Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik

8380.dk – det tredje borgermedie online i Århus

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik Nyheder Tendenser

Århus Vest og Jyllands-Posten i samarbejde

Via Peter Froms blogindlæg på Journalist 2.0 ser jeg, at borgermediet Århus Vest og Jyllands-Posten indleder et samarbejde om indhold.

Samarbejdet indebærer blandt andet, at en af Århus Vests artikler hver uge trykkes JP Århus. Det kan Århus Vest-folkene se tre hovedfordele ved:

  1. JP Århus’ mange tusinde læsere bliver opmærksomme på, at borgerportalen er her, og vi håber, at det vil skaffe os mange flere læsere. Vi har savnet en måde at skabe kontakt til nye læsere, og den kontakt har vi fået nu.
  2. Det er i forvejen borgerportalens opgave at skrive artikler, som folk også uden for de udsatte boligområder skal læse, så de får et mere fuldgyldigt billede af, hvordan livet er i eksempelvis Vestbyen.
  3. Vi tager samarbejdet som et skulderklap for det store arbejde, som borgerjournalisterne gør. JP Århus’ redaktør Jens Kayser siger, at i nogle sager er vi tættere på kilderne, end avisen selv er, og at der derfor er historier, som han gerne vil have i avisen.

Dette er faktisk ret interessant og godt set af Jyllands-Posten. Problemerne for de fleste borgerjournalistiske medier vil (som jeg ser det) være, at det er svært at fange læsere ved siden af de eksisterende mediestrømme og -traditioner. Jeg håber, at samarbejdet vil give Århus Vest-borgerportalen al den opmærksomhed, den fortjener.

Kategorier
Borgerjournalistik Profileret Tendenser

Flickr: Skoleeksemplet på det globaliserede medie

I dag tikkede der en mail ind om, at jeg havde fået en ny besked på min Flickr-konto. Det var en besked fra en, jeg aldrig har hørt om før, som ville høre, om han måtte bruge et af mine billeder til en bog.

Vedkommende, som er fra Holland (eller Nederlandende, som det jo hedder), er ved at lave en bog og ville gerne bruge mit billede af “Under The Eagle”-apoteket i Krakow, som har sin helt egen historie.

Jeg publicerer mine billeder på Flickr under en Creative Commons-licens, der gør, at netop denne brug er helt fin med mig. Så egentlig havde den gode herre slet ikke behøvet spørge, men det var pænt af ham — og jeg sagde selvfølgelig ja.

Faktisk er det ikke første gang, at mine billeder på Flickr bliver brugt andre steder. Tidligere har folk, der har skrevet på det amerikanske verdensdækkende borgermedie NowPublic tidligere brugt mine billeder — blandt andet nogle af dem, jeg tog i Auschwitz-Birkenau.

Og hvorfor skriver jeg så et blogindlæg om dette?

Jo, for at understrege, at Flickr (i hvert fald for mig) er et af de bedste eksempler på, hvordan internettet fuldstændig har ændret, og stadig ændrer, den måde, medier fungerer på. “Et billede siger mere end tusind ord,” siger man — og Flickr er beviset på, at det er sandt.

Flickr er et globaliseret tovejsmedie
For når en person, der lever i Indien skriver en historie om noget, der er foregået i Rusland, bruger et billede, jeg har taget i Københavns zoologiske have og publiceret det på et amerikansk medie, så er globaliseringen af medierne en realitet. (Jeg kan desværre ikke finde historien, men den handlede om, at Putin havde frelst et tv-hold fra en tiger af den art, som de har i Zoo.)

Og Flickr er i den grad et tovejs-medie. Man bidrager med indhold i form af billeder og kommentarer, og man bruger billeder til at illustrere for eksempel historier eller blogindlæg. Jeg bruge for eksempel af og til billeder fra Flickr i mine blogindlæg.

Det gør jeg via en søgemaskine, jeg har lavet, som søger i Flickr-billeder, der er udgivet under en Creative Commons-licens, der tillader kommerciel brug. Husk dog, at nævne at billedet er fra Flickr — og link gerne til siden på Flickr, det er god skik.

Hvorfor sværge til genrebilleder?
Men selvom Flickr er kæmpestort, så er der mange medier, der tilsyneladende hellere vil bruge mere eller mindre tamme genrebilleder fra steder som for eksempel Colourbox, som ligefrem koster penge. Især genrebillederne af business-personer, der står med deres mobiltelefon eller bærbare computere i en super renskuret miljø giver mig næsten røde knopper — her er et godt eksempel.

Spørger man mig, hvilket medie der er det mest oplagt til brugerinddragelse, så vil jeg sige fotografiet. Hvor tit er det ikke, at her-og-nu-billederne er taget af folk, der tilfældigvis var på det rette sted på det rette tidspunkt. Og forbedrede kameratelefoner har gjort, at disse billeder er i langt højere kvalitet end for bare to år siden.

Så hvorfor er så mange medier så dårlige til det? Folketidende.dk har en fast placering på forsiden, kaldet “Snapshot”, hvor man præsenterer et læserbillede ad gangen, og ved at klikke på billedet, kan man se tidligere billeder.

Indrømmet, det er ikke altid stor kunst, men det er et indblik ind i folks liv/hverdag, og netop Folketidende har tidligere haft et godt billede taget af en læser. Og det skader ikke at vænne “borgerne” til, at de meget gerne må dele deres billeder med os andre, og at det naturligvis kan ske via medierne.

Jeg tror, vi skal tænke mindre i nyheder og mere i features og stemningsbilleder, når vi taler brugerbilleder.

Kategorier
Journalistik Nyheder

Ny bog: Håndbog til borgerjournalister

Hos JD Lasica, som altid er værd at følge, ser jeg, at der udkommer en håndbog til borgerjournalister:

Jack Driscoll, editor in residence at the MIT Media Lab, has written a book on citizen journalism that just went to press: Couch Potatoes Sprout: The Rise of Online Community Journalists is a short how-to, aimed not at professionals but at aspiring citizen journalists.

Bogen bliver beskrevet med følgende ord:

Group citizen journalism is emerging in local communities as mainstream media reduces its reporting ranks. This book describes how community group journalism operates at adult and youth levels.

An intimate, inside look at the internal workings of three pioneering publications—that started in 1996, 1998 and 2003—reflects the satisfaction and energizing effect of being able to publish widely without the benefit of a printing press.

Du kan læse et uddrag af bogen, side 15-16 — ved dog ikke hvor præcist et indtryk af bogen, to siders uddrag gør.

Men rart at se en bog, som tilsyneladende kigger på sagerne fra borgernes og bidragydernes side.

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik Nyheder

Folketidende-læser leverer fantastisk billede

I går skrev jeg om branden i Nykøbing Falster.

Nu er historien blevet opdateret med fire billeder fra Folketidende-læser Allan Hansen. Det bedste billede må helt klart være dette, som jeg har tilladt mig at bruge her i indlægget:


Billedet ligger stadig på Folketidendes server – klik for at se billedet på folketidende.dk

Billedet er intet mindre end et pletskud, og er det klart bedste billede, jeg har set fra branden! Og måske vigtigst af alt, så viser det, at “almindelige mennesker” altså sagtens kan levere indhold af høj kvalitet.

Som Kim Elmose sagde til mig, kunne have Allan Hansen have solgt billedet til Polfoto og tjent gode penge på det, men det gør han ikke. I stedet lander det hos Folketidende, som prompte lægger det på hjemmesiden. Forhåbentlig får han dog en eller anden form for belønning/anerkendelse.

Hvis jeg var Allan, ville jeg oprette en profil på billeddelings-sitet Flickr og bruge det som fremtidig platform for mine fotografier. Her ville jeg lægge billederne ud under en licens, som betyder, at andre må bruge dem (også kommercielt) så længe de linker et bestemt sted hen – for eksempel ens Flickr-profil.

Dermed kan han skabe opmærksomhed om sine fotografier og sikre, at dem, der ser hans billeder andre steder ved, hvem der har taget dem og kan se hans andre værker.

Og så er det en skam, at vi ikke kan se billedet i højere opløsning.

