Tag: Borgerjournalistik

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik

Journalisten: Den demokratiske medierevolution er afblæst

Via Kim Elmoses korte sætninger på Twitter ser jeg, at Journalistens chefredaktør, Jakob Elkjær, har en leder, hvor han afliver den forandring, som brugernes indtræden på mediemarkedet (med sociale medier som blogs, YouTube etc.) skulle have skabt.

Mads Kristensen har ikke meget til overs for dét syn, og Kim Elmose og Ernst Poulsen har også være ude at markere.

Jeg vil da også gerne knytte et par ord på Elkjærs leder, som jeg vil anbefale, at du læser, inden du læser videre her.

Det overrasker jo nok de færreste, at jeg er meget uenig med Jakob Elkjær. Jeg er nemlig overbevist om, at brugerne (det kan vi jo egentlig ikke kalde dem længere) kommer til at bidrage med noget stort til mediebilledet.

Jakob Elkjær: »[…] YouTube genererer ikke nyheder af sig selv«.
Forkert. Nu skal jeg ikke kunne udtale mig om, hvad Jakob Elkjær bruger YouTube til, men han må da kunne huske historien om en studerende i Florida, der blev udsat for ekstensiv brug af “tasers” under et besøg af John Kerry:

Den historie startede på YouTube med, at en anden studerende uploadede den video, han havde optaget med sin mobiltelefon. De optagelser blev siden brugt i TV, og andre personer, der var tilstede uploadede senere også deres videoer til YouTube.

Der er tonsvis af eksempler på medier, der bruger YouTube, enten fordi det var der, videoen lå først, eller fordi der ligger videoklippet, som illustrerer lige præcis den historie, journalisten sidder med.

YouTube genererer historier hver dag. Det er bare ikke historier (hvorfor vil Elkjær kun tale om “nyheder” i forbindelse med YouTube? — det handler vel om historier?), som de danske journalister definerer dem.

Hvorfor ligger Face The Candidates (i forbindelse med det amerikanske valg) på et site, der ikke genererer nyheder, Jakob Elkjær?

Et andet brugerdrevet medie, hvor der bliver genereret nyheder: LiveLeak. Jeg har tidligere skrevet om LiveLeak, og det var på LiveLeak, at man som det første sted kunne se, at Saddam Husseins henrettelse slet ikke var foregået så stille og roligt, som myndighederne ellers påstod. Altså endnu en historie, som opstod på et brugerdrevet medie.

Hvad havde vi regnet med?
Elkjær skriver:

Derfor er det så befriende at lytte til professionelle mediefolk som Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, eller redaktør Peter Møller fra 1234.dk i dette nummer af Journalisten. De konstaterer, at det brugergenererede stof ikke kan stå alene, fordi det ikke har kvaliteten til det. Men selvfølgelig skal medierne lægge ørene til jorden og bruge mulighederne til at komme tættere på brugerne og dermed styrke den klassiske journalistik.

Og hvad har vi på medierne så gjort for at få godt indhold? Bevares, TV2 har reklameret lidt i deres nyhedsudsendelser for, at man kan indsende sine videoklip, men får det folk derude til at gøre det? Tilsyneladende nej.

Lad os se det i øjnene: Danmark er langt bagefter lande som USA hvad angår medieudvikling, og herhjemme kan man altså ikke bare starte en tjeneste, og så læne sig tilbage i den tro, at der vil komme den ene Cavling-aspirant efter den anden sivende ind. Sådan fungerer det ikke.

Vi skal fortælle danskerne, hvorfor de skal sende deres lyd, video og billeder til os og give os tilladelse til at videreformidle det, som vi har lyst til. For det er jo reelt det, vi beder dem om.

Og hvad med et medie som Wikipedia, der jo er 100% brugerdrevet. Vil Jakob Elkjær mene, at det ikke fungerer? Kan artiklerne i Wikipedia heller ikke stå alene? Jo de kan så.

Brugermedier giver gode lokalmedier
Og hvad med lokalmedier? Der er jo opstået nogle kedelige monopoler blandt lokalaviserne rundt omkring, hvor kun de stærkeste har kunnet klare sig. Det vil sige, at der nu kun sidder én avis/blad på et område.

Her kan et borgerjournalistisk medie altså virkelig tilføre noget. Tag for eksempel Århus Vest, der er oprettet af brugere fra Århus Vest, hvor de selv dækker deres bydel.

