Tag: økonomi

Kategorier
Tendenser

The Economist vs. Chris Anderson: Er der en forretningsmodel i at give indhold væk online?

19. marts udgav The Economist lederen “The end of the free lunch—again, hvor man gør status på de mange services på internettet anno 2009.

Argumentet i lederen er, at ligesom ved dotcom-boblen har vi i de seneste år været igennem en periode, hvor folkene bag diverse internettjenester atter har genvundet troen på, at man kan give sine ting væk på nettet for så at tjene penge på de mange brugere senere, fx via annoncer.

Men den holder ikke, argumenteres der i lederen:

Ultimately, though, every business needs revenues—and advertising, it transpires, is not going to provide enough. Free content and services were a beguiling idea. But the lesson of two internet bubbles is that somebody somewhere is going to have to pick up the tab for lunch.

Det er Chris Andersen, der er chefredaktør på teknologimagasinet Wired, uenig i. I løbet af i år udkommer hans bog “Free” (læs forløber-artiklen for bogen), som netop argumenter for, at der er en forretningsmodel i at give sine ting væk.

I et indlæg på sin Long Tail-blog med titlen “My Letter to the Economist” argumenterer han for sin sag:

First, where is your evidence that online advertising is a failing model? To be sure, the crisis has dramatically slowed its growth (like that of every other industry) but unlike most others, it’s still positive. The worst forecasts for the year that I’ve seen predict that it may drop by a few percent from last year’s record figure. That’s a lot better than the offline advertising market and hardly supports your hyperbolic claim that “the demise of a popular but unsustainable business model now seems inevitable.”

Second, there is more to free business models online than advertising. The big shift since the crisis has been the rise of “freemium” (free+premium) models, where products and services are offered in free basic and paid premium versions. Think Flickr and Flicker Pro (more storage), virtually all online games and even your own site (some free and some paid content).

Jeg synes, personligt, at både The Economist og hr. Anderson har gode pointer, og hvad enten man er enig med den ene eller den anden, eller blot interesseret i forretningsmodeller på nettet, bør man læse begge to.

Kategorier
Tendenser

Hvordan blev online-annoncer nogensinde billigere end print-annoncer? Og kan vi gøre noget ved det?

I lederartiklen “An iTunes moment?“, om elektroniske bøger, skriver The Economist, hvad vi egentlig godt ved:

The print media are in an awful state—and not just because advertising revenue always dives in recessions. Thanks to the rise of the internet, much of their business, notably classified ads, is migrating rapidly to the web. Meanwhile, most have failed to find a decent online business model. Giving news away on the internet, as most newspapers do, and selling online advertising alongside it, is not sustainable because the ad rates are so much lower online.

Alligevel har det fået mig til at tænke og undre mig. Især sætningen »Giving news away on the internet, as most newspapers do, and selling online advertising alongside it, is not sustainable because the ad rates are so much lower online«.

For hvordan var det lige, at onlineannoncer blev meget billigere (for annoncørerne) en printannoncer? Lad os opsummere nogle af styrkerne ved onlineannoncer, som printannoncerne ikke ejer.

  1. Dynamik – annoncerne kan hurtigt udskiftes
  2. Målrettede – annoncerne kan indrettes, så de kun vises for potentielle kunder (eller på geografi) i stedet for alle
  3. Ét klik væk – annoncen fører direkte til annoncørens hjemmeside, annoncøren kan endda lave en såkaldt “landing page”, hvor brugeren lander, når han/hun har klikket på annoncen
  4. Statistik – der er gode muligheder for at spore annoncens ydelse

Dette taget i betragtning bør det jo i den grad vække undren, at det er billigere for annoncørerne at få deres annoncer på mediernes websites end på deres papirsider, hvor man ingen, eller megen lille, chance har for at spore eller målrette.

Prisstrukturen har formentlig sit udspring i de dage, hvor medierne ikke tog internettet videre seriøst, og derfor behøvede man ikke forlange de store penge for bannerannoncer på internettet – den nærmere historier kender jeg dog ikke.

Hvad dog står klart for mig er, at den nuværende prisstruktur ikke rigtig giver nogen mening. Spørgsmålet er så bare, om medierne kan/bør, og tør, sige til annoncerne, at de har fået for meget for for lidt i de sidste 10 år, og at det nu er på tide at hæve prisen for at annoncere på internettet. Og så selvfølgelig minde dem om alle de goder, de får ved at annoncere på internettet.

Men måske er det for sent. Måske kan det løses ved at starte et nyt annoncesystem, der er endnu mere dynamisk baseret på viden om den enkelte bruger, fx via cookies (eks. baseret på brugerens færden på sitet) og lignende, der får vist siden.

Hvis The Economist-artiklen har ret, og at 100% annoncedrevne netmedier ikke kan løbe rundt, skal der i hvert fald ske et eller andet.

Kategorier
Journalistik Profileret Tendenser

Print light skal skoddes

Fortsæt læsning “Print light skal skoddes”
Kategorier
Nyheder Tendenser

Weekendavisen sætter overskudsrekord ved at prioritere anderledes end de andre

Det siger næsten sig selv, men det er alligevel værd at nævne: I en tid hvor avisoplaget falder, og folk læser flere og flere af deres nyheder på nettet, så vil de aviser, der dyrker den plads, som nettet efterlader til avismediet (altså færre nyheder og mere baggrund) opleve fremgang.

Det er sket for Weekendavisen. “Weekendavisen får rekordoverskud“, skriver MediaWatch.

Weekendavisens chefredaktør Anne Knudsen siger:

”Avisbranchen har været hærget af et rabatcirkus, og ingen har vidst, om det fremmede noget som helst. Det har vi undersøgt, og i det store hele er det ikke rigtigt. Folk vil gerne betale. Hvis ting er for billige i vore samfund, så tror folk ikke, det er ordentligt og så vækker det mistanke.

Jeg er ikke helt enig med hende, for kvalitet kan altså godt være gratis, men nettet flytter en del folk over i sin boldgade nu, og det betyder, at aviserne må tilpasse sig. Hvor længe vil folk købe aviser for at læse nyheder, der oftest skete dagen før?

Kategorier
Nyheder Tendenser

KODA: Skal netmedierne tage betaling for indholdet?

Markedsdirektør i KODA, Trine Nielsen, har skrevet en klumme i Computerworld, som jeg undrer mig lidt over. Overskriften er “Dagblade bør overveje betaling.

Her argumenterer hun for, at netaviserne muligvis skal til at tage betaling for deres indhold. Men det er ikke supersaglige argumenter:

Når man kigger rundt i verden, er billedet mange steder det samme. Medierne er virkelig under pres, ikke mindst fordi nyheder er blevet et gode, som læserne ikke længere er parate til at betale for.

[…]

Spørgsmålet er også, om det ikke er på tide at tage betaling for den service, man leverer på nettet.

Børsen har haft held med det herhjemme og gør det rigtig godt. Denne model bør de andre dagblade seriøst overveje.

Alternativt skal aviserne bliver bedre til at udnytte, at kun aviser er økonomisk organiseret til at indsamle massive mængder information. Ingen andre er organiseret til den opgave.

Især det sidste afsnit, står jeg lidt undrende overfor. Er det kun aviser, der er “økonomisk organiseret” til at indsamle massive mængder information?

Jeg vil også mene, at for eksempel Google og Wikipedia gør det samme. Og Wikipedia lever af fundraising blandt brugerne, der bidrager og skaber et opslagsværk via crowdsourcing og har fået Britannica til at tude og gentænke forretningsmodellen. Dét er økonomisk organisation med henblik på indsamling og strukturering af data.

