Kategorier
Tendenser

Nu får online-medierne bedre performance, og vi har Google og Facebook at takke for det

Bedre sent end aldrig, men det havde været bedre, om medierne selv var nået til erkendelsen.

I godt og vel et halvt års tid har jeg arbejdet med (monitorering af) performance for Ekstra Bladet Udvikling. Det vil sige, at vores produkter (primært ekstrabladet.dk) skal loade så hurtigt og stabilt som muligt. (Jeg har skrevet nogle artikler om det (som du kan finde links til i bunden af denne artikel.)

Årsagen til, at vi kom i gang med performance-arbejdet har især været Facebooks Instant Articles. Sidenhen er Googles Accelerated Mobile Pages (der også handler om hurtigere visninger, men på web i stedet for i Facebook-app’en) kommet til. Og det er egentlig historien om performance-arbejdet på netmedierne: Det er reaktioner på Facebook og Googles arbejde.

The Information har en spændende artikel, ‘Pressured by Google and Facebook, News Sites Slim Down’ (igen; der er link nederst i artiklen). Den handler om netop dette, altså et online-medierne nu er begyndt at kigge på performance, fordi det er blevet et konkurrence-parameter i det evindelige opgør med især Facebook og Google:

News sites are in a race to speed up their mobile webpages so they can compete better with Facebook and Google. Sites such as Slate, NYMag.com and the Washington Post are trying various ways to make ad-clogged pages load faster. While some tactics could cost ad revenue, doing nothing risks alienating readers.

Netmedierne har haft de seneste mange år til at kigge på performance. Men det er nu, der sker noget – fordi andre gør noget.

Fra adblocking til acceptable annoncer

En anden faktor, som The Information-artiklen ikke nævner (jeg har ikke abonnement, så jeg kan ikke tjekke, om det rent faktisk er nævnt) er adblocking. Annonce-trykket er blevet for meget, og folk har fået nok. Så de installerer adblockere.

Det bliver der også gjort noget ved, i takt med at flere og flere af de store spillere (også adblocker’en AdBlock Plus) begynder at arbejde for bedre annoncer. Det har jeg tidligere skrevet om her på Medieblogger (link nederst i artiklen).

Vi glemte brugeroplevelsen

Det er lidt paradoksalt, at mediernes fokus på performance ikke skyldes en selvopnået erkendelse af, at den nuværende brugeroplevelse ikke er god nok. For performance handler i høj grad om brugeroplevelse.

Men erkendelsen kommer nu. Desværre som reaktion på, at andre har fokus på performance. Og fordi det derfor er blevet et konkurrenceparameter. Men det er ingen undskyldning for at have sovet i timen. Som det blev sagt på den performance-fokuserede Velocity-konference:

We messed up. As technologists, tasked with delivering content and services to users, we lost track of the user experience.

Dér er vi nødt til at starte. Med at sige til os selv, at vi ikke var gode nok. Men så må vi lægge det bag os, bygge bedre websites, apps etc. og love os selv, at vi ikke mister grebet i tøjlerne igen. Der er brugere derude, der regner med, at vi passer på den gode brugeroplevelse og konstant søger at gøre den endnu bedre. Det er trods alt dem, vi tjener vores penge på.

 

Læs mere / Grav dybere:

  • Læs: Wanted: An Automated Performance Tool That Measures Ads (Medium, 8. juni 2016)
  • Læs: The “Ad Block This!” Bus Makes a Point (Medium / On Advertising, 13. juni 2016)
  • Læs: How good is your ad tech performance? (Medium, 21. juni 2016)
  • Læs: Your ads performance is your performance (Medium, 5. juli 2016)
  • Læs: Status: ekstrabladet.dk og performance (Ekstra Bladet Udvikling, 14. juli 2016)
  • Læs: Pressured by Google and Facebook, News Sites Slim Down (The Information, 22. september 2016)
  • Læs/se: The Washington Post Registers 5X Mobile Boost From Google’s Progressive Web Apps (Huffington Post, 12. september 2016)
  • Læs: Acceptable annoncer er det nye sort (Medieblogger, 21. september 2016)
  • Læs: Citat om brugeroplevelse (“We messed up…”) (Twitter / Marcus Adlwart, 22. september 2016)

 

Foto: Quinn Dombrowski / Flickr Creative Commons

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *