Kategorier
Tag: apple
Kategorier
Den danske mediebranche tuder
I hjørnet af skolegården står en dreng og flæber. Han er ked af det, fordi de andre i skolegården ikke længere vil lege med ham. Tidligere var det ham, der bestemte, hvad der skulle leges i gården, men efter skolen fik internet ændrede alt sig, og drengen fik ikke fulgt med udviklingen.
Den dreng hedder ‘den danske mediebranche’.
Bevares, det er tyndt at lave paralleller fra en skolegård til det enorme marked derude, men med den seneste tids udmeldinger fra vores allesammens branche lå det bare lige for.
Skurken er, som det har været så mange gange før, dem der vover at tjene penge på vores indhold ved blot at være i nærheden af det. I øjeblikket hedder den skurk for det meste Apple.
Senest har Politiken skrevet artiklen ‘Apple anklages for ublu takster‘. Her udtaler en række chefer fra forskellige spillere i den danske mediebranche sig. Konklusionen er klar: Apples 30 procent cut er alt for meget. Det betyder, at mediehusene holder tilbage med at kaste penge efter satsninger på Apples iPad.
Lad os vende tilbage til skolegården. Hvad gjorde man, hvis de store drenge ikke ville lege med en? Man fandt andre ligesom en selv og så gav man sig til at lege med dem.
Den flig af iværksættergejst eller evne til at tilpasse sig eksisterer øjensynligt ikke i mediebranchen. Her vil man heller sætte sig over i hjørnet og tude eller sladre til læreren om, hvor tarvelige de andre er.
Det er jo ikke det faktum, at Apple tager 3 ud af 10 kroner, der virkelig bremser udviklingen. Dét der i sandhed bremser udviklingen er, at mediehusene har stirret sig blinde på noget, der næsten minder om den gode, gamle avis; apps. Folk betaler for indhold, man leverer en pakke, som man selv bestemmer over. Ikke mere løsrevethed som det kendes fra World Wide Web. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det også.
Mediehusene er splittede. På den ene side kan de gå i seng med Apple, bruge Apples eksisterende og meget velfungerende app-struktur, hvor der er etablerede betalingsmodeller – eller lave applikationer, der kan køre i de mobile browsere (der understøtter HTML5), som kan virke på alle platforme.
Problemet er, at her er der ikke noget etableret, velfungerende betalingssystem, ligesom hos Apple. Så kunne man sætte sig ned og prøve at lave sit eget. Men nu har branchen forsøgt at finde et fælles betalingssystem siden 2001 – uden succes. Så hvorfor skulle det lykkes nu?
Ikke desto mindre er det det, der er brug for. Jeg har tidligere skrevet om, at medierne skal søge blå oceaner.
Apple er en privat virksomhed, der selv opstiller reglerne for deres ‘App Store’. Kan man ikke lide lugten i bageriet, må man begynde at bage sine egne brød.
Måske er det på tide, at den danske mediebranche tænder ovnen?
Foto: Engadget
Ja, i går brød Apple-chefen Steve Jobs så tavsheden og bekræftede rygterne om en Apple tablet, der kommer til at bære navnet ‘iPad’. Allerede her på andendagen mangler det ikke på udsagn om, at iPad’en skuffer og ikke bliver nogen revolution.
Til det kan man jo starte med at sige, at dem, der har kaldt den revolutionerende (inden de vidste noget om den vel at mærke) er de samme, som nu siger det modsatte. Sådan er det med folk, der gerne vil høres. Derudover kan man lave en sammenligning med fodboldholdet Real Madrid. I sommerens transfervindue købte de stort ind og købte blandt andet Christiano Ronaldo fra Manchester United og Xabi Alonso fra Liverpool FC. De forskellige indkøb betyder, at Real Madrid på papiret nu har så vanvittigt stærkt et hold, at mange ser det som en skuffelse, at det ikke er dem, men FC Barcelona, der topper ligaen – og hver gang Real Madrid sætter point til er det helt forfærdeligt.
Anyways, nok med fodbold – tilbage til iPad’en. For jeg skal have en, når den kommer. Og det er der flere grunde til.
For det første fordi jeg ikke ser iPad’en som en direkte erstatning for min iPhone eller min bærbare computer, som nogen nok gerne vil gøre iPad’en til. Der, hvor iPad’en kan overtage rollen fra både min iPhone og computer er om aftenen eller morgenen, når jeg sidder og læser nyheder og andre artikler. Her kan jeg slippe for enten at skulle starte en computer op eller at skulle sidde og kigge på min iPhone-skærm, som alt andet lige er noget mindre end de 9.7″, som iPad kan præstere.
