Kategorier
Tendenser

Sergey Brin (Google) troede ikke på Wikipedia – hvad kan medier lære af det?

Via Wired-redaktøren Chris Andersons blog, The Long Tail (opkaldt efter hans bog) ser jeg, at Googles medstifter Sergey Brin slet ikke troede på Wikipedia.

Men han tog fejl, og det indrømmer han i et videoklip, som du kan se på Chris’ blog.

Klippet er godt nok fra 2005, men det gør det på ingen måde uddateret. For humlen gælder nemlig stadig:

The lesson is that more is different. The Internet, by giving everybody access to a market of hundreds of millions of people, can work at participation rates that would be a disaster in the traditional world of non-zero marginal costs. YouTube works with just 0.1% of users uploading their own videos. Spammers can make a fortune with response rates of 0.00001%. (To give you some context, in my business of magazines, response rates of less than 2% on direct-mail subscription offers are considered a failure.)

This is the underlying logic of the Freemium business model, which uses the near-zero marginal cost of online distribution to reach the maximum possible audience, converting just a tiny fraction of them to paid users.

Og det er jo interessant. Og som Chris Anderson så rigtigt skriver, så har internettet for alvor åbnet op, så alle personer og organisationer kan nå det enormt store publikum, som internettet udgør.

Og her tror jeg, at medierne kan lære noget. Nemlig, at det ikke nødvendigvis handler om at få mange betalende kunder i butikken, men at det kan være nok at have en mindre procentdel, som er betalende kunder, hvis man altså har et stort nok publikum.

Det helt store debatemne er fortsat hvad, medierne kan tage penge for. Jeg tror ikke på artikler, som kræver betalt abonnement. I stedet tror jeg, medierne bør kigge på et medie som for eksempel fotodelings-sitet Flickr, som jeg tidligere har skrevet om.

Her er det gratis at være med. Alle kan oprette en profil på Flickr og uploade billeder – godt nok med begrænsninger. Men det er gratis.

Hvis man derimod vil mere med Flickr end bare at uploade lidt billeder og have disse features:

  • Unlimited photo uploads (20MB per photo)
  • Unlimited video uploads (90 seconds max)
  • Unlimited storage
  • Unlimited bandwidth
  • Unlimited photosets
  • Archiving of high-resolution original images
  • The ability to replace a photo
  • Post any of your photos or videos in up to 60 group pools
  • Ad-free browsing and sharing
  • View count and referrer statistics

…ja, så koster det 25 amerikanske dollars om året. Ikke dyrt, men hvis en tilpas stor procentdel af Flickr-brugerne vælger at blive betalende brugere, så har man en forretning. Og jo flere, der bruger Flickr jo mere bliver en procentdel værd.

Logik, ja, men det er sådan, det skal bygges op, hvis der skal tjenes penge: Merværdi. Ikke ved at tage noget fra dem, der er gratis, men ved at give dem, der betaler mere indhold og andre features.

Jeg tror på Flickr-modellen med at “lokke” gratis kunder i butikken med en gratis basispakke af god kvalitet (det er her, medierne står i dag). Vil folk have mere avancerede features (og et lille “Pro” efter deres navn, når de skriver kommentarer) og den ekstra merværdi – ja, så er det frem med kreditkortet.

Den helt store udfordring er så nu at finde ud af, hvad den merværdi skal bestå af for medierne.

Kategorier
Profileret Tendenser

Hvad er et illoyalt link?

I disse dage er emnet “dybe links” til debat på DONA-maillisten. Det startede med, at en person spurgte hvad reglerne var omkring citatskik og links til medier. Nedenfor kommer noget mailkorrespondance, som du kan læse eller skimme 🙂

Her er, hvad Anne Louise Schelin, der er Chefjurist i Dansk Journalistforbund, svarede:

Jeg skal forsøge at svare så enkelt og præcist som muligt på nedenstående spørgsmål. Jeg vedlægger også et kort notat, jeg har skrevet om ophavsret på nettet. Jeg lægger også et link til en pjece Kulturministeriet har udarbejdet i samarbejde med et antal særligt interesserede (herunder mig) i bunden af denne mail. Den handler om både citat og plagiat.

