Kategorier
Tendenser

Tror du, metroXpress og 24 Timer bliver til én avis i 2009?

Så går året på hæld, og det begynder så småt at blive tid for gætterier og spådomme for, hvad der kommer til at ske i 2009.

Selvom ledelserne på de to aviser siger de modsatte, tror jeg, at metroXpress og 24 Timer bliver til én avis. Nu skal de for eksempel til at dele indhold, som MediaWatch skriver — en artikel, som er et citat af denne Business.dk-historie, men som MediaWatch vist har glemt at linke til.

Avisernes deling af indhold skyldes blandt andet arbejdsnedlæggelser. Business.dk skriver:

For at være rustet til et annoncemarked, der har dystre udsigter det kommende år, har 24timer og MetroXpress, som fusionerede i maj, nedbemandet sammenlagt 30 stillinger.

13 redaktionelle stillinger bliver nedlagt i løbet af denne uge. 10 af dem er på 24timer.

Det gælder blandt andet chefredaktør på 24timer, Marianna Grams stilling. Hun har derfor valgt at tage tilbage til sin tidligere arbejdsplads, Politiken.

Jeg tror, at vi meget vel kan se metroXpress og 24 Timer slå pjalterne sammen i 2009, uden at jeg skal kunne sige det med sikkerhed, selvfølgelig. Men jeg kan sagtens forestille mig, at de økonomiske nedgangstider og avisernes generelt faldende oplag giver en, måske kærkommen, lejlighed til at lade to blive til en.

Hvad tror du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *