Kategori: Profileret

Kategorier
Events Profileret

Debatarrangement om links og medier

Kim Elmose og jeg har har i regi under foreningen for onlinejournalister og -kommunikatører DONA (hvor Kim er formand, og jeg sidder i bestyrelsen) besluttet os for at arrangere et debatarrangement omkring de såkaldte “dybe links” og medier.

Her er beskrivelsen af arrangementet med information om tilmelding, tid, sted etc.:

Et link er et link. Eller er det?

For nyligt blussede debatten omkring dybe links i det online mediebillede herhjemme atter op.

De store mediekoncerner og brancheforeningerne Danske Dagblades Forening og Danske Publicister er henholdende overfor at lade andre linke til deres artikler, og automatiserede tjenester der linker til mediernes indhold, som for eksempel Google News, vil man ikke lege med.

Det er imidlertid ikke alle medier, der deler det syn på internettet og links. Blandt andet Information har udtrykt ønske om en danske Google News, men branchens forening er skeptisk.

DONA, foreningen for online journalister og kommunikatører inviterer nu til debataften med sagens parter:

  • Anders Lassen, administrerende direktør for Infomedia og Digitale Publicister
  • Nikolai Thyssen, chef for nye medier på Information
  • Ordstyrer for debatten er Henrik Føhns fra DR’s Harddisken.

Til arrangementet kan du høre deltagernes synspunkter og også få luftet dine egne spørgsmål omkring dybe links og onlinemedier.

DONA byder derudover på en sandwich og en forfriskning.

Tilmelding og pris:
Da der kun er et begrænset antal pladser, beder vi om, at du tilmelder dig arrangementet. Det gør du ved at sende en mail til donakasserer@gmail.com med dit navn og din adresse (din fysiske postadresse, ikke e-mail).

Det er gratis at deltage, men der er et “no show fee” på 250 kroner. Det vil sige, det koster dig 250 kroner, hvis du tilmelder dig og ikke dukker op.

Seneste tilmeldingsfrist er 2. februar, og sidste mulighed for afbud uden No Show Fee er 4. februar klokken 12.

Tid og sted:
Torsdag den 5. februar 2009 klokken 17-19
La Oficina
Suomisvej 4
1927 Frederiksberg C
Find vej

Kategorier
Mobil Profileret Tendenser

Hvornår mon det mobile internet slår igennem og bliver mainstream?

Folk, der kender mig vil muligvis have svært ved at forstår dette, men i feriedagene omkring jul og nytår har jeg faktisk ikke været meget i nærheden af en computer.

I stedet har jeg holdt mig opdateret på nyheder, blogindlæg og så videre samt håndteret e-mails, Facebook og (kalender)aftaler via mobiltelefonen. Jeg har den stort set altid i nærheden og jeg behøver ikke vente på, at den starter op eller at sætte mig hen foran skærmen, jeg skal blot hive fat i mobilen, og så kan jeg følge med der.

Det har jeg gjort primært via Opera Mini, som er en mobil udgave af den norske browser Opera.

Hvad er Opera Mini så?
Til de teknisk interesserede kan jeg fortælle, at kernen i Opera Mini er en serverfarm, der står hos Opera-folkene i Norge. Når man via Opera Mini på mobiltelefonen vil se en hjemmeside, bliver denne side først lagt på en server hos Opera, som pakker det ned, så dataene fylder mindre, og sender det til mobiltelefonen, hvor dataene bliver pakket ud, og derfor går det hurtigere og koster mindre i dataoverførsel — ikke at det betyder så meget, da jeg har flatrate på datatrafikken på min arbejdsmobil.

Derudover går Opera Mini også ind og tilretter siderne, så de ser fornuftige ud på skærmen på min mobil. Og det betyder, at det er utroligt nemt at navigere rundt på nettet fra mobiltelefonen, og når Facebook så oven i købet har lavet en mobilvenlig version af sitet, så bliver det ikke meget nemmere.

Derudover har jeg også brugt wap.tv-guiden.dk til tv-programmer og mobil.pol.dk samt mobil.eb.dk til at holde mig opdateret på nyheder — men med Opera Mini kan jeg uden problemer sagtens sidde og læse artikler på for eksempel The Economists hjemmeside og hos New York Times — og jeg kan tilmed abonnere via RSS.

Det betyder, at jeg ikke behøver surfe rundt på de forskellige hjemmesider med min mobiltelefon for at se, om der er sket noget nyt — jeg skal blot gå ind på Feeds-oversigten i Opera Mini, og så kan jeg derfra holde mig opdateret.

Brug mobilen som forbrugsmedhjælper
Jeg brugte også Opera Mini forleden, da jeg stod og kiggede efter interessante spil til min Nintendo Wii-spillekonsol. Som nogle nok ved, er det mere end svært at vurdere et spil ud fra indpakningen, så jeg greb til min mobil og læste nogle anmeldelser af de forskellige spil og endte med ikke at købe det spil, jeg egentlig havde udset mig, da de kritiserede styringen i spillet. Der sparede jeg mig selv for en del besvær.

Derudover bruger jeg Googles Gmail-applikation til mobiltelefoner, som gør det nemt at håndtere e-mails fra mobilen og Goosync til at synkroniserer frem og tilbage mellem min mobil og Google Calendar.

Værktøjerne er der — hvornår sker der noget?
Det lyder måske mægtig smart og imponerende, men det er faktisk alle værktøjer, som man ikke behøver have en Nokia smartphone i N-serien for at bruge. Både Opera Mini, Gmail-applikationen og Goosync understøtter et hav af mobiltelefoner.

Det betyder også, at mulighederne for at bruge det mobile internet (ikke mobile internet som 3’s EazyInternet, men internet på mobiltelefonen) faktisk allerede er derude, der er blot to hindringer:

  1. Folk ved det ikke
  2. Det er stadig rimelig dyrt, da udbyderne virker rimelig nærige med at yde flatrate på datatrafikken på mobiltelefonen

Jeg begyndte at bruge det mobile internet meget mere, da jeg fik flatrate på datatrafikken (og jeg satte også Opera til at vise billeder — en smart indstilling, hvis man vil spare penge er, at billeder ikke skal vises, de udgør de fleste kilobyte af den data, der skaloverføres), og jeg går ud fra, at andre også vil begynde at interessere sig for og bruge det mobile internet mere, hvis de ikke skal bekymre sig om, at det kommer til at koste kassen, når den næste regning kommer.

Men alt dette har fået mig til at tænke lidt over, hvornår det mon slår igennem. Jeg har lagt mærke til, at nogle af mine venner, som jeg ellers ikke vil beskrive som teknik-frontløbere, er begyndt at opdatere deres Facebook-profil fra mobiltelefonen. Så der sker altså noget.

Men det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvornår det mobile internet får sit store gennembrud og bliver mainstream. Det vil nok ikke blive lige så udbredt som internettet på computeren (det er trods alt nemmere at danne sig overblik på en skærm, der er 17+ tommer), men det må da for pokker snart ske.

Kategorier
Distribution Nyheder Profileret

Dagblade vil ikke lade DR lave nyheder på nettet

Nu ved jeg ikke, hvordan du har det med Danske Dagblades Forening, men hvis du er imod dybe links direkte til artikler på nettet og nu også DR Nyheder på nettet, så lader det til, at du er helt på linie med foreningen.

Via en mail på DONA-listen er jeg blevet opmærksom på DR Nyheder-artiklen “Dagblade vil forbyde DR-nyheder på nettet. I den står der:

DR skal holde sig langt væk fra nyheder på nettet, hvis ikke de er i direkte relation til programproduktion på enten tv eller i radioen, mener Danske Dagblades Forening (DDF).

Står det derfor til DDF skal dr.dk droppe den daglige nyhedsopdatering på nettet og spare historier og penge til radio og tv.

MediaWatch har også en artikel om sagen. Argumenterne bliver fremført i en bog fra Danske Dagblades Forening, som ingen af de to dog har linket til.

Årsagen er, at DR med sine licenskroner i ryggen udgør en unfair konkurrent for aviserne på nettet, der ikke får licenskroner. Og når avisernes oplag falder, betyder det, at avisernes penge skal hentes på — ja, rigtig gættet — nettet.

DR skal med andre ord betale en høj pris for, at folk ikke køber aviser, og ikke lægger penge hos avisudgiverne. Det kan lyde absurd, og det synes jeg egentlig også, det er.

Det kan jo tyde på, at internettet i DDF’s øjne bør være et aggregatmedie, hvor udbyderne stiller indhold til rådighed magen til det, de laver på deres andre, mere gammeldags, platforme: Aviserne skal lave artikler med billeder og DR skal lave TV og radio.

Nu begynder medierne jo også at lave web-tv, skal de så holde op med det, fordi de med tiden måske får større budgetter qua annoncer, som DR ikke har mulighed for?

Jeg kan godt se, at det er et problem, at DR Nyheder har sakset artikler fra Lolland-Falsters Folketidende, som er et af argumenterne, men er løsningen så at forbyde DR at lave nyheder på nettet?

Opdatering 7/12 2008 @ 23:33

Kenneth Ley Milling, der er webredaktør på Update, har skrevet et indlæg, hvor han også berører emnet. Han skriver blandt andet:

Hvorfor skal statens public service forpligtelse ikke gælde over for os, der modtager 95% af vores nyheder på nettet?

God pointe.

Kategorier
Profileret Tendenser Vidensdeling

Der skal laves et linkmanifest – hjælp os!

Du har måske læst Kim Elmoses artikel “Lær linkjournalistik“, hvor han forklarer hvilken gavn medierne har af at linke, og linke godt.

Efter artiklen er Kim blevet spurgt, om han ville lave et manifest for linkjournalistik. Kim har spurgt, om jeg ville være med, og det ville jeg selvfølgelig.

Derfor har vi lagt seks punkter fra manifestet på onlineminds.dk, og vi vil gerne have din hjælp.

Så hvis du har kommentarer, tilføjelser eller andre former for input, så hop over på indlægget på Online Minds og kommentér derovre.

Kategorier
Profileret Tendenser

Hvad er et illoyalt link?

I disse dage er emnet “dybe links” til debat på DONA-maillisten. Det startede med, at en person spurgte hvad reglerne var omkring citatskik og links til medier. Nedenfor kommer noget mailkorrespondance, som du kan læse eller skimme 🙂

Her er, hvad Anne Louise Schelin, der er Chefjurist i Dansk Journalistforbund, svarede:

Jeg skal forsøge at svare så enkelt og præcist som muligt på nedenstående spørgsmål. Jeg vedlægger også et kort notat, jeg har skrevet om ophavsret på nettet. Jeg lægger også et link til en pjece Kulturministeriet har udarbejdet i samarbejde med et antal særligt interesserede (herunder mig) i bunden af denne mail. Den handler om både citat og plagiat.

Hvad siger de gældende citatregler? Hvad må man citere, og hvor meget må man vise af avisartikler dels i eget blad, dels på egen hjemmeside og dels i powerpoint?
Der er ingen faste regler om antal linier, % del osv. Hovedreglen er, at det er lovligt at citere fra et offentliggjort værk (eksempelvis en artikel) i det omfang, det er betinget af formålet. Det vil sige, at hvis du har brug for at citere et pænt stort uddrag af en artikel for at underbygge en pointe i din egen artikel, er det OK. Men det gælder kun, hvis det kan konstateres, at der er en sådan sammenhæng. Hvis det i stedet fremstår, som om, du har klippet citatet ind for at undgå selv at skulle have ulejlighed med at omskrive informationen med egne ord, er der stor risiko for, at en dommer vil anse den fri citatret for overtrådt. Samtidig er det et krav for at kunne udnytte ophavsretslovens citatregel, at der citeres “i henhold til god skik”. Det vil for det første sige, at citatet ikke bruges i reklamesammenhæng eller anden tilsvarende uvedkommende sammenhæng. Citatreglen er lavet af hensyn til debatfrihed i samfundet. Dernæst er det et krav, at kilden angives og som hovedregel også, at ophavsmandens navn nævnes. F.eks. “Mads Madsen skrev i Politiken d. 4.7.08 (citat)”.

