Tag: annoncer
Det spørgsmål grubler jeg over i en længere artikel på vores afdelingsblog hos Ekstra Bladet Udvikling. God læselyst ?
Kategorier
Acceptable annoncer er det nye sort
I løbet af det seneste stykke tid er brugen af adblockere (typisk en udvidelse til en browser, der blokerer for annoncer) blevet meget mere udbredt end tidligere. Adblockere har været her i lang tid (jeg hørte for første gang om dem for 10-12 år siden), men annoncerne er blevet større, tungere, mere intense – og flere. Og de sporer brugeren. Nu skal vi den anden vej, ser det ud til.
I en artikel på MediaWatch (“Anmeldelse: Apps mangler merværdi“) kigger Lars Kabel fra Update på de mobile apps fra Berlingske og JP/Politikens Hus (disclaimer: hvor jeg arbejder).
Artikel er formentlig bag MediaWatch’s egen betalingsvæg, men du behøver ikke ærgre dig, for det jeg vil kommentere i artiklen er følgende formulering:
Der er ingen vej uden om, at medievirksomhederne må stoppe med at forære et af deres fremtidige kerneprodukter – den aktualiserede og stramt redigerede digitale nyhedsformidling – gratis væk.
Denne forretningsmodel vil ikke kunne give ret høje indtægter. Medievirksomhederne må ganske enkelt lukke de gratis mobilsites ned, hvis de i fremtiden vil kunne sælge adgang til nyhedsflowet via apps til smartphones i større mængder og til højere priser.
Argumentet er, at brugeren (ifølge Kabel) ikke får tilstrækkelig “added value” (på dansk: merværdi) ved at betale for en af de omtalte apps, noget jeg ikke er uenig i. Men at løsningen er at lukke af for de gratis mobilsites? Det tror jeg, vil være en meget skidt idé.
»Åh nej altså – hvis vi dog bare havde taget penge fra starten af«
Nogle mediechefer/-personer herhjemme begræder i større eller mindre stilhed, at de tilbage i 1990erne gav sig til at lægge nyheder på nettet – gratis. Problemet med den holdning er bare, at det var det eneste rigtige at gøre. Hvis du ville have betaling for dit indhold – ja så fik du bare ikke nogen besøg. Og desuden var bannere en fin forretning dengang – som den muligvis også er nu, debatten er blevet for mudret til, at det fremgår tydeligt, hvor meget indtjening der i grunden er i bannerannoncerne.
Dette har ikke ændret sig, faktisk er der nu endnu flere gratis tilbud på nettet, som medierne allerede nu kæmper med om folks tid – selvom der er gratis adgang til vores websites. Tænk blot over noget af det, der på nettet er gratis:
- Wikipedia
- YouTube
- Blogs
- Fora
- …og listen fortsætter og fortsætter
Jeg har altid ment, og mener stadig, at man skal kigge sin forretningsmodel igennem en ekstra gang, hvis den beror på, at man vil tage betaling for adgang til generisk indhold – såsom eksempelvis nyheder. Det gælder også på mobile sites. I sidste ende handler det om, hvorvidt man vil have trofaste betalende brugere til sit website (og det kræver altså unikt indhold), eller om man vil have så mange igennem butikken som muligt og så ellers eksponere dem for annoncer.
Lars Kabels forslag om at lukke af for de mobile websites er for længst passé. Alle de ovenstående ting fungerer fint på en smartphone. Derfor har Kabel også ret, når han tilføjer »[…] hvis de [medievirksomhederne] i fremtiden vil kunne sælge adgang til nyhedsflowet via apps til smartphones i større mængder og til højere priser.«
Men hvad skal medierne så? Jo, de skal noget så alvorligt og gennemgribende som at lede efter nye forretningsområder. Ikke ved at kigge på, hvad de laver nu og så søge at “tweake” det mere eller mindre i retning af noget, man har en antagelse om, at folk derude vil betale for. I sidste ende falder det tilbage på det samme indhold, som man forsøger at give den ene eller anden indpakning – og det gennemskuer brugerne, trust me.
