Kategorier
Nyheder

Google varmer op til COP15 med Google Earth, YouTube-kanal og konkurrence

I december ligger København som bekendthus til klimatopmødet COP15, der forhåbentlig skal få vedtaget nogle ting omkring miljøet, så vi kan få nedsat CO2-udledningen.

Google melder sig nu ind med nye funktioner/lag til Google Earth og en COP15-YouTube-kanal i samarbejde med den danske regering, tilsyneladende. I den forbindelse udskrives der en konkurrence:

On the channel, you can submit your thoughts and questions on climate change to decision-makers and the world through an initiative called “Raise Your Voice.” These videos will be broadcast on screens around the conference in December and rated by viewers of the channel.

The top-rated contributions will be aired globally during the COP15 CNN/YouTube debate on December 15th, and the top two submissions will win a trip to Copenhagen. We look forward to seeing your videos.

Læs mere om Google og COP15 på den officielle Google-blog.

Kategorier
Nyheder

Journalism Next: Mark Briggs’ næste ‘hands on’-bog om onlinejournalistik som e-bog og i Europa

Forsiden af 'Journalism Next'Da jeg var på Journalistforbundets FagFestival sidste år (2008), havde jeg den store fornøjelse at møde Mark Briggs (via Karin Høgh), der har skrevet bogen ‘Journalism 2.0′.

Bogen handler om nye medier og internetjournalistik, men til forskel fra de mange mere teoretiske bøger, overraskede Briggs’ bog mig ved at være meget hands on og handlede om, hvordan man klippede lydfiler etc. Altså i høj grad en bog, som man kan blive meget mere “praktisk klog” af, så at sige.

Nu er han klar med opfølgeren, der bærer titlen ‘Journalism Next‘. Bogen har i et stykke tid kunne forudbestilles i USA, men nu bliver den tilgængelig som e-bog. Samtidig kan bogen nu også forudbestilles af folk i Europa fra forlaget. Ifølge Briggs bliver bogen også tilgængelig via amazon.co.uk.

Bogen, og e-bogen, er indtil videre sat til at blive udgivet 10. november.

Kategorier
Nyheder

Linktip: Kronik om sociale medier og kommunalvalget 2009

Min tidligere kollega og gode ven, Kim Elmose, har sammen med Peter Mose skrevet kronikken ‘Ikke meget Twitter i Ringkøbing‘ omkring de sociale medier i forbindelse med kommunalvalget.

I teksten kridter de to internetbanen op optil det kommende valg og nævner nogle af de “forsøg” de danske politikere har gjort sig med internettet.

Læs kronikken ‘Ikke meget Twitter i Ringkøbing’.

Kategorier
Nyheder

Udlandet tager fat i VisitDenmarks virale film

VisitDenmarks film om den enlige mor, Karen, der eftersøgte faderen til sit barn skulle have markedsført Danmark som et godt sted. Nu går det imidlertid i den helt anden retning, for udenlandske medier har nemlig samlet historien op.

A video promoting tourism in Denmark has been removed from YouTube after complaints it promoted promiscuity.

BBC News: Denmark pulls ‘promiscuous’ video

But the video, which had been viewed millions of times, turned out to be a hoax, courtesy of Visit Denmark, the country’s tourism board. It was roundly condemned by politicians and citizens for its portrayal of Danish women as promiscuous, disrespect towards single-mothers and general tacky nature.

The New York Times’ ‘In Transit’-blog: Danish Video Stirs Outrage

Hårdest er dog, ikke overraskende, den amerikanske tv-vært Bill O’Reilly, der holder til på Fox News Channel. Han tog VisitDenmark-filmen op i sit program ‘The O’Reilly Factor, og en kollega, der bor i USA skriver følgende:

I aftes blev VisitDenmark-videoen vist på The Factor – det mest sete talk show i USA med gns. over 3.5 mill seere hver dag. Det bliver ikke større end det.

Videoen blev vist til sidst i segmentet “Did you see that”,. Undervejs brugt som teaser for at få folk til at blive hængende gennem hele showet.

O’Reilly kommenterede det som:

“An appaling situation out of Denmark”

“I can’t believe the country of Denmark puts this out”.

Av.

Se klippet fra The O’Reilly Factor.

Opdatering @ 10:41:
Jeg er blevet gjort opmærksom på, at også Huffington Post har behandlet sagen i artiklen ‘Denmark: Tourism Ad Pulled Over Promiscuity Charges (VIDEO)
Kategorier
Nyheder

Nu kan du tagge dine venner i Facebook-opdateringer

Den har været nogle dage undervejs til os danskere, siden den blev annonceret, men nu kan det lade sig gøre: At tagge sine venner i statusopdateringer.

Det fungerer på den måde, at du blot skriver et ‘@’ og begynder at skrive navnet på den, du vil tagge, så foreslår Facebook helt automatisk fra din venneliste.

Der bliver så sendt en mail til vennen om, at han/hun er blevet tagget, og samtidig bliver der postet en besked på vedkommendes wall om, at du har tagget vedkommende i din statusopdatering – samt din statusopdatering, så pas på, hvis du skriver noget…privat.

Denne feature er meget lig Twitters @-svarfunktion, hvor man henvender sig til en anden bruger ved at skrive ‘@[brugernavn]’, så Twitter-brugere er allerede bekendt med den. Lad os nu se i hvilken grad, featuren bliver brugt. Lige nu tagger alle alle, nok mest fordi featuren stadig er ny 🙂

Bemærk, som du kan se på billedet herover, at også Facebook Pages bliver vist i dropdown-boksen.

Jeg opdagede, at den var blevet introduceret, fordi Facebook var ustabil som bare pokker og tænkte, at det måske kunne skyldes en ny feature – sådan noget har det med at lave rod i det, og ganske rigtigt.

Happy tagging!

Kategorier
Nyheder Tendenser

Betyder VisitDenmarks flop, at vi omsider kan blive fri for virale film?

Du kender formentlig til sagen om en dansk kvinde, der var enlig mor og lagde et videoklip på YouTube, hvor hun spurgte efter faderen, der var fra udlandet, men som viste sig at være en viral markedsføringsvideo fra VisitDenmark. Stefan fra Overskrift.dk har lavet en tidslinje over forløbet.

Jeg mindes engang, hvor virale film var noget man undrede sig over, grinede af og næsten så op til. Som for eksempel denne video om dynamitsurfing på søerne i København.

Siden da har de virale film taget over og blev for mange reklamefolk og -firmaer svaret på alt. Almindelige reklamer virker ikke? Vores dyre outdoor-annoncer virker ikke? Hvad gør vi? Ah ha! Virale film, det virker! For eksempel Microsoft, der bruger en vandrutsjebane til at reklamere for dem selv. Hvor er vi så henne?

Men spørgsmålet er, om de virale reklamer også virker i en post-VisitDenmark-verden. For mange danskere fulgte ‘Karen’ i hendes jagt på faderen til hendes barn og havde involveret en del følelser i dette. Da de så fik at vide, at det var intet andet end et mediestunt fra VisitDenmark blev deres undrener og medfølelse vendt til vrede mod og skuffelse over VisitDenmark.

Derfor er det i høj grad relevant at sætte spørgsmålstegn ved virale films virkning, for hvor mange gange gider folk involvere sig i noget for at finde ud af, at de er blevet taget ved næsten?

I det værste tilfælde kan sager som denne trække tæppet helt væk under den branche, som virale film efterhånden er blevet til. Så vidt tror jeg nu ikke det kommer, men der vil formentlig blive et ændret syn på virale film i befolkningen, og det vil blive afspejlet i branchen.

Jeg synes, virale film kan være ganske gode, men som alle andre markedsføringsredskaber og -budskaber skal de være gennemtænkte. Her kan jeg have min tvivl.

Kategorier
Nyheder Tendenser

TV-Avisen mener, at Twitter og Facebook er færdige, fremtiden er videoblogging

Foto: Enrique DansJeg er altid nervøs, når et nyt medie bliver omtalt på landsdækkende TV-medier i deres bedste sendetid. Det bliver sjældent rigtig godt, fordi historien ofte er blevet strammet – måske for at Familien Danmark skal forstå, at her er virkelig noget interessant.

Det er muligt, at min frygt stammer tilbage fra 2006, hvor jeg så et indslag i en nyhedsudsendelse på landsdækkende tv om Second Life, som blev ophævet til noget af det bedste, der nogensinde var sket for firmaer på internettet.

Man havde et interview med en Grundfoss-ansat (mener jeg det var), der snakkede om, at man ville sælge pumper til nogle af de swimmingpools, der var i den virtuelle verden.

Det kræver ikke meget kritisk sans at regne ud, at det var ønsketænkning, men man bragte indslaget alligevel.

I forbindelse med urolighederne i Iran, var det mikroblogtjenesten Twitter, der var oppe at vende. Her havde man dog nogt af have det i, da man rent faktisk kunne vise, at dette værktøj blev brugt og gjorde en forskel.