Reglen er den samme for powerpoint. Hvis citatet holder sig indenfor citatreglens rammer, er det ligemeget, hvor mange power-point’en vises for. Hvis det, der vises er udenfor citatreglens rammer, kan det være OK, hvis power-point’en er til personlig brug. (Og det er jo ikke lige kerneområdet for power-points)

Og hvad med det at linke fra ens hjemmeside til eksempelvis en artikel i et dagblad eller til et nyhedsindslag i et elektronisk medie? Er der nogle regler og formalia, der her skal overholdes?
Der kan linkes frit til hovedside, hvis det er konkret begrundet. Opbygges der en samling, som mere eller mindre bliver formålet med din hjemmeside, er det noget andet. Så er det udenfor citatreglen og kan også være i strid med markedsføringsloven. Der kan dyblinkes, når linket er loyalt. Loyaliteten vurderes efter de samme kriterier som det lovlige citat.

Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail,
Nej, det er det ikke. Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det bliver nemt for den enkelte selv at finde den. En rundsending af selve artiklen pr. mail eller ved opslag på intranet overskrider grænserne for ret til kopiering til privat brug (kun til personlig brug og nærmeste familie). Det overskrider citatreglens rammer. DJ har i mange år søgt Danske Dagblades tilslutning til, at der via Copy-Dan åbnes for licens til kopiering af artikler via intranet og e-mail – helt parallelt med eksisterende fotokopieringsaftaler. Dagbladene frygter imidlertid, at sådanne aftaler vil give InfoMedia mindre business, hvorfor det ikke er lykkedes at komme igennem med forslaget.

og hvordan med det hvis der ovenikøbet er et billede med?
Der er en ekstrem snæver ramme for citat af billeder og andre kunstværker. Det skyldes, at et citat næsten altid vil blive en udnyttelse af hele værket. Man bør have som udgangspunkt, at et billede ikke kan citeres. Men et billede kan have en så stor betydning for nyhedsformidlingen i samfundet, at det kan være i orden at bringe billedet uden først at spørge ophavsmanden. Der er også særregler for billeder i tilknytning til videnkabelige værker og værker af almen oplysende karakter og kunstværker, der indgår i en dagsbegivenhed. Det vil føre for vidt, at gå i detaljer her. De af jer, der er medlemmer af DJ er hjertelig velkomne til at søge råd og vejledning, når en konkret anledning måtte byde sig.

Hvis der er tale om udnyttelser til undervisningsformål, kan det meget vel tænkes, at Copy-Dan er udstyret med mandat til at licensere brugen. I de senere år er en del aftaler i denne sektor blevet udvidet med digitale udnyttelser.

Her kommer linket til www.kum.dk
http://www.kum.dk/sw37771.asp

Det fik Steven Snedker til at svare:

Man kan snildt linke præcist til artikler, videoindslag, kortsider jvf.
http://vertikal.dk/krak/
http://vertikal.dk/a369

Alt det med “hovedside” er ammestuesnak fra Generation Telefax.

> Opbygges der en samling

…er grænserne stadig vide:

http://herald.dk/
http://overskrift.dk/searchresult.php?x=34&y=24&q=%22dybe+links%22
http://www.eniro.dk/query?what=news&q=%22dybe+links%22
http://news.dk/search.aspx?jncategory=1&jnquery=%22dybe+links%22
http://www.ebuzz.dk/?news=1&blogs=1&space=&q=%22dybe+links%22

eksisterer i bedste velgående.

Jeg, der lige har skrevet 7 præcise links til 1.00 mennesker på en postliste, eksisterer i
bedste velgående uden at have overtrådt god citatskik eller lignende.

>> Er det ok at videresende en publiceret artikel rundt på intern mail?
> Du kan sende et link til hovedsiden og i din tekst identificere artiklen med stikord, så det
> bliver nemt for den enkelte selv at finde den.

Selvfølgelig må du sende et præcis link rundt til alle du lyster.

Bare se på denne liste. 4.500 mails til over 1000 mennesker indeholdende over 3.000
præcise links.

Alene her på Broadcast har vi linket præcist et sted mellem 3.000 og 3.000.000 gange
(afhængig af optællingsmetoden) uden at få bøvl med nogen.
“Du må kun linke til hovedsider” er vrøvl.

