Morten Arnfred, Caroline Søeborg Ahlefeldt, Erik Aschengreen, Ida Auken, Bent Fabricius Bjerre og andre vil starte en ny internetradio per 1. maj, der skal udfylde det hul i den klassiske public service, som man ikke mener, DR udfylder. Det skriver MediaWatch.
Interessant.
Det minder ret meget om Radiofonisk Selskab, som jeg tidligere har skrevet om. Også det opstod i protest mod DR, der drejede det sig blot om montager.
Det lader til, at internettets muligheder først er ved at gribe rigtig fat i radiomediet. Selvfølgelig er podcasts nået langt, men nu lader det til, at utilfredse, og prominente, mennesker for alvor starter deres egne kanaler, som modsvar til det, de er så trætte af.
Jeg sidder og læser MediaWatch-artiklen “JP/Politiken taber penge på minoritetsandele“, hvor man kan læse, at nogle af de 50 procent-ejerskaber, som JP/Politikens Hus (som jeg sidder og arbejder i) ikke har kunnet redde regnskabet.
Det er en ting. En anden ting er, at det tilsyneladende er papirforetagender, der trækker ned:
Blandt synderne er Trykkompagniet, som JP/Politiken ejer sammen med Det Berlingske Officin, og som de seneste fire år har tabt cirka 60 mio. kr.
Også Dansk Avisomdeling har trukket i den gale retning med et tab på 12 mio. kr. det sidste år.
Over de sidste fire år har de to altså kostet 72 millioner kroner. En pæn sjat.
Hopper vi tilbage til 5. marts og Business.dk-artiklen “JP/Politiken taber 134 millioner“, står følgende at læse:
Underskuddet før skat for 2007 lyder på 134 mio. kr., mod et overskud i 2006 på 112 mio. kr. Samtidig er omsætningen steget fra 3,5 til 3,7 mia. kr. Det fremgår af en kortfattet regnskabsmeddelelse.
[…]
”2007 var kendetegnet ved, at de digitale medier udviklede sig stærkt, vores lokalaviser klarede sig meget flot, og vi har overskud i vores svenske forretning. Vores forlagsaktiviteter havde til gengæld et hårdt år og kom kun ud med et lille overskud,” siger Lars Munch.
[…]
24timer har formentlig belastet regnskabet med i omegnen af 250 mio. kr. i 2007. JP/Politiken har gennem den seneste tid skruet kraftigt ned for oplaget på gratisavisen, for at gøre den mere rentabel, ligesom man har indstillet husstandsomdelingen. Avisen udkommer i dag i 260.000 eksemplarer – cirka halvdelen af da den var størst.
Jeg ved godt, at netforretningen stadig ikke giver et lige så stort overskud som papirforretningen for nogle af de danske medier (det gør den til gengæld hos eksempelvis VG – det var i hvert fald det sidste, jeg hørte), men alligevel er det påfaldende at se så store tal (især hvad angår 24 Timer), der relaterer til printbranchen. Det har stort set kun gået én vej. Ned.
Hvor længe kan det fortsætte?
Kategorier
CDSkiven i samarbejde med YouTube
Har lige fået det seneste nyhedsbrev fra CDSkiven, hvor jeg er faldet over dette:
Vi har i samarbejde med Youtube sat butikken til automatisk at foretage en søgning live på Youtube, hver gang man går ind på et album under “album info”.
Søgningen giver et rigtigt godt hit i 99 ud af 100 tilfælde.
Så nu kan du både lytte til CD’en og se en video fra albummet før du køber.
Det lyder vældig smart, og jeg synes, det er rigtig godt set. Mange gange, når jeg skal lytte til musik, inden jeg køber det, så går jeg til YouTube. Kvaliteten er ikke fantastisk, men det er den heller ikke på de steder, hvor jeg vil købe musikken. Til gengæld kan jeg på YouTube høre numrene i fuld længde, så jeg bedre kan høre, om det er noget for mig.
Så godt set af CDSkiven. Dog er der enkelt svipsere. Da jeg for eksempel klikkede mig ind på The Chemical Brothes’ “Dig Your Own Hole”-album blev jeg præsenteret for en Veronica Mars-video..(?)
