Tag: Journalistik

Kategorier
Design Distribution Journalistik Nyheder Politik Tendenser

The New York Times fortæller, hvad man skal holde øje med på valgaftenen

The New York Times, som har en høj stjerne hos mig, har i øjeblikket en rigtig fed interaktiv grafik på deres hjemmeside.

“What to watch for tonight” fortæller, hvad man skal holde øje med igennem valgaftenen og består af fire faneblade med fire tidspunkter, som er vigtige at holde øje med. En stemme forklarer, hvilke stater, man skal holde øje med, og stater illustreres med en video. Det kører bare alt sammen smurt.

Jeg har desværre ikke kunnet finde et link til grafikken, men ved at kigge lidt i kildekoden, burde det være muligt at indlejre den her. Det håber jeg, The New York Times vil tilgive mig:


Property of The New York Times

Det er genialt arbejde.

Opdatering @ 13:58
BBC er også godt med, de har en guide til valgaftenen
Kategorier
Journalistik Nyheder Tendenser

eJour kigger på eksterne links

I den seneste udgave af eJour, som netop er kommet på gaden, bliver der blandt andet kigget på eksterne links, hos medierne, i artiklerne “100 nyheder, 100 citatkilder, 2 links” og “Link ikke til eksterne sider“.

I den første artikel har eJour kigget på 100 artikler hos danske netmedier og kan konkludere følgende:

Danske netmediers journalister er ikke for alvor ankommet til internet. De styres stadig af gamle papiravis-vaner og tilbyder uhyre sjældent brugerne en vejviser til deres kilder og citatstof. Ved at undlade at linke dybt til den baggrund ignorerer journalisternes nettets stærkeste særpræg: dets evne til at skabe forbindelser og binde forskellige informationer sammen.

Det stemmer egentlig nogenlunde overens med den forventning, jeg ville have haft, hvis jeg skulle i gang med sådan en undersøgelse.

Jeg tror, at manglen på de eksterne links skyldes to ting:

  1. Journalisterne er bange for at sende brugerne andre steder hen, for tænk nu, hvis de ikke kom tilbage
  2. Man er bange for at “afsløre sine kilder”

Jeg er pro eksterne links, fordi jeg er sikker på, at folk nok skal komme tilbage til det sted, der viste dem det helt rigtige sted hen. Det husker de, og så kommer de tilbage, fordi de ved, at hvis de læser historien der, er der altid et eller flere link(s), hvor de kan få den uddybet, hvis de har lyst til det.

Heldigvis handler den anden artikel da også om, at medierne, især de udenlandske, er begyndt at linke mere eksternt. I artiklen linkes der til Jeff Jarvis’ “Golden Rule of Links in Journalism“, som kort fortalt siger:

Link unto others’ good stuff as you would have them link unto your good stuff.

Jeg har også bemærket, at Politiken er blevet bedre til at linke eksternt, blandt andet i artiklen “DF raser mod regeringen“, hvor man linker til et spørgsmål, som Dansk Folkeparti har stillet til regeringen.

Okay, linket er måske ikke præsenteret så godt, som det kunne (det er kun ordet “svar”, der er klikbart), men det er da helt sikkert en start og bedre end ikke at have et link og lade interesserede søge efter spørgsmålet på Folketingets hjemmeside.

Allerede nu betyder det, at jeg regner med, at Politiken gør det fremover, og det vil da betyde, at jeg vil foretrække at læse artikler om Folketings-relaterede emner dér, fordi de peger mig det relevante sted hen.

Men læs det nye eJour nummer 78, der har titlen “Rammer der rammer plet”.

Opdatering @ 18:20
I denne forbindelse er det interessant at se Computerworld bringe en artikel (fra den engelsksprogede Computerworld News Service, om de 10 mest velskrevne blogs – uden ét eneste link.
Opdatering @ 04-11 2008 11:55
Politikens blogredaktør, Kim Elmose, har også et indlæg om de manglende links.
Kategorier
Journalistik Nyheder

Ny bog: Håndbog til borgerjournalister

Hos JD Lasica, som altid er værd at følge, ser jeg, at der udkommer en håndbog til borgerjournalister:

Jack Driscoll, editor in residence at the MIT Media Lab, has written a book on citizen journalism that just went to press: Couch Potatoes Sprout: The Rise of Online Community Journalists is a short how-to, aimed not at professionals but at aspiring citizen journalists.

Bogen bliver beskrevet med følgende ord:

Group citizen journalism is emerging in local communities as mainstream media reduces its reporting ranks. This book describes how community group journalism operates at adult and youth levels.

An intimate, inside look at the internal workings of three pioneering publications—that started in 1996, 1998 and 2003—reflects the satisfaction and energizing effect of being able to publish widely without the benefit of a printing press.

Du kan læse et uddrag af bogen, side 15-16 — ved dog ikke hvor præcist et indtryk af bogen, to siders uddrag gør.

Men rart at se en bog, som tilsyneladende kigger på sagerne fra borgernes og bidragydernes side.

Kategorier
Distribution Journalistik Tendenser

Mediesociolog anbefaler færre udgivelser

På journalisten.dk læser jeg en meget interessant anbefaling fra mediesociologen Ida Willig: Drop den daglige avis:

Den kradsende krise får mediesociolog Ida Willig til at opfordre aviserne til at overlade dag-til-dag-nyhederne til Internettet. I stedet skal betalingsaviserne satse på de klassiske avisgenrer og udkomme sjældnere.

Store internationale aviser vil fyre stakkevis af medarbejdere. Det samme kan ske i Danmark, og derfor opfordrer mediesociolog Ida Willig de nuværende dagblade til at lægge stilen helt om og i stedet satse på at blive få dages-aviser.

Jeg er helt enig. Tidligere har trendforsker Kirsten Povlsen også talt for en lavere udgivelsesfrekvens.

Det er helt oplagt. Jeg har længe gået og tænkt, at konceptet med færre udgivelser og at overlade den hardcore nyhedsdækning til netavisen må være oplagt for et medie som Politiken.

I stedet for en avis hver dag, så udgive en “week edition” hver mandag og en “weekend edition” hver fredag/lørdag, som folk kan fordybe sig i over weekenden.

En ting, jeg lagde mærke til i The Christian Science Monitors nyligt annoncerede netsatsning (som jeg har skrevet om her) var, at de ikke dropper papirudgivelsen. De skærer den derimod ned fra fem dage om ugen til én dag om ugen. Så man stadig har et printpublikum, som kan læse de længere og mere dybdegående artikler, som det trykte magasin formentlig vil komme til at bestå af.

Når jeg tænker på netop Politiken, skyldes det blandt andet, at jeg synes, de er et af de bedste avismedier herhjemme, når det kommer til dybdeborende og baggrundsartikler. Derfor vil det falde naturligt, at have baggrundsartikler i et magasin, der udkommer to gange om ugen og måske indeholder et “wrap up” af, hvad der er sket i løbet af ugen, og skrevet om på nettet, som for eksempel The Economist gør.

En magasinudgivelse vil også betyde, at man kan bringe meget federe billeder, og folk kan nu engang meget nemmere kan sidde i bussen eller toget og læse et magasin end en broadsheet-avis.

Tøger Seidenfaden har tidligere forsøgt sig med at dedikere politiken.dk til nyhedsartikler og have baggrundsstof i avisen, men måske var det for tidligt?

Uanset hvad, så mener jeg, at der ligger en klar og logisk pointe i at gentænke udgivelsesfrekvensen, især når læser- og oplagstallene falder for de trykte aviser. Der er sket utrolig mange ting indenfor medieforbruget og udbuddet over hele verden i løbet af de seneste par år. Men aviserne har ikke rigtig formået at følge med. Det er det, der koster nu.

Som Chris O’Brien fra Next News Room skriver er der gode muligheder for at gentænke avisen:

The fundamental problem newspapers have today is with their product, not the journalism. We give readers one product, in one form, at one time. Increasingly, that product doesn’t fit the way they lead their lives, or consume their news and information. For years, these people have been telling us that they wish there was greater choice in the way they got the print edition. Why can’t I just get the sports section? Or the business section? Yet no one has really tried to tackle this issue head on.

Manden har jo ret.

Kategorier
Distribution Journalistik Nyheder Profileret Tendenser

The Christian Science Monitor styrker fokus på nettet…meget!

Billede: 'believekevin' (Flickr)Min online-ven Jacob Christensen har tippet mig om historien om, at The Christian Science Monitor skifter fra papir til online i april 2009. The New York Times har også en artikel om det.

Kort fortalt handler det om, at The Christian Science Monitor har læst skriften på væggen — og forstået den. Læserne bruger internettet mere og mere, og køber færre og færre aviser. Og det kan mærkes på bundlinjen i regnskaberne. Det kan det især i krisetider, som den, den amerikanske økonomi befinder sig i lige nu.

Helt 100 procent online bliver The Christian Monitor nu ikke, da man fortsat vil udgive en søndagspublikation. Men det er interessant at læse de tanker, man har gjort sit:

This new, multiplatform strategy for the Monitor will “secure and enlarge the Monitor’s role in its second century,” said Mary Trammell, editor in chief of The Christian Science Publishing Society and a member of the Christian Science Board of Directors. Mrs. Trammell said that “journalism that seeks to bless humanity, not injure, and that shines light on the world’s challenges in an effort to seek solutions, is at the center of Mary Baker Eddy’s vision for the Monitor. The method of delivery and format are secondary” and need to be adjusted, given Mrs. Eddy’s call to keep the Monitor “abreast of the times.”

Det er en ret inspirerende måde at se det på: “The method of delivery is secondary”. Hvor er det dog rigtigt set!

Der er tre overordnede mål bag den nye, offensive webstrategi:

  1. En hjemmeside, der kan blive opdateret hele døgnet rundt, hele ugen, og leveret øjeblikkeligt, der vil fungere bedre end en udgivelse fem dage om ugen per post med forsinkelser.
  2. Fokus på det hurtigt voksende internet for nyheder i stedet for på de økonomisk ramte aviser.
  3. Fjernelsen af de store produktions- og distributionsomkostninger ved en daglig avis, vil gøre det muligt for The Christian Science Monitor at gå imod finansiel bæredygtighed, som understøtter avisens globale nyhedsressourcer.

Det er godt nok interessante tanker og mål, som lige er et stykke mere fremme i skoene, end de fleste andre aviser med en onlinestrategi.

Rigtig spændende bliver det for mig især, da jeg læser, at man vil linke til andre på nettet, der laver et lignende arbejde:

In addition to frequent updating with the latest news seven days a week, the plan is for the site to become a portal where editors will point visitors to other areas on the Web that are attempting journalism in the same spirit as the Monitor.

For nej, et medie har ikke sine læsere for sig selv. De surfer rundt på hele internettet, og så vil de udvise troværdighed overfor de sider, der viser dem de interessante steder — og vil, formentlig, vende tilbage dertil.

Derudover vil man også i en bedre dialog med læserne, men det kan næppe overraske nogen, at et medie kommer med den udmelding.

The Christian Science Monitor får de bedste ønsker herfra, det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at spænde af.

Kategorier
Journalistik Tips

Få ordforklaringer hos New York Times mens du læser artiklen

Indenfor det seneste halve år er jeg blevet ivrig læser af New York Times, især deres teknologi-sektion.

I dag opdagede jeg noget interessant. Jeg ville markere noget tekst i en artikel, fordi jeg ville tilføje den til mine favoritter. Jeg lagde mærke til, at der kom et spørgsmålstegn frem ved den tekst jeg markerede:

Klikker man på spørgsmålstegnet bliver det markede ord/udtryk slået op hos New York Times, der trækker på Answers.com – hvilket desværre ikke inkluderer Wikipedia.

Nu er opslag af ord i artikler ikke noget nyt. Herhjemme har Ingeniørens it-magasin Version2 det, men det fungerer på den måde, at der bliver kørt en søgning i artikelteksten, og de ord, der findes i Version2s leksikon bliver til et link med en særlig CSS-style, så de adskiller sig fra de andre links.