Kategorier
Nyheder

Systemfejl: Journalisten i offensiv borgerjournalistik-satsning

Ifølge Computerworld har Journalisten.dk problemer med sikkerheden.

Det betyder, at tilfældige, der surfer forbi siden, får administratorrettigheder til at skrive og redigere historier.

I det muntre hjørne finder jeg det ironisk, at det sker for netop Journalisten, hvis redaktør, Jakob Elkjær, tidligere har været ude med riven overfor borgerjournalistik og brugerinddragelse.

For her må da være tale om totalbrugerinddragelse 😉

Kategorier
Brainstorming

Borgerjournalist sender Apple-aktie ud i fald

Hos TechCrunch læser jeg, hvordan en tilsyneladende falsk historieCNN’s borgermedie iReport om, at Apple-bossen Steve Jobs skulle have fået et hjerteanfald ramte Apple-aktien.

Apple’s stock took a temporary 10-point hit this morning after a false report surfaced on CNN’s iReport that Steve Jobs had a heart attack. The report has been removed, but only after Silicon Alley Insider and others confirmed with Apple that Jobs did not have a heart attack. And the stock jumped right back up to its opening levels.

Der hersker vist ingen tvivl om, at dette er et slag for borgerjournalistikken, og jeg tror Erick Schonfeld fra TechCrunch har en god pointe:

But as this incident shows even the an unvetted report carries more weight than if it had appeared on Twitter or a random blog because it is on a CNN site. And that may be purely because it gets distributed more broadly. It could also be because people tend to believe what they read on CNN-branded sites.

Det beviser i hvert fald, at det er vanvittigt vigtigt at holde øje med, hvad brugerne på ens site skriver.

Rory Cellan-Jones fra BBC har også blogget om det, og har fået en kommentar fra CNN:

“iReport.com is an entirely user-generated site where the content is determined by the community. Content that does not comply with Community Guidelines will be removed. After the content in question was uploaded to iReport.com, the community brought it to our attention. Based on our Terms of Use that govern user behaviour on iReport.com, the fraudulent content was removed from the site and the user’s account was disabled.”

Og Cellan-Jones stiller spørgsmålet:

The border between professional and amateur journalism is getting more blurred. But if a professional news organisation publishes an inaccurate piece by an amateur journalist, whose reputation suffers?

Spørgsmålet er nu, om CNN vil begynde at forhåndsgodkende alle historier, inden de bliver publiceret, eller om der kommer til at ske noget andet med iReport.

Opdatering @ 14:17:
Betsy Schiffman fra Wired-bloggen ‘Epicenter’ skriver, at personen bag rygtet kan stå til en fængselsdom:

The gutsy (and stupid) “citizen journalist” who posted an erroneous story that said CEO Steve Jobs had a heart attack has the hallmarks of a short seller, and it’s likely that he (or she) could face criminal charges and possibly prison time, according to one attorney.

Opdatering @ 14:38
Bloggen Publishing 2.0 har også skrevet om sagen. Her lyder argumentationen, at problemet ikke ligger i borgerjournalistikken — men i åbne systemer.
Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik

Århus Stiftstidende fik 23 borgerbilleder fra havne-branden

Jeg har villet skrive om dette i et stykke tid, men har hele tiden glemt eller udskudt det. Så nu gør jeg det, selvom det efterhånden er nogle dage siden 🙂

Den 18. juni var der, som du måske ved, brand på Århus Havn. Århus Stiftstidende bragte en artikel, hvor man efterspurgt folks billeder fra branden.

Da jeg læste opfordringen tænkte jeg, at det nok ville blive svært at få. Med jeg tog, heldigvis, fejl. For efterspørgslen resulterede i 23 billeder fra branden, som du kan se ved at klikke på “Fotogalleri:Stor brand på havnen“-linket i den højre sidebar i artiklen.

Du kan også se galleriet her (åbner i nyt vindue).

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik Tendenser Vidensdeling

Reboot dag 1: Er online medieudviklingen ved at gå i stå?