Hvad siger de gældende citatregler? Hvad må man citere, og hvor meget må man vise af avisartikler dels i eget blad, dels på egen hjemmeside og dels i powerpoint?
Der er ingen faste regler om antal linier, % del osv. Hovedreglen er, at det er lovligt at citere fra et offentliggjort værk (eksempelvis en artikel) i det omfang, det er betinget af formålet. Det vil sige, at hvis du har brug for at citere et pænt stort uddrag af en artikel for at underbygge en pointe i din egen artikel, er det OK. Men det gælder kun, hvis det kan konstateres, at der er en sådan sammenhæng. Hvis det i stedet fremstår, som om, du har klippet citatet ind for at undgå selv at skulle have ulejlighed med at omskrive informationen med egne ord, er der stor risiko for, at en dommer vil anse den fri citatret for overtrådt. Samtidig er det et krav for at kunne udnytte ophavsretslovens citatregel, at der citeres “i henhold til god skik”. Det vil for det første sige, at citatet ikke bruges i reklamesammenhæng eller anden tilsvarende uvedkommende sammenhæng. Citatreglen er lavet af hensyn til debatfrihed i samfundet. Dernæst er det et krav, at kilden angives og som hovedregel også, at ophavsmandens navn nævnes. F.eks. “Mads Madsen skrev i Politiken d. 4.7.08 (citat)”.

Reglen er den samme for powerpoint. Hvis citatet holder sig indenfor citatreglens rammer, er det ligemeget, hvor mange power-point’en vises for. Hvis det, der vises er udenfor citatreglens rammer, kan det være OK, hvis power-point’en er til personlig brug. (Og det er jo ikke lige kerneområdet for power-points)

Og hvad med det at linke fra ens hjemmeside til eksempelvis en artikel i et dagblad eller til et nyhedsindslag i et elektronisk medie? Er der nogle regler og formalia, der her skal overholdes?
Der kan linkes frit til hovedside, hvis det er konkret begrundet. Opbygges der en samling, som mere eller mindre bliver formålet med din hjemmeside, er det noget andet. Så er det udenfor citatreglen og kan også være i strid med markedsføringsloven. Der kan dyblinkes, når linket er loyalt. Loyaliteten vurderes efter de samme kriterier som det lovlige citat.

Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail,
Nej, det er det ikke. Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det bliver nemt for den enkelte selv at finde den. En rundsending af selve artiklen pr. mail eller ved opslag på intranet overskrider grænserne for ret til kopiering til privat brug (kun til personlig brug og nærmeste familie). Det overskrider citatreglens rammer. DJ har i mange år søgt Danske Dagblades tilslutning til, at der via Copy-Dan åbnes for licens til kopiering af artikler via intranet og e-mail – helt parallelt med eksisterende fotokopieringsaftaler. Dagbladene frygter imidlertid, at sådanne aftaler vil give InfoMedia mindre business, hvorfor det ikke er lykkedes at komme igennem med forslaget.

og hvordan med det hvis der ovenikøbet er et billede med?
Der er en ekstrem snæver ramme for citat af billeder og andre kunstværker. Det skyldes, at et citat næsten altid vil blive en udnyttelse af hele værket. Man bør have som udgangspunkt, at et billede ikke kan citeres. Men et billede kan have en så stor betydning for nyhedsformidlingen i samfundet, at det kan være i orden at bringe billedet uden først at spørge ophavsmanden. Der er også særregler for billeder i tilknytning til videnkabelige værker og værker af almen oplysende karakter og kunstværker, der indgår i en dagsbegivenhed. Det vil føre for vidt, at gå i detaljer her. De af jer, der er medlemmer af DJ er hjertelig velkomne til at søge råd og vejledning, når en konkret anledning måtte byde sig.

Hvis der er tale om udnyttelser til undervisningsformål, kan det meget vel tænkes, at Copy-Dan er udstyret med mandat til at licensere brugen. I de senere år er en del aftaler i denne sektor blevet udvidet med digitale udnyttelser.

Her kommer linket til www.kum.dk
http://www.kum.dk/sw37771.asp

Det fik Steven Snedker til at svare:

Man kan snildt linke præcist til artikler, videoindslag, kortsider jvf.
http://vertikal.dk/krak/
http://vertikal.dk/a369

Alt det med “hovedside” er ammestuesnak fra Generation Telefax.

> Opbygges der en samling

…er grænserne stadig vide:

http://herald.dk/
http://overskrift.dk/searchresult.php?x=34&y=24&q=%22dybe+links%22
http://www.eniro.dk/query?what=news&q=%22dybe+links%22
http://news.dk/search.aspx?jncategory=1&jnquery=%22dybe+links%22
http://www.ebuzz.dk/?news=1&blogs=1&space=&q=%22dybe+links%22

eksisterer i bedste velgående.

Jeg, der lige har skrevet 7 præcise links til 1.00 mennesker på en postliste, eksisterer i
bedste velgående uden at have overtrådt god citatskik eller lignende.

>> Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail?
> Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det
> bliver nemt for den enkelte selv at finde den.

Selvfølgelig må du sende et præcis link rundt til alle du lyster.

Bare se på denne liste. 4.500 mails til over 1000 mennesker indeholdende over 3.000
præcise links.

Alene her på Broadcast har vi linket præcist et sted mellem 3.000 og 3.000.000 gange
(afhængig af optællingsmetoden) uden at få bøvl med nogen.
“Du må kun linke til hovedsider” er vrøvl.

På Vertikal.dk er der 1559 udgående, præcise links, der heller aldrig har givet anledning til
ballade. Er det en samling? Tja. Går de til andet end “hovedsider”? For det meste. Er det
tilladt? Ja, selvfølgelig.

Gode eksempler på skidt omgang med ophavsretsbeskyttet materiale finder du hos visse af
Danske Dagblades Forenings medlemmer. De tager folks billeder og videoer og publicerer
dem uden tilladelse, uden kreditering og uden kompensation
http://mobil.eb.dk/flash/article.pml?articleid=990735
Den slags er meget forbudt.

Der er jura og konkrete eksempler fra den virkelige verden på
http://vertikal.dk/advokatord/
http://vertikal.dk/krak/
http://vertikal.dk/a369

Hertil svarede Anne Louise Schelin:

Jeg synes at redegørelsen fra ajour er fin og dækkende. http://www.djh.dk/ejour/53/53Dyblink.html Den fokuserer på nogle andre spørgsmål, end de, der blev stillet af Gordon, og henviser, ligesom jeg gjorde det, til, at almindelig linking er helt OK (dog kan der stadig ved illoyale samlinger blive problemer!) Og til at dyblinking også som hovedregel er helt OK, NÅR DEN ER LOYAL. (Og kriterierne for det, redegjorde jeg vist også for.)

Som du sikkert er helt opmærksom på, er der forskel på de markedsføringsmæssige aspekter, katalogreglen og databasereglen i ophavsretsloven og de regler, der gælder for værker, der er beskyttet af ophavsretslovens § 2.

Tilbage sidder jeg med spørgsmålet: Hvad er et illoyalt link? Hvem definerer, hvornår et link er loyalt eller illoyalt?

Et link er vel et link?

Opdatering @ 14:02
DONAs formand, Kim Elmose, har også svaret, og du kan læse hans svar på hans Mediehack-blog.
Kategorier
Tendenser Tips

Oplæg og “hands on” om Google Maps

Søndag den 9. november havde jeg til FagFestival ’08 en “hands on” session omkring Google Docs (læs om mine erfaringer), og i morgen går det så løs med Google Maps.

Denne gang er det et hold på journalistisk efteruddannelse jeg skal undervise og samtidig vise eksempler på arbejde med geografisk indhold — både med Google Maps men også i andre formater.

Mine eksempler har jeg gemt blandt mine favoritter på delicious tagget med ‘googlemaps181108’, hvor du kan se dem — arrangeret efter hvornår jeg gemt dem og ikke efter den rækkefølge, jeg vil vise dem i, vel at mærke.

Kategorier
Net-TV Nyheder Tendenser

Joost nu også med embed af videoer

Jyske Banks tv-satsning jyskebank.tv har fået ros for blandt andet at gøre det muligt at embedde/indlejre deres indslag andre steder, for eksempel på sin egen hjemmeside/blog, som det kendes fra for eksempel YouTube.

Nu melder udvikleren Allan Beaufour, der arbejder med Joost, at de også har embed.

Der er dog stadig nogle begrænsninger her i starten, det kan du læse mere om i Allans blogindlæg.

Men skægt at se, hvordan flere og flere indser, at afspilninger af ens indhold ikke behøver foregå på ens eget site.

Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du huske at Kommunikationscast #84, hvor du blandt andet kan høre Gorm Ruge fra Jyske Bank tale om deres tv, og hvor Katrine Thielke, en af værterne, siger, at YouTube får 70 procent af deres afspilninger via embeddede klip rundt omkring. Det er meget.

Kategorier
Nyheder Profileret Tendenser

Ode til gamle medier: Bogsalget boomer

Hos metroXpress læser jeg om, at bogsalget boomer:

Mere end hver anden dansker har købt en bog inden for tre måneder. Det er aldrig set før.

Det er jo interessant. Mens aviserne har det hårdt, så sælger bøgerne bedre end nogensinde — i hvert fald siden 2000, hvor man begyndte at måle. Men (og det kender jeg fra mig selv) vi gider ikke låne bøgerne, vi køber dem.

Det, som aviserne har så svært ved gør bøgerne.

Og det giver jo et eller andet sted god mening. Vi læser ikke aviser, for de giver os ikke noget, vi ikke kan få andetsteds, især hvis vi snakker internettet.

Bøger derimod har stadig markedet for sig selv, så at sige. E-læsere som for eksempel Amazons Kindle er på vej frem, men har endnu ikke vundet indpas, og næsten ingen gider sidde og læse en bog foran computerskærmen.

Sådan har jeg det også. Jeg har masser af bøger stående og køber løbende flere. Både fordi jeg elsker at læse bøger, men også fordi, det er den eneste måde, jeg kan få den viden, som bøgerne indeholder.

Kategorier
Borgerjournalistik Profileret Tendenser

Flickr: Skoleeksemplet på det globaliserede medie

I dag tikkede der en mail ind om, at jeg havde fået en ny besked på min Flickr-konto. Det var en besked fra en, jeg aldrig har hørt om før, som ville høre, om han måtte bruge et af mine billeder til en bog.

Vedkommende, som er fra Holland (eller Nederlandende, som det jo hedder), er ved at lave en bog og ville gerne bruge mit billede af “Under The Eagle”-apoteket i Krakow, som har sin helt egen historie.

Jeg publicerer mine billeder på Flickr under en Creative Commons-licens, der gør, at netop denne brug er helt fin med mig. Så egentlig havde den gode herre slet ikke behøvet spørge, men det var pænt af ham — og jeg sagde selvfølgelig ja.

Faktisk er det ikke første gang, at mine billeder på Flickr bliver brugt andre steder. Tidligere har folk, der har skrevet på det amerikanske verdensdækkende borgermedie NowPublic tidligere brugt mine billeder — blandt andet nogle af dem, jeg tog i Auschwitz-Birkenau.

Og hvorfor skriver jeg så et blogindlæg om dette?

Jo, for at understrege, at Flickr (i hvert fald for mig) er et af de bedste eksempler på, hvordan internettet fuldstændig har ændret, og stadig ændrer, den måde, medier fungerer på. “Et billede siger mere end tusind ord,” siger man — og Flickr er beviset på, at det er sandt.