Så til artikellæsning, billedgallerier, videoer og lignende vil jeg klart bruge min kommende iPad.
Ingen Flash-understøttelse. Ja tak!
“Den understøtter ikke engang Flash”, lyder noget af kritikken. Det er jeg personligt glad for. For er der noget, der er hårdt for et batteri, så er det at levere strøm til en CPU-processer, der skal håndtere en Flash-præsentation. Det giver altså mere batterilevetid. Og det vil jeg hellere have end Flash. Samtidig betyder det også, at jeg går udenom Flash-bannere, som irriterer mig grænseløst. Ikke fordi de er bannere, men fordi de er tunge, tager tid at loade og alt for ofte siger lyd og spiller video uden at blive direkte og bevidst bedt om det. Dem kommer jeg ikke til at savne.
“Den kan jo ikke multi-taske”, lyder en anden kritik. Det kan min iPhone heller ikke, og det savner jeg ikke. Skiftene mellem applikationerne går tjept og igen er det også en gevinst for batteriet, at det ikke skal levere strøm til applikationer, der ligger og kører i baggrunden.
Tag nu for eksempel Nokias N86-telefon. Den lukker ikke bare applikationer og services, når man trykker på den røde knap. Næ nej, men skal trykke “Valg” og finde “Afslut” i menuen. Trykker du på den røde knap, lukker du godt nok programmet, men det bliver liggende i baggrunden, hvor det lige så stille ligger og sluger strøm. Single-tasking, som på en iPhone, fungerer godt for mig – jeg savner ikke at kunne have flere bolde i luften på en gang.
“Det er jo bare en forstørret iPhone”. Ja, både og. Det er en behagelig, håndholdt enhed hvor man blandt andet nemt kan surfe på nettet og gøre de “lettere” opgaver, som man vil bruge sin computer til. Derudover bruger iPad’en ePub-standarden (Wikipedia, som er en åben standard (ja, ÅBEN) for e-bøger. Altså et alternativ til Amazons lukkede Kindle-format.
Folkens, det handler om behov
Jeg skal kort fortalt have en iPad, fordi den rammer et behov hos mig. Har man ikke behov for at sidde med en tablet og være på nettet og hvad man nu ellers vil bruge en iPhone (og i lidt sjældnere tilfælde en bærbar) til, jamen så skal man måske bare ikke have en iPad. Bliver det som med iPhone, så er det noget, som mange vil anskaffe sig, når de har set en anden (formentlig i omgangskredsen) sidde med den og rent faktisk har set, hvad den kan, og hvordan den er at betjene. Det var sådan, jeg besluttede mig for at købe iPhone, og det fortryder jeg ikke en milliontedel af et sekund.
Når alt dette er sagt, så venter jeg dog den ekstra måned, så jeg kan få 3G-modellen. Jeg vil have en hurtig dataforbindelse, når jeg ikke er i nærheden af trådløst internet.
Mindy McAdams, der underviser i journalistik i USA og har ‘Teaching Online Journalism‘-bloggen, som jeg kun kan anbefale, har testet den nye iPod Nano med videokamera for at se, hvordan den klarer sig i interview-situationer.
Hun er ikke begejstret for billedet, jeg synes nu kvaliteten er fair nok, men lyden er hun til gengæld begejstret for, og det kan jeg godt forstå. At dømme ud fra det videoklip, hun har lagt på bloggen, sidder der en okay mikrofon i det lille Apple-produkt.
Hvis jeg skulle vælge, ville jeg vælge det lidt dårligere billede mod den bedre lyd, da det altid er en udfordring at fange lyden korrekt, når man optager video. I en kommentar til indlægget nævnes Flip HD, som jeg (heller ikke) har nogen erfaringer med, men som giver en bedre billedkvalitet.
Problemer med at stoppe og at holde stille
Dog har hun lidt problemer med selve det tekniske i optagelserne:
The biggest problems I had were stopping the recording (it does not want to stop!) and keeping the Nano steady. I’m pretty well practiced at keeping a little Canon PowerShot steady, but this was a lot harder. Let me know if you think it’s too shaky.
Det bliver dog spændende at se, om vi kommer til at se endnu flere videointerviews, når en af de mest sælgende gadgets nu har fået videokamera.
Folk, der kender mig ved, at jeg bestemt ikke er det, man kalder en ‘Apple fan-boy’, altså en person, der blindt roser alt, hvad Apple udgiver. Faktisk holder jeg ikke engang af Apple-produkter, tværtimod. Indtil for lidt over en uge siden.
