Kategorier
Events

Livedækning fra paneldebat om links

Her vil du kunne følge med i livedækningen af DONA-debatmødet omkring links. I panelet sidder Anders Lassen, Infomedia og Digitale Publicister, Nicolai Thyssen, Information, Kasper Heine, BvHD, og ordstyrer er Henrik Føhns, DR.

Kategorier
Communities Nyheder

Der var hold i rygterne: JP/Politikens Hus lukker tre community-sites

Der var noget om snakken, da Kenneth Ley Milling den 2. februar her på Medieblogger skrev, at han havde hørt rygter om, at JP/Politikens Hus ville lukke community-sites’ne Ask Alex, Navlestreng.dk og Decorate.dk.

Journalisten skriver nu: JP/Politikens Hus lukker tre internet-sites:

JP/Politikens Hus lukker sine tre internet-sites decorate.dk, navlestreng.dk og ask-alex.dk som selvstændige sites og forretningsområder og lægger dem i stedet ind under andre af mediehusets hjemmesider. Det fortæller Jyllands-Postens bladdirektør Klaus Høeg-Hagensen til Journalisten.dk.
(Opdateret)

»Det gør vi fordi, der er meget langt til, at vi får en ordentlig indtjening på de tre sites,« siger Klaus Høeg-Hagensen.

Som konsekvens af beslutningen er en del af medarbejderne blevet afskediget, mens andre er blevet tilbudt job andre steder i JP/Politikens Hus.

Kategorier
Nyheder Om Medieblogger Tendenser

Journalistik på Google News her på Medieblogger

Google gjorde det i går, den 3. februar 2009, muligt at tilføje en Google News-gadget til sin blog eller hjemmeside, som beskrevet på den officielle Google-blog.

Som en ren og skær test har jeg inkluderet en “Journalistik på Google News”-widget her på Medieblogger, som du kan se i sidebaren til højre for dette indlæg, hvis du altså læser med på selve bloggen — hvis du læser med via RSS-feedet, må du lige en tur forbi medieblogger.dk.

Og hvorfor er det nu smart? Fordi det er Google? Nej, det er smart, fordi gadget’en giver mulighed for at overvåge en bestemt søgeterm (i dette tilfælde “journalism”) på Google News og få resultaterne inkluderet direkte på sin blog.

Så selvom, det er andre indholdsleverandørers indhold, der distribueres ind på hjemmesider, så er det ikke dem, men ejerne af hjemmesiderne, der bestemmer, hvilket indhold det bliver vist.

Rigtig smart bliver det dog, i mine øjne, først, når Google får videreudviklet denne Google News-feature, så den (ligesom med Google-annoncer) automatisk scanner sidens indhold og præsenterer indhold fra Google News, der matcher sidens indhold.

Kategorier
Events Nyheder

Reboot 2009-datoer offentliggjort

Thomas Madsen-Mygdal, der er hovedarrangør og -muskel bag Reboot-konferencerne om har offentliggjort datoerne for Reboot 2009 på Twitter.

Det bliver torsdag den 25. juni og fredag den 26. juni. De er nu noteret i min kalender, i hvert fald 🙂

Til dem, der ikke ved hvad Reboot er, bærer den følgende beskrivelse:

reboot is the European meet up for the practical visionaries who are building tomorrow one little step at a time, using new models for creation and organization in a world where the only entry barrier is passion. reboot is two days in June filled with inspiration, good conversations and interesting people.

reboot is a place for people to come together once a year and reboot their minds with perspective, inspiration and relationships. Starting out in 1998 with a Danish focus the event has been turning more and more international throughout the years. In 2005 reboot turned truly European with 400 participants from more than 22 countries. (#)

Kategorier
Communities Vidensdeling

Lukker JP/Politiken sine communities?

