Kategorier
Nyheder Tendenser

Dagens citat

I anden omgang, da Nyhedsavisen kom, tvivler jeg på, at avishusene handlede klogt. Hvis Nyhedsavisens koncept var så dumt og umuligt, hvorfor efterlignede bladhusene det så i første omgang, hvor de også husstandsomdelte?

Journalisthøjskolens forhenværende rektor, Kim Minke, til MediaWatch (#)

Kategorier
Nyheder

Newspaq skal levere til Avisen.dk

Så er første hak for Nyhedsavisen på nettet, Avisen.dk i hak. Morten Wagner har valgt Newspaq til at levere nyheder til sitet.

Det skriver MediaWatch:

Avisen.dk kom i gang næsten inden for de lovede 24 timer. Nyhedsbureauet Newspaq leverer nyhedsfeedet.

Det oplyser Morten Wagner, der står bag Avisen.dk, som ejes af Freeway-koncernen.

Aftalen vedrørende et partnerskab om sitet er dog endnu ikke faldet på plads.

Kategorier
Nyheder

Freeway leder efter partner til avisen.dk

Kim Elmose har blogget, at Freeway søger nye partnere til avisen.dk.

På MediaWatch kan man læse, at Morten Wagner (Freeway-boss) har fuld mødekalender:

“Jeg har møde med Eb.dk om ti minutter, med Politiken kl. 12 og talte i går med Lisbeth Knudsen. Per Mikael Jensen har jeg selv kontaktet, men han var også interesseret. Derudover har vi fået et hav af henvendelser fra nyhedsleverandører som Ritzau, Netposten og Newspaq,” siger Morten Wagner.

Som ansat i JP/Politikens Hus håber jeg, selvfølgelig, at Freeway vil vælge os som partner. Uden at det skal blive en salgstale, så har JP/Politikens Hus en god palette indenfor indhold (ekstrabladet.dk) til artikler med mere (uden at generere nogen) dybde (politiken.dk), der begge er placeret, og yder, godt indenfor deres respektive felter.

Derudover er det selvsagt en god idé for JP/Politikens Hus at komme i kontakt med det netværk af brugere, som Freeway har, hvis altså et eventuelt samarbejde kommer til at gå begge veje.

Der er imidlertid intet andet at gøre end at vente og se, hvad der sker.

Berlingske-blogger Dorte Toft lader til at have et anderledes syn på Freeway og Morten Wagner end mig (tak til Kim Elmose for link):

Han synes at være ret så ligeglad med, hvem det bliver, blot leverancerne begynder inden 24 timer. Fjernere fra en pulicist-sjæl kommer man vel ikke. Det handlede altså blot om klik og annoncer.

Opdatering @ 17:46
Avisen.dk har indtil videre valgt Newspaq som feed-leverandør af nyheder. Partner-rollen er ifølge MediaWatch stadig åben. (#)
Kategorier
Nyheder

Nyhedsavisens kollaps: Pengene fra USA udeblev

Jeg gættede på det i går (mest baseret på formuleringen, at Morten Lund ikke ville tilføre kapital til Nyhedsavisen), og nu ser det ud til at være rigtigt.

Business.dk skriver i hvert fald, at den amerikanske venturefond Draper Fisher Jurvetson valgte ikke at skyde penge i Nyhedsavisen:

”Vi har set et tilsagn om finansiering, som vi har forholdt os til og en revisionspåtegning uden forbehold. Den finansiering er så ikke kommet. Længere er den sådan set ikke,” siger bestyrelsesmedlem i Nyhedsavisens moderselskab, 365 Media Scandinavia, og adm., direktør i reklamebureauet GoViral, Jimmy Maymann.

Kategorier
Nyheder Profileret

Nyhedsavisen lukker og slukker

Gravsten for Nyhedsavisen

I skrivende stund er det sparsomt med informationen, men Nyhedsavisen lukker.

Det kommer kort efter, at Morten Lund bød på metroXpress.

Der vil formentlig komme mere om sagen de kommende dage, i takt med at de andre medier, for travlt med at fortælle deres læsere, at Nyhedsavisen er væk.

