Tag: Tendenser

Kategorier
Nyheder Tendenser

Wikipedia viser sig – igen – som nyhedsformidler

I april 2007, lige da massakren på Virginia havde fundet sted, viste min gode ven Jeppe Kabell mig Wikipedia-artiklen om massakren, som var intet mindre end en komplet indgang til den tragiske begivenhed og sågar havde en imponerende tidslinje over hele forløbet.

Indholdet var, selvfølgelig, skabt af Wikipedia-brugere og viste Wikipedia fra en helt anden side end det leksikon, som vi kender det. Wikipedia var pludselig blevet til en nyhedstjeneste og et rigtig godt sted for journalister at starte til baggrundsresearchen.

Nu er det så sket igen. Denne gang i forbindelse med angrebene i Mumbai, som Dan Gillmor beretter:

Take a look at today’s Wikipedia entry on today’s Mumbai terrorist attacks — a comprehensive and valuable addition to the breaking news we’re getting from TV and other sources. There are two fundamental elements to note: the rapid updating and the long list of links at the bottom.

Og igen er det imponerende det, der bliver skabt her.

Der er en oversigt over de forskellige angreb — hvor, hvornår og hvilken form for angreb, der var tale om. Også her er der tidslinjer for angrebene, som gør det overskueligt at følge med i, hvad der egentlig er sket.

Ganske rigtigt kan vi, som Gillmor også skriver, ikke tillade os at stole blindt på Wikipedia, da det er muligt for tumpede personligheder at skrive løgne, som ikke er nået at blive fjernet inden vores besøg på Wikipedia, men ikke desto mindre er det her altså imponerende. Ganske enkelt imponerende.

Jeg kan hurtigt få et meget bedre overblik over Mumbai-episoderne ved at besøge Wikipedia, som er 100% brugergenereret, end ved at besøge et mediesite eller åbne en avis. Tænk over det.

Opdatering @ 20:55:

Kim Elmose har også et indlæg hvor han viser, hvordan Mumbai-episoderne kan følges via Twitter — hvor han linker til et indlæg af Amy Gahran, der tidligere har skrevet om, hvordan man kan følge angrebene i Mumbai via de sociale medier.

Opdatering @ 21:03:
Jeg ved ikke, hvordan jeg kunne glemme at nævne det, men det er også muligt at følge Mumbai-artiklen på Wikipedia via RSS ved at bruge denne URL.

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan du får RSS ud af MediaWiki, som også Wikipedia kører på.

Kategorier
Nyheder Tendenser

Er medier og jurister enige om dybe links?

MediaWatch har skrevet artiklen “Nyhedstjeneste linker dybt til dagblade, som handler om, at flere medier (undtagen Berlingske, der åbenbart ikke anerkender nettets natur) at givet tilladelse til, at siden eBuzz må indekserer og linke direkte til deres artikler.

Det er jo en lidt anden snak end den, som Anne Louise Schelin, der er Chefjurist i Dansk Journalistforbund, luftede på DONAs mailliste, og som jeg skrev om, hvor hun skrev:

Og hvad med det at linke fra ens hjemmeside til eksempelvis en artikel i et dagblad eller til et nyhedsindslag i et elektronisk medie? Er der nogle regler og formalia, der her skal overholdes?

Der kan linkes frit til hovedside, hvis det er konkret begrundet. Opbygges der en samling, som mere eller mindre bliver formålet med din hjemmeside, er det noget andet. Så er det udenfor citatreglen og kan også være i strid med markedsføringsloven. Der kan dyblinkes, når linket er loyalt. Loyaliteten vurderes efter de samme kriterier som det lovlige citat.

[…]

Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail,

Nej, det er det ikke. Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det bliver nemt for den enkelte selv at finde den.

Det giver jo alt andet lige det indtryk, at i hvert fald Schelin måske ikke er helt på linie med den holdning, som medierne har til de såkaldte “dybe links”.

Kim Elmose har også skrevet om nyheden, og han konkluderer følgende:

Men lad os glæde os over, at der er bevægelse i holdningen til dybe links – så fx. også Google News kan begynde at indeksere til glæde for læserne – og i sidste ende også aviserne.

