeg normalt ville gøre — høre musik.

Som Claus Dahl siger:

Technology you don’t have to use.

Altså, vi er på Facebook og holder vores venner up-to-date ved at gøre ting, som vi måske ville gøre alligevel, det foregår bare ikke på Facebook, men andre steder. En tæt integration mellem Last.fm synes, for mig, oplagt.

Al dette for blot at sige, at jeg ikke tror, der kommer til at ske et skift væk fra Facebook. På grund af Facebooks overskuelighed, features, brugerbase og Facebook Connect er der kæmpe entry barrierer på markedet for sociale netværk.

Det vil blandt andet betyde, at det er nemmere at integrere sit site/community med Facebook end at bygge sit eget. Så har Facebook en uundværlig funktion. Så kan man sige, at Facebook har vundet. Men det har de kun, fordi de (i øjeblikket i hvert fald) er verdens bedste til at gøre det, de gør: Relationer.

Kategorier
Tendenser

Fungerer brugerblogs ikke for de store mediehuse?

Min gode ven, og tidligere kollega, Kim Elmose (som er blogredaktør på Politiken), har skrevet et rigtig interessant indlæg om, hvorvidt læserblogs har værdi for de store medier.

Jeg synes, at erfaringen er, at det fungerer bedst på nichemedier – fx. Ingeniøren og Computerworld – samt lokale medier, mens – sorry Nationen og Avisen.dk – at det fungerer knap så godt – hvad angår kvalitet på større landsdækkende medier.

Mange onlineredaktører og -personer hos de store medier er af den opfattelse, at indholdet skal samles hos dem. Kim mener det stik modsatte:

Skulle vi gå i gang nu, ville det være svært at pege på årsagen til at folk skulle rykke en blog over til os. Hvor skulle vi diffentiere os fra de mange tilbud, der er – Blogger, WordPress.com + de ovenfor nævnte ved at åbne op for alle til at oprette en blog?

Det er meget rigtigt. Kim nævner også Politikens trackback-service (som bliver leveret af blogsøgemaskinen Twingly), som betyder, at hvis man fra sin blog linker til en artikel på Politikens netavis, og ens blog er sat op til at pinge Twingly, så linker politiken.dk-artiklen automatisk tilbage.

En genial måde at kommentere på artikler, og hvis et blogindlæg er over stregen, er det bare at slette det trackback-link. Det bliver også lettere at være mediet, da man ikke skal bekymre sig om at moderere blogindlæg, kommentarer, etc.

Vi har en lignende service sammen med den danske blogsøgemaskine, Overskrift.dk, som mig bekendt indekserer flere danske blogs end Twingly. Vi har dog endnu ikke fået implementeret featuren ordentligt (hvilket er vores egen fejl), men det er noget, vi stadig kigger på. Lige nu er der andre større ting, der lige skal i luften først 😉

Det kræver tid og kræfter

Det vil måske overraske nogen (da jeg arbejder på et stort medie, som har et blogunivers), men jeg er faktisk enig med Kim langt hen ad vejen.

For erfaringerne viser nemlig, at det er svært at få blogmediet til at fungere på et medie, der dækker hele landet og en masse emner. Som Kim også skriver, så fungerer det bedre på lokal- og nichemedier.

Det tror jeg skyldes, at folk har et overordnet emne eller område, de holder sig indenfor. På de store medier beder vi indirekte læserne tage stilling til store ting, som de ikke nødvendigvis har forudsætningerne til at kunne kommentere på. Hvad enten det er amerikansk politik, integrationspolitik eller noget helt tredje.

Jeg siger dog ikke, at det ikke kan fungere på store medier. Men der skal afsættes nogle ressourcer, som kan luge ud og sørge for, at der ikke ligger noget indhold, der er mudderkastning, injurierende eller ligefrem ulovligt. Og den slags indhold vil opstå, og derfor er det vigtigt at have kræfterne til at kunne adressere det.

Vi har for nyligt, i torsdags, givet forsiden på vores blogunivers en overhaling – af den simple årsag, at for meget dårligt produceret indhold fra vores bloggere lå og fyldte op i listerne og skræmte andre, og potentielle nye, brugere og bloggere væk.

Så noget gør vi. Og det er også nødvendigt. Det, vi kan tilbyde vores brugere, i forhold til andre blogcommunities, er en stor potentiel læserskare, og at de kan få deres blogindlæg linket til og/eller repræsenteret på ekstrabladet.dk. Men er der for meget dårligt indhold, som skræmmer de gode bloggere væk, som ikke har lyst til at diskutere personfølsomme emner i offentligheden, så er vi nået ingen steder.

Samtidig skal vi, selvfølgelig, også holde øje med alle de gode blogs derude, som ikke er hos os selv. Det er alle mediers pligt i det nye omstrukturerede marked, som blogs og mikroblogtjenester som Twitter og Jaiku har været med til at skabe.

Er blogmediet taget som gidsel?

For nogle år siden havde jeg kæmpe tiltro til blogmediet, og det har jeg egentlig også stadig, men jeg føler lidt, at det er blevet taget gidsel af nogle mennesker, der føler at de har en ytringspligt, også selvom deres holdninger er komplet ubegrundede og nogle gange direkte forkerte.

Heldigvis er der stadig også en masse gode blogs derude, både på de andre bloguniverser, på folks egne hjemmesider og gudskelov også hos os selv. Og det gælder om at fremhæve de gode bloggere og facilitere dem, så “de andre” bloggere forstår, at det betaler sig at tage det seriøst og gå op i andet end at diskutere i børnehaven.

Og jeg elsker stadig blogmediet, især på grund af dets samtalenatur, som, når det lykkedes, skaber en synergi, som går både bloggere, læsere og kommentatorer klogere og bringer dem tættere sammen – og det er det, det hele handler om i sidste ende.

Men måske er nu et meget godt tidspunkt at gøre status i blogland?