På Vertikal.dk er der 1559 udgående, præcise links, der heller aldrig har givet anledning til
ballade. Er det en samling? Tja. Går de til andet end “hovedsider”? For det meste. Er det
tilladt? Ja, selvfølgelig.

Gode eksempler på skidt omgang med ophavsretsbeskyttet materiale finder du hos visse af
Danske Dagblades Forenings medlemmer. De tager folks billeder og videoer og publicerer
dem uden tilladelse, uden kreditering og uden kompensation
http://mobil.eb.dk/flash/article.pml?articleid=990735
Den slags er meget forbudt.

Der er jura og konkrete eksempler fra den virkelige verden på
http://vertikal.dk/advokatord/
http://vertikal.dk/krak/
http://vertikal.dk/a369

Hertil svarede Anne Louise Schelin:

Jeg synes at redegørelsen fra ajour er fin og dækkende. http://www.djh.dk/ejour/53/53Dyblink.html Den fokuserer på nogle andre spørgsmål, end de, der blev stillet af Gordon, og henviser, ligesom jeg gjorde det, til, at almindelig linking er helt OK (dog kan der stadig ved illoyale samlinger blive problemer!) Og til at dyblinking også som hovedregel er helt OK, NÅR DEN ER LOYAL. (Og kriterierne for det, redegjorde jeg vist også for.)

Som du sikkert er helt opmærksom på, er der forskel på de markedsføringsmæssige aspekter, katalogreglen og databasereglen i ophavsretsloven og de regler, der gælder for værker, der er beskyttet af ophavsretslovens § 2.

Tilbage sidder jeg med spørgsmålet: Hvad er et illoyalt link? Hvem definerer, hvornår et link er loyalt eller illoyalt?

Et link er vel et link?

Opdatering @ 14:02
DONAs formand, Kim Elmose, har også svaret, og du kan læse hans svar på hans Mediehack-blog.
Kategorier
Nyheder Profileret Tendenser

Ode til gamle medier: Bogsalget boomer

Hos metroXpress læser jeg om, at bogsalget boomer:

Mere end hver anden dansker har købt en bog inden for tre måneder. Det er aldrig set før.

Det er jo interessant. Mens aviserne har det hårdt, så sælger bøgerne bedre end nogensinde — i hvert fald siden 2000, hvor man begyndte at måle. Men (og det kender jeg fra mig selv) vi gider ikke låne bøgerne, vi køber dem.

Det, som aviserne har så svært ved gør bøgerne.

Og det giver jo et eller andet sted god mening. Vi læser ikke aviser, for de giver os ikke noget, vi ikke kan få andetsteds, især hvis vi snakker internettet.

Bøger derimod har stadig markedet for sig selv, så at sige. E-læsere som for eksempel Amazons Kindle er på vej frem, men har endnu ikke vundet indpas, og næsten ingen gider sidde og læse en bog foran computerskærmen.

Sådan har jeg det også. Jeg har masser af bøger stående og køber løbende flere. Både fordi jeg elsker at læse bøger, men også fordi, det er den eneste måde, jeg kan få den viden, som bøgerne indeholder.

Kategorier
Borgerjournalistik Profileret Tendenser

Flickr: Skoleeksemplet på det globaliserede medie

I dag tikkede der en mail ind om, at jeg havde fået en ny besked på min Flickr-konto. Det var en besked fra en, jeg aldrig har hørt om før, som ville høre, om han måtte bruge et af mine billeder til en bog.

Vedkommende, som er fra Holland (eller Nederlandende, som det jo hedder), er ved at lave en bog og ville gerne bruge mit billede af “Under The Eagle”-apoteket i Krakow, som har sin helt egen historie.

Jeg publicerer mine billeder på Flickr under en Creative Commons-licens, der gør, at netop denne brug er helt fin med mig. Så egentlig havde den gode herre slet ikke behøvet spørge, men det var pænt af ham — og jeg sagde selvfølgelig ja.

Faktisk er det ikke første gang, at mine billeder på Flickr bliver brugt andre steder. Tidligere har folk, der har skrevet på det amerikanske verdensdækkende borgermedie NowPublic tidligere brugt mine billeder — blandt andet nogle af dem, jeg tog i Auschwitz-Birkenau.

Og hvorfor skriver jeg så et blogindlæg om dette?

