Foto: Engadget
Ja, i går brød Apple-chefen Steve Jobs så tavsheden og bekræftede rygterne om en Apple tablet, der kommer til at bære navnet ‘iPad’. Allerede her på andendagen mangler det ikke på udsagn om, at iPad’en skuffer og ikke bliver nogen revolution.
Til det kan man jo starte med at sige, at dem, der har kaldt den revolutionerende (inden de vidste noget om den vel at mærke) er de samme, som nu siger det modsatte. Sådan er det med folk, der gerne vil høres. Derudover kan man lave en sammenligning med fodboldholdet Real Madrid. I sommerens transfervindue købte de stort ind og købte blandt andet Christiano Ronaldo fra Manchester United og Xabi Alonso fra Liverpool FC. De forskellige indkøb betyder, at Real Madrid på papiret nu har så vanvittigt stærkt et hold, at mange ser det som en skuffelse, at det ikke er dem, men FC Barcelona, der topper ligaen – og hver gang Real Madrid sætter point til er det helt forfærdeligt.
Anyways, nok med fodbold – tilbage til iPad’en. For jeg skal have en, når den kommer. Og det er der flere grunde til.
For det første fordi jeg ikke ser iPad’en som en direkte erstatning for min iPhone eller min bærbare computer, som nogen nok gerne vil gøre iPad’en til. Der, hvor iPad’en kan overtage rollen fra både min iPhone og computer er om aftenen eller morgenen, når jeg sidder og læser nyheder og andre artikler. Her kan jeg slippe for enten at skulle starte en computer op eller at skulle sidde og kigge på min iPhone-skærm, som alt andet lige er noget mindre end de 9.7″, som iPad kan præstere.
Så til artikellæsning, billedgallerier, videoer og lignende vil jeg klart bruge min kommende iPad.
Ingen Flash-understøttelse. Ja tak!
“Den understøtter ikke engang Flash”, lyder noget af kritikken. Det er jeg personligt glad for. For er der noget, der er hårdt for et batteri, så er det at levere strøm til en CPU-processer, der skal håndtere en Flash-præsentation. Det giver altså mere batterilevetid. Og det vil jeg hellere have end Flash. Samtidig betyder det også, at jeg går udenom Flash-bannere, som irriterer mig grænseløst. Ikke fordi de er bannere, men fordi de er tunge, tager tid at loade og alt for ofte siger lyd og spiller video uden at blive direkte og bevidst bedt om det. Dem kommer jeg ikke til at savne.
“Den kan jo ikke multi-taske”, lyder en anden kritik. Det kan min iPhone heller ikke, og det savner jeg ikke. Skiftene mellem applikationerne går tjept og igen er det også en gevinst for batteriet, at det ikke skal levere strøm til applikationer, der ligger og kører i baggrunden.
Tag nu for eksempel Nokias N86-telefon. Den lukker ikke bare applikationer og services, når man trykker på den røde knap. Næ nej, men skal trykke “Valg” og finde “Afslut” i menuen. Trykker du på den røde knap, lukker du godt nok programmet, men det bliver liggende i baggrunden, hvor det lige så stille ligger og sluger strøm. Single-tasking, som på en iPhone, fungerer godt for mig – jeg savner ikke at kunne have flere bolde i luften på en gang.
“Det er jo bare en forstørret iPhone”. Ja, både og. Det er en behagelig, håndholdt enhed hvor man blandt andet nemt kan surfe på nettet og gøre de “lettere” opgaver, som man vil bruge sin computer til. Derudover bruger iPad’en ePub-standarden (Wikipedia, som er en åben standard (ja, ÅBEN) for e-bøger. Altså et alternativ til Amazons lukkede Kindle-format.
Folkens, det handler om behov
Jeg skal kort fortalt have en iPad, fordi den rammer et behov hos mig. Har man ikke behov for at sidde med en tablet og være på nettet og hvad man nu ellers vil bruge en iPhone (og i lidt sjældnere tilfælde en bærbar) til, jamen så skal man måske bare ikke have en iPad. Bliver det som med iPhone, så er det noget, som mange vil anskaffe sig, når de har set en anden (formentlig i omgangskredsen) sidde med den og rent faktisk har set, hvad den kan, og hvordan den er at betjene. Det var sådan, jeg besluttede mig for at købe iPhone, og det fortryder jeg ikke en milliontedel af et sekund.
Når alt dette er sagt, så venter jeg dog den ekstra måned, så jeg kan få 3G-modellen. Jeg vil have en hurtig dataforbindelse, når jeg ikke er i nærheden af trådløst internet.
Kampen om “det sociale internet”, altså hvor vi levende mennesker kommunikerer med hinanden, fortsætter. De to store i arenaen hedder Facebook og Google.
Hvordan bruger man bedst Twitter, hvis man sidder på et medie eller i en virksomhed? 
I tirsdags, den 9. marts, skrev jeg om, at 