Her købte jeg nemlig Apples nyeste iPhone, den der har efternavnet ‘3GS’.
Og hvorfor gjorde jeg så det, når jeg nu har (læs: havde) så meget imod Apples produkter. Jeg gjorde det ikke, fordi jeg så en fiks reklame, der fik mig til at tænke, at jeg bare måtte have en iPhone. Det var derimod en kombination af, at flere og flere omkring mig havde en – og at jeg der havde oplevet, at det virkede som en ret fed telefon (/mobil computer) – samt, at mine Nokia-telefoner fremstod som mere og mere stenalder for hver gang, jeg så, hvad iPhone-brugerne kunne gøre med deres telefon.
Det er altså ikke, fordi jeg er medløber og skal have det “de andre har”, men simpelthen fordi jeg indså, at iPhone var, ud fra mine behov, den helt rigtige telefon.
Det var faktisk først, da jeg havde bestilt telefonen, at jeg så en reklame for iPhone 3GS. Reklamerne betød med andre ord intet i mit valg.
Da jeg så fik min telefon, og havde overstået den første ladning, kunne jeg gå i gang. Og her følger mine oplevelser fra mine første ti dage med iPhone.
Selve systemet og ‘touch’-konceptet
En af mine største overvejelser omkring iPhonen var touch-interfacet. Telefonen har kun to knapper, som jeg bruger. En, der sætter den i ‘standby’-tilstand og en, som går tilbage til hovedmenuen. Resten gør man ved at trykke på displayet. Og det er noget af et skift fra mine tidligere Nokia-telefoner hvor displayet stort set er det eneste på telefonen, man ikke rører ved.
Det faldt mig dog ret lige for at gå i gang med touch-interfacet. Det skyldes formentig, at iPhonen er så intuitivt bygger op i dens ‘user interface’, som betyder, at telefonen (i hvert fald for mit vedkommende) rent faktisk ikke behøver en manual. Og det er et imponerende stykke arbejde, synes jeg.
Det eneste, der drillede i starten var at få SIM-kortskuffen ud, deaktiveret PIN-kode beskyttelsen fra den gamle telefon, og så få aktiveret telefonen via iTunes. Faktisk var det først, da jeg installerede iTunes på Windows XP, at jeg kunne få aktiveret telefonen. Om den fejl ligger hos iTunes-programmet eller Windows Vista, skal jeg ikke kunne sige.
Browseren
De tre Nokia N-series mobiltelefoner, jeg har haft (N95-1, N95 8GB, N85), har alle haft en ting til fælles: Det første, jeg gjorde, når jeg telefonen var klar første gang var at installere Opera Mini-browseren.
Det gjorde jeg, fordi den browser, der følger med Symbian-operativsystemet ganske enkelt er en hån mod de muligheder, der ligger i det mobile internet.
Browseren baserer sig ikke på logik, den kan ikke altid hente siderne rigtigt og ofte skal man slås med horisontal scroll, der er et stort no-no. Derfor har jeg altid valgt Opera Mini (som jeg fik anbefalet tilbage i 2005 af Kurt Westh-Nielsen, da vi begge var på Ingeniøren).
Derfor var jeg meget spændt på at se browseren på iPhone. Det er, ikke overraskende, Apples egen browser, Safari, der har fået lov at optræde i en mobiludgave. Og klarer den så jobbet tilfredsstilllende?
Ja, det må jeg sige. Browseren er meget hurtig, hvilket især skyldes WebKit-kernen, som Safari baserer sig på. Der er mulighed for at arbejde med flere vinduer, som gør, at man som bruger kan følge flere “spor” i sin browsing. Det lyder basalt, men det er et voldsomt løft, når man kommer fra en minimal browser, som Opera Mini.
Jeg savner dog en søgefunktion i browseren, hvor jeg kan søge efter ord eller sætninger på den pågældende side. Opera Mini har den feature, og Safari på iPhone mangler den. Det er muligt, den er der, men jeg har ledt efter den – uden succes.
Et andet minus er, at Flash endnu ikke virker til iPhone. Flash er på vej til en lang række mobiltelefoner, som jeg tidligere har skrevet om, men altså ikke iPhone. Dog kommer iPhone med en YouTube-applikation installeret som kan afvikle YouTube-videoer, men andre Flash-oplevelser, går man glip af.
Opdatering: Flash er dog på vej til iPhone, skriver Read Write Web.
Det betyder dog også, at Flash-annoncer ikke virker, og det er måske ikke så slemt, når man sidder på en mobil dataforbindelse og browser(?)
Applikationerne
Hjertet i iPhone og det, som alle skriver og har skrevet om, er telefonens mulighed for at installere applikationer via Apples App Store. Her ligger alle de applikationer til iPhone, som Apple har godkendt – og det betyder, at de har fået et kvalitetsstempel. Nogle koster penge, andre er gratis.
Den første applikation, jeg installerede er Facebook-applikationen, som er lavet af Facebook selv. Dette må siges at være noget af en opgradering i forhold til den mobile udgave af Facebook (m.facebook.com), som jeg er vant til.
Applikationen gør det nemt at danne sig et overblik, opdatere status, kommentere på andres status og billeder samt selv uploade billeder. Jeg har dog ikke kunnet finde ‘events’, altså begivenheder, i applikationen, men det lader til at være på plads til version 3 af Facebook-applikationen, som er på vej.
Næste applikation var Twitterific Premium, og her tog jeg faktisk mig selv i at gøre noget, jeg ellers aldrig havde troet på. Jeg købte nemlig noget digitalt via mikrobetaling. Applikationen koster nemlig 24 danske kroner. Forskellen her er dog, at man rent faktisk får noget unikt, man ikke kan andre steder, og en funktionalitet, som jeg er villig til at betale for.
Twitterific fungerer upåklageligt og ser samtidig også godt ud. Touch-interfacet spiller rigtig godt, både i Facebook-applikationen og i Twitterific. På mine Nokia-telefoner brugte jeg Twibble, som er god på den platform, men kommer til kort i forhold til de ting, der kan lade sig gøre på iPhone-platformen.
Herudover har jeg installeret forskellige applikationer, der kan give mig tog- og bustider, uploade billeder til FLickr og sidst men bestemt ikke mindst en applikation, der emulerer den legendariske TB-303 bassline fra Roland. Den koster 30 kroner, som jeg rask væk betalte for at få et stykke ægte vintage til min nye telefon 🙂
Kameraet
Apple iPhone 3GS har et kamera på 3.2 megapixels og med autofokus. Umiddelbart lyder det ikke af meget i forhold til de andre kameratelefoner derude, der bryster sig med 8 megapixels og højere. Og selvom iPhone mangler en blitz (det gør den virkelig!), så er jeg meget imponeret af de billeder, som det forholdsvis lille kamera spytter ud.
Megapixels er en ting, optik en anden. Og Apple har faktisk formået at få puttet et ganske hæderligt kamera i iPhone. Her kan du se to billeder, jeg har taget af noget mad i vores kantine:
Min oplevelse er, at de billeder, iPhone 3GS producerer er på højde med de billeder, der kommer ud af min Nokia N85, der har 5 megapixels og Carl Zeiss-optik.
Autofokusdelen af kameraet fungerer på den måde, at man kigger på displayet, når man har aktiveret kameraet. Herefter trykker man blot på den del af billedet, som man vil fokusere på. Kameraet fokuserer, og så trykker man på udløserknappen, som også sidder i touch-displayet. Det er ret godt tænkt.
Kompas og GPS
En af de nye hardware-features i iPhone 3GS er et digitalt kompas, der sammen med A-GPS (Assisted GPS) nu gør det endnu nemmere at finde vej.
Jeg ved ikke hvorfor, men GPS’en i iPhone er bare bedre til at finde min position. Både indendørs og udendørs. Og med kompasset kan man faktisk se på Google Maps både hvor man er, og hvilken vej man vender. Nu er der ikke længere nogen undskyldning for at komme for sent til festen.
Det mest negative: Batteriet
For mig er det største minus ved iPhone 3GS batteriet. Det bliver simpelthen drænet for hurtigt, og hver gang jeg skal åbne et applikation for at tweete, tjekke e-mail eller læse nyheder/blogindlæg tager jeg mig selv i lige at tænke over, hvor meget det mon kommer til at dræne batteriet.
Og sådan skal det ikke være. Selvfølgelig trækker GPS og kompas sin del af batteriet, men selvom man blot browser med Safari-browseren, så går batteriet mod 0 for hurtigt.
Apple har tidligere meldt ud, at de er klar over denne problematik (som gælder for 3.0 af styresystemet, og dermed også gælder for dem, der opdaterer deres tidligere iPhone til denne version), og at man mener at kunne løse en stor del af det med en opgradering.
Konklusionen
Alt i alt er jeg enormt begejstret for min telefon. Faktisk mere end jeg selv havde forestillet mig, at jeg skulle blive – og det har overrasket selv mig.