Men i dag gik det så nedad igen. “Glem Facebook og Twitter”, lød budskabet i aftenens 21:00 TV-avis. Fremtiden hedder…trommehvirvel…videoblogging. Det “såkaldte vlogging”, som Kim Bildsøe Lassen forklarede de knapt så indviede.

Tilsæt til det et interview med en dansk kvinde videoblogger, der pralede af, at hun nogle gange havde over, og hold nu fast, 1.000 visninger. Mediet er YouTube, som vi ifølge TV-avisen nu skal til at fokusere på, glem Twitter og Facebook.

Nok referat, lad mig gennemgå, hvorfor jeg er uenig.

  1. Videoblogging er langt fra noget nyt. Fænomenet har eksisteret lige så længe som YouTube, og der har med garanti også været videblogs før det.
  2. 1.000 visninger på en YouTube-video er ikke imponerende. Jeg er ked af at sige det, men det er det bare ikke.
  3. Dårlig research. Indslaget sluttede af med, at Kim Bildsøe Lassen sagde, at antallet af videoblogs stiger for hver dag. Det lyder saftsuseme ikke særlig troværdigt. Vokser det med en om dagen? Vi ved det ikke, for DR vil ikke give os tallene. DR har formentlig ikke tallene. Og det er vel ikke noget nyt, at der bliver flere videoblogs? Er stigningstallet på grafen steget eksplositvt i den seneste tid? Heller ikke det ved vi.
  4. Mere dårlig research. Ifølge indslaget kan de bedste videobloggere (i USA) leve af det. Er vi sikre på det? Der er skrevet mange historier om en svensk blogger, der tjente masser af penge. Men ups! Det gjorde hun så ikke alligevel. Med det in mente, stiller jeg mig skeptisk overfor, hvorvidt man kan leve af videoblogging. Især når vi taler danske forhold. 1.000 visninger giver i hvert fald ikke smør på brøddet.
  5. Glem Twitter og Facebook? Jeg tror, at kvinden der blev interviewet til indslaget poster hver eneste video, hun laver på Facebook. Jeg kan ikke vide det, men det er vel en fair antagelse? “Hej venner, så er der nyt på min videoblog, se mere her”. Det ville jeg i hvert fald gøre. Det samme kan være tilfælde med Twitter. Hvorfor skal der vinkles så stramt?

Det er muligt, som en af mine kolleger skrev til mig på Facebook, at der kommer til at ske noget indenfor videoblogging, nu hvor iPod’en også har fået videokamera. Men det er for tidligt at sige noget om endnu.

Men et indslag om, at det kan ske havde haft mere substans end TV-avisens antagelser (sådan fremstår det) om, at videoblogging er noget nyt og smart.

Foto: Enrique Dans

Kategorier
Nyheder

COP15 er både på Twitter og Facebook

COP15-logoTil december lægger København hus til klimatopmødet COP15. Og arrangørerne har, selvfølgelig kan man sige, været opmærksomme med at komme ud og være der, hvor folk er.

Arrangørerne bag har således oprettet både en Twitter-konto (twitter.com/cop15) og Facebook-side (facebook.com/cop15), hvor du kan følge med.

En af de ting, jeg godt kan lide ved Twitter-profilen er, at det ikke kun er indlæg fra hjemmesiden, der trækkes ind via TwitterFeed, men at der også er mere “personlige” indlæg imellem, som eksempelvis dette:

100 days to go until the UN Climate Change Conference 2009 in Copenhagen – thanks for following and RT’ing! #cop15 #climate http://cop15.dk(#)

Bemærk i øvrigt også, at COP15-folkene bruger hashtags, så folk der sidder og følge med, hvad der bliver skrevet om klimaet på #climate-tagget også ser COP15’s egne tweets.

Der er også en YouTube-bruger på youtube.com/cop15, men om det også er topmødearrangørerne, der står bag den er nok mere tvivlsomt. Den indeholder i hvert fald ingen videoer og har blot YouTube-standardbilledet som avatar. Det ville ellers være oplagt.

Kategorier
Nyheder Tendenser

Google vælger åben e-bog-standard, konkurrence til Amazons Kindle-format

Hos Newz.dk læser jeg historien ‘Google vælger side i digital bog-kamp‘. Herfra linker de til Los Angeles Times-historien ‘Google Books embraces EPUB standard‘. Kort fortalt så har Google valgt side og valgt den åbne EPUB-standard.

Det er jo godt nyt for markedet for e-læsere, og det ville jo nok også have overrasket mere, hvis Google ikke havde tilsluttet sig den åbne standard.

Dette er dog knapt så godt nyt for Amazon, hvis e-læser Kindle bruger sin egen standard. Bedre for Kindlen bliver det ikke af, at Sony også støtter EPUB samt at EPUB har vundet stod udbredelse:

The standard is being applied to more than 1 million public domain books that Google has digitized. Aside from the Sony Reader, devices that can display EPUB books include the iPhone (using the Stanza application), Hanlin eReader, Cool-ER and the upcoming Plastic Logic device. (#)

Imens dette udspiller sig, kan vi danskere så blot gå og glæde os til, at vi rent faktisk får nogle af disse herligheder hjem til vores eget marked.

Kategorier
Nyheder

Pepsi bruger Twitter – det gør Politiken og Forbrugerrådet til et alvorligt problem

Twitter logoDet er ikke nemt at være virksomhed og agere på og i forhold til de sociale medier.

Gør man intet, så har man kommunikationsfolk og brugere, der er sure over det. Og går man aktivt ud og bruger de sociale medier og integrerer sit website med disse services, så er det også et problem. Det i hvert fald det indtyk, man sidder med efter at have læst Politikens artikel ‘Twitter gør dig til en reklamesøjle‘.

Her føler man tilsyneladende, at man er kommet på sporet af en god historie: Mikroblogtjenesten Twitter er gratis, men men men, de beskeder (“tweets”), man skriver på Twitter kan bruges af andre på deres websites, for eksempel virksomheder:

Der er fri adgang for firmaer til at bruge hvad du skriver på Twitter til reklameformål, og det kan blive dyrt for brugeren, mener Forbrugerrådet.

[…]

Som så mange andre sociale medier koster det ikke penge at oprette en profil på Twitter. Men gratis er det alligevel ikke, og prisen kan være høj på det personlige plan.

Hallo, hvad sker der? I artiklen er eksemplet Pepsi, der trækker tweets ind, der indeholder “Pepsi”. Slikproducenten Skittles har gjort det samme på deres website. Med andre ord så tager virksomheden den snak der er om produkterne og placerer den på selve websitet. Det må beskrives som gennemskuelighed og, synes jeg, god stil.

Men nej. For i Politiken-artiklen er det blevet lavet om til, at dine tweets kan bruges som reklamer. Vrøvl. For skriver du for eksempel “Pepsi sucks – give me a coke!”, så bliver det også vist. Klik på billedet i artiklen og læg mærke til det tweet, hvor en bruger faktisk skriver, og jeg citerer: “I love coke”.

Jeg kan slet ikke forstå, at Forbrugerrådet har behov for at gå ud og markere sig her, hvor man med alt synlighed ikke føler sig hjemme. Det er en integreret del af Twitter, at tweets kan trækkes ud. Vil man ikke spille med der, kan man under indstillinger sætte hak i “Protect my tweets” – en knap der har beskrivelsen:

Only let people whom I approve follow my tweets. If this is checked, you WILL NOT be on the public timeline. Tweets posted previously may still be publicly visible in some places.

Dette skriver man ikke noget om i artiklen.

Reklamesøjle?
Til gengæld bruger man ordet “reklamesøjle”. Er der overhovedet dækning for det? For betyder reklamesøjle ikke, at eksempelvis Pepsi ville skrive på DIN Twitter-profil med reklamer for dem selv? Og det er jo ikke det, der er tale om her.

Pepsi gør derimod folk fortalere for produktet Pepsi – forudsat at det, de har skrevet er positivt. Har de skrevet noget negativt om Pepsi, så har det den modsatte virkning. Det er reglerne i det spil, som Pepsi er trådt ind i.

Om artiklens vinkel skyldes en manglende viden om Twitter eller en modvilje mod tjenesten, skal jeg ikke kunne sige. Jeg vil blot håbe, at interesserede også ser dette indlæg og får hele historien med.

PS: Da jeg postede linket til Politiken-artiklen på Facebook, fik jeg følgende kommentarer:

Klassisk udslag af, at det som bekendt er meget nemmere at kritisere end at forstå? 🙂
Trine-Maria Kristensen

Jeg tror der er en jurist i forbrugerrådet og en journalist på Politiken, der godt kunne bruge en krammer. Mon ikke det kunne få dem til at sige ‘EJ, hvor er det fedt at Twitter kan [indsæt hvadsomhelst fra de seneste 5 artikler om Twitter]!’
Asbjørn Poulsen