Jo, for at understrege, at Flickr (i hvert fald for mig) er et af de bedste eksempler på, hvordan internettet fuldstændig har ændret, og stadig ændrer, den måde, medier fungerer på. “Et billede siger mere end tusind ord,” siger man — og Flickr er beviset på, at det er sandt.

Flickr er et globaliseret tovejsmedie
For når en person, der lever i Indien skriver en historie om noget, der er foregået i Rusland, bruger et billede, jeg har taget i Københavns zoologiske have og publiceret det på et amerikansk medie, så er globaliseringen af medierne en realitet. (Jeg kan desværre ikke finde historien, men den handlede om, at Putin havde frelst et tv-hold fra en tiger af den art, som de har i Zoo.)

Og Flickr er i den grad et tovejs-medie. Man bidrager med indhold i form af billeder og kommentarer, og man bruger billeder til at illustrere for eksempel historier eller blogindlæg. Jeg bruge for eksempel af og til billeder fra Flickr i mine blogindlæg.

Det gør jeg via en søgemaskine, jeg har lavet, som søger i Flickr-billeder, der er udgivet under en Creative Commons-licens, der tillader kommerciel brug. Husk dog, at nævne at billedet er fra Flickr — og link gerne til siden på Flickr, det er god skik.

Hvorfor sværge til genrebilleder?
Men selvom Flickr er kæmpestort, så er der mange medier, der tilsyneladende hellere vil bruge mere eller mindre tamme genrebilleder fra steder som for eksempel Colourbox, som ligefrem koster penge. Især genrebillederne af business-personer, der står med deres mobiltelefon eller bærbare computere i en super renskuret miljø giver mig næsten røde knopper — her er et godt eksempel.

Spørger man mig, hvilket medie der er det mest oplagt til brugerinddragelse, så vil jeg sige fotografiet. Hvor tit er det ikke, at her-og-nu-billederne er taget af folk, der tilfældigvis var på det rette sted på det rette tidspunkt. Og forbedrede kameratelefoner har gjort, at disse billeder er i langt højere kvalitet end for bare to år siden.

Så hvorfor er så mange medier så dårlige til det? Folketidende.dk har en fast placering på forsiden, kaldet “Snapshot”, hvor man præsenterer et læserbillede ad gangen, og ved at klikke på billedet, kan man se tidligere billeder.

Indrømmet, det er ikke altid stor kunst, men det er et indblik ind i folks liv/hverdag, og netop Folketidende har tidligere haft et godt billede taget af en læser. Og det skader ikke at vænne “borgerne” til, at de meget gerne må dele deres billeder med os andre, og at det naturligvis kan ske via medierne.

Jeg tror, vi skal tænke mindre i nyheder og mere i features og stemningsbilleder, når vi taler brugerbilleder.

Kategorier
Distribution Journalistik Nyheder Profileret Tendenser

The Christian Science Monitor styrker fokus på nettet…meget!

Billede: 'believekevin' (Flickr)Min online-ven Jacob Christensen har tippet mig om historien om, at The Christian Science Monitor skifter fra papir til online i april 2009. The New York Times har også en artikel om det.

Kort fortalt handler det om, at The Christian Science Monitor har læst skriften på væggen — og forstået den. Læserne bruger internettet mere og mere, og køber færre og færre aviser. Og det kan mærkes på bundlinjen i regnskaberne. Det kan det især i krisetider, som den, den amerikanske økonomi befinder sig i lige nu.

Helt 100 procent online bliver The Christian Monitor nu ikke, da man fortsat vil udgive en søndagspublikation. Men det er interessant at læse de tanker, man har gjort sit:

This new, multiplatform strategy for the Monitor will “secure and enlarge the Monitor’s role in its second century,” said Mary Trammell, editor in chief of The Christian Science Publishing Society and a member of the Christian Science Board of Directors. Mrs. Trammell said that “journalism that seeks to bless humanity, not injure, and that shines light on the world’s challenges in an effort to seek solutions, is at the center of Mary Baker Eddy’s vision for the Monitor. The method of delivery and format are secondary” and need to be adjusted, given Mrs. Eddy’s call to keep the Monitor “abreast of the times.”