Jeg er imidlertid meget mere til New York Times’ model. Godt nok er det ikke alle ord, den forstår, men jeg kan selv vælge, hvilke ord, jeg vil slå op, og det ødelægger ikke min læsning af artiklen, som Version2-modellen gør, fordi jeg stopper op ved hvert ord, der er et link — også selvom det “bare” er fordi Version2s leksikon har en forklaring på ordet.

Jeg har kigget lidt i koderne til New York Times og fundet ud af, at opslaget er noget JavaScript, og du kan se koden her, hvis du har lyst til det.

Måske noget, der kan inspirere de hjemlige medier?

Opdatering @ 11:49:
Kim Elmose har været så venlig at gøre mig opmærksom på, at featuren langt fra er ny, han faldt over den i marts 2007. Men den er stadig smart, og jeg havde ikke hørt om den før.
Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik Nyheder

Folketidende-læser leverer fantastisk billede

I går skrev jeg om branden i Nykøbing Falster.

Nu er historien blevet opdateret med fire billeder fra Folketidende-læser Allan Hansen. Det bedste billede må helt klart være dette, som jeg har tilladt mig at bruge her i indlægget:


Billedet ligger stadig på Folketidendes server – klik for at se billedet på folketidende.dk

Billedet er intet mindre end et pletskud, og er det klart bedste billede, jeg har set fra branden! Og måske vigtigst af alt, så viser det, at “almindelige mennesker” altså sagtens kan levere indhold af høj kvalitet.

Som Kim Elmose sagde til mig, kunne have Allan Hansen have solgt billedet til Polfoto og tjent gode penge på det, men det gør han ikke. I stedet lander det hos Folketidende, som prompte lægger det på hjemmesiden. Forhåbentlig får han dog en eller anden form for belønning/anerkendelse.

Hvis jeg var Allan, ville jeg oprette en profil på billeddelings-sitet Flickr og bruge det som fremtidig platform for mine fotografier. Her ville jeg lægge billederne ud under en licens, som betyder, at andre må bruge dem (også kommercielt) så længe de linker et bestemt sted hen – for eksempel ens Flickr-profil.

Dermed kan han skabe opmærksomhed om sine fotografier og sikre, at dem, der ser hans billeder andre steder ved, hvem der har taget dem og kan se hans andre værker.

Og så er det en skam, at vi ikke kan se billedet i højere opløsning.

Kategorier
Distribution Journalistik Mobil Tendenser

Lokationsbaseret breaking news – er der et marked for det?

Her til aften har der været en brand i en boligblok i min hjemby, Nykøbing Falster. Det har ekstrabladet.dk og (selvfølgelig) folketidende.dk skrevet om. Folketidende har også et fotogalleri. Godt arbejde.

Sådan en nyhed er en stor nyhed og kvalificerer, ifølge min målestok, som “breaking news”. For lokalbefolkningen.

På ekstrabladet.dk har vi vores breaking news, som vi udsender som SMS og e-mail, og andre medier har også en breaking news tjeneste, for eksempel TV 2 og business.dk.

Folketidende.dk har — desværre, ser det ud til — ikke en breaking news SMS-service, men “kun” en mobiludgave af folketidende.dk.

Som hyperlokal-“guruen” Rob Curley siger (et eksempel, der passer rigtig godt her): Når folk kigger ud af vinduet og ser røgen, så skal de kunne gå ind på dit medie og se, hvad der ryger.

Det kunne de også i dette tilfælde. Men jeg vil gerne ændre lidt i Curleys citat og ændre det til:

Når folk kigger ud af vinduet og ser røgen, så skal de kunne kigge på deres mobiltelefon og se, hvad der ryger.

Her mener jeg ikke, at de skal kunne gå ind på en mobilvenlig internetside (det kan de jo allerede) – nej, der skal lægge en besked, der forklarer dem, at der er — i dette tilfælde — brand.

Dette er nemt nok for et medie som Folketidende, men en større udfordring for medier som os og TV 2 — og ikke mindst Berlingske, der gerne vil satse lokalt, som du kan læse i Kim Elmoses indlæg.

For vi vil gerne fortælle beboerne, at det brænder i Nykøbing Falster (blandt andet fordi de så skynder sig ind på ekstrabladet.dk så snart de har muligheden) — men der er ikke nogen grund til, at vi også fortæller det til dem, der bor i Haderslev.