Kategorier
Handelshøjskolen i Århus vil lave web-tv
På Jobindex ser jeg et jobopslag fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet:
Handelshøjskolen, Aarhus Universitet skal i gang med at udvikle og implementere et helt nyt formidlingskoncept, hvor web-tv-produktioner, der formidler vores businessviden til erhvervslivet, bliver en hel central aktivitet.
Derfor søger Handelshøjskolen en ny medarbejder, der med selvstændighed kan producere skarpe indslag skåret til vores nye webkanal. Du skal have mod på at formidle den nyeste forskning til erhvervslivet via web-tv og audio. Samtidig får du muligheden for at være med til at skabe et helt nyt formidlingskoncept sammen med et entusiastisk medieteam og store danske mediepartnere.
Det lyder som et oplagt medie for Handelshøjskolen at dele ud af skolens viden på, omend erhvervs-tv hurtigt kan blive en tør sild at kigge på.
Som udgangspunkt er stillingen en projektstilling på et år. Altså seks måneder kortere end de 18 måneder, som projektmageren og webhelten Rob Curley anbefaler. Alligevel skal det da nok blive interessant at se, hvad der kommer ud af det.
Sjældent er der blevet snakket så meget om brugergenereret indhold, som der gør i øjeblikket.
Dels på grund af en leder i Journalisten, som har startet en debat, men også fordi store spillere som Ekstra Bladet (hvor jeg sidder) og TV2 er godt i gang med dette felt. Mads Kristensen har et blogindlæg om hypen.
Dette blogindlæg skal ikke handle om denne debat. Men om ordet. Ordet “brugergenereret”. Som i “brugergenereret indhold”. Det er jo totalt tvetydigt.
For hvordan kan en, der “genererer indhold”, altså bidrager, være en “bruger”?
Jeg bruger, ergo er jeg en bruger – jeg bidrager, ergo er jeg ?
En bruger er en, der “tager imod” og konsumerer en vare, som for eksempel en avis, hvad enten den er trykt på papir eller eksisterer på computerskærmen. Men i det sekund, der kan kommenteres eller vedkommende kan bidrage med indhold, hvad enten det er video, billeder eller sågar viden på tekst per e-mail, så ophører personen vel med at være en bruger? Det samme gælder, hvis vedkommende lægger video på YouTube eller billeder på Flickr, som medierne så senere bruger.
Tilbage i efteråret 2006, da vores multimediehold på Journalisthøjskolen havde fulgt AGF i en uge og produceret AGFokus-sitet (som vist er nede nu), var vi på besøg hos 3F, som siden præmierede vores arbejde med deres multimediepris.
Her holdt jeg et oplæg omkring teknikken bag AGFokus (WordPress + Flickr + YouTube og masser af kærlighed til open source), hvor jeg proklamerede, at brugeren er død. Det havde den sådan set været i et stykke tid allerede dengang. Det mener jeg stadig. For folk nøjes ikke med at “bruge” længere.
Alligevel hører vi det igen og igen: “Brugergenereret” indhold. Vi skal have “brugere”, så er alting godt. “Brugere” makes the world go around.
Men de er jo netop ikke brugere, det er hele pointen. De er bidragsydere. Folk, som medierne ikke kan klare sig uden. Ja. Let’s face it.
Men hvad er de så, hvis de ikke er brugere? I “Creative Man” fra 2004 bruger Instituttet for Fremtidsforskning begrebet “prosument”. Ordet er en sammentrækning af “producent” og “konsument”. Det beskriver jo ret godt, hvad vores gamle brugere er blevet til, men ordet vinder næppe indpas. Det samme gælder for “produser”, det får vi heller aldrig nogen til at sige.
Question: Så hvad skal vi kalde vores nye legekammerater?
Kategorier
Berlingske hopper på trackback-vognen
Jeg har tidligere skrevet om, hvordan vi og Information har trackback på artikler, ligesom Politiken også har – de har blot valgt svenske Twingly som leverandør, hvor de (vi) andre bruger den danske Overskrift.dk.
Sidenhen har også Ingeniørens it-magasin Version2 fået Overskrift.dk-trackback på artikler, og nu vil Berlingske også lege med, skriver Stefan fra Overskrift.dk på Overskrift.dk-bloggen.
Trackback er ganske enkelt en funktion, der betyder, at hvis en blogger linker til en artikel (og samtidig “pinger” den blogsøgemaskine, som mediet samarbejder med (altså Overskrift.dk eller Twingly) så linker artiklen automatisk tilbage til blogindlægget, så læseren af artiklen kan se, at der er skrevet mere om emnet andre steder.