Jeg er også tilhænger af Google News (især fordi, jeg kan få RSS-feeds på søgeord og blive holdt automatisk opdateret på et enkelt emne) — men jeg tror, at det, der gør, at der er stod modstand mod netop Google News er, at den indekserer enkelte billeder og (dele af) artikler og nogle gange viser dem på en Google-side og ikke hos mediet selv.

Jørgen Schultz-Nielsen fra JP har dog stadig en, synes jeg, lidt mærkelig tilgang til de “dybe links”, da han ønsker at kontrollere, hvem der må linke:

“Vi har en meget liberal holdning til dybe links og har principielt intet imod dem, for vi lever af trafik. Men vi har givet vores tilsagn (til Ebuzz.dk, red.) under forudsætning af, at vi kan trække det tilbage, hvis vi ændrer strategi, eller hvis vores nyheder indgår i sammenhænge, vi ikke kan stå inde for,” siger Jørgen Schultz-Nielsen og tilføjer:

“I vores nyhedsjournalistik på nettet linker vi også til andres artikler. Det er nettes natur, men vi forbeholder os retten til, at ikke alle og enhver skal kunne udnytte vores materiale. Vi skal kunne trække os ud, hvis et site ikke er foreneligt med vores redaktionelle brand og strategi.”

Der er lagt op til nogle interessante fortolkninger.

Kategorier
Tendenser

Tror du, metroXpress og 24 Timer bliver til én avis i 2009?

Så går året på hæld, og det begynder så småt at blive tid for gætterier og spådomme for, hvad der kommer til at ske i 2009.

Selvom ledelserne på de to aviser siger de modsatte, tror jeg, at metroXpress og 24 Timer bliver til én avis. Nu skal de for eksempel til at dele indhold, som MediaWatch skriver — en artikel, som er et citat af denne Business.dk-historie, men som MediaWatch vist har glemt at linke til.

Avisernes deling af indhold skyldes blandt andet arbejdsnedlæggelser. Business.dk skriver:

For at være rustet til et annoncemarked, der har dystre udsigter det kommende år, har 24timer og MetroXpress, som fusionerede i maj, nedbemandet sammenlagt 30 stillinger.

13 redaktionelle stillinger bliver nedlagt i løbet af denne uge. 10 af dem er på 24timer.

Det gælder blandt andet chefredaktør på 24timer, Marianna Grams stilling. Hun har derfor valgt at tage tilbage til sin tidligere arbejdsplads, Politiken.

Jeg tror, at vi meget vel kan se metroXpress og 24 Timer slå pjalterne sammen i 2009, uden at jeg skal kunne sige det med sikkerhed, selvfølgelig. Men jeg kan sagtens forestille mig, at de økonomiske nedgangstider og avisernes generelt faldende oplag giver en, måske kærkommen, lejlighed til at lade to blive til en.

Hvad tror du?

Kategorier
Nyheder Tendenser

Online leksikon om Helsingør – ja, hvorfor ikke?

Stefan Bøgh-Andersen fra den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk har skrevet et blogindlæg om Helsingør Leksikon:

Projektet er et samarbejde mellem Helsingør Kommunes Museer, Helsingør Kommunes Biblioteker og altså brugerne selv. Indtil videre er der skrevet 536 artikler om alt fra familer, bygninger, fortidsminder, gade og veje etc.

Helsingør Leksikon er, som titlen afslører, et leksikon om Helsingør. “Hvad er der så spændende ved det?” spørger du måske.

Jo, leksikonet er nemlig en wiki, hvilket vil sige, at det er muligt for andre at redigere artikler og tilføje nye. Som Stefan også skriver, er der sågar lavet et Google Maps-kort over skulpturer.

Spændende, spændende. Som historieinteresseret (jeg har tidligere blandt andet lavet et historisk kort over Nykøbing F, hvor jeg kommer fra — og har også gået med tanker i retning af en wiki for Falster, med alskens informationer, alt lige fra historiske fund til butikkernes åbningstider.