Flickr er et globaliseret tovejsmedie
For når en person, der lever i Indien skriver en historie om noget, der er foregået i Rusland, bruger et billede, jeg har taget i Københavns zoologiske have og publiceret det på et amerikansk medie, så er globaliseringen af medierne en realitet. (Jeg kan desværre ikke finde historien, men den handlede om, at Putin havde frelst et tv-hold fra en tiger af den art, som de har i Zoo.)

Og Flickr er i den grad et tovejs-medie. Man bidrager med indhold i form af billeder og kommentarer, og man bruger billeder til at illustrere for eksempel historier eller blogindlæg. Jeg bruge for eksempel af og til billeder fra Flickr i mine blogindlæg.

Det gør jeg via en søgemaskine, jeg har lavet, som søger i Flickr-billeder, der er udgivet under en Creative Commons-licens, der tillader kommerciel brug. Husk dog, at nævne at billedet er fra Flickr — og link gerne til siden på Flickr, det er god skik.

Hvorfor sværge til genrebilleder?
Men selvom Flickr er kæmpestort, så er der mange medier, der tilsyneladende hellere vil bruge mere eller mindre tamme genrebilleder fra steder som for eksempel Colourbox, som ligefrem koster penge. Især genrebillederne af business-personer, der står med deres mobiltelefon eller bærbare computere i en super renskuret miljø giver mig næsten røde knopper — her er et godt eksempel.

Spørger man mig, hvilket medie der er det mest oplagt til brugerinddragelse, så vil jeg sige fotografiet. Hvor tit er det ikke, at her-og-nu-billederne er taget af folk, der tilfældigvis var på det rette sted på det rette tidspunkt. Og forbedrede kameratelefoner har gjort, at disse billeder er i langt højere kvalitet end for bare to år siden.

Så hvorfor er så mange medier så dårlige til det? Folketidende.dk har en fast placering på forsiden, kaldet “Snapshot”, hvor man præsenterer et læserbillede ad gangen, og ved at klikke på billedet, kan man se tidligere billeder.

Indrømmet, det er ikke altid stor kunst, men det er et indblik ind i folks liv/hverdag, og netop Folketidende har tidligere haft et godt billede taget af en læser. Og det skader ikke at vænne “borgerne” til, at de meget gerne må dele deres billeder med os andre, og at det naturligvis kan ske via medierne.

Jeg tror, vi skal tænke mindre i nyheder og mere i features og stemningsbilleder, når vi taler brugerbilleder.

Kategorier
Tendenser

Sociale medier er ikke kun for børn

Edward O’Hara fra Jupiter Research, som jeg tidligere har hørt give oplæg omkring nettets fremtid (desintegrering af information, distribueret indhold etc.) har skrevet et kort, men stadig meget interessant indlæg omkring, at nogle mediebureauer tilsyneladende tror, at sociale medier er for børn og barnlige sjæle. Altså blandt andet steder som Facebook.

Somehow it is like the misconception that mostly young people SMS each other and we adults don’t. This is not the case. Social Media and SMS may have commenced life with the tweens and teens, but evidence now suggests that these social activities are becoming more mainstream. This is the first example of young people bringing their behaviour with them into adulthood, and not as psychologists would have us believe, shedding ‘childhood’ habits.

Flere og flere af mine venner er også begyndt at snakke om, at deres forældre er kommet på Facebook, og jeg har sågar hørt eksempler på folk på over 70 år, der er på Facebook!

Vi er med andre ord nået derhen, hvor vi må erkende, at vi ikke kan ignorere Facebook. Og må indse, at folk i alle aldre kan have gavn af et af de mest fascinerende sociale værktøjer nogensinde.

Kategorier
Distribution Nyheder Tendenser

Information og Avisen.dk lune på Google News – det er jeg også

Hjemme igen efter en solid omgang FagFestival (som bare ikke er et godt ord, når man taler med gæster fra andre lande og slår over i det engelske sprog — ikke desto mindre stor tal til alle, der var der), ser jeg minsandten hos MediaWatch, at Avisen.dk og Information er klar til at sænke paraderne overfor en dansk Google News:

Dagbladet Informations chef for nye medier, Nikolai Thyssen, vil meget gerne byde Google News velkommen. Men tilnærmelserne er indtil videre strandet på de store mediers modstand eller nøl.