Det er især applikationerne og Safari-browseren, der får det mobile internet til at komme til sin ret, der gør udslaget og gør, at jeg undrer mig over, at jeg ikke har skiftet til iPhone før, det er jo trods alt et stykke tid siden, de første iPhones kom til Danmark.
Selvfølgelig har iPhone 3GS sine minusser, læs ovenfor, men det bliver vejet op af en telefon, der bare er møglækker og virkelig understreger, at Apple har rødderne et andet sted (i computerbranchen) end Nokia, Sony-Ericsson og de andre mobilproducenter.
Heldigvis har mange af disse set skriften på væggen og er på vej med telefoner, der kører på Googles open source-operativsystem Android, som også tager mobiltelefonen et skridt videre fra det, vi kender i dag.
Men iPhone er bare udført så gennemført, at man må tage hatten af for folkene bag, også selvom man har været indædt modstander, indtil man selv fik telefonen.
Ja, der er stadig problematikken, at du skal have Apples egen iTunes-software for at lægge musik på din iPhone (det har indtil videre betydet, at min telefon indholder lige præcis ingen musik) og specifikationerne er på papiret dårligere end andre telefoner på markedet, men brugeroplevelsen på iPhone er så skyhøj, at man er parat til at gå lidt ned i specs for at få en fed oplevelse. Dét kunne mange lære noget af.
Jeg vil bestemt ikke udelukke, at min næste telefon også bliver en iPhone, men det kan lige så vel blive en Android. Det bliver i hvert fald ikke en telefon på Symbian-operativsystemet (som det ser ud nu), som Nokia i øjeblikket sværger til, ikke mindst fordi de rent faktisk har købt softwaren.
Og husk på, at jeg bestemt ikke var en Apple-person før dette, så dette er altså ikke ment som lutter reklame for iPhone. Men samtidig synes jeg også, man skal anerkende, når nogen udfører et godt stykke arbejde – og det synes jeg faktisk, Apple har gjort her.
Hos TechCrunch læser jeg, hvordan en tilsyneladende falsk historie på CNN’s borgermedie iReport om, at Apple-bossen Steve Jobs skulle have fået et hjerteanfald ramte Apple-aktien.
Apple’s stock took a temporary 10-point hit this morning after a false report surfaced on CNN’s iReport that Steve Jobs had a heart attack. The report has been removed, but only after Silicon Alley Insider and others confirmed with Apple that Jobs did not have a heart attack. And the stock jumped right back up to its opening levels.
Der hersker vist ingen tvivl om, at dette er et slag for borgerjournalistikken, og jeg tror Erick Schonfeld fra TechCrunch har en god pointe:
But as this incident shows even the an unvetted report carries more weight than if it had appeared on Twitter or a random blog because it is on a CNN site. And that may be purely because it gets distributed more broadly. It could also be because people tend to believe what they read on CNN-branded sites.
Det beviser i hvert fald, at det er vanvittigt vigtigt at holde øje med, hvad brugerne på ens site skriver.
Rory Cellan-Jones fra BBC har også blogget om det, og har fået en kommentar fra CNN:
“iReport.com is an entirely user-generated site where the content is determined by the community. Content that does not comply with Community Guidelines will be removed. After the content in question was uploaded to iReport.com, the community brought it to our attention. Based on our Terms of Use that govern user behaviour on iReport.com, the fraudulent content was removed from the site and the user’s account was disabled.”
Og Cellan-Jones stiller spørgsmålet:
The border between professional and amateur journalism is getting more blurred. But if a professional news organisation publishes an inaccurate piece by an amateur journalist, whose reputation suffers?
Spørgsmålet er nu, om CNN vil begynde at forhåndsgodkende alle historier, inden de bliver publiceret, eller om der kommer til at ske noget andet med iReport.
Opdatering @ 14:17:
Betsy Schiffman fra Wired-bloggen ‘Epicenter’ skriver, at personen bag rygtet kan stå til en fængselsdom:
Betsy Schiffman fra Wired-bloggen ‘Epicenter’ skriver, at personen bag rygtet kan stå til en fængselsdom:
The gutsy (and stupid) “citizen journalist” who posted an erroneous story that said CEO Steve Jobs had a heart attack has the hallmarks of a short seller, and it’s likely that he (or she) could face criminal charges and possibly prison time, according to one attorney.
Opdatering @ 14:38
Bloggen Publishing 2.0 har også skrevet om sagen. Her lyder argumentationen, at problemet ikke ligger i borgerjournalistikken — men i åbne systemer.
Bloggen Publishing 2.0 har også skrevet om sagen. Her lyder argumentationen, at problemet ikke ligger i borgerjournalistikken — men i åbne systemer.