Kategorier
Journalistik Radio

Tidligere DR-ansatte starter netradio

Nok kan man fyre folk, men man kan ikke lægge bånd på kreativitet. Det understreger fire DR-ansatte, der har startet et selskab, der skal bevare og forny radiomontagen.

I mange år har de fire bagmænd arbejdet med radiomontagen, der har indbragt dem flere internationale priser. Men laurbær er ikke til at hvile på, og DR besluttede derfor sidste år, at alle medarbejdere på nær en på Ultralyd og Dokumentarzonen ikke længere kunne bruges på DR.

De blev fyret og montagen pakket pænt væk. Tidligere redaktionsleder for montagegruppen Anders Kjærulff Christensen er en fjerdedel af Radiofonisk Selskab, og han vil nu pakke montagen ud andetsteds.

Navnet er Radiofonisk Selskab, og du finder dem på radiofoniskselskab.dk — endnu er der dog kun manifest og nyhedsbrev på hjemmesiden. 1. maj kommer der så endelig lyd på siden.

Det lyder spændende og det bliver interessant at følge, hvordan de tidligere DR-ansatte tager sagen i egen hånd og laver deres egen radiokanal på nettet. Kæmpe pøjpøj herfra i hvert fald 🙂