Det er en ret inspirerende måde at se det på: “The method of delivery is secondary”. Hvor er det dog rigtigt set!

Der er tre overordnede mål bag den nye, offensive webstrategi:

  1. En hjemmeside, der kan blive opdateret hele døgnet rundt, hele ugen, og leveret øjeblikkeligt, der vil fungere bedre end en udgivelse fem dage om ugen per post med forsinkelser.
  2. Fokus på det hurtigt voksende internet for nyheder i stedet for på de økonomisk ramte aviser.
  3. Fjernelsen af de store produktions- og distributionsomkostninger ved en daglig avis, vil gøre det muligt for The Christian Science Monitor at gå imod finansiel bæredygtighed, som understøtter avisens globale nyhedsressourcer.

Det er godt nok interessante tanker og mål, som lige er et stykke mere fremme i skoene, end de fleste andre aviser med en onlinestrategi.

Rigtig spændende bliver det for mig især, da jeg læser, at man vil linke til andre på nettet, der laver et lignende arbejde:

In addition to frequent updating with the latest news seven days a week, the plan is for the site to become a portal where editors will point visitors to other areas on the Web that are attempting journalism in the same spirit as the Monitor.

For nej, et medie har ikke sine læsere for sig selv. De surfer rundt på hele internettet, og så vil de udvise troværdighed overfor de sider, der viser dem de interessante steder — og vil, formentlig, vende tilbage dertil.

Derudover vil man også i en bedre dialog med læserne, men det kan næppe overraske nogen, at et medie kommer med den udmelding.

The Christian Science Monitor får de bedste ønsker herfra, det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at spænde af.

Kategorier
Nyheder Politik Profileret Tendenser

Facebook-annoncer: Har Venstre i grunden gjort noget forkert?

Der har været en del skriverier om Venstres brug af Facebooks “social ads”-feature, blandt andet hos MediaWatch.

Social ads, sociale annoncer, fungerer på den måde, at indehaveren af en side/page (jeg har tidligere skrevet om Facebook Pages) kan lave annoncer for den side. Vælger man at bruge Facebooks social ads feature så vil dem, der ser annoncen blive præsenteret for en annonce for siden OG hvis en i deres vennekreds på Facebook er “fan” af siden, vil der være et billede af vedkommende og stå, at vedkommende er fan af siden.

Det er en feature, som andre annoncører også bruger på Facebook, blandt andet har jeg set social ads for “Blå Mænd“.

Venstre selv siger følgende:

“Vi har udnyttet den mulighed, som facebook har for at lave sociale annoncer. Jeg vil dog gerne slå fast, at vi ikke ønsker at hænge nogen ud eller vil udstille nogen for en forbindelse til Venstre eller Anders Fogh mod deres vilje,” siger Claus Horsted, der er politisk sekretær i Venstres Landsorganisation. (#)

Og det har de ganske ret i. Social ads er en feature i Facebook, som alle, der har en side/page kan bruge.

Uden tilladelse?
MediaWatch skriver:

Partiet Venstre bruger med billede og navns nævnelse danskere i sin markedsføring – men de har ikke givet deres tilladelse til det. (#)

Nu har jeg ikke været hele Facebook-regelbogen igennem, men jeg er ret sikker på, at Facebook har sørget for rykdækning til social ads. Det betyder (formentlig) at hvis folk føler, at de pludselig optræder i en annonce uden at vide det, så er det altså fordi, de ikke har læst regelsættet (godt nok).

Samtidig er Facebook ikke en dansk enhed (det eneste danske er den dansksprogede version), så derfor tvivler jeg på, hvor meget man får ud af det. Selvom nogle danskere, i dette tilfælde Venstre, bruger det til at markedsføre sig overfor andre danskere.

Set fra annoncørernes synspunkt er social ads en sand perle. Ikke nok med, at man får annonceret for sit produkt, så får man også målgruppens venner (såfremt de er fans af siden) til at give deres anbefaling med.

Og det er noget, der betyder noget for brugeren i sidste ende: At en i deres vennekreds er fan af noget, og dermed indirekte anbefaler det.