Så det er godt at se, at de har taget springet i Helsingør. Jeg ønsker dem det bedste held og lykke — og siger tak til Stefan fra Overskrift.dk for tippet.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Et nyt begreb indenfor betalt journalistik: Crowdfunding

Du kender muligvis begrebet crowdsourcing, hvor man tager et spørgsmål eller en opgave og deler den ud på en gruppe folk.

Via Dan Gillmors blogindlæg finder jeg Mark Glasers indlæg om crowdfunding. Han spørger, om det kan redde journalistikken.

Crowdfunding går i al sin enkelthed ud på, at en gruppe mennesker, et crowd, donerer penge, funding, til en historie. Som eksempel nævner Glaser Spot.us. Han forklarer, hvordan Spot.us fungerer:

  1. Anyone can come up with a “Tip” or story idea they’d like to see covered. People can “pledge” money toward that story.
  2. Freelance journalists can sign up to cover those story ideas or pitch their own stories, attaching a cost to writing the story.
  3. Once a story has a journalist attached to it, people can donate money to help fund it (but no one can give more than 20% of the total cost of the story).
  4. When the story has full funding, the journalist writes the story, and a fact-checker is paid 10% of the funding to edit and check it.
  5. Before the story is posted, news organizations have a chance to get exclusive rights to the story by paying the full cost, which is given back to the donors. Otherwise, the story is posted online and any news organization can run the story for free.

Det lyder jo unægteligt interessant, selvom jeg godt kan have mine bange anelser overfor, hvorvidt folk vil lægge penge for en historie, inden den overhovedet er skrevet — især når man tager i betragtnig, hvor svært det er at få folk til at betale for artikler, der allerede er skrevet.

Men et spændende projekt, som det bliver interessant at se, hvordan det går.

Kategorier
Tendenser

Sergey Brin (Google) troede ikke på Wikipedia – hvad kan medier lære af det?

Via Wired-redaktøren Chris Andersons blog, The Long Tail (opkaldt efter hans bog) ser jeg, at Googles medstifter Sergey Brin slet ikke troede på Wikipedia.

Men han tog fejl, og det indrømmer han i et videoklip, som du kan se på Chris’ blog.

Klippet er godt nok fra 2005, men det gør det på ingen måde uddateret. For humlen gælder nemlig stadig:

The lesson is that more is different. The Internet, by giving everybody access to a market of hundreds of millions of people, can work at participation rates that would be a disaster in the traditional world of non-zero marginal costs. YouTube works with just 0.1% of users uploading their own videos. Spammers can make a fortune with response rates of 0.00001%. (To give you some context, in my business of magazines, response rates of less than 2% on direct-mail subscription offers are considered a failure.)

This is the underlying logic of the Freemium business model, which uses the near-zero marginal cost of online distribution to reach the maximum possible audience, converting just a tiny fraction of them to paid users.

Og det er jo interessant. Og som Chris Anderson så rigtigt skriver, så har internettet for alvor åbnet op, så alle personer og organisationer kan nå det enormt store publikum, som internettet udgør.

Og her tror jeg, at medierne kan lære noget. Nemlig, at det ikke nødvendigvis handler om at få mange betalende kunder i butikken, men at det kan være nok at have en mindre procentdel, som er betalende kunder, hvis man altså har et stort nok publikum.

Det helt store debatemne er fortsat hvad, medierne kan tage penge for. Jeg tror ikke på artikler, som kræver betalt abonnement. I stedet tror jeg, medierne bør kigge på et medie som for eksempel fotodelings-sitet Flickr, som jeg tidligere har skrevet om.

Her er det gratis at være med. Alle kan oprette en profil på Flickr og uploade billeder – godt nok med begrænsninger. Men det er gratis.