Så er pulsen ved at være nede igen efter en god førstedag på Reboot med mange gode indslag (stor tak og respekt til Thomas Madsen-Mygdal for at gøre det igen-igen!) og en helt fænomenal fodboldkamp, der sendte det rigtige hold i finalen mod Tyskland 😉

Dagens sidste indslag var af en af mine helte, Dan Gillmor, der har skrevet bogen “We The Media”, der handler om græsrodsmedier og borgerjournalistik – og som er skrevet, før det blev “smart”.

Efter Gillmors talk ville jeg lige have ham til at signere min udgave af hans bog (lidt fan-boy er man vel :-)), og mens jeg står og venter på, at han bliver ledig, møder jeg Henrik Føhns, som du måske kender fra DR’s Harddisken.

Snakken falder hurtigt på dagen, der er gået, og vi bliver enige om, at selvom det har været en god dag, så har der ikke været så meget nyt under solen.

Gammel vin på….flasker
Howard Rheingold (som jeg havde hørt gode ting om via Kim Elmose) holdt en snak, der også kunne have fundet sted for to år siden. Ja, internettet er en stor ting og ja, kollaborative tiltag er rigtig gode, men vi kom ikke rigtig så meget dybere.

Gillmors snak var god, men pointerne og historierne var de samme som før, som Jesper Laugesen (fra laugesen.org) åbenbart også synes. Det skal dog ikke være et argument for, at du ikke læser Gillmors bog, hvis du ikke allerede har gjort det! 🙂

Så spørgsmålet er, som jeg også talte med Føhns om:

Er vi – altså os som personer – nået til “the forefront” af medieudviklingen på internettet (ikke så sandsynligt), eller står udviklingen mere eller mindre stille i øjeblikket (mere sandsynligt)?

Og værre endnu:

Er online medieudviklingen (især hvad angår sociale medier) ved at gå i stå?

Ikke at der nødvendigvis er noget galt i det, enhver udvikling vil jo forløbe med varierende hastigheder, men jeg synes der var påfaldende mange pointer fra “de store”, som man havde hørt før.

Anyway, i morgen venter den anden og sidste dag på Reboot, hvor jeg blandt andet skal høre om “open web“, Jyri Engeström (der har grundlagt mikroblogtjenesten Jaiku) har en snak, og Chris Messinas indslag jeg bare ikke gå glip af!

Så talleyho! I morgen venter endnu en dag 🙂

Du kan stadig følge Reboot10, som jeg skrev i mit tidligere indlæg.

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik Net-TV Nyheder Profileret Tendenser

YouTube lancerer nyhedskanal

Spændende. YouTube lancerer en nyhedskanal, læser jeg på Journalisten.dk (tak til Jens Jørgen Madsen for tip på mail) – YouTube har også et blogindlæg om det:

The new media revolution has been changing the media landscape for several years now, and we’ve had a front row seat to the action here at YouTube. People around the world have been using YouTube to report on the events and issues affecting their lives, shedding light on stories that might otherwise not be told and offering new perspectives on events covered by the traditional media.

Den nye kanal hedder “Reporter”, og alle kan blive reportere. Du skal blot ændre din YouTube-profil til “reporter”:

If any of this sounds like you, simply go to the Channel Info page within My Account, click “Change channel type” and select “Reporter” from the pull-down menu. Soon, we’ll start surfacing Reporter channels on their very own browse page under the Channels tab, so it will be much easier to find news content on YouTube.

Jeg tror måske, at jeg vil oprette en ny “reporterprofil” på YouTube, da jeg simpelthen uploader for mange klip, som ingen værdi vil have for YouTube som nyhedsformidler 🙂

Skal konkurrere med CNN
Det bliver interessant at følge YouTube Reporter, der uden tvivl er en konkurrent til CNN’s iReport, som både Kim og jeg har skrevet om tidligere.

Jeg har umiddelbart ikke noget indtryk af, hvordan det går med iReport, men har ikke hørt det omtalt nogle steder som en dundrende succes. Så det bliver spændende at se, om YouTube kan få det til at hænge sammen med brugergenereret nyhedsformidling.

Hvis der er nogen, der kan, så må det da være YouTube.

Opdatering: