Kategorier
Nyheder Tendenser

Linktip: BT’s avis og bt.dk bliver nu én redaktion

Slut med Bt.dk som selvstændig redaktion“, skriver journalisten.dk. Altså en udvikling i den stikmodsatte retning af, hvad vi har på ekstrabladet.dk.

Det drejer sig, ikke overraskende om, at BT nu vil have én redaktion til både at skrive til net og papir. I artiklen bliver det formuleret som, at journalisterne nu skal til at løbe hurtigere — det mener jeg dog ikke nødvendigvis behøver ske.

Man kan jo prioritere på speciale i medie (altså, om man skriver til net eller avis) eller benhårdt på stofområde, hvor man så leverer stof til både papir og net. Det behøver ikke betyde, at journalisterne skal lave mere — de skal blot arbejde mere koncentreret med deres stofområder hver især.

Der er fordele og ulemper ved begge metoder, men jeg synes personligt, det er interessant at se BT forsøge sig med denne model, og jeg glæder mig til at høre om deres erfaringer om nogle måneder.

Kategorier
Journalistik Nyheder

BT begejstres over anti-ældnings-molekylet ‘rapamycin’ – meeen, læs lige The Economist, inden du jubler

Ny pille giver dig 23 ekstra leveår“, skriver BT. Vi kan nu tage en pille (indeholdende molekylet ‘rapamycin’), som kan forlænge vores liv med 23 år. Eller hvad?

Nej, for der er kun udført forsøg på mus. BT har ellers talt med en dansk læge, Henning Kirk, som er umiddelbart begejstret, men samtidig maner til ro:

De nye forsøgsresultater tegner rigtig lovende og er absolut værd at gå videre med. Men det er vigtigt at bemærke, at der indtil nu kun er foretaget museforsøg med midlet. Man kan ikke drage helt sikre paralleller fra mus til mennesker.

[…]

Det er vigtigt stadig at slå koldt vand i blodet. Tingene er ikke helt så enkle, som vi ofte går og tror. Der er så mange ukendte faktorer, som indvirker på, om vi lever i længere eller kortere tid. Vi kender stadig ikke alle mellemregningerne. F.eks. ved vi ikke, om der er en indbygget grænse for, hvor længe vores hjerne kan fortsætte med at danne nye celler, eller hvor længe den kan kontrollere stress.

Men læser man BT’s artikel, kan man sidde med det indtryk, at når rapamycin (eller rapamysin, som BT kalder det), kommer i en variant til mennesker, så sluger man bare sådan en pille, og så er man kørende.

Nej, så simpelt er det ikke. The Economist har nemlig også skrevet om rapamycin i artiklen “Extending lifespan: Of mice and monkeys“, hvor man også skriver om forsøg med et forlænget liv via kostændringer.

Her står der i slutningen af artiklen at læse:

That is not to recommend people take doses of rapamycin. Its main medical use is to suppress the immune system, so anyone consuming it casually would open himself to serious infection.

Lige dén vinkel glemte BT. Så der er ganske vist udsyn til et håb om, at man en dag kan få en pille (eller andet medikament) baseret på rapamycin. Men der er vist lang vej endnu.

Hvad vigtigere er, så tyder det på, at man kan fremkalde samme reaktion ved kostændringer:

What is equally interesting is that both the TOR pathway [tilføjelse: det er rapamycin] and the one controlled by sirtuins [tilføjelse: det er kosten] are also affected by caloric restriction. It looks, in other words, as if the drug-based and diet-based approaches are acting in similar ways.

Det er i sandhed interessant – men det er som bekendt meget mere besværligt at gennemføre kostomlægninger end at tage en pille 🙂

Hvor er det dog en storartet finesse ved internettet, at man lynhurtigt kan dobbelttjekke historier som denne og få hele sandheden med.

Kategorier
Nyheder

BT blokerer for folk, der blokerer for annoncer

BT.dk vil nu ikke længere finde sig i, at folk besøger deres website (som formentlig som os er afhængig af annoncekroner) med en såkaldt “adblocker” installeret, der forhindrer annoncer på websites i at blive vist.

Besøger man BT’s website med en adblocker lander man på denne side og mødes af teksten:

Kære bruger

Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi
ikke kan vise dig vores annoncer på websitet.

Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold,
hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de
omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis
annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så
vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på
www.bt.dk

Hvis du afinstallerer adblockeren, er du naturligvis mere end
velkommen tilbage til vores website.

Har du spørgsmål eller kommentarer er du meget velkommen til at
kontakte os på btwebmaster@bt.dk

Med venlig hilsen

B.T.

Dette er ret interessant, og udspringer uden tvivl af alt den snak, der har været omkring AidOnline-sagen, der har betydet, at nogle mediechefer nu har fået øjnene op for, at man faktisk kan blokere for de personer, der enten vil blokere for ens annoncer eller vise nogle andre i stedet.

Men også interessant, at BT lukker for adgang for folk, der “snylter” på deres website, mens de sidder i en koncern der raskvæk kopierer andre menneskers arbejde.

Opdatering @ 15:56
Via Lisa Risagers screenshot kan jeg se, at berlingske.dk også har spærret for adgang med annonceblokering.
Kategorier
Tendenser

Opdateret: Hele Berlingskes Facebook-integration “læner” sig op ad ekstrabladet.dk’s

Over stregen? Det vil jeg lade dig afgøre. Hvad jeg ikke forstår er, at BT tilsyneladende end ikke har spurgt os om lov:

Klik for at se billedet på Flickr
Klik for at se billedet på Flickr

En af vores udviklere har sendt mig dette billede, der viser et vist “overlap” i vores kode og BT’s Facebook Connect-kode:

BT code and our code
Klik for at se billedet på Flickr

Opdatering klokken 18:33:
Det er tilsyneladende hele Berlingske-koncernen, der har implementeret Facebook Connect-boksen, som altså låner kraftigt fra det stykke arbejde, som jeg og to udviklere udførte i vores fritid.

Taget fra Berlingske.dk:

Berlingske.dk Facebook Connect
Klik for at se billedet på Flickr

Sporten.dk:

Sporten.dk Facebook Connect
Klik for at se billedet på Flickr

Business.dk:

Business.dk Facebook Connect
Klik for at se billedet på Flickr

Det er åbenbart ikke nok at skrive kommentarer i koden på ekstrabladet.dk om, at man, godt nok med et gran humor i tonen, gerne frabeder sig at se koden kopieret:

// This code is copyright Ekstra Bladet 2009. All copyright violations will be vigorously prosecuted
// especially unauthorized copying from Danish newspapers such as Politiken, Jylland Posten and BT !!!
// Kind regards, Nerds @ ekstrabladet.dk

Kategorier
Tendenser

Arto gik efter færre sidevisninger, mens BT har pumpet tallet op..?

I mit forrige indlæg omkring Arto/Freeway (læs især kommentarerne, der er rigtig gode) fortalte Daniel Møller, der er projektleder hos Arto, i en kommentar, at man har forsøgt at mindske antallet af sidevisninger:

Derudover har vi også aktivt indført funktioner som begrænser antallet af sidevisninger – således popper information om vennelogins, nye beskeder og mails, nye debatindlæg i tråde man deltager i osv. automatisk op på skærmen, uden at man behøver at skulle sidde og refreshe og tjekke de forskellige sider konstant – det har også betydet et væsentlig fald, omend sværere at måle den præcise betydning af.

Det fik mig til at undre mig lidt. For hvorfor har man haft et ønske hos Arto om at nedbringe antallet af sidevisninger, når så mange andre har en interesse i at øge antallet, især BT, som jeg tidligere har skrevet om?

Derfor skrev jeg til Daniel for at høre begrundelsen og fik svaret:

Det er korrekt at der normalt er et økonomisk incitament for at øge antallet af sidevisninger i forhold til reklame-indtægter.

Vi opdagede dog at mange brugere bare sad og trykkede F5 i deres gæstebog rigtig ofte for at se om der skulle være kommet en ny besked til dem.
Mange af disse hits reducerede reelt blot vores klik-rate på annoncer og betød dermed ikke en øget indtjening.
Istedet kunne vi med push-teknologi øge brugeroplevelsen, således at brugerne automatisk kunne få besked om interessante handlinger på siden (såsom at de har modtaget en ny besked) uden at de skulle sidde og trykke F5 (refresh) hele tiden for det. Så de sidevisninger vi har arbejdet på at skære fra er så at sige det “overflødige fedt” 🙂

Angående om det handlede om færre sidevisninger eller bedre brugeroplevelse svarede Daniel:

Altså det er måske en anelse vendt på hovedet at vores primære formål var at reducere overflødige sidevisninger, det var nok mere en sidegevinst af at vi ønskede at optimere brugeroplevelsen.

Altså var det primært for at øge brugeroplevelsen, og samtidig indså man, at en stigning i antallet af sidevisninger ikke øger clickraten på annoncerne – og så tjener man ikke flere penge.

Otte former for humor på ni sider
Derfor kan det undre mig, at BT.dk har været så ivrige efter at øge antallet af sidevisninger — eksempelvis denne BT-artikel om, at der er otte former for humor, fordelt med en form for humor per side. Farvel overblik.

BT’s pludselige flirt med de mange sider per artikel skyldes formentlig et ønske fra annonce-afdelingen, der dermed kan præsentere annoncørerne for et højt antal sidevisninger. Men tallet er pumpet kunstigt op, og jeg tvivler på, at folk klikker på flere annoncer, blot fordi en historie er inddelt i ni undersider. Selvfølgelig er der forskel på, om en person sidder og refresher sin indbakke på Arto eller skifte side i en artikel, men læseren er der jo trods alt for at læse artiklen — ikke for at se, om der dukker spændende annoncer op.

Og så irriterer man brugeren ved at bruge ni sider på noget, der havde egnet sig fint til en punktopstilling i én artikel. Den første form for humor er sarkasme, og her står blot:

Sarkasme

Hvis noget er åbenlyst ironisk, kan det være sjovt.

Det må der også være læsere, der har påpeget overfor BT. Så måske går der ikke så længe, før BT afslutter flirten og gør egne tal mere reelle?

Kategorier
Tendenser

BT.dk spinner 9 sidevisninger på artikel om svineinfluenzaen

Via et tweet fra Bjarne Tveskov blev jeg opmærksom på BT.dk’s “Svineinfluenza – hvad er det og hvordan undgår du det? — kort fortalt en what-is-what-artikel om svineinfluenzaen, fordelt på 9 undersider.

BT kan muligvis fortælle deres annoncører et antal sidevisninger, der er (unaturligt) højt, men til gengæld formår de at yde en dårlig service for deres læsere. For hvor mange gider læser artikler, hvis de skal klikke sig igennem en artikel, velvidende at overblikket over artiklen forsvinder som det første. Læseren er muligvis det næste.