Kategorier
Events

Danske Dagblades Forening modtager indstillinger til webpris..via fax

Via Geir Terje Ruuds tweet blev jeg opmærksom på, at Danske Dagblades Forening skal kåre “Årets Avisside og Årets Webavisside 2010“.

Det er fint, at avisbranchen også giver nettet en pris, og nogle vil sikkert argumentere (korrekt) for, at det er fordi, man har fået øjnene op for “det der internet”.

Men helt ærligt – læs lige beskrivelsen:

Årets Webavis 2010
Vi har i år udvidet antallet af webkategorier, så det er muligt inden 15.september 2010 at tilmelde webavissider i følgende kategorier:

  • Webforsider
  • Webunderforsider
  • Webnyhedsdækning
  • Åben Webklasse

Kategorierne er nærmere beskrevet i de vedhæftede kriterier for Årets Webavis 2010.
Der er tre klasser afhængigt af antallet af unikke brugere, hhv. under 100.000, ml. 100.000-500.000, og over 500.000. Hvert dagblad/udgivelse kan max. indsende tre forskellige bidrag (url’er) i hver kategori via den vedhæftede blanket, der faxes til 3314 2325.
Siderne vil blive bedømt af en webjury i løbet af ugen efter 15. september 2010.

Fortid møder nutid.

For det første: Hvad sker der for kategorierne? Jeg kan forstå, at man vil uddele en pris til den bedste forside. Men “webunderforside”? Alle de steder jeg har været og hos alle de folk, jeg har talt med, har konklusionen været den samme: Der er ingen, der bruger sektionsforsider. Derfor er der heller ingen pointe i at bruge større ressourcer på dem.

Men nu skal den bedste af dem altså have en pris.

“Webnyhedsdækning” kan vel næsten dække over alt. Er det indenfor et bestemt tema, hele året rundt – eller noget tredje?

“Åben webklasse” vil jeg lade dig danne dit eget indtryk af.

Fax to the max
Men min favorit er alligevel, at bidragene skal indleveres via……..fax. Igen: Det er fint, at DDF vil uddele priser til internetproduktioner – men honestly, kom nu op i nutiden.

Hvis man vil sende et signal om, at man hænger fast i fortiden, så er kravet om at en udfyldt formular skal faxes, når det drejer sig om onlineindhold, den helt rigtige vej at gå.

Der virker Mediernes Internetpris til at være noget mere på bølgelængde med dem, man giver priser.

Kategorier
Tips

Google Maps-guide til Roskilde Festival anno 2010

Roskilde Festivals orange scene (Foto: Nanna Kreutmann/Rockphoto)

Roskilde Festivals orange scene (Foto: Nanna Kreutmann/Rockphoto)

En af mine gode venner, Rune Hausner (@rune_ha på Twitter | runehausner.dk på blog) har lavet sin “dødsrute” til dette års Roskilde Festival.

Du kan læse guiden som et indlæg på hans blog, men jeg fik også overtalt Rune til at lave et Google Maps-kort over guiden:


Vis Roskilde Festival 2010 på et større kort

Hverken Rune eller jeg er helt sikre på formen, men det er meget skægt at se. Om kortet så kan ses og følges, når man rent faktisk er på Roskilde Festival er så nok en anden snak 🙂

Jeg skal desværre ikke selv med på festivalen, men hvis du skal, så tjek Runes guide ud – han plejer at have ret, hvad angår musik.

Kategorier
Events

DONA-arrangement om Twitter og mikroblogging for medier og virksomheder

Twitter logo Hvordan bruger man bedst Twitter, hvis man sidder på et medie eller i en virksomhed?

Det er emnet, når DONA (Danish Online News Association, hvor jeg er afgående bestyrelsesmedlem) afholder generalforsamling tirsdag den 20. april kl. 16.00.