Et borgerjournalistisk lokalmedie vil jo hver dag året rundt have en bredere og dybere dækning af lokalområdet, fordi det er baseret på de personer, der bor der, og ikke en eller anden journalist, som helst ikke vil forlade sin telefon, hvor han/hun tror, at historierne kan ringes hjem.

Enig, der er mange kommentarer på Nationen (hvor jeg pt. arbejder), der er under et acceptabelt niveau. Men hvorfor skal vi tale de store mediehuse, når vi taler borgerjournalistik?

Jeg er overbevist om, at borgerjournalistik hører meget bedre hjemme på et lokalt plan. Så tager borgerne stilling til ting, der ligger dem nær, og som de har forstand på (garanteret mere forstand på end så mange andre), i stedet for at de kommenterer på storpolitik og kriminalstatistikker.

Eksperter på eget liv
Marianne Hansen fra Update sagde det så rigtigt engang: »Vi skal passe på ikke at gøre folk til eksperter på andet end deres liv.« Og hvor er det rigtigt. Hvis vi beder borgerne om at tage stilling til store emner, som de egentlig ikke rigtig har forudsætning for at vide noget om, så skal man ikke spille overrasket, hvis man får noget, som man ikke umiddelbart ikke mener, man kan bruge til det helt store.

Lad folk bidrage med indhold og viden indenfor de emner, de rent faktisk har forstand på og/eller har oplevet. Ellers gør vi dem en kæmpe bjørnetjeneste.

Og skal vi på de store medier så ikke bare aftale med os selv, at vi skal blive bedre til at opfordre menneskerne derude i den virkelig verden til at tage fede billeder og skyde dokumenterende videoklip, som vi så eksponerer på en god måde?

For vi er sgu ikke gode nok til at lukke brugerne ind herhjemme. Og det er en af grundende til, at det står til, som det gør med borgerjournalistikken! Lad os komme videre og droppe konservatismen og selvforherligelsen og lukke andre mennesker ind. Vi journalister kan jo ikke vide alt.

Opdatering:

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik

Debat: Er journalister for konservative?

Efter at have undervist i “web 2.0” på Journalisthøjskolen, udtrykker Ditte overfor mig undren over, hvorfor journalister, i dette tilfælde journaliststudernede, er så (generalisering forude) konservative og går med skyklapper, når det gælder nye medier, herunder også borgerjournalistik/brugerinddragelse.

Skønt jeg selv er journalist af uddannelse, må jeg erklære mig enig i hendes synspunkt. For ud fra hvad jeg selv har oplevet, og ud fra hvad andre fortæller mig, så er journalister utroligt dårlige til at favne nye muligheder og begive sig ud i andet end lige præcis det, de føler, at de er uddannede til.

Uden at skulle hænge nogen ud, kan jeg liste følgende “top 3”-undskyldninger, som journalister gerne disker op med:

1. Det er ikke det, jeg er uddannet til.
2. Det kan jeg ikke finde ud af.
3. Kan du ikke bare gøre det?

Og dette er altså ikke bare mit eget personlige korstog, jeg hører præcis det samme, når jeg taler med andre folk rundt omkring, der arbejder som/med journalister. Jeg har hørt, at det ikke engang behøver handle om nye medier, men måske bare om nye opgaver, før journalisterne (igen en generalisering, det ved jeg) forsøge at krybe uden om og klamre sig fast til det, de kender.

Den skrivende maskinstormer
Lad mig sætte det lidt (okay, meget) på spidsen: Hvis ikke nogle personer, eller udviklingen, havde tvunget journalister til at skrive til nettet, så havde vi stadig kun papiraviser.

For hvor smart er “det hersens internet” egentlig? Og hvorfor poste store summer i det, når man ved, at folk inderst inde helst vil læse avisen, også selvom de bare ikke selv ved det? Se bare på de første netaviser, hvor man parkerede ting, der ikke egnede sig mere til nettet end til en side i avisen.

Selvfølgelig er der masser af journalister derude, der er ganske udemærket med (mange meget mere end mig), men generelt tegner der sig altså dette billede af journalisten som en maskinstormer, der hellere vil bevare tingene som de er, eller var, for det kan man da i det mindste finde ud af.

På den ene side trækker jeg lidt på smilebåndet af det, men på den anden mere alvorlige side, kan jeg godt blive lidt bekymret.

For hvis ikke journalisterne bringer fornyelsen i mediebranchen, hvem gør så? Freeway? Google? Græsrodsmedier? Og når disse spillere begynder at rykke, så nytter det ikke noget at være for langt bagefter, fordi man har overbevist sig selv om noget, der ikke længere gælder.

Og det bekymrer mig endnu mere, når Ditte får den samme fornemmelse, når hun underviser på Journalisthøjskolen. Disse studerende, som hun har undervist har gået 3 semestre på skolen, for derefter at bruge 3 semestre på at være i praktik i den virkelige verden.

Og hvis de betragter netjournalistik som »B-journalistisk for dem, der ligesom ikke kan få et rigtigt job« (citat Ditte), så står vi altså med et ganske alvorligt problem. For hvor mange af de journalister, der bliver uddannet hvert evigt eneste år får job på aviser? Jeg kender ikke tallet, men jeg vil vove den påstand, at størstedelen lander i kommunikationsstillinger og/eller som skrivende til nettet.

Dertil kan man tilføje, at gratisavismarkedet, ifølge MediaWatch, har stabiliseret sig, og herfra går det formentlig kun én vej med oplaget og dermed antallet af stillinger: Nedad.

Omfavn forandringerne
Mine erfaringer er, at man ikke kan tvinge noget ned i folk, heller ikke journalister. Så derfor er mine råd til journalister og journaliststuderende:

  • Lær at gøre andet end at skrive artikler
  • Lær internettet at kende bedre end din notesblok
  • Lær hvordan man bruger de stærke værktøjer, som blandt andet Google stiller til rådighed
  • Lær at blogge og lær at bruge din blog som et journalistisk redskab i stedet for som en dagbog

Og den måske vigtigste i disse tider med borgerjournalistik og brugergeneret indhold:

  • Indse at andre end dig og dine kolleger kan levere godt indhold

Men hvorfor i alverden er journalister så konservative og bange for forandring? Hvad kommer det til at betyde for fremtiden? Og er det lige sådan i andre brancher? Eller er det bare mig, der er alt for sortseende? Hvad mener du?

PS: Jeg skal selvfølgelig påpege, at jeg kender mange journalister, der ikke er konservative og maskinstormere. Derudover findes der andre journalister, der også er udemærket med. Så undskyld, hvis de føler sig trådt over tæerne 😉

Derudover er ovenstående mere et indlæg i debatten, end det er en sviner af journaliststanden. Bare lige, så det er på plads.

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik

Om forskellen på community og publikum

Mindy McAdams (hvis blog jeg følger i tykt og tyndt) har skrevet et blogindlæg om en ny bog, “Here Comes Everybody“, der med undertitlen “The Power of Organizing Without Organizations” blandt andet handler om virkningerne omkring sociale netværk.

I et blogindlæg kommer forfatteren, Clay Shirky, med nogle interessante pointer:

A good deal of user-generated content isn’t actually “content” at all, at least not in the sense of material designed for an audience. Instead, a lot of it is just part of a conversation.

Mainstream media has often missed this, because they are used to thinking of any group of people as an audience. Audience, though, is just one pattern a group can exist in; another is community.

Most amateur media unfolds in a community setting, and a community isn’t just a small audience; it has a social density, a pattern of users talking to one another, that audiences lack. An audience isn’t just a big community either; it’s more anonymous, with many fewer ties between users.

Blogindlægget tager også fat i en anden vigtig ting: Nemlig om noget rent faktisk kan kategoriseres som “brugergeneret indhold”, eller om det blot er del af en samtale. Kommentarer til artikler og blogindlæg vil jeg for eksempel ikke vurdere som brugergenereret indhold, medmindre en kommentar i sandhed berige artiklen/indlægget i en høj grad.

Én ting er i hvert fald sikker. Så snart jeg får mit nye VISA-Dankort (det nuværende er knækket, gyldigt til 2012 min bare!), bestiller jeg den bog.

Kategorier
Borgerjournalistik Mobil

Ny blog om skrivebordsløs journalistik

Update er i fuld gang med at indtage blogosfæren. I forvejen står de blandt andet bag Journalist 2.0 (som jeg ofte bruger til at holde mig opdateret på tensender indenfor journalistikken) og ProfFotograf.dk, og nu udvider de netrepertoiret med mobiljournalistik.dk.

Med taglinen “blog om skrivebordsløs journalistik” vil man tage fat på journalistik fra mobiltelefonen.

Og det synes jeg er en vigtig måde at anskue det på. I stedet for at starte med “mobil 1.0” og bruge en-vejs kommunikation, kan vi lige så godt allerede nu kaste os ud i “mobil 2.0” (normalt er jeg ikke meget for versionering af medier, men lige gør jeg en hurtig undtagelse) og lade indholdet komme fra de mobile enheder.