Hvis man derimod vil mere med Flickr end bare at uploade lidt billeder og have disse features:

  • Unlimited photo uploads (20MB per photo)
  • Unlimited video uploads (90 seconds max)
  • Unlimited storage
  • Unlimited bandwidth
  • Unlimited photosets
  • Archiving of high-resolution original images
  • The ability to replace a photo
  • Post any of your photos or videos in up to 60 group pools
  • Ad-free browsing and sharing
  • View count and referrer statistics

…ja, så koster det 25 amerikanske dollars om året. Ikke dyrt, men hvis en tilpas stor procentdel af Flickr-brugerne vælger at blive betalende brugere, så har man en forretning. Og jo flere, der bruger Flickr jo mere bliver en procentdel værd.

Logik, ja, men det er sådan, det skal bygges op, hvis der skal tjenes penge: Merværdi. Ikke ved at tage noget fra dem, der er gratis, men ved at give dem, der betaler mere indhold og andre features.

Jeg tror på Flickr-modellen med at “lokke” gratis kunder i butikken med en gratis basispakke af god kvalitet (det er her, medierne står i dag). Vil folk have mere avancerede features (og et lille “Pro” efter deres navn, når de skriver kommentarer) og den ekstra merværdi – ja, så er det frem med kreditkortet.

Den helt store udfordring er så nu at finde ud af, hvad den merværdi skal bestå af for medierne.

Kategorier
Profileret Tendenser

Hvad er et illoyalt link?

I disse dage er emnet “dybe links” til debat på DONA-maillisten. Det startede med, at en person spurgte hvad reglerne var omkring citatskik og links til medier. Nedenfor kommer noget mailkorrespondance, som du kan læse eller skimme 🙂

Her er, hvad Anne Louise Schelin, der er Chefjurist i Dansk Journalistforbund, svarede:

Jeg skal forsøge at svare så enkelt og præcist som muligt på nedenstående spørgsmål. Jeg vedlægger også et kort notat, jeg har skrevet om ophavsret på nettet. Jeg lægger også et link til en pjece Kulturministeriet har udarbejdet i samarbejde med et antal særligt interesserede (herunder mig) i bunden af denne mail. Den handler om både citat og plagiat.

Hvad siger de gældende citatregler? Hvad må man citere, og hvor meget må man vise af avisartikler dels i eget blad, dels på egen hjemmeside og dels i powerpoint?
Der er ingen faste regler om antal linier, % del osv. Hovedreglen er, at det er lovligt at citere fra et offentliggjort værk (eksempelvis en artikel) i det omfang, det er betinget af formålet. Det vil sige, at hvis du har brug for at citere et pænt stort uddrag af en artikel for at underbygge en pointe i din egen artikel, er det OK. Men det gælder kun, hvis det kan konstateres, at der er en sådan sammenhæng. Hvis det i stedet fremstår, som om, du har klippet citatet ind for at undgå selv at skulle have ulejlighed med at omskrive informationen med egne ord, er der stor risiko for, at en dommer vil anse den fri citatret for overtrådt. Samtidig er det et krav for at kunne udnytte ophavsretslovens citatregel, at der citeres “i henhold til god skik”. Det vil for det første sige, at citatet ikke bruges i reklamesammenhæng eller anden tilsvarende uvedkommende sammenhæng. Citatreglen er lavet af hensyn til debatfrihed i samfundet. Dernæst er det et krav, at kilden angives og som hovedregel også, at ophavsmandens navn nævnes. F.eks. “Mads Madsen skrev i Politiken d. 4.7.08 (citat)”.

Reglen er den samme for powerpoint. Hvis citatet holder sig indenfor citatreglens rammer, er det ligemeget, hvor mange power-point’en vises for. Hvis det, der vises er udenfor citatreglens rammer, kan det være OK, hvis power-point’en er til personlig brug. (Og det er jo ikke lige kerneområdet for power-points)

Og hvad med det at linke fra ens hjemmeside til eksempelvis en artikel i et dagblad eller til et nyhedsindslag i et elektronisk medie? Er der nogle regler og formalia, der her skal overholdes?
Der kan linkes frit til hovedside, hvis det er konkret begrundet. Opbygges der en samling, som mere eller mindre bliver formålet med din hjemmeside, er det noget andet. Så er det udenfor citatreglen og kan også være i strid med markedsføringsloven. Der kan dyblinkes, når linket er loyalt. Loyaliteten vurderes efter de samme kriterier som det lovlige citat.

Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail,
Nej, det er det ikke. Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det bliver nemt for den enkelte selv at finde den. En rundsending af selve artiklen pr. mail eller ved opslag på intranet overskrider grænserne for ret til kopiering til privat brug (kun til personlig brug og nærmeste familie). Det overskrider citatreglens rammer. DJ har i mange år søgt Danske Dagblades tilslutning til, at der via Copy-Dan åbnes for licens til kopiering af artikler via intranet og e-mail – helt parallelt med eksisterende fotokopieringsaftaler. Dagbladene frygter imidlertid, at sådanne aftaler vil give InfoMedia mindre business, hvorfor det ikke er lykkedes at komme igennem med forslaget.

og hvordan med det hvis der ovenikøbet er et billede med?
Der er en ekstrem snæver ramme for citat af billeder og andre kunstværker. Det skyldes, at et citat næsten altid vil blive en udnyttelse af hele værket. Man bør have som udgangspunkt, at et billede ikke kan citeres. Men et billede kan have en så stor betydning for nyhedsformidlingen i samfundet, at det kan være i orden at bringe billedet uden først at spørge ophavsmanden. Der er også særregler for billeder i tilknytning til videnkabelige værker og værker af almen oplysende karakter og kunstværker, der indgår i en dagsbegivenhed. Det vil føre for vidt, at gå i detaljer her. De af jer, der er medlemmer af DJ er hjertelig velkomne til at søge råd og vejledning, når en konkret anledning måtte byde sig.

Hvis der er tale om udnyttelser til undervisningsformål, kan det meget vel tænkes, at Copy-Dan er udstyret med mandat til at licensere brugen. I de senere år er en del aftaler i denne sektor blevet udvidet med digitale udnyttelser.

Her kommer linket til www.kum.dk
http://www.kum.dk/sw37771.asp

Det fik Steven Snedker til at svare:

Man kan snildt linke præcist til artikler, videoindslag, kortsider jvf.
http://vertikal.dk/krak/
http://vertikal.dk/a369

Alt det med “hovedside” er ammestuesnak fra Generation Telefax.

> Opbygges der en samling

…er grænserne stadig vide:

http://herald.dk/
http://overskrift.dk/searchresult.php?x=34&y=24&q=%22dybe+links%22
http://www.eniro.dk/query?what=news&q=%22dybe+links%22
http://news.dk/search.aspx?jncategory=1&jnquery=%22dybe+links%22
http://www.ebuzz.dk/?news=1&blogs=1&space=&q=%22dybe+links%22

eksisterer i bedste velgående.

Jeg, der lige har skrevet 7 præcise links til 1.00 mennesker på en postliste, eksisterer i
bedste velgående uden at have overtrådt god citatskik eller lignende.

>> Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail?
> Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det
> bliver nemt for den enkelte selv at finde den.

Selvfølgelig må du sende et præcis link rundt til alle du lyster.

Bare se på denne liste. 4.500 mails til over 1000 mennesker indeholdende over 3.000
præcise links.

Alene her på Broadcast har vi linket præcist et sted mellem 3.000 og 3.000.000 gange
(afhængig af optællingsmetoden) uden at få bøvl med nogen.
“Du må kun linke til hovedsider” er vrøvl.

På Vertikal.dk er der 1559 udgående, præcise links, der heller aldrig har givet anledning til
ballade. Er det en samling? Tja. Går de til andet end “hovedsider”? For det meste. Er det
tilladt? Ja, selvfølgelig.

Gode eksempler på skidt omgang med ophavsretsbeskyttet materiale finder du hos visse af
Danske Dagblades Forenings medlemmer. De tager folks billeder og videoer og publicerer
dem uden tilladelse, uden kreditering og uden kompensation
http://mobil.eb.dk/flash/article.pml?articleid=990735
Den slags er meget forbudt.