Under overskriften “Twitter i professionel kommunikation” kan du høre følgende:

  • Kaare Sørensen (@kaaresorensen på Twitter) som er Jyllands-Postens korrespondent i New York, er hjemme i Danmark og vil fortælle, hvordan han bruger Twitter som journalistisk værktøj og som medie.
  • Louise Brincker, pressechef i Udenrigsministeriet og kommende kommunikationschef i DR, vil fortælle om @cop15, samt hvad udbyttet blev af mikroblogging under klimatopmødet i december 2009.
  • Kasper Kofod, Social Media Project Manager Novo Nordisk A/S fortæller om brugen af værktøjet Yammer, som er det corporate svar på mikroblogging. Flere og flere virksomheder bruger tjenesten til intern kommunikation.

Klik dig ind på indlægget om arrangementet på DONA-bloggen for at se, hvordan du nemt kan tilmelde dig til arrangementet.

Kategorier
Events Tendenser

Vil du med til Kindle-salon?

Amazon Kindle

I blogindlægget ‘Kindle-salon om modtræk til truslen mod DK-bøger, aviser, sproget m.v. opfordrer Dorte Toft til, at vi i Danmark mødes for at snakke om mulighederne for Amazons Kindle.

Jeg tilslutter mig og bakker op om forslaget. Indtil videre er der ikke nogen dato, men du kan stemme på nogle nominerede datoer efter, hvornår du kan. Og det synes jeg, du skal gøre, hvis du er interesseret i Kindle og lignende produkter og udviklingen indenfor e-paper og e-readers.

Så: Læs Dortes indlæg og skriv dig på listen, hvis det er noget, du kunne finde på at deltage i.

Kategorier
Events

Europæisk pris til mash-up af historisk dokumentar, Google Maps og tidslinje

I den forgangne uge var jeg inviteret til Berlin for at sidde med i en paneldebat omkring journalistik på nettet (mere om det senere) på Prix Europa.

I samme åndedrag deltog jeg på den næste dag til det, der var den første dag af ‘Emerging Media’-grenen af festival’en. Her så jeg forskellige indslag fra Europa – alle bud, der skulle kæmpe om prisen, der blev overrakt i lørdags.

Og stor var min glæde, da jeg så, at min personlige favorit, hollandske ‘In Europe‘, vandt prisen indenfor ‘Emerging Media’.

‘In Europe’ er en række historie fortællinger fra rundt om i Europa serveret som, blandt andet, en tv-dokumentar. Derudover lavede holdet bag også såkaldte “vodcasts”, altså video-episoder. Her kunne folkene bag ved få lov at snakke om nogle af de “darlings”, som de havde været nødt til at aflive i processen. En art “bag om kameraet”, om man vil.

Derudover var der især to ting, som jeg rigtig godt kan lide ved ‘In Europe’:

  • Hele projektet startede som en blog, hvor andre kunne kommentere og idéer blev luftet
  • Kombinationen af Google Maps, tidslinje og den historiske info

Især brugen af Google Maps og tidslinjen (som du kan se under ‘Atlas’). Jeg har af og til haft lidt problemer med at få Google Maps-kortet vist, men uanset hvad kan du formentlig få en klar fornemmelse af, hvad det går ud på. Ellers kan du se et screenshot her:


Klik for at se billedet i stor version

Øverst har du tidslinjen. De år, der er ikke-grå er de år, som ‘In Europe’ har indhold omkring. Når du har valgt et år, får du dette år præsenteret på Google Maps-kortet.

Samtidig kan du åbne for indexet til højre på kortet ved at trykke “index aan/uit”. Her kan du få det valgte års begivenheder vist på listeform, hvis du hellere vil have det i stedet for kort-visningen.

På selve kortet, har folkene bag lavet en særlig udgave af de “bobler”, som Google Maps bruger. Det vil sige, at man rimelig hurtigt kan se, om der er billede og/eller video til det punkt, man klikker på. Samtidig afspiller videoen indlejret i boblen uden problemer.