Den første kommentar til Trine Nielsens (skrevet af en Allan S. Hansen) klumme forklarer så udmærket, hvad det handler om, når vi taler om internettet — som jeg vil våge den påstand, at Trine Nielsen ikke rigtig har forstået:

Hele fundamentet i internettet er deling af indhold, så det kræver blot nogle nyhedssider som ikke opkræver betaling, og så vil mange simpelthen migrere over til de sider og benytte dem frem for betalingssiderne.

Korrekt. Hvorfor skal jeg betale for berlingske.dk, hvis jeg kan få politiken.dk gratis? Større forskel er der altså heller ikke på de to. Og sådan kan man fortsætte regnestykket og til slut servere læserne for dem, der ikke kræver betaling: Andre brugere. Og så har aviserne først for alvor tabt.

Og så længe netmedierne er så ens, som de er nu, så er der en forsvindende lille sandsynlighed for, at folk rent faktisk vil betale for produktet. Det er mediernes egen skyld, ikke internettets.

Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark har brug for, og ret til, en fri og kritisk presse, og det er jeg ret sikker på, at vi bliver ved med at have. Men formen er under forandring, og det er det, vi ser sker nu.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Et nyt begreb indenfor betalt journalistik: Crowdfunding

Du kender muligvis begrebet crowdsourcing, hvor man tager et spørgsmål eller en opgave og deler den ud på en gruppe folk.

Via Dan Gillmors blogindlæg finder jeg Mark Glasers indlæg om crowdfunding. Han spørger, om det kan redde journalistikken.

Crowdfunding går i al sin enkelthed ud på, at en gruppe mennesker, et crowd, donerer penge, funding, til en historie. Som eksempel nævner Glaser Spot.us. Han forklarer, hvordan Spot.us fungerer:

  1. Anyone can come up with a “Tip” or story idea they’d like to see covered. People can “pledge” money toward that story.
  2. Freelance journalists can sign up to cover those story ideas or pitch their own stories, attaching a cost to writing the story.
  3. Once a story has a journalist attached to it, people can donate money to help fund it (but no one can give more than 20% of the total cost of the story).
  4. When the story has full funding, the journalist writes the story, and a fact-checker is paid 10% of the funding to edit and check it.
  5. Before the story is posted, news organizations have a chance to get exclusive rights to the story by paying the full cost, which is given back to the donors. Otherwise, the story is posted online and any news organization can run the story for free.

Det lyder jo unægteligt interessant, selvom jeg godt kan have mine bange anelser overfor, hvorvidt folk vil lægge penge for en historie, inden den overhovedet er skrevet — især når man tager i betragtnig, hvor svært det er at få folk til at betale for artikler, der allerede er skrevet.

Men et spændende projekt, som det bliver interessant at se, hvordan det går.

Kategorier
Tendenser

Sergey Brin (Google) troede ikke på Wikipedia – hvad kan medier lære af det?

Via Wired-redaktøren Chris Andersons blog, The Long Tail (opkaldt efter hans bog) ser jeg, at Googles medstifter Sergey Brin slet ikke troede på Wikipedia.

Men han tog fejl, og det indrømmer han i et videoklip, som du kan se på Chris’ blog.

Klippet er godt nok fra 2005, men det gør det på ingen måde uddateret. For humlen gælder nemlig stadig:

The lesson is that more is different. The Internet, by giving everybody access to a market of hundreds of millions of people, can work at participation rates that would be a disaster in the traditional world of non-zero marginal costs. YouTube works with just 0.1% of users uploading their own videos. Spammers can make a fortune with response rates of 0.00001%. (To give you some context, in my business of magazines, response rates of less than 2% on direct-mail subscription offers are considered a failure.)

This is the underlying logic of the Freemium business model, which uses the near-zero marginal cost of online distribution to reach the maximum possible audience, converting just a tiny fraction of them to paid users.

Og det er jo interessant. Og som Chris Anderson så rigtigt skriver, så har internettet for alvor åbnet op, så alle personer og organisationer kan nå det enormt store publikum, som internettet udgør.

