Kategori: Profileret

Kategorier
Distribution Profileret Tendenser

Kan en IT-afdeling mikroblogge?

I morges da jeg ville tjekke arbejdsmailen fra mobilen, kunne jeg ikke logge ind. Jeg kunne godt se forsiden, men logge ind – nej.

Jeg prøvede senere fra min bærbare via vores web-interface til Exchange-serveren (Outlook Web Access kaldes det), men samme resultat.

Jeg stod nu med to problemer:

1) Jeg kunne (og kan) ikke logge på min arbejdsmail
2) Jeg anede ikke, hvad det skyldtes, og hvornår det ville komme til at køre igen

Jeg måtte skrive til Kim (som jo arbejder i samme hus) og spørge, om der var problemer. Han måtte så kigge på intranettet (som det kræver en særlig VPN-klient at få adgang til udefra) og kunne så fortælle mig, at der var problemer.

Men havde det ikke været nemmere, at vores IT-afdeling havde en lettilgængelig kommunikationskanal, hvor vi medarbejdere kan følge med og få besked, når der opstår problemer, og når de bliver rettet?

Navnet er blog. Mikroblog
Et godt medie kunne være en blog, men Twitter eller Jaiku synes perfekt. Begge er mikroblogmedier, hvor man har 140 tegn per besked. Tilpas til at fortælle, at der er problemer med mailsystemet.

Det rejser selvfølgelig et oplagt spørgsmål: Twitter er en åben kanal, er det smart at andre kan læse med? Hvis man ikke mener, det er det (selvom jeg nu tvivler på, at statusbeskeder er statshemmeligheder), kan man jo passende lave en blog.

I hvert fald noget, der kan tilgås udefra uden en særlig klient, som jeg ikke kan installere på min telefon. En stor del af de gange, jeg lige skal tjekke min mail hurtigt, sker det faktisk fra mobilen. Derfor ville det også være logisk, at jeg kunne få en systemstatus via mobilen – her har Twitter en særlig mobil udgave.

Jeg ved, at vores IT-direktør blogger, og tidligere har udtrykt interesse i mikroblogging, så mediet ligger ikke så fjernt 🙂

Men hvad mener du? Kan en IT-afdeling mikroblogge? Bør den?

Kategorier
Journalistik Mobil Profileret Tendenser

Her er mine værktøjer – hvad bruger du?

Som jeg skrev her for noget tid siden, har jeg været på Journalisthøjskolen for at fortælle om nye medier.

Hvad jeg havde tænkt mig at gøre i den forbindelse, men som jeg ikke fik gjort var at vise en side fra min præsentation. Der er ikke noget særligt over den, det er blot logoerne for de værktøjer, jeg bruger i mit arbejde som blogger, semi-journalist og interesseret i nye medier.

Jeg har valgt at publicere den her af to årsager. Dels fordi jeg af og til bliver spurgt om, hvilke værktøjer, jeg bruger (og umuligt kan nævne dem alle), og fordi jeg faktisk selv kan bruge sådan en oversigt til noget 🙂

Du kan klikke på billedet for at få en større version. Billedet inkluderer både software, webtjenester og hardware (mobil og kamera). Du kan også Se billedet med noter (med links til de forskellige services/ting).

Hvilke værktøjer bruger du som blogger/journalist?

Kategorier
Design Journalistik Profileret

Journalisthøjskolen og Update får nyt design – og hvilket design!

Sammenlægning af Journalisthøjskolen og den grafiske højskole er nu en realitet. Derfor skal skolerne også have samme grafiske identitet.

Derfor har update.dk (tidligere CFJE – Center For Journalistik og Efteruddanelse) og journalisthojskolen.dk nu fået et ansigtsløft.

“Det har været vigtigt for os at skabe en fælles visuel identitet, som kan binde hele organisationen sammen”, udtaler kommunikationschef Frank Christensen, og han fortsætter: “samtidig er det vigtigt, at de enkelte uddannelsesenheder fortsat har mulighed for at profilere deres uddannelsestilbud på deres egne selvstændige sites.”

Opdateringen af update.dk var tiltrængt, det forrige design var mildest talt kaotisk og bar præg af at være kommet til verden i en tidligere internet-æra.

Men her stopper roserne også. For det nye design er så ustruktureret og uudholdeligt at se på, at man håber, det er lavet gratis af nogle af de studerende.

XXX
For det første er der alle X’erne. X’et er en vigtig del af den nye identitet for den samlede uddannelsesinstitution. I en videopræsentation præsenteres X blandt andet som alfabetets joker.

Se videoen og bedøm selv,hvad du mener. Som udgangspunkt kunne X have været et fint tegn at bruge, men jeg ville nok ikke overplastre navigationen i min hjemmeside (som skal holdes ren for overskuelighedens skyld) med X’er.

Hjemmeside (unavngiven formular)
Vi vender vores øjne med update.dk, og allerede fra sidens start, går det galt. I stedet for en ordentlig titel, der beskriver sidens indhold, står der “Hjemmeside (unavngiven formular)”.

Det er simpelthen så pinligt, at det skal give afslag i prisen.

Folk, der vil bogmærke update.dk, vil få den tekst som standard (det kan selvfølgelig ændres af brugeren), og hvis man deler siden på Facebook, vil den trække det ud. Det kan brugeren ikke ændre.

Så når man forsøger at dele update.dk på Facebook, får man dette resultat:

Bemærk, hvordan titlen bliver ført automatisk over, og at der ikke er knyttet nogen beskrivelse.

Jeg vil råde det firma, der har kodet update.dk til at kigge på “Share Partners“-siden på Facebook. Der kan man læse, hvilke meta-linjer i kildekoden, som Facebook gerne vil have.

Alle nyheder på én og samme URL
Nu vil vi gerne læse nogle af nyhederne på update.dk og journalisthojskolen.dk. Jeg hæfter mig ved, at alle nyhedsartiklerne for de to sites fører til samme side på det respektive site. Altså:

Alle links til nyhedsartikler på update.dk fører til:
http://www.dmjx.dk/nyheder/nyheder.html

Alle links til nyhedsartikler på journalisthojskolen.dk fører til:
http://journalisthojskolen.dk/nyheder/nyheder.html

Altså har hver enkel nyhed ikke sin egen URL, eller “permalink”. Det vil sige, at det ikke er muligt at linke direkte til en specifik nyhed fra Journalisthøjskolen eller Update!

Jeg har også forgæves lidt efter en søgefunktion, så jeg kan finde ældre nyheder frem. Den har jeg ikke kunnet finde.

Jeg har til gengæld fundet en navigationsmenu, der af uransaglige årsager er lavet i Flash-formatet. Hvorfor? Hvorfor ikke lave en menu, der er kodet som ren tekst. De fine funktioner, man har med, kan man sagtens kode sig til. Det behøver ikke være i Flash.

Designet, åh designet
Jeg skal nok lade være med at gå videre ind i designet, da jeg ikke har en designeruddannelse. Men umiddelbart giver det ikke det professionelle indtryk, som man forhåbentlig har sigtet efter.

For eksempel har man som baggrund på update.dk valgt et billede af nogle mennesker, der formentlig sidder og lytter på en underviser.

Udover, at det ser mærkeligt ud, så gentager billedet sig, når man scroller ned ad siden. Om det er en hyldest til webdesign anno 1995 eller en fejl, skal jeg af gode grunde ikke kunne sige. Men det burde blive fikset.

Da det er mandag, og jeg er i det gavmilde hjørne, vil jeg da gerne løfte sløret for hvordan det gøres. Det er simpel CSS.

I kildekoden findes linjen:

<body style='background-image:url(/CFJE/VidBase.nsf/cb_bg.jpg?OpenImageResource)'>

Den omskrives til:

<body style="background-image: url(/CFJE/VidBase.nsf/cb_bg.jpg?OpenImageResource); background-attachment: fixed;">

Og vupti! Så står baggrundsbilledet stille. Læs mere om background-attachment.

Jeg vil som nævnt ikke gå mere ind i designet, men i stedet opfordre dig til selv at klikke rundt på siden. Dem, jeg har vist siden til, er ikke begejstrerede.

Jeg vil råde de gode folk på Update, Journalisthøjskolen og Den Grafisk Højskole til at gribe knoglen og ringe til Børge Kristensen, der er en af pionererne inden for det danske hjørne af World Wide Web og som kan få noget usability indover update.dk.

Eller tilkald Jakob Nielsen. Bare gør et eller andet.

Opdatering @ 12:46
Update.dk’s titel er nu blevet sat til “UPDATE.DK (hjemmeside)”.
Opdatering @ 20:38
På Journalisthojskolen.dk’s side for nyheder, kan man læse følgende om det nye webdesign:

Kontrapunkt, som står bag udviklingen af den nye identitet, er kommet frem til en løsning hvor Mediehøjskolen, Journalisthøjskolen og UPDATE fremstår som de primære brands, men samtidig fremgår det tydeligt at disse brands hører under Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Dette er løst ved at lade tre forskellige signaturfarver repræsentere de tre enheder, og lade en grå farve repræsentere den samlede organisation.

Fleksibilitet er et nøgleord for den nye visuelle identitet. Den kan ændres, tilpasses og varieres alt efter den platform, som den bruges på. Samtidig er den udviklet med særlig fokus på at fungere på digital kommunikation.

Jeg hæfter mig især ved formuleringen »udviklet med særlig fokus på at fungere på digital kommunikation«.

Opdatering @ 05-09-08 13:17
Ernst Poulsen har et godt indlæg om redesignet set fra brugerens synspunkt.
Opdatering @ 09-09-08 22:55
Morten Gade har et kort indlæg om designet
Line Rix har et lidt længere indlæg om det nye design
Kategorier
Nyheder Profileret

Nyhedsavisen lukker og slukker

Gravsten for Nyhedsavisen

I skrivende stund er det sparsomt med informationen, men Nyhedsavisen lukker.

Det kommer kort efter, at Morten Lund bød på metroXpress.

Der vil formentlig komme mere om sagen de kommende dage, i takt med at de andre medier, for travlt med at fortælle deres læsere, at Nyhedsavisen er væk.

Opdatering @ 23:31:
I en mail til medarbejderne, skriver hovedaktionær Morten Lund (#):

Jeg er uendeligt ked af at måtte meddele at vi I dag har stoppet udgivelsen af Nyhedsavisen. Jeg har sammen med resten af bestyrelsen, ledelsen og chefredaktionen kæmpet til sidste bloddråbe for at redde projektet, som vi alle har troet på, men henset til lavkonjunktur og den generelt finansielle afmatning ser vi det desværre ikke længere muligt at fortsætte.

Af hele mit hjerte vil jeg takke alle partnere, medarbejderne og alle andre, der har arbejdet og kæmpet for Nyhedsavisen.

Opdatering: @ 23:36
»Avisens ejer Morten Lund vil uddybe beslutningen over for medarbejderne mandag formiddag klokken 10.« (#)
Opdatering @ 23:42:
»For det første er det bare dybt sørgeligt og lige nu meget uoverskueligt. Det er noget, vi har frygtet, siden vi startede den 6. oktober 2006. Vi har alle vidst, at vi løb en risiko. Det er også blevet sagt blandt medarbejderne, at vi startede med et brag, og at vi går ned med et brag. Det skal jeg lige love for, at vi gør.« (#)

Koncernchef i Berlingske Media betegner lukningn af Nyhedsavisen som ‘en god nyhed’. »Det er naturligvis beklageligt for medarbejderne. Men det ville være uholdtbart for det danske gratis-avismarked, med fortsat store tab,« siger Lisbeth Knudsen til Journalisten.dk. (#)

Opdatering @ 23:48
Seneste blogindlæg er stadig indlægget om Berlingskes økonomiske tab, der slutter med ordene »LONG LIVE NYHEDSAVISEN !!« (#)
Opdatering @ 00:22
Adm. direktør i MetroXpress Søren Riis vurderer, at lukningen af Nyhedsavisen skaber basis for sund økonomi i de resterende gratisaviser. (#)
Opdatering @ 00:29
Nyhedsavisen var et fantasiprojekt, der har ødelagt konkurrenternes sunde forretninger. Sådan lyder reaktionen fra koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knuden. (#)
Opdatering @ 01-09-2008 10:24
Morten Lund: »Fuck – I had to stop my paper – I hate Hate HATE to loose« (#)
Opdatering @ 01-09-2008 12:36:
Nyhedsavisens administrerende direktør, Morten Nissen Nielsen, måtte tage flugten, da han mandag formiddag blev passet op af vrede og frustrerede polske avisbude foran gratisavisens hovedkvarter på Holmen i København. (#)
Opdatering @ 01-09-2008 13:01
Freeway har overtaget Avisen.dk og vil ikke udelukke et samarbejde med Berlingske (#)

Du kan følge med i sagen på…

Kategorier
Profileret Tendenser

Vil ingen betale for noget på nettet? Jo, de vil da!

Hos ComON læser jeg en klumme med titlen "Læs at elske reklamer" af vores IT-direktør (i JP/Politikens Hus), Per Palmkvist Knudsen:

Der er én forretningsmodel, der dominerer internettet: Næsten alt skal finansieres vha annonce-indtægter. Årsag: Ingen vil betale for adgang til noget som helst på internettet. Uanset hvor høj kvaliteten er. Medmindre udbyderen har noget, ingen andre har, eller branchen er enige om at opkræve penge for adgang.

Korrekt, det er meget almindeligt at sige, at ingen vil betale for noget på internettet? Nej med et "hvis". Vil de så gerne betale for indhold?? Ja med et "men".

  1. Nej, folk vil ikke betale for indhold, hvis de kan få det andre steder.
  2. Ja, folk vil betale for indhold, hvis det er unikt indhold af høj kvalitet

Eksempler på steder, hvor folk gerne vil betale er for eksempel online spil (som jeg tidligere har skrevet om), og det går tilsyneladende også godt for The Economist.

Men hvad er det så, der gør, at folk ikke vil betale for noget på nogle af de sider, som Per (og jeg) arbejder med? Fordi de ikke er unikke nok. Fordi folk kan få det samme indhold andre steder, gratis. Hvor? På de andre omnibusmedier på nettet.

Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen: Jeg er overbevist om, at folk gerne vil betale for indhold på nettet, hvis det er unikt og tilhører sin egen niche, og selvfølgelig har den rette kvalitet. Det samme gælder aviserne. Groft sagt (jeg har ikke tallene lige ved hånden) så rasler omnibus-aviserne ned, mens nichemedierne enten har nogenlunde samme oplag eller kun et svagt fald. Derfor går det så godt for The Economist.

Og jeg kan da sagtens følge folks ræsonnement. »Hvorfor skal jeg betale for adgang til at læse de samme Ritzau-telegrammer, som de andre onlinemedier også bringer?« Det spørgsmål har vores online omnibusmedier stadig til gode at svare på.

MediaWatch: Analyserne koster
Jeg forestiller mig for eksempel, at bestemt artikler kræver betaling. Artikler, som er unikke og tilhører den niche, eller en af de nicher, som mediet opererer i. På MediaWatch kræver man betalt adgang for at læse analyser. Ifølge MediaWatch selv er det en »en positiv forretning«.

Hvad enten man kalder det niche eller »branding«, så er det det samme, der siges:

Find noget, som dit/jeres medie kan, som enten ingen andre gør, eller ingen andre gør bedre. Det kan man tage penge for – selvfølgelig forudsat at prisen står mål med produktet. Alt det andet må fortsat finansieres via annoncer – indtil en bedre forretningsplan (måske!) dukker op.

Foto: Lisa Risager (licens)

Kategorier
Journalistik Profileret Tendenser

Kan medierne lære noget af onlinespil-økonomien?

Reboot10 (i år med temaet “Free”) er nu ved at være nogle dage på afstand, og nogle tanker står klarere i hukommelsen end andre, og man kan så småt begynde at danne sig et overblik.

En ting, jeg hæftede mig ved var noget, som JP Rangaswami (som er CIO for British Telecom) talte om. Nemlig, at folk gerne vil betale penge, hvis der er nok “added value” – den helt store hurdle er så selvfølgelig at finde ud af, hvad folk derude ser som værdi.

Som eksempel nævnte han onlinespil, hvor det er gratis at deltage i spillet, mens udstyr (rustning, våben etc.) koster penge. Rigtige penge.

Vi har jo allerede hørt historierne om, hvor meget økonomisk og social kapital, der flyder i det nok mest omtalte onlinespil, World of Warcraft.

Det har fået mig til at tænke, om medierne (nok især onlinemedierne) kan lære noget her.

Altså at basispakken/adgangen er gratis, men hvis man vil opgradere og nå langt (og stå bedre overfor de andre), så betaler man. Og man betaler gerne, fordi merværdien svarer til udgiften, eller er måske bedre. Læs mere om modellen hos The Economist.

Tommelfingerreglen: Varen skal være pengene værd
Jeg er ikke nået frem til noget endnu (og jeg er næppe den eneste, der går og tænker i de baner), men det er et interessant tankeeksperiment.

Og så synes jeg også, det er rart at se, at brugerne derude rent faktisk er parate til at betale. Men merværdien skal være i top, og her tror jeg måske, at nogle onlinemedier halter. For hvorfor betale for at læse de samme Ritzau-telegrammer, som mange andre onlinemedier også bringer? Ergo må tiltaget starte hos mediet selv: Mere idéudvikling, mere kreativitet, mere originalitet.

Hvad tror du? Kan medierne lære noget af onlinespillene?

Kategorier
Events Profileret

Reboot10 er i gang

Jeg sidder i den store sal til Reboot-konferencen, version 10, hvor temaet er “Free”.

Du kan følge Reboot10 via Summize (der tracker Twitter), Google Blog Search og den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk – og se billeder på Flickr.

Det trådløse internet her er lidt so-so, så forvent ikke live-blogging fra mine hænder 🙂

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik Net-TV Nyheder Profileret Tendenser

YouTube lancerer nyhedskanal

Spændende. YouTube lancerer en nyhedskanal, læser jeg på Journalisten.dk (tak til Jens Jørgen Madsen for tip på mail) – YouTube har også et blogindlæg om det:

The new media revolution has been changing the media landscape for several years now, and we’ve had a front row seat to the action here at YouTube. People around the world have been using YouTube to report on the events and issues affecting their lives, shedding light on stories that might otherwise not be told and offering new perspectives on events covered by the traditional media.

Den nye kanal hedder “Reporter”, og alle kan blive reportere. Du skal blot ændre din YouTube-profil til “reporter”:

If any of this sounds like you, simply go to the Channel Info page within My Account, click “Change channel type” and select “Reporter” from the pull-down menu. Soon, we’ll start surfacing Reporter channels on their very own browse page under the Channels tab, so it will be much easier to find news content on YouTube.

Jeg tror måske, at jeg vil oprette en ny “reporterprofil” på YouTube, da jeg simpelthen uploader for mange klip, som ingen værdi vil have for YouTube som nyhedsformidler 🙂

Skal konkurrere med CNN
Det bliver interessant at følge YouTube Reporter, der uden tvivl er en konkurrent til CNN’s iReport, som både Kim og jeg har skrevet om tidligere.

Jeg har umiddelbart ikke noget indtryk af, hvordan det går med iReport, men har ikke hørt det omtalt nogle steder som en dundrende succes. Så det bliver spændende at se, om YouTube kan få det til at hænge sammen med brugergenereret nyhedsformidling.

Hvis der er nogen, der kan, så må det da være YouTube.

Opdatering:

Kategorier
Borgerjournalistik Profileret

Præsenterer: Det borgerjournalistiske manifest

Udviklingen går stærkt indenfor de nye medier i øjeblikket, og især indenfor brugergenereret indhold og borgerjournalistik er der sket store ting bare indenfor de seneste seks måneder.

Men hvor der ikke mangler forandringer, mangler der til gengæld en hel central definition af, hvad borgerjournalistik rent faktisk er. Derfor præsenterer vi (mig + Kim Elmose, Kenneth Ley Milling, Mads Kristensen og Lisbeth K. Larsen) nu det borgerjournalistiske manifest.

Manifestet opstod oprindelig som idé efter et møde, Mads indkaldte til, og som blev afholdt den 9. januar 2008.

Her snakkede vi frem og tilbage, og en klar konklusion var efter mødet var, at der netop mangler en præcis definition af, hvad borgerjournalistik er. Er det for eksempel nok at stille borgerne spørgsmål (fx gennem spørgeskemaer) eller skal de aktivt bidrage med indhold?

Du kan læse hele manifestet nedenfor, men inden du gør det, vil jeg lige præsentere dem, der sammen med mig står bag det.

Kim Elmose er i skrivende stund blogredaktør på Politiken, efter at have været netchef på Ingeniøren. Kim blogger fast på Mediehack og er makker med Kenneth og jeg på Online Minds.

Kenneth Ley Milling er webredaktør hos Update (tidligere Center for Journalistik og Efteruddannelse). Han blogger blandt andet på Kenley, Journalist 2.0 og Mobiljournalistik.dk og er også med i Online Minds med Kim og jeg.

Mads Kristensen, som lever på VadNu.com, arbejder som konsulent med nye medier. Mads blogger også på Journalisten.dk og på Mediawatch.dk.

Lisbeth K Larsen er friskuddannet journalist fra RUC, hvor hun skrev speciale i brugergenereret indhold med udgangspunkt i Ekstra Bladets nationen!.

Og så til manifestet:

* * * * * *

Det borgerjournalistiske manifest

Indledning
Et spøgelse går gennem redaktionsgangene – borgerjournalistikkens spøgelse. Mange kræfter i det gamle mediebillede har sluttet sig sammen til en klapjagt på dette spøgelse, mens andre søger at integrere det under andre former.

I det danske mediebillede mangler der en klar definition af begrebet ‘borgerjournalistik’.

I den ene lejr ser man borgerjournalistik som en oplagt mulighed for at lade borgerne komme til orde ved at gøre dem til deltagere i produktionen af medieindhold frem for passive forbrugere. I den anden lejr ser man borgerjournalistik som en mulighed for at bedrive undersøgelser og målrettet markedsføring.

Med denne tekst søger vi at bringe klarhed omkring, hvad det præcist indebærer at være et borgerjournalistisk medie med borgere som journalister.

De 11 teser

  1. Et borgerjournalistisk medie lytter lige så meget, som det spørger.
  2. Et borgerjournalistisk medie sætter den lokale dagsorden, fordi det tager udgangspunkt i borgerne selv.
  3. Et borgerjournalistisk medie definerer væsentlighed ud fra nærhed til borgernes liv og dagligdag.
  4. Et borgerjournalistisk medie er mere end spørgsmål og afstemninger.
  5. Et borgerjournalistisk medie er afhængig af artikler og indhold leveret af borgerne.
  6. Et borgerjournalistisk medie lader borgerne skildre begivenhederne, som de ser dem, men tilstræber sig objektivitet.
  7. Et borgerjournalistisk medie giver tilbage til det samfund, det er udsprunget af.
  8. Et borgerjournalistisk medie kan både være baseret på geografi og/eller emner/kategorier.
  9. Et borgerjournalistisk medie kan ikke forceres til at opstå, det skal opstå med udgangspunkt i deltagerne.
  10. Et borgerjournalistisk medie har plads til niche-journalistik
  11. Et borgerjournalistisk medie bekender sig til de klassiske journalistiske idealer med tilstræbt objektiv dækning af et emne, hvor alle parter søges hørt – og de journalistiske produkter ikke alle er subjektive indlæg i samfundsdebatten.

Underskrivere
Kim Elmose | Kenneth Ley Milling | Mads Kristensen | Lars K Jensen | Lisbeth K Larsen

* * * * * *

Du kan også læse manifestet her. Læs også Mads’ indlæg om manifestet på hans blog på Journalisten.dk.

Opdatering:

Kategorier
Profileret Tendenser

Twitter dur ikke til samtaler

Flere og flere taler om det, og flere og flere bruger det: Twitter.

De fleste beskriver Twitter som en mikroblogtjeneste, hvor man via sin mobiltelefon, browser eller instant messaging-klient (for eksempel Google Talk) for eksempel kan skrive, hvad man laver lige nu, eller hvilke tanker man gør sig, hvad enten det er om livet, sit arbejde, sin hobby eller noget helt fjerde.

Der er bare det ved det, at Twitter slet ikke er en mikroblogtjeneste. For en central del af begrebet “blog” er dialogen, og den har Twitter ikke.

Det har en tjeneste som Jaiku derimod. Her kan man kommentere på hinandens “mikroindlæg” (max. 140 tegn), og så kører samtalen. På Twitter kan man svare hinanden ved at skrive “@” efterfulgt af vedkommendesbrugernavn. Så hvis du for eksempel vil skrive et svar til mig, skal du skrive “@larskjensen: blah blah blah”.

Men den feature holder ikke. For hvis du nu vil svare på noget, jeg har skrevet, og jeg når et poste et nyt mikroindlæg, inden du får skrevet dit svar færdig, ja så tror Twitter, du henviser til mit seneste mikroindlæg, som i teorien kan omhandle noget helt andet. Og så går samtalen i stykker.

Jaiku har samtalen i centrum
På Jaiku er det mere logisk. Det fungerer fuldstændig som på en blog: Et indlæg øverst, og så kommer kommentarerne i kronologisk rækkefølge med de ældste først.

Jeg har hældt lidt af min frustration over Twitter ud på netop Jaiku (lige her), hvor du kan se, at der faktisk kører en samtale. Det ville aldrig kunne lade sig gøre på Twitter i en så overskuelig form.

Min ven og blogmakker på Online Minds, Kim Elmose skrev for noget tid siden en artikel om Jaiku og Twitter til “Magasin”-tillæget til Politiken. Og hvad gjorde Kim? Han efterlyste selvfølgelig pointer til sin artikel på Jaiku. Også det, kom der en snak ud af.

Heller ikke det ville kunne lade sig gøre. Kim ville have haft svært ved at samle op på alle svarene og det ville blive et virvar af mikroindlæg. På Jaiku ligger de pænt i rækkefølge efter hinanden.

Dit liv i ét feed
En anden ting Jaiku har er muligheden for at tilføje RSS-feeds. Det vil sige, at du automatisk kan tilføje feeds med for eksempel dine Flickr-billeder, dine del.icio.us-bogmærker, den musik du hører på last.fm, indlæg fra din(e) blog(s) og så videre og så videre. Kort sagt kandu tiføje alt, der har et RSS-feed.

Med andre ord kan din Jaiku-profil altså blive en form for “life feed”, som en anden Jaiku-bruger (navnet er desværre væk lige nu, sorry!) kaldte det. For eksempel har du et RSS-feed på Kims online liv her.

Hvad er det så, Twitter har, som gør, at det er det, de fleste snakker om og bruger? Publikum. Kvantitet. Og så at de var først.

Derudover hjælper det heller ikke Jaiku, at man stadig er på invitations-basis (det vil sige, man skal have en invitationskode for at kunne oprette sig (jeg har nogen, hvis det er)). Invitationerne blev introduceret da Jaiku blev købt af Google tilbage i oktober 2007.

Men hvor længe kan Twitter holde positionen som den største spiller på det marked? Der mangler i hvert fald et interface, der gør det nemmere og mere overskueligt at snakke med hinanden via Twitter.

For det er jo det, vi i bund og grund vil. Snakke.