Opdatering @ 23:31:
I en mail til medarbejderne, skriver hovedaktionær Morten Lund (#):

Jeg er uendeligt ked af at måtte meddele at vi I dag har stoppet udgivelsen af Nyhedsavisen. Jeg har sammen med resten af bestyrelsen, ledelsen og chefredaktionen kæmpet til sidste bloddråbe for at redde projektet, som vi alle har troet på, men henset til lavkonjunktur og den generelt finansielle afmatning ser vi det desværre ikke længere muligt at fortsætte.

Af hele mit hjerte vil jeg takke alle partnere, medarbejderne og alle andre, der har arbejdet og kæmpet for Nyhedsavisen.

Opdatering: @ 23:36
»Avisens ejer Morten Lund vil uddybe beslutningen over for medarbejderne mandag formiddag klokken 10.« (#)
Opdatering @ 23:42:
»For det første er det bare dybt sørgeligt og lige nu meget uoverskueligt. Det er noget, vi har frygtet, siden vi startede den 6. oktober 2006. Vi har alle vidst, at vi løb en risiko. Det er også blevet sagt blandt medarbejderne, at vi startede med et brag, og at vi går ned med et brag. Det skal jeg lige love for, at vi gør.« (#)

Koncernchef i Berlingske Media betegner lukningn af Nyhedsavisen som ‘en god nyhed’. »Det er naturligvis beklageligt for medarbejderne. Men det ville være uholdtbart for det danske gratis-avismarked, med fortsat store tab,« siger Lisbeth Knudsen til Journalisten.dk. (#)

Opdatering @ 23:48
Seneste blogindlæg er stadig indlægget om Berlingskes økonomiske tab, der slutter med ordene »LONG LIVE NYHEDSAVISEN !!« (#)
Opdatering @ 00:22
Adm. direktør i MetroXpress Søren Riis vurderer, at lukningen af Nyhedsavisen skaber basis for sund økonomi i de resterende gratisaviser. (#)
Opdatering @ 00:29
Nyhedsavisen var et fantasiprojekt, der har ødelagt konkurrenternes sunde forretninger. Sådan lyder reaktionen fra koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knuden. (#)
Opdatering @ 01-09-2008 10:24
Morten Lund: »Fuck – I had to stop my paper – I hate Hate HATE to loose« (#)
Opdatering @ 01-09-2008 12:36:
Nyhedsavisens administrerende direktør, Morten Nissen Nielsen, måtte tage flugten, da han mandag formiddag blev passet op af vrede og frustrerede polske avisbude foran gratisavisens hovedkvarter på Holmen i København. (#)
Opdatering @ 01-09-2008 13:01
Freeway har overtaget Avisen.dk og vil ikke udelukke et samarbejde med Berlingske (#)

Du kan følge med i sagen på…

Kategorier
Nyheder

Dagens citat

Men det nytter ikke, jeg siger mere til journalister. Jeg er simpelthen et sludrechatol. Og da jeg har store planer med Nyhedsavisen, er det bedre, jeg ikke udtaler mig.

– Morten Lund til Journalisten om Nyhedsavisens (stadigt) manglende regnskab (#)

Kategorier
Tendenser

Medierne skal finde de gode bloggere i hele blogosfæren

Søren Storm Hansen har på sin blog (dseneste.dk) skrevet et blogindlæg om, at medierne skal finde de gode bloggere og blogindlæg i hele blogosfæren – og altså ikke bare på deres egne sites:

Et medie som avisen.dk kan på kort tid opbygge et løst netværk af bloggere fra hele nettet og få langt højere kvalitet, end de har på deres egen blogportal.

Jeg er meget enig med Søren: Hvorfor skal de gode bloggere (i min ordbog betyder “god”, at man er godt inde i det emne, man blogger om, og at man dermed taler med faglig tyngde – og skriver godt) forlade deres egen .dk-blog for at blogge hos et medie i en mere eller mindre “walled garden”?

Det er virkelig på tide, at vi på medierne begynde at kigge udenfor vores egen have og plugger ind i den globale samtale, som ligger derude på resten af internettet. Det er der i grunden ikke noget nyt i, men behovet bliver større for hver dag, der går.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Nyhedsavisen vil stadig bringe os revolutionen

Et godt eksempel på, at man skal vælge sine ord med omhu.

Først blev vi lovet en revolution, så blev den forsinket.

Okay, så en lancering af en ny version af en hjemmeside blev forsinket, det er der ikke noget nyt i. Det jeg studser over er, at nyhedsavisen, og journalisten.dk, bruger ordet “revolution”, som jo i den grad lægger i ovnen til store ting. Læs blot hvor mange gange ordet optræder, også i dette citat:

»Vi trækker revolutionen ud, lad mig sige det sådan. Da Freeway kom ind over i februar, var vi nødt til at rulle tingene lidt tilbage, så de kunne lave en platform, der ligner deres andre hjemmesider,« forklarer Ole Wejse Svarrer over for Journalisten.dk.

Revolution? Hvad ligger der præcis i den revolution, som Nyhedsavisen (og journalisten.dk ved at bruge ordet så flittigt) har stillet os i udsigt? Det nærmeste vi kommer det, er disse to afsnit:

Morten Wagner har understreget, at brugerne skal have det, de klikker på, og han afslørede over for Journalisten.dk, at han har en personlig vision om, at nyhederne skal være cirka halvanden gang længere, så de kan nå mere i dybden.

Ole Wejse Svarrer har blandt andet lovet brugerne en personlig forside, hvor de selv kan vælge, hvad der er på siden, når de åbner den. Han har også varslet, at det vil være slut med anonyme kommentarer, der er blevet alt for grove.

Så lad os opsummere, hvad revolutionen går ud på:

  1. Brugerne skal have det, de klikker på
  2. Artiklerne skal være længere (en personlig vision, vel at mærke)
  3. Brugerne skal kunne lave deres egen forside

Punkt 3 blev vi også serveret, da vi på 7. semester på Journalisthøjskolen i 2006 var på besøg hos Nyhedsavisen. Men det er altså ikke blevet til noget endnu.

Ikke nok med, at det er blevet forsinket – så lyder det hele i mine ører altså ikke særlig revolutionært. Kan brugerne bidrage med deres egne billeder til historierne, så de kommer ind i artiklen? Bliver hele avisen.dk nu publiceret under en Creative Commons-licens? Eller kan Nyhedsavisen nu læses på e-papir?

Viva la revolution.

Kategorier
Journalistik

Medierne er deres egen største trussel

I forbindelse med, at Freeway overtager Avisen.dk, vil jeg lige pege på et blogindlæg af Mads Kristensen, “Medierne er deres egen største trussel – ikke Freeway“:

Freeways mulighed består derfor mere end noget andet i, at de store spillere bliver siddende fast i forstenede dogmer og med en let hovedrysten betragter Freeway som de markedsførings- og forretningsfolk de er – men UDEN at gøre noget aktivt ved det og tage kampen offensivt op. Det er det, Morten Wagner & co. kalkulerer med. At han kan skræmme sig til den passivitet, der er nødvendig for at få sin egen succes sikret.

Læs hele Mads’ blogindlæg, det er i den grad relevant, hvis du vil følge udviklingen i de danske onlinemedier.

Kategorier
Journalistik

Uheldig formulering

Sidder og læser Nyhedsavisens egen artikel fra i går: “Nyhedsavisen lægger om“.

Her falder jeg over følgende uheldige formulering, der må kategoriseres som gårsdagens citat:

Nyhedsavisen skal igennem en omfattende slankekur. I løbet af de kommende uger bliver mellem 50 og 60 medarbejdere fyret – heraf omkring 40 i redaktionen.

Derudover bliver redaktionen i Odense nedlagt og teknisk drift og udvikling af avisens site, Avisen.dk, overgår til Freeway, der netop har købt sig ind i Nyhedsavisen.

Endelig stopper David Trads som ansvarshavende chefredaktør med øjeblikkelig virkning. Nuværende journalistisk chefredaktør Simon Andersen er konstitueret som ansvarshavende chefredaktør.