Og netop videoer er der også arbejdet med. Ser du et videoklip (på selve sitet, ikke på Google Maps-kortet), eksempelvis dette klip om Lenin i 1917, har du mulighed for at springe i en tidslinje i bunden, som samtidig også er inddelt i emner:


Klik for at se billedet i stor version

Således har man altid en fair antagelse om, hvad man skipper til. Det er video lavet til det zappende online-publikum.

Og det er ret lækkert lavet, hvis man spørger mig. Det samme gælder for hele websitet. Prisen derfor er i mine øjne helt fortjent. Stort tillykke til folkene bag ‘In Europe’.

Kategorier
Tendenser

Præsentation: Gamle medier på nye medier

I tirsdags, den 9. juni, havde jeg den udsøgte fornøjelse at få lov at holde et oplæg for et RUC-alumni, bestående af tidligere kommunikationsstuderede fra RUC.

Jeg var blevet bedt om at komme for at fortælle lidt om, hvordan vi på ekstrabladet.dk arbejder med sociale medier, og hvordan andre “gamle medier” kan bruge og agere i forhold til de nye medier.

I “the spirit of sharing” har jeg lagt min præsentation op, og du kan se den her.

Kategorier
Events

Søges: Gode eksempler med “gammeldags” medier på nye medier

På tirsdag, den 9. juni, skal jeg holde et oplæg omkring hvordan vi “gamle medier” bruger (og kan/bør bruge) sociale medier. Her vil jeg gerne nævne en række eksempler, men jeg kan altid bruge flere, om ikke andet så for at udvide min horisont 🙂

Så derfor: Har du et fantastisk eksempel, så læg en kommentar herunder eller send mig en mail på lars@larskjensen.dk.

Jeg vil selvfølgelig helst have, du lægger en kommentar, så andre der læser med, også kan se det.

Kategorier
Events

Opsamling på vores DONA-arrangement om Facebook

Som du måske ved, så var det i går, DONA (hvor jeg sidder i bestyrelsen) holdt vores Facebook-arrangement.

Udover mig talte Lisbeth Klastrup fra ITU (som også lagde hus til) og Rasmus Møller-Nielsen fra Komfo, der udvikler Facebook-applikationer, blandt andet for Kræftens Bekæmpelse.

Jeg talte om vores brug af Facebook/Facebook Connect på ekstrabladet.dk, og du kan se min præsentation her:

Derudover kan du se alle tweets om arrangmentet på #fbdona, og Asbjørn Poulsen (der også sidder i DONA-bestyrelsen) tog en række billeder fra arrangementet.

Kategorier
Events

Livedækning fra paneldebat om links

Her vil du kunne følge med i livedækningen af DONA-debatmødet omkring links. I panelet sidder Anders Lassen, Infomedia og Digitale Publicister, Nicolai Thyssen, Information, Kasper Heine, BvHD, og ordstyrer er Henrik Føhns, DR.

Kategorier
Events Nyheder

Reboot 2009-datoer offentliggjort

Thomas Madsen-Mygdal, der er hovedarrangør og -muskel bag Reboot-konferencerne om har offentliggjort datoerne for Reboot 2009 på Twitter.

Det bliver torsdag den 25. juni og fredag den 26. juni. De er nu noteret i min kalender, i hvert fald 🙂

Til dem, der ikke ved hvad Reboot er, bærer den følgende beskrivelse:

reboot is the European meet up for the practical visionaries who are building tomorrow one little step at a time, using new models for creation and organization in a world where the only entry barrier is passion. reboot is two days in June filled with inspiration, good conversations and interesting people.

reboot is a place for people to come together once a year and reboot their minds with perspective, inspiration and relationships. Starting out in 1998 with a Danish focus the event has been turning more and more international throughout the years. In 2005 reboot turned truly European with 400 participants from more than 22 countries. (#)