Et værktøj, der kan få en central rolle i dette nye mediebillede er ShoZu (som jeg skylder René stor ros og tak for at have tippet mig om). Via ShoZu-applikationen, som du installerer på din mobiltelefon, kan du blandt andet uploade billeder til Flickr, videoer til YouTube og sågar også sende historier til BBC News.

Interessant kunne det jo derfor være, hvis danske medier gik med i ShoZu eller startede en dansk pendant. Altså en service, hvor folk ikke skal MMS’e billeder ind, men simpelthen uploader dem fra deres mobiltelefon, hvilket således vil blive gratis, hvis deres mobiltelefon understøtter trådløst netværk — og der er trådløst netværk i nærheden.

Men det er lidt en anden snak end det, som dette indlæg skulle handle om — mobiljournalistik, som jeg glæder mig til at følge.

I samme åndedrag kan det nævnes, at Google har lanceret en dansk mobilsøgeside. Spændende tider.

Kategorier
Borgerjournalistik Mobil Net-TV

Bold.dk må ikke bruge brugernes dækning

Jeg har skrevet om det tidligere: Bold.dk ville bruge brugernes videoklip til at dække fodboldkampe.

Jeg skrev, at jeg var i tvivl om, at Bold.dk måtte gøre sådan. Og det må de heller ikke: Det er nemlig lovligt at dække kommercielle begivenheder gratis, skriver MediaWatch. Det samme siger Divisionsforeningen:

“Det går ikke. Det vil jo svare til, at man går i biografen med et kamera og lægger filmen gratis ud på nettet bagefter, siger Divisionsforeningen direktør Claus Thomsen til MediaWatch.

Bold.dk har herefter sagt, at man ikke vil omgå rettighederne.

Kategorier
Borgerjournalistik Mobil Net-TV

Bold.dk: Undgå rettighedsproblemer, brug brugerne

Det er er interessant.

MediaWatch har en artikel om, at fodbold-sitet bold.dk vil til at lave et brugerunivers.

Og her ser bold.dk‘s direktør Denis Larsen en smart fidus. I stedet for at købe dyre rettigheder til at vise videoklip fra kampene, vil man i stedet lade brugerne uploade videoklip fra kampene.

Til spørgsmålet om, hvorvidt der er problemer med det, svarer han:

“Nej, for det er jo folk selv der har lavet og uploadet det”.

Det bliver spændende at se, om den holder “i retten”. For eksempel er det jo forbudt at filme til koncerter (selvom The Chemical Brothers er foregangsmænd på dette område og opfordrer deres koncertgængere til at uploade videoklip og billeder), men jeg skal ikke kunne sige, om dette også gælder for fodbold.

Måske er der forskel på, om der er fri eller betalt adgang til kampen?

Sikkert er det dog, at det er godt at se bold.dk tage brugerne seriøst og tænke over, hvordan man kan bruge dem mere aktivt.

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik

Hvor er borgermediet, der dækker urolighederne?

Der sker ting og sager i København og andre byer lige nu. Biler og containere sættes i brand, kan man læse hos internetmedierne.

Men hvor er det borgerjournalistiske medie, som bruger den enorme ressource, som indbyggerne i de berørte byer udgør? Nogle personer fra Ekstra Bladets Nationen (hvor jeg også sidder) har fremstillet et Google Maps-kort over de steder, hvor der har været brande — men kortet er afhængig af politiets døgnrapporter og vil således altid være “bagefter”.

Jeg efterspørger et medie, der minut for minut følger urolighederne. Det sted, hvor jeg kan gå hen for at se, hvor der nu er ballade/uroligheder/brand. Hvor indbyggerne rapporterer ind med historier om, hvordan situationen løbende udarter sig, hvor journalisterne ikke venter på, at politiet bekræfter optøjerne.

Det kunne jeg godt tænke mig at se, og urolighederne kunne være et oplagt emne for et borgermedie. Det overrasker vel få, at der nu er ballade fjerde nat i træk…

Kategorier
Borgerjournalistik Net-TV

CNN: Nu med borgerjournalistik

Endnu et indlæg om CNN her på medieblogger. For ikke så forfærdelig langt tid siden fyrede de en medarbejder for at blogge og nu vil de prøve kræfter med borgerjournalistik skriver Stefan fra Overskrift.dk.

Det nye borgermedie hedder iReport og praler i øjeblikket af 89.944 iReports på verdensplan, heraf 915 styks den sidste måned.

Kim Elmose går mere i dybden med iReport ovre på Mediehack.

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik

TV2’s 1234 får eJour-prisen

Det er både med glæde og lidt ærgerlighed at jeg læser, at TV2’s 1234 har fået eJour-prisen indenfor journalistik på nettet.

Glædeligt fordi TV2’s 1234 tager læserne alvorligt. Ærgerligt, fordi jeg mener, at der var en meget mere oplagt vinder blandt de nominerede.

Hvis vi kigger på en del af begrundelsen:

Stedets originale koncept giver løfte om en netjournalistisk fremtid, der går ny veje i forhold til den klassiske model a la “vi fortæller, du lytter”. Endnu er konceptet ikke fuldt udfoldet, men det er lovende. Så stedet fortjener prisen mere for det løfte, der kigger i konceptet, end for løftets indfrielse.

1234 repræsenterer allerede nu noget af det mest spændende, der er sket i dansk netjournalistik de seneste år, og det bør følges aktivt med råd og dåd af nysgerrige journalister engageret i fagets og branchens fremtid.

Jeg er egentlig enig, og jeg ville nok også have peget på 1234 som vinder, hvis ikke det var fordi Århus Vest-portalen var blandt de 27 nominerede. Her er, hvad eJour selv skriver om Århus Vest:

Portalen er banebrydende borgerjournalistik, idet redaktionen består af Danmarks første ‘uddannede’ borgerjournalister på nettet. De er gennem fire måneders kursus trænet til at tænke journalistisk og vinkle nyheder og reportager, så portalen er læseværdig, aktuel og grundig. Initiativet er taget af foreninger i Århus Vest, der var trætte af fordomsfyldt omtale af bydelen — og som nu sætter ind med borgernes egne nyhedsformidling. Journalisterne skriver, redigerer og fotograferer under supervision af uddannet journalist og projektleder.

Der er flere grunde til, jeg synes, at Århus Vest er en mere oplagt vinder:

  • Det er opstået som et mindre “oprør”, fordi nogle beboere i et lokalområde ikke følte, at deres lokalavis dækkede godt nok (efter hvad jeg har hørt)
  • Århus Vest uddanner selv borgerjournalister, så de er klædt på
  • På Århus Vest er det 100 procent borgerne i Århus Vest, der sætter dagsordenen

Århus Vest-portalen er kort fortalt et vaskeægte græsrodsmedie, der er startet fra bunden. Og jeg synes sgu det er federe, end at et etalberet lader deres brugere indsende materiale, som TV2 så kan bruge, hvis det passer ind i deres nyhedsdækning.

Det ville også sende et signal til andre lokale græsrodsmennesker, der går med de samme tanker, hvis man belønnede Århus Vest med eJour-prisen. Så ville redaktørerne på de store og mellemstore medier måske have tænkt “hov, hvad er nu det her for noget?” og opdaget, den mindre medierevolution, der starter nedefra. I stedet sidder redaktørerne nu og tænker: “Hold da fast! Sådan noget skal vi da også have!”

Og vi ved vidst alle, hvordan det ender.

Når det så er sagt, er der stor ros og tillykke til 1234 herfra.

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik

Lad bidragyderne få del i overskuddet

Politikens blogredaktør, Kim Elmose har en interessant klumme i MediaWatch med titlen “Del overskuddet med læserne” (klummen er udtryk for hans personlige holdning):

– De [brugerne] bør jo være glade for at vi publiserer deres produkt og giver dem tilskuere, lyder argumentet

Men bør læserne egentlig være det ? De har produceret indhold – og det ekstraordinært finurlige billede, den medrivende video eller den velskrevende blogindlæg kan forøge trafikken på et site med adskillige brugere. Og det helt gratis.

Det må slutte.

Det er en utrolig interessant og relevant diskussion, han tager fat på her. For hvor længe gider folk bidrage med indhold til de steder, der ikke betaler dem, hvis andre gør det? Kan et stort antal visninger og besøgende opveje det?

Kim har tidligere blogget om, hvordan MetroXpress i Sverige vil give deres bloggere penge per sidevisning, udfra en model, der giver bloggeren andel i annonceindtægterne på netop hans/hendes blog.

Jeg er meget enig med Kim i hans klumme, men jeg mener, at vi stadig har til gode at se den forretningsmodel, der passer på denne nye aflønning og brug af indhold fra eksterne bidragydere.