Og her tror jeg, at medierne kan lære noget. Nemlig, at det ikke nødvendigvis handler om at få mange betalende kunder i butikken, men at det kan være nok at have en mindre procentdel, som er betalende kunder, hvis man altså har et stort nok publikum.

Det helt store debatemne er fortsat hvad, medierne kan tage penge for. Jeg tror ikke på artikler, som kræver betalt abonnement. I stedet tror jeg, medierne bør kigge på et medie som for eksempel fotodelings-sitet Flickr, som jeg tidligere har skrevet om.

Her er det gratis at være med. Alle kan oprette en profil på Flickr og uploade billeder – godt nok med begrænsninger. Men det er gratis.

Hvis man derimod vil mere med Flickr end bare at uploade lidt billeder og have disse features:

  • Unlimited photo uploads (20MB per photo)
  • Unlimited video uploads (90 seconds max)
  • Unlimited storage
  • Unlimited bandwidth
  • Unlimited photosets
  • Archiving of high-resolution original images
  • The ability to replace a photo
  • Post any of your photos or videos in up to 60 group pools
  • Ad-free browsing and sharing
  • View count and referrer statistics

…ja, så koster det 25 amerikanske dollars om året. Ikke dyrt, men hvis en tilpas stor procentdel af Flickr-brugerne vælger at blive betalende brugere, så har man en forretning. Og jo flere, der bruger Flickr jo mere bliver en procentdel værd.

Logik, ja, men det er sådan, det skal bygges op, hvis der skal tjenes penge: Merværdi. Ikke ved at tage noget fra dem, der er gratis, men ved at give dem, der betaler mere indhold og andre features.

Jeg tror på Flickr-modellen med at “lokke” gratis kunder i butikken med en gratis basispakke af god kvalitet (det er her, medierne står i dag). Vil folk have mere avancerede features (og et lille “Pro” efter deres navn, når de skriver kommentarer) og den ekstra merværdi – ja, så er det frem med kreditkortet.

Den helt store udfordring er så nu at finde ud af, hvad den merværdi skal bestå af for medierne.

Kategorier
Tendenser

Børsen dedikerer forsiden til en annonce – er det at gå for langt?

Jeg har tidligere lagt mærke til det, og nu har Mikkel Westerkam gjort mig opmærksom på det. Når man skriver borsen.dk i sin internetbrowser, bliver man til at starte med mødt af en forside, der indeholder en kæmpe annonce og en liste over de seneste nyheder:


Klik på billedet for at se det i original størrelse

Den annonce måler imponerende 1080 x 680 pixels. Det er ret meget for en annonce. Statistikken for ekstrabladet.dk siger, at godt 31 procent af vores besøgende har en opløsning på 1024 x 768 pixels, hvilket er den mest populære. Top tre ser således ud:

  1. 1024 x 768 (30.62%)
  2. 1280 x 1024 (19.91%)
  3. 1280 x 800 (19.01%)

Altså bliver deres skærm optaget i stor stil af bilannoncen, hvilket formentlig også er meningen.

Internetreklamer er upopulære
Ironisk er det dog, at 3/4 undgår reklamer i TV, radio og på internettet, ifølge en svensk undersøgelse. I stedet fungerer annoncer på print meget bedre.

Derfor er det jo værd at spørge sig selv, hvor mange der klikker sig videre ind på borsen.dk. Nu følger jeg — heldigvis — Børsen via RSS-feeds, så jeg besøger sjældent deres forside. Jeg følger i stedet med fra min Google Reader og kan derfra klikke mig direkte ind på artiklerne.

Som jeg ser det, beviser annoncen, at netmedierne stadig mangler at finde “guldkalven” for at tjene penge online. Betalt indhold har fejlet, i hvert fald for de store medier, der producerer indhold, der minder for meget om de andres, og annoncer som denne, tror jeg altså ikke er vejen frem.

Hvad mener du? Er det okay, at Børsen sælger forsiden til en annoncør?

