MediaWatch skriver i dag, at Børsen har regnet sig frem til følgende:
Den danske dagbladsbranche har tabt flere penge på 16 måneders aviskrig, end de i alt har tjent fra 1995 til 2006 [1,5 milliarder kroner].
Læs hele artiklen: 12 års overskud brugt på aviskrig.
I forgårs kunne vi læse, at 24timer ind til videre har kostet JP/Politikens Hus 300 millioner kroner.
Hvor længe mon det fortsætter?
Nok kan man fyre folk, men man kan ikke lægge bånd på kreativitet. Det understreger fire DR-ansatte, der har startet et selskab, der skal bevare og forny radiomontagen.
I mange år har de fire bagmænd arbejdet med radiomontagen, der har indbragt dem flere internationale priser. Men laurbær er ikke til at hvile på, og DR besluttede derfor sidste år, at alle medarbejdere på nær en på Ultralyd og Dokumentarzonen ikke længere kunne bruges på DR.
De blev fyret og montagen pakket pænt væk. Tidligere redaktionsleder for montagegruppen Anders Kjærulff Christensen er en fjerdedel af Radiofonisk Selskab, og han vil nu pakke montagen ud andetsteds.
Navnet er Radiofonisk Selskab, og du finder dem på radiofoniskselskab.dk — endnu er der dog kun manifest og nyhedsbrev på hjemmesiden. 1. maj kommer der så endelig lyd på siden.
Det lyder spændende og det bliver interessant at følge, hvordan de tidligere DR-ansatte tager sagen i egen hånd og laver deres egen radiokanal på nettet. Kæmpe pøjpøj herfra i hvert fald 🙂
På Overskrift.dk’s blog ser jeg, at DR har lavet en beta-version af den nye DR.dk:
Det er forsiden på hovedsitet DR.dk man er ved at re-lancere så den indeholder mere indhold, flere nyheder og “mere involverende layout”.
I stedet for bare at sætte den nye forside i drift, er den i første omgang i “beta” på beta.dr.dk, og DR vil gerne have “beta-testere” og feedback (på email forside@dr.dk).
Du kan se betasiden på beta.dr.dk.
Jeg ved ikke, hvor længe den har været tilgængelig, men i dag da jeg læste The Economists artikel om Microsofts bud på Yahoo opdagede jeg, at det nu er muligt at kommentere artiklerne på economist.com, og således har Microsoft-Yahoo-historien også en side med kommentarer.
Det er både en god og en dårlig ting, for det sender et signal om, at man hos The Economist tager sine læsere og deres synspunkter alvorligt. Dog er der samtidig også en risiko for, at der kommer nogle “mindre heldige” kommentarer, der trækker indholdet ned, som det for eksempel er sket et par gange for os på ekstrabladet.dk med vores kommentarfunktion (som bl.a. er mit ansvar som journalistisk projektmedarbejder på Nationen).
Kort og kontant regelsæt
Hvad jeg er mest imponeret over er imidlertid regelsættet. Vi sidder pt. og bakser med at få skrevet et ordentligt regelsæt, her har The Economist valgt blot at lave en mindre omgang tekst, som man kan få frem i en diskret popup-boks ved at klikke på “Review our comments policy”-linket. Her står der:
You are solely responsible for all content you post to the site. Libel, copyright and trade mark infringement, links to commercial websites, products, or sales materials, and offensive or threatening language are not permitted and may be removed based on our comments policy (for more information, please review our terms and conditions).
Your pen name will appear alongside any comments that you post.
Jeg glæder mig til at kunne læse kommentarer på economist.com-historierne, endnu er jeg ikke stødt på nogle ubrugelige eller mere eller mindre tåbelige kommentarer — spørgsmålet er så bare, hvor mange mennesker og hvor mange timer, The Economist har afsat til moderation af kommentarerne?
I forbindelse med, at Freeway overtager Avisen.dk, vil jeg lige pege på et blogindlæg af Mads Kristensen, “Medierne er deres egen største trussel – ikke Freeway“:
Freeways mulighed består derfor mere end noget andet i, at de store spillere bliver siddende fast i forstenede dogmer og med en let hovedrysten betragter Freeway som de markedsførings- og forretningsfolk de er – men UDEN at gøre noget aktivt ved det og tage kampen offensivt op. Det er det, Morten Wagner & co. kalkulerer med. At han kan skræmme sig til den passivitet, der er nødvendig for at få sin egen succes sikret.
Læs hele Mads’ blogindlæg, det er i den grad relevant, hvis du vil følge udviklingen i de danske onlinemedier.
Sidder og læser Nyhedsavisens egen artikel fra i går: “Nyhedsavisen lægger om“.
Her falder jeg over følgende uheldige formulering, der må kategoriseres som gårsdagens citat:
Nyhedsavisen skal igennem en omfattende slankekur. I løbet af de kommende uger bliver mellem 50 og 60 medarbejdere fyret – heraf omkring 40 i redaktionen.
Derudover bliver redaktionen i Odense nedlagt og teknisk drift og udvikling af avisens site, Avisen.dk, overgår til Freeway, der netop har købt sig ind i Nyhedsavisen.
Endelig stopper David Trads som ansvarshavende chefredaktør med øjeblikkelig virkning. Nuværende journalistisk chefredaktør Simon Andersen er konstitueret som ansvarshavende chefredaktør.
Det er både med glæde og lidt ærgerlighed at jeg læser, at TV2’s 1234 har fået eJour-prisen indenfor journalistik på nettet.
Glædeligt fordi TV2’s 1234 tager læserne alvorligt. Ærgerligt, fordi jeg mener, at der var en meget mere oplagt vinder blandt de nominerede.
Hvis vi kigger på en del af begrundelsen:
Stedets originale koncept giver løfte om en netjournalistisk fremtid, der går ny veje i forhold til den klassiske model a la “vi fortæller, du lytter”. Endnu er konceptet ikke fuldt udfoldet, men det er lovende. Så stedet fortjener prisen mere for det løfte, der kigger i konceptet, end for løftets indfrielse.
1234 repræsenterer allerede nu noget af det mest spændende, der er sket i dansk netjournalistik de seneste år, og det bør følges aktivt med råd og dåd af nysgerrige journalister engageret i fagets og branchens fremtid.
Jeg er egentlig enig, og jeg ville nok også have peget på 1234 som vinder, hvis ikke det var fordi Århus Vest-portalen var blandt de 27 nominerede. Her er, hvad eJour selv skriver om Århus Vest:
Portalen er banebrydende borgerjournalistik, idet redaktionen består af Danmarks første ‘uddannede’ borgerjournalister på nettet. De er gennem fire måneders kursus trænet til at tænke journalistisk og vinkle nyheder og reportager, så portalen er læseværdig, aktuel og grundig. Initiativet er taget af foreninger i Århus Vest, der var trætte af fordomsfyldt omtale af bydelen — og som nu sætter ind med borgernes egne nyhedsformidling. Journalisterne skriver, redigerer og fotograferer under supervision af uddannet journalist og projektleder.
Der er flere grunde til, jeg synes, at Århus Vest er en mere oplagt vinder:
Århus Vest-portalen er kort fortalt et vaskeægte græsrodsmedie, der er startet fra bunden. Og jeg synes sgu det er federe, end at et etalberet lader deres brugere indsende materiale, som TV2 så kan bruge, hvis det passer ind i deres nyhedsdækning.
Det ville også sende et signal til andre lokale græsrodsmennesker, der går med de samme tanker, hvis man belønnede Århus Vest med eJour-prisen. Så ville redaktørerne på de store og mellemstore medier måske have tænkt “hov, hvad er nu det her for noget?” og opdaget, den mindre medierevolution, der starter nedefra. I stedet sidder redaktørerne nu og tænker: “Hold da fast! Sådan noget skal vi da også have!”
Og vi ved vidst alle, hvordan det ender.
Når det så er sagt, er der stor ros og tillykke til 1234 herfra.
Læser netop på Berlingske.dk, at der er en kæmpe fyringsrunde på Nyhedsavisen.
Det betyder blandt andet også, at Freeway overtager Nyhedsavisens netaktiviteter på Avisen.dk, og skal stå for driften, markedsføring og profileringen af sitet.:
Endelig bliver al online-aktivitet – det vil sige avisen.dk – overtaget af Freeway, der i dag står bag mere end en tredjedel af al dansk internettrafik og som netop har købt sig ind i Nyhedsavisen.
[…]
“De er bedre til at udvikle og drive et site. De har vist sig at være fantastisk dygtige til at levere trafik. Derfor overtager de aktiviteten avisen.dk,” siger [bestyrelsesformand for Nyhedsavisen] Svenn Dam.
Ingen tvivl om, at der kommer til at ske noget med Nyhedsavisen på nettet nu. Hvad det bliver, må vi indtil videre vente med at finde ud af. Men det er nok en dum idé at undervurdere Freeway og den rolle, de kan spille i onlinemedier nu og fremover.
Politikens blogredaktør, Kim Elmose har en interessant klumme i MediaWatch med titlen “Del overskuddet med læserne” (klummen er udtryk for hans personlige holdning):
– De [brugerne] bør jo være glade for at vi publiserer deres produkt og giver dem tilskuere, lyder argumentet
Men bør læserne egentlig være det ? De har produceret indhold – og det ekstraordinært finurlige billede, den medrivende video eller den velskrevende blogindlæg kan forøge trafikken på et site med adskillige brugere. Og det helt gratis.
Det må slutte.
Det er en utrolig interessant og relevant diskussion, han tager fat på her. For hvor længe gider folk bidrage med indhold til de steder, der ikke betaler dem, hvis andre gør det? Kan et stort antal visninger og besøgende opveje det?
Kim har tidligere blogget om, hvordan MetroXpress i Sverige vil give deres bloggere penge per sidevisning, udfra en model, der giver bloggeren andel i annonceindtægterne på netop hans/hendes blog.
Jeg er meget enig med Kim i hans klumme, men jeg mener, at vi stadig har til gode at se den forretningsmodel, der passer på denne nye aflønning og brug af indhold fra eksterne bidragydere.
Der sker rigtig spændende ting i det danske og udenlandske mediebillede for tiden: Århus Vest har uddannet 12 borgerjournalister, JyskeVestkystens borgerjournalistik-projekt har fået kanon opbakning og OhMyNews vil starte en skole, der uddanner borgerjournalister (tak til Lasse Skjelmose for tippet!).
Ser man bort fra OhMyNews og fokuserer på det danske mediemarked lige nu, tegner der sig et billede, mere eller mindre klart. De steder, der for alvor rykker på borgerjournalistikken (med brugergenereret indhold, that is) er lokalaviser.
Grunden til, at der sker så meget og er så stor opbakning på lokalplan er uden tvivl, at lokalaviserne har sovet i timen i takt med, at der er opstået monopoler på de forskellige markeder for lokalnyheder landet over. Folk føler derfor ikke, at deres lokalavis er god nok, og nu står de pludselig med værktøjerne til selv at starte noget.
Men betyder det også, at borgerjournalistikken bedst egner sig til det lokale stof? Vil folk hellere bidrage med indhold (det være sig tekst, billeder, video, …), hvis det drejer sig om deres nærområde? Og er det i det hele taget ikke også lettere at administrere for dem, der sidder styrer/redigerer/prioriterer det indhold, som borgerjournalisterne leverer?
Jeg hælder personligt til et ja. Og jeg tror også, at indholdet vil blive bedre, hvis borgerjournalistikken foregår på lokalt plan, i stedet for nationalt.
Holdning kontra erfaring og ekspert på eget liv
Lad os tage Ekstra Bladets nationen!-projekt, hvor jeg er ansat (pt. som journalistisk projektleder) som eksempel:
Når vi spørger medlemmerne af nationen!-communitiet om noget (big media-versionen af borgerjournalistik 😉 ), så kommer folk med deres holdninger til dit og dat, der nu er oppe i tiden og skaber debat. Selvfølgelig gør de det, fordi det er det, de bliver bedt om, men også fordi det alt andet lige er lettere end noget andet at have en holdning til noget, og så aflevere den.
Men ville det ikke være federe, hvis folk i stedet fortalte om deres oplevelser, og hvad der rører sig i deres lokalområde, i stedet for at kommentere på (stor)politiske emner, som de måske ikke er i nær så tæt kontakt med? Jo, det mener jeg. Og alt andet lige passer disse fortællinger jo bedst ind i et lokalt borgermedie end et landsdækkende medie, hvor et kriterium gerne er, at historien skal vedrøre så mange danskere som muligt.
Det betyder ikke, at borgerjournalister ikke kan skrive landsdækkende historier, men som Marianne Hansen fra Update sagde til mødet om borgerjournalistik, så kan vi kun gøre folk til eksperter på deres eget liv — på det, de har oplevet og det, de beskæftiger sig med. Hvis vi prøver at gøre dem eksperter indenfor noget, de ikke ved noget om, så gør vi dem faktisk en bjørnetjeneste.
Jeg er så rørende enig. Spørgsmålet er så, om det netop er det, man forsøger med “de almindelige danskere”, når man beder om deres holdning til begivenheder/sager/tendenser, der er oppe i tiden.
Betyder det så, at landsdækkende borgerjournalistik er dødsdømt? Nej, det tror jeg ikke. Men jeg tror, at borgerjournalistisk rent kvalitativt set klarer sig bedre lokalt, i hvert fald som det ser ud nu. Og derfor må de store medier gøre op med den nuværende udvælgelsesproces, hvis de vil gribe virkelig fat om den spændende udvikling, som der sker lige nu omkring os.
Hvad mener du? Er der noget om snakken, eller kan borgerjournalistik snildt fungere på nationalt plan?