Der er jura og konkrete eksempler fra den virkelige verden på
http://vertikal.dk/advokatord/
http://vertikal.dk/krak/
http://vertikal.dk/a369

Hertil svarede Anne Louise Schelin:

Jeg synes at redegørelsen fra ajour er fin og dækkende. http://www.djh.dk/ejour/53/53Dyblink.html Den fokuserer på nogle andre spørgsmål, end de, der blev stillet af Gordon, og henviser, ligesom jeg gjorde det, til, at almindelig linking er helt OK (dog kan der stadig ved illoyale samlinger blive problemer!) Og til at dyblinking også som hovedregel er helt OK, NÅR DEN ER LOYAL. (Og kriterierne for det, redegjorde jeg vist også for.)

Som du sikkert er helt opmærksom på, er der forskel på de markedsføringsmæssige aspekter, katalogreglen og databasereglen i ophavsretsloven og de regler, der gælder for værker, der er beskyttet af ophavsretslovens § 2.

Tilbage sidder jeg med spørgsmålet: Hvad er et illoyalt link? Hvem definerer, hvornår et link er loyalt eller illoyalt?

Et link er vel et link?

Opdatering @ 14:02
DONAs formand, Kim Elmose, har også svaret, og du kan læse hans svar på hans Mediehack-blog.
Kategorier
Tendenser Tips

Oplæg og “hands on” om Google Maps

Søndag den 9. november havde jeg til FagFestival ’08 en “hands on” session omkring Google Docs (læs om mine erfaringer), og i morgen går det så løs med Google Maps.

Denne gang er det et hold på journalistisk efteruddannelse jeg skal undervise og samtidig vise eksempler på arbejde med geografisk indhold — både med Google Maps men også i andre formater.

Mine eksempler har jeg gemt blandt mine favoritter på delicious tagget med ‘googlemaps181108’, hvor du kan se dem — arrangeret efter hvornår jeg gemt dem og ikke efter den rækkefølge, jeg vil vise dem i, vel at mærke.

Kategorier
Net-TV Nyheder Tendenser

Joost nu også med embed af videoer

Jyske Banks tv-satsning jyskebank.tv har fået ros for blandt andet at gøre det muligt at embedde/indlejre deres indslag andre steder, for eksempel på sin egen hjemmeside/blog, som det kendes fra for eksempel YouTube.

Nu melder udvikleren Allan Beaufour, der arbejder med Joost, at de også har embed.

Der er dog stadig nogle begrænsninger her i starten, det kan du læse mere om i Allans blogindlæg.

Men skægt at se, hvordan flere og flere indser, at afspilninger af ens indhold ikke behøver foregå på ens eget site.

Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du huske at Kommunikationscast #84, hvor du blandt andet kan høre Gorm Ruge fra Jyske Bank tale om deres tv, og hvor Katrine Thielke, en af værterne, siger, at YouTube får 70 procent af deres afspilninger via embeddede klip rundt omkring. Det er meget.

Kategorier
Nyheder Profileret Tendenser

Ode til gamle medier: Bogsalget boomer

Hos metroXpress læser jeg om, at bogsalget boomer:

Mere end hver anden dansker har købt en bog inden for tre måneder. Det er aldrig set før.

Det er jo interessant. Mens aviserne har det hårdt, så sælger bøgerne bedre end nogensinde — i hvert fald siden 2000, hvor man begyndte at måle. Men (og det kender jeg fra mig selv) vi gider ikke låne bøgerne, vi køber dem.

Det, som aviserne har så svært ved gør bøgerne.

Og det giver jo et eller andet sted god mening. Vi læser ikke aviser, for de giver os ikke noget, vi ikke kan få andetsteds, især hvis vi snakker internettet.

Bøger derimod har stadig markedet for sig selv, så at sige. E-læsere som for eksempel Amazons Kindle er på vej frem, men har endnu ikke vundet indpas, og næsten ingen gider sidde og læse en bog foran computerskærmen.

Sådan har jeg det også. Jeg har masser af bøger stående og køber løbende flere. Både fordi jeg elsker at læse bøger, men også fordi, det er den eneste måde, jeg kan få den viden, som bøgerne indeholder.