Trackback-linket er både til gavn for mediet og for bloggerne. Bloggerne få mere trafik, og medier animerer bloggere til at linke til deres artikler, som alt andet lige giver mere trafik, som jo er det, der tæller i sidste ende.
Indrømmet, vores nuværende trackback-løsning (med en boks med links på Nationen-siden er ikke en optimal løsning, men vi arbejder på sagen.
Som jeg ser det, betyder det egentlig ikke så meget, hvilken blogsøgemaskine et medie vælger som leverandør, det vigtigste er, at man anerkender blogmediet og linker til indlæggene derude.
Kategorier
YouTube øger markedsandelen
ComON skriver, at YouTube buldrer derudaf:
Ifølge NewTeeVee løb YouTube med 73,18 procent af det samlede antal besøg på online-video-sites i USA i marts 2008. Det er en vækst på hele 32 procent set i forhold til samme måned sidste år.
Det må siges at være et tal, der er til at tage at føle på. Meget godt gået af et medie, der ikke genererer nyheder.
Debatten fortsætter ovenpå den leder, som Journalistens redaktør, Jakob Elkjær, har skrevet.
Senest har MediaWatchs redaktør, Ole Nørskov (tidligere redaktør på Journalisten.dk) skrevet et blogindlæg som svar til Jakob Elkjær.
Jeg er meget enig med Ole, jeg kan især godt lide passagen:
Brugerne flygter fra de traditionelle medier. De flygter derhen, hvor de kan få deres nysgerrighed stillet. Allerede i dag producerer verdens ”brugere” så mange flere nyheder end de traditionelle medier, at der slet ikke er nogen sammenligning. De nyheder ligger bare ikke på dagbladenes eller tv-stationernes hjemmesider og de er ofte ikke skrevet efter den journalistiske nyhedstrekant – så journalister har måske svært ved at anerkende dem som nyheder.
“Derfor er det så befriende at lytte til professionelle mediefolk som Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, eller redaktør Peter Møller fra 1234.dk i dette nummer af Journalisten. De konstaterer, at det brugergenererede stof ikke kan stå alene, fordi det ikke har kvaliteten til det. Men selvfølgelig skal medierne lægge ørene til jorden og bruge mulighederne til at komme tættere på brugerne og dermed styrke den klassiske journalistik.
Så er vi da kommet et stort skridt væk fra det poetiske vrøvl.Jakob Elkjær insisterer også i dette afsnit på at blande begreberne sammen. En ”demokratisk revolution” er tilsyneladende for ham ikke en rigtig demokratisk revolution, hvis den ikke finder sted hos Ekstra Bladet eller TV 2. For pokker – det er jo hele problemstillingen i en nøddeskal: Det er SVÆRT for de traditionelle medier at få del i den demokratiske revolution. Den har jo netop det iboende og vidunderlige karaktertræk, at den er decentral. Ekstra Bladet kan lige så lidt som Jakob Elkjær styre udviklingen på internettet.
Journalisten.dk har ikke trackback-funktion, så man kan ikke se, hvem der linker til lederen. Men du kan se nogle af dem på Google Blogsearch.
For nogle dage siden sad jeg og læste et tekst omkring brugergenereret indhold. Et sted i teksten var der en slåfejl, således at der stod »det brugergenererende indhold« i stedet for »det brugergenerede indhold«.
Det var jo selvfølgelig en fejl, men det fik mig alligevel til at tænke over noget. For hvad er det egentlig, medierne helst vil have, når de arbejder med brugerinddragelse? Alt for tit hører jeg sætningen »det kunne også give mange brugere«, når der diskuteres hvilke tiltag der skal sættes i værk eller hvilke artikler, der skal skrives for at bringe brugerne i spil.
Men det er jo at anskue det helt forkert.
Jeg kan forstå, at man i starten vil have mange brugere for at nå kritisk masse. Men hvornår har man nok? Hvornår stopper man med at sige »det kunne også give mange brugere« for i stedet at sige »det kunne også bringe nogle gode vinkler i spil fra brugerne og gøre det fedt for dem at være med i netop dette community«?
I sidste ende handler det jo om kvalitet. Ikke kvantitet.