De blå oceaners strategi
I stedet er der hjælp at hente i den nu fem år gamle bog “Blue Ocean Strategy“, der handler om, hvordan virksomheder skal prøve at lade være med hele tiden at måle sig op mod konkurrenterne og i stedet begynde at kigge på, hvad der giver værdi for deres kunder og for virksomheden selv.
Og det er det, der er allermest brug for i det danske mediebillede lige nu. Så kan det godt være, man ender med at tjene penge på noget helt andet, end hvad man havde regnet med. Det er sådan set pointen med Blue Ocean-tankegangen.
Så egentlig er Kabel og jeg nok enige. Nyheds-applikationerne skal (måske) være gratis (sålænge de blot giver adgang til eksisterende webindhold), og så skal vi i mediehusene i stedet ud og finde nye, spændende forretningsområder. Er vi klar til det?
Kategorier
Berlingske fjerner annonce-blokering
Berlingske har fjernet den blokade, der hindrede brugere af diverse reklameblokerings-software i at besøge deres sites, skriver Ingeniørens it-magasin, Version2.
Lisbeth Knudsen har blandt andet følgende at sige:
»Da vi i sin tid lavede blokeringen, var det knyttet til Aidonline, ikke fordi vi lige fandt på at blokere for adblockere. Og da gjorde vi det af principielle grunde, fordi Aidonline udnyttede vores indhold til at få vist deres egne annoncer,« forklarer hun.
Men, det er måske en lille sandhed med modifikationer. I Peter Nørregaards blogindlæg (på Version2), “Berlingskes desperate krigserklæring” har han kopieret den tekst ind, som Berlingske serverede for de brugere, der blev nægtet adgang:
Kære bruger
Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi ikke kan vise dig vores annoncer på websitet.
Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold, hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på www.berlingske.dk
Hvis du afinstallerer adblockeren, er du naturligvis mere end velkommen tilbage til vores website.
Med venlig hilsen
Berlingske Tidende
Samt, at den første kommentar til artiklen om, at Berlingske opgiver blokaden siger følgende:
Det er ikke korrekt når Lisbeth Knudsen påstår at det alene handlede om AidOnline. Berlingske.dk tilføjede javascript kode som specifikt rettede sig mod AdBlock Plus.
Berlingske lavede (eller rettere: kopierede fra andre) et script som checkede om du havde et bestemt ABP filter installeret. Reelt en snagen i private oplysninger. Lisbeth Knudsen har ret i at scriptet ikke er særligt avanceret, men det var rettet specifikt mod ABP, helt præcist Easylist filteret.
Hvor er det dog fantastisk, at læsere, der kender til sagen (og ikke mindst teknikken i sagen) er lynhurtige til at komme med de oplysninger, de sidder inde med, så vi andre hele tiden kan blive klogere. Dejligt at se kommentarfunktionen på artikler, når den virkelig virker.
Facebook has agreed to let a third party advertisers use your posted pictures without your permission. Click on SETTINGS up at the top where you see the log out link. Select PRIVACY. Then select NEWS FEEDS AND WALL. Next select the tab that reads FACE BOOK ADS. There is a drop down box, select NO ONE. Then SAVE your changes. (REPOST to let your friends know!)
Måske har du oplevet, at en eller flere af dine venner har lagt denne tekst på Facebook, enten som en statusopdatering eller som en note.
Nogle gange løber ordet dog hurtigere end, hvad godt er – og Facebook er selvfølgelig ingen undtagelse. Vil man have den rigtige historie bag Facebook-brugernes billeder og annoncer, så skal man et smut forbi All Facebook-bloggen.
Her kan man læse, at det faktisk ikke er med Facebook-folkenes gode vilje, at nogle annoncører har brugt brugernes billeder i deres annoncer. Samtidig står der også i All Facebook-indlægget, at den fremgangsmåde, der bliver omtalt i beskeden i starten af dette indlæg faktisk løser intet.
Så er du bekymret, eller blot interesseret, så læs All Facebook-indlægget.
Kategorier