“Information er et af de medier, der har henvendt sig til Google og fra starten gerne ville være med. Jeg er ikke enig i Danske Dagblades Forenings (DDF) vurdering af, at det er problem i at Google News linker dybt (DDF har sagsøgt nyhedstjenesten Newsbooster for at linke ‘dybt’, altså direkte til artiklerne, frem for mediernes hovedsite, red.). Det er at have mistillid til internettet og at lukke sig uden for det og i stedet linke til hinanden.”

Det er efterhånden et stykke tid siden, Google News gik ind i Skandinavien – men altså ikke Danmark, formentlig på grund af modvilje fra mediehusene – hvilket jeg også har ytret skuffelse overStefan Bøgh-Andersen fra Overskrift.dk var heller ikke vild med det.

Jeg er, nu kan jeg kun tale på vegne af mig selv som privatperson, klar fortaler for en dansk Google News. Det vil give danskerne en god indgang til nyhedsoversigten, og det vil kunne blive guld værd for de medier, der ligger der.

Jubii har prøvet noget lignende med deres News.dk, som jeg desværre ikke rigtig synes lykkes, blandt andet mangler jeg mere specifikke RSS-feeds, så jeg kan overvåge for eksempel søgeord.

Men det er svært at sige, om Google News i Danmark ville kunne blive en succes, mit indtryk er, at danskerne er ret konservative medieforbrugere — se blot hvor længe gratisaviserne kunne leve på forretningsmodeller, der var mere eller mindre tvivlsomme.

Døm selv: Besøg den svenske og norske udgave.

Men friskt af Thyssen fra Information at melde ud!

Kategorier
Events Tendenser

Show don’t tell: Google Docs som redaktionelt samarbejdsværktøj

Dette er egentlig mest af alt en note til mig selv, men i tanken/håbet om, at andre måske også kan have gavn af den, deler jeg den her. 🙂

I går, søndag, havde jeg den fornøjelse af at holde et hands on event om Google DocsFagFestival.

Emnet var Google Docs som redaktionelt samarbejdsværktøj.

Jeg viste de fremmødte, hvordan de kan oprette dokumenter (blandt andet tekst og regneark) direkte online eller vælge at uploade filer, som de har liggende på computeren (eller i Gmail) og arbejde videre med dem i Google Docs.

Det var ret interessant, nogle af de fremmødte viste ikke rigtig, hvad Google Docs går ud på, men var alligevel mødt op – respekt for det.

Surprise, surprise – det handler ikke om dig
Anyway, den pointe jeg gik derfra med var, at hele “hands on”-tilgangen, hvor tilhørerne sad med en computer foran sig og kunne arbejde/klikke med, fungerede ret godt. Jeg skunne sagtens have stået og holdt et oplæg på 45 minutter om, hvor fantastisk et samarbejds- og redigeringsværktøj, Google Docs er, men så ville tilhørerne aldrig få det prøvet selv, og dermed formentlig ikke turde tage “springet”.

Især det øjeblik, hvor jeg delte et dokument med en af deltagerne, og de andre kunne se, at de ændringer, han foretog i dokumentet kom frem oppe på lærredet, i mit dokument, med det samme, fik nogle anerkendende nik fra holdet.

En af deltagerne spurgte, om dette betød, at hun for eksempel kunne have en liste over oplysninger om og kontaktinformationer på kollegerne, som de så selv kunne opdatere og rette. Og ja, det gør det jo.

Sådan ville jeg måske ikke selv bruge Google Docs, men det er ikke det, det handler om. I stedet handler det om, at deltagerne skal finde en plads til værktøjer i deres liv og/eller deres virksomhed.

Og det er en lektie, jeg kan tage med videre. At det er fint nok at stå og fortælle mere eller mindre teoretisk om, hvordan disse værktøjer fungerer og udvikler sig — men hvis du ikke viser det til folk, så de kan forstå og afprøve det, så opnår du intet.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Politikens forside henviser kun til web