En mulig løsning er her, at folk der ønsker lokaliserede breaking news fra os, kan oplyse os deres postnummer eller kommune, og så får de både “nation wide” breaking news (dem vi udsender nu) og lokaliserede breaking news, som omhandler deres område.

Her vil vi som publicisten så kunne vælge hvilke(n) kommune(r) eller område(r), der skal modtage en breaking news-SMS – hvis noget for eksempel relaterer til både Lolland og Falster (for at blive i den analogi), er der en logik i både at sende til beboere i Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune.

Spørgsmålet her er så bare, om folk er tilpas nyhedshungrende til, at der er et marked for, at landsdækkende medier som os, TV 2 eller Berlingske begynder at udsende lokationsbestemte breaking news som SMS-beskeder?

Jeg tror det faktisk, og jeg tror, det vil kunne styrke mediernes brand (som i et brand) og omdømme i lokalområderne — og så skader det vel heller ikke med lidt konkurrence? 😉

Kategorier
Journalistik Tendenser

Trendforsker: Aviser bliver in

På journalisten.dk læser jeg, at trendforsker Kirsten Povlsen fra Firstmove mener, at aviser bliver den nye trend.

Det var jeg lidt forundret over, men når jeg læser artiklen, er det da også klart, at aviserne bliver nødt til at forandre sig:

»Der er kommet alt for mange nye magasiner og aviser, så der skal ryddes op i medierne. Som aviserne ser ud lige nu, med de vanlige sektioner, er de meget konservative. Hvis der skal ske en opblomstring, bliver de nødt til at nytænke sig selv og følge udviklingen,« siger Kirsten Povlsen.

Aviserne har mulighed for at udkomme færre gange om ugen, være mere selektive i deres valg af sektioner og satse mere på baggrund.

»Brugerne vil fordybe sig, når der er tid i for eksempel weekenden. De kommer ikke til at læse den daglige avis fra ende til anden,« vurderer Kirsten Povlsen

Det er jeg faktisk enig med hende i. Især i pointerne omkring stof til baggrund og fordybelse og den lavere udgivelsesfrekvens.

Kategorier
Journalistik Nyheder Tendenser

Lokalmedier, se her: Mozilla Geode

Jeg har læst lidt om det, men da jeg så det i Kim Elmoses favoritter, tænkte jeg, at jeg lige ville skrive nogle linjer om et af Mozillas nyeste tiltag: Geode.

Hvad er Geode? Jeg vil anbefale dig først og fremmest at læse introduktionen til Geode, som forklarer rigtig godt, hvad det her går ud på.

Kort fortalt er Geode et stykke software, der kan lokalisere dig. Det kan for eksempel bruges til at finde restauranter eller lignende i nærheden af, hvor du opholder dig lige nu.

Når man åbner en side, der bruger Geode, bliver man mødt af denne bar i toppen af skærmen:

Klik for større udgave
Klik på billedet for større udgave (åbner i nyt vindue)

Men der er også andre muligheder end restaurant-søgning:

The potential here is for more than just resturant lookups. For example, imagine an RSS reader that knows the difference between home and work and automatically changes it’s behavior appropriately. Or a news site whose local section is, in fact, actually local.

Og her begynder det at blive interessant. For prøv at forestil dig et medie, som skræddersyer sin forside alt efter, hvor du sidder. Der er muligheder (og gode annoncekroner) at hente. Så kan Lisbeth Knudsen få sit skræddersyede indhold. Godt nok ikke tilpasset efter brugerens interesser, men position.

Som det er nu, kan man godt få en persons (nogenlunde) position ved at kigge på IP-adressen (bruges blandt andet i Google Analytics, men dette er ikke altid særlig præcist. Men Geode vil i sagens natur være nødt til at være mere præcis.

Det er især interessant for lokalmedier, men landsdækkende kan også være med her.

Og kan position og interesser kombineres – ja, så har vi det helt personlige medie. Fremtidens medie.

Geode forventes implementeret i beta-udgaverne af Firefox 3.1 og kan også (hvis du ikke kan vente) hentes som en Firefox-udvidelse.