Opdatering @ 21:54:
Berlingske.dk har tidligere haft ret iøjefaldende annoncer for Vista, som Kim Elmose har skrevet om.
Kategorier
Tendenser

Det sker virkelig – annoncerne flytter på nettet

Der har i lang tid været snak om, at det kun var et spørgsmål om tid, før annoncørerne (eller i hvert fald langt størstedelen af dem) ville flytte deres fokus til nettet og flytte annoncerne med.

Nu lader det til, at det er ved at ske. I hvert fald skriver Business.dk, at avisernes annonceindtjening ikke har det så godt længere.

Modsat artiklens overskrift (“Netavisers indtjening bremser op”) lader det nu til, at netmedierne stadig klarer sig udemærket:

I USA har aviserne, ganske som i Danmark, for længst set skriften på væggen og er begyndt på en digitaliseringsproces, hvor de digitale medier får en større og større rolle i den daglige nyhedsproduktion.

Mens aviserne døjer med skrantende læsertal, får de digitale medier stadigt flere brugere, hvilket ikke kun skyldes, at folk bruger nettet mere – men også, at enheder som eksempelvist mobiltelefoner med store skærme i stigende grad kan bruges til at surfe rundt på nyhedssites.

Det har fået de stagnerende aviser til at håbe på, at annoncer på nettet med tiden vil kompensere for tabet af avislæsere og avisannoncører.

Og ifølge en artikel på MediaWatch, boomer onlineannoncerne i 2008.

Nu bliver det interessant at se, om Bjørn Karsholt, direktør for reklamebureauernes brancheforening, får ret i sin spådom om et forfærdeligt 2009.

Kategorier
Tendenser

Bliv millionær på at blogge, det koster dig kun din integritet – og et lovbrud

Bloggere kan blive millionærer, skriver Business.dk:

I USA har markedsføring gennem blogs længe været populært, hvilket har gjort det muligt for en del amerikanere at leve af at blogge. Ikke blot gennem de traditionelle bannerreklamer, men også ved at modtage penge for at skrive om eksempelvis en ny mobiltelefon eller modtage gaver fra virksomheder, som ønsker, at bloggeren prøver produktet og derefter vil skrive om det.

Det har også længe været kendt i journalistikken, at gaverne sidder løst, hvis en journalist lover at levere en artikel. Det har dog ikke gjort det mere acceptabelt blandt journalister – i hvert fald ikke i mine øjne.

Som eksempel i artiklen bruges den svensker blogger, som hives frem hver gang det skal illustreres, at der kan tjenes penge på blogging: 17-årige Isabella Löwengrip, også kendt som Blondinbella.se.

Jeg har i dag været med til at diskutere annoncer på blogs (se samtalen på Jaiku her), og hvor jeg ikke kan se noget problem med annoncer på blogs, så har jeg det helt anderledes med produktomtaler, hvis ikke bloggeren lige oplyser, at han/hun har fået en økonomisk eller anden form for belønning for at skrive indlægget.

En anden ting er, at det er ulovligt (se blot Kristian Levring Madsens indlæg) at omtale produktet uden at nævne, at der har været en belønning af bloggeren.

Og så kan Cision (som har tilladt sig at konkludere på den danske blogosfære på baggrund af 72 besvarelser) skrive og sige lige så meget de vil. Det er ulovligt, punktum.

En anden ting er, at hvis en blog, jeg følger omtaler et produkt og glemmer at nævne det, og det sidenhen kommer frem – ja, så forsvinder den blog fra min Google Reader, og sikkert også for mange andres. Så er den dømt utroværdig, og så holder den ikke som blog.

Så hvis du som blogger vil være millionær, så overvej TechCrunch-metoden: Brug annoncer, lav konferencer og andre events eller lignende og lav pengene der. Det er tilmed lovligt.

Opdatering @ 13:56:
‘Start snakken!’-bloggen har et godt indlæg om de forskellige ting, der bliver sagt om den danske blogosfære.