Kategorier
Journalistik Nyheder Tendenser

Journalisthøjskolen stiller tekniske krav til de studerende

Bedre sent end aldrig, fristes man til at sige. Kristian Strøbech, der er lektor på Journalisthøjskolen og som nu står for Nye Medier-delen på skolen har sendt mig en mail for at fortælle, om skolens nyoprettede IT-curriculum.

I dette curriculum listes en række tekniske krav, som skolen stiller til de journaliststuderende, opdelt i kategorierne “Research”, “Formidling” og “Filer”.

Jeg kan kun tilslutte mig et tiltag som disse, og det glæder mig rigtig meget, at skolen endelig har fået trukket en person som Strøbech, der underviste mig i nye medier i 2. halvår 2006, mit 7. semester på Journalisthøjskolen) frem i lyset. Især er jeg glad for, at RSS er inkluderet, for det er en genial måde enten at overvåge et medie, en blog eller søgeord på fx blogs eller Twitter.

Nogle (mig selv inklusiv) vil nok sige, at man burde have lavet dette tiltag noget før, men det er rigtig godt at se, at der bliver stillet krav i denne retning. Som Strøbech siger i denne artikel på business.dk:

“Der er ikke tale om et tilbud til de studerende. IT-forståelse er en helt grundlæggende journalistisk kompetence, og i 2009 er det ganske enkelt utænkeligt, at en nyuddannet journalist ikke kan arbejde på nettet” siger Kristian Strøbech.

Præcis. Kendskab til IT og nye medier er simpelthen blevet en så fundamental del af journalistikken, at man sagtens kan forlange, at journalister har kendskab til det.

Det bliver rigtig interessant at se, om det giver et udslag ude på arbejdspladserne, når de første kuld, der har været igennem fire år på “den nye” Journalisthøjskole bliver færdiguddannede og har disse kompetencer siddende på rygradden.

Kategorier
Journalistik Nyheder

Dorte Toft får eJour-prisen

Onlinemagasinet eJour, der skriver om nye medier og holder til på Journalisthøjskolen i Århus, har annonceret vinderen af dette års eJour-pris: Det blev Dorte Toft, der fortjent fik prisen.

Prisen får Dorte Toft for sit vedholdende arbejde, og blogging, omkring Stein Bagger og IT Factory.

Udover artiklen om, at Dorte har fået prisen, er der også et interview med hende, hvor hun blandt andet taler om sin programmørbaggrund.

Stort tillykke til Dorte og helt rigtigt set af eJour-holdet!

Kategorier
Tips

Twitturly fortæller dig, hvad der er hot på Twitter lige nu

Mikroblogtjenesten Twitter er en service, som jeg bruger meget og holder meget af — men det kan være meget svært at danne sig overblikket og følge med.

Der er en stærk søgemaskine tilknyttet (Twitter Search — som hed Summize, indtil Twitter selv købte den), hvor man kan søge i hele Twitter, og så resulterer den dynamiske søgeresultater. Det vil sige, at den fortæller dig, hvor mange nye resultater, der er kommet på din søgning, siden du foretog den. Ret smart. Og vigtigere endnu: Der er RSS-feeds på søgningerne, så man fra fx Google Reader kan følge bestemte ord/sætninger på Twitter.

I dag er jeg så faldet over et for mig nyt værktøj, der gør det nemmere at følge med på Twitter. Twitturly hedder den, og den fungerer meget a la Digg, hvis du kender den. Ellers har folkene bag Twitturly en fin “About”-tekst:

The easiest way to understand how Twitturly works is, if you are familiar with digg, then you already know essentially what we do. If you don’t know what digg is, then here is a quick run-down: On Digg, and Twitturly, people “vote” for a URL.

The more votes it gets the better it ranks. If it does well enough, it gets promoted to the home page and as the votes increase it gets displayed higher up the home page. Twitturly is different than Digg because instead of voting on our site, you vote by participating on Twitter. Each time that you send a link to your followers on Twitter, Twitturly takes a note of it and applies your vote to that URL.