Betydningen af ordet “fan”
Et andet spørgsmål er også, om folk som David Trads ikke burde tænke sig lidt bedre om, når de agerer i den nye medieverden, som Facebook er med til at skabe:

“Jeg er også fan af Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal på nettet, så jeg dækker bredt. Årsagen er simpelthen, at jeg professionelt har ønsket at følge med i, hvordan partilederne bruger Facebook, siger David Trads. (#)

Nu kan man jo godt følge politikerne på Facebook uden at blive fan af dem (man kan jo for eksempel blot føje Facebook-siden til sine favoritter), og samtidig fremgår det også ret tydeligt, at man kommer til at figurere blandt de andre fans af et produkt, person eller noget helt tredje, når man klikker “Become a fan”.

Samtidig ligger der også noget i ordet fan, som jo betyder, at man bakker op om noget, som må få en til at tænke, om det nu også er det rigtige. For eksempel følger jeg da også politikernes brug af Facebook, men jeg ville aldrig blive fan af en politiker, hvis politik jeg ikke støtter op om.

Annoncer jeg kan bruge til noget
Personligt kan jeg faktisk godt lide Facebooks social ads, fordi de er det, som så mange andre annoncer ikke forstår at være: Vedkommende og relevante.

Hvis nu en rock-musiker beslutter at køre social ads for sig selv, og jeg kan se, at en af mine venner, som jeg synes hører god rockmusik, er fan af vedkommende – ja, så er der en fair chance for, at det også er noget for mig.

Det formår bannerannoncer, som de eksisterer på forsiden af for eksempelvis forsiden af nyhedssites nu, ikke. Faktisk irriterer de mig bare. De blinker, spiller lyd og har som regel ingen eller meget lidt relation for mig.

Så vil jeg da hellere have annoncer, som jeg kan relatere til. Og hvis man er fan er noget på Facebook, er det vel ikke noget, man vil skjule for vennerne?

Opdatering @ 18-10-2008 19:01:
Det er muligt at vælge, at man ikke vil optræde i de social ads, som ens Facebook-venner ser. Se i kommentarerne til dette indlæg hvordan.
Kategorier
Distribution Profileret Tendenser

Distribueret indhold – statistikerens udfordring

Internettet er et fantastisk sted. Mange hjemmesider, mange mennesker — og masser af informationer.

Og den stadig stigende mængde af informationer betyder, at hvert eneste individ på nettet har mindre tid til hver enkel bid af information. Derfor kan det være svært at finde læsere/mennesker til lige præcis det, som man selv publicerer på nettet, måske på sin blog.

Derfor er man nødt til at repræsentere sit indhold der, hvor folk er. Altså at distribuere det ud. Lige for tiden er det sted sted uden tvivl Facebook.

Faktisk er Facebook så flinke ved os, at de har inkluderet en “Import”-feature, hvor man kan få Facebook til automatisk at trække for eksempel billeder (Flickr, Picasa), video (YouTube), favoritter/anbefalinger (delicious, Google Reader) og blogindlæg via RSS (hvad er RSS?).

Det betyder, at man kan få sine blogindlæg vist som “noter” på Facebook med alt inkluderet: links, billeder etc. Her kan man så oven i købet “tagge” personer, hvis nogle af ens venner er nævnt i indlægget/noten.

Hjælp, hvordan måler vi det?
Men der er en ulempe her. For som det er nu, så bliver mediernes (kvantitative) succes målt på brugertal og sidevisninger. Især brugertal. Efterhånden som distribueret indhold vinder frem, bliver det sværere og sværere for publicisterne/udgiverne at få indblik i, hvor mange personer, der læser/ser deres indhold på andre internetsider end deres egen.

Edward O’Hara fra Jupiter Research, som jeg hørte give et meget interessant oplæg til en konference for noget tid siden, taler om, at massepublikummet langsomt forsvinder, og at store dele af indholdet på internettet vil blive “desintegreret”, altså blive spredt ud over nettets forskellige kanaler.

Jeg er meget enig med ham, og her møder vi udfordringen: Hvordan får man statistik og indsigt i brugen af ens indhold andre steder? Jeg har ikke noget svar, men glæder mig til at følge udviklingen.

Opdatering @ 21/10 2008 10:52
Mads Kristensen har også et indlæg om distribueret indhold