Med andre ord: Twitturly overvåger Twitter for URL’er, og bruger blandt andet en linkforkortelsestjeneste som fx TinyURL (som er den, Twitter selv bruge til at trylle lange links korte), så der ikke opstår dubletter.

Jo flere gange, at link bliver nævnt på Twitter, jo højere bliver det placeret på Twitturly.

Twitturly har også et RSS-feed, hvor du kan følge med.

Kategorier
Nyheder

Ingeniørforeningen henter webredaktør fra Politiken

Politikens blogredaktør, og min gode ven, Kim Elmose har annonceret på sin Mediehack-blog og Twitter, at han per 1. marts har fået et nyt job: Webredaktør for Ingeniørforeningens website, ida.dk:

Jeg skal stå for udviklingen af sitet, koordinering af leveringen af indhold, coaching og undervisning af interne redaktører, der skal levere indhold til Ida.dk. Selvfølgelig skal jeg og mine fremtidige kolleger også undersøge, hvordan vi kan bruge sociale medier på sitet.

I første omgang vil jeg dog tage fat på at sikre, at web 1.0 –udgaven af Ida.dk er landet ordentligt, før vi begynder at lege med web 2.0 – værktøjer.

Kim Elmose er en af de bedste personer, IDA kan få til dette job — faktisk var det Kim, der fik mig sådan for alvor interesseret i, hvad der rent faktisk sker inden for nye medier, heriblandt blogging og andre former for tovejs-kommunikation. Så jeg skylder Kim det meste af det, jeg ved 😉

Heldigvis lover Kim os, at han på ingen måde er færdig med blogs 🙂

Stort tillykke til Kim og IDA herfra!

Kategorier
Events Profileret

Debatarrangement om links og medier

Kim Elmose og jeg har har i regi under foreningen for onlinejournalister og -kommunikatører DONA (hvor Kim er formand, og jeg sidder i bestyrelsen) besluttet os for at arrangere et debatarrangement omkring de såkaldte “dybe links” og medier.

Her er beskrivelsen af arrangementet med information om tilmelding, tid, sted etc.:

Et link er et link. Eller er det?

For nyligt blussede debatten omkring dybe links i det online mediebillede herhjemme atter op.

De store mediekoncerner og brancheforeningerne Danske Dagblades Forening og Danske Publicister er henholdende overfor at lade andre linke til deres artikler, og automatiserede tjenester der linker til mediernes indhold, som for eksempel Google News, vil man ikke lege med.

Det er imidlertid ikke alle medier, der deler det syn på internettet og links. Blandt andet Information har udtrykt ønske om en danske Google News, men branchens forening er skeptisk.

DONA, foreningen for online journalister og kommunikatører inviterer nu til debataften med sagens parter:

  • Anders Lassen, administrerende direktør for Infomedia og Digitale Publicister
  • Nikolai Thyssen, chef for nye medier på Information
  • Ordstyrer for debatten er Henrik Føhns fra DR’s Harddisken.

Til arrangementet kan du høre deltagernes synspunkter og også få luftet dine egne spørgsmål omkring dybe links og onlinemedier.

DONA byder derudover på en sandwich og en forfriskning.

Tilmelding og pris:
Da der kun er et begrænset antal pladser, beder vi om, at du tilmelder dig arrangementet. Det gør du ved at sende en mail til donakasserer@gmail.com med dit navn og din adresse (din fysiske postadresse, ikke e-mail).

Det er gratis at deltage, men der er et “no show fee” på 250 kroner. Det vil sige, det koster dig 250 kroner, hvis du tilmelder dig og ikke dukker op.

Seneste tilmeldingsfrist er 2. februar, og sidste mulighed for afbud uden No Show Fee er 4. februar klokken 12.

Tid og sted:
Torsdag den 5. februar 2009 klokken 17-19
La Oficina
Suomisvej 4
1927 Frederiksberg C
Find vej