En af de ting, jeg bryder mig mindst om er kopiering som følge af manglende kreativitet, altså når man plagierer andre.
Derfor ser jeg mig nødsaget til at dele dette rubrik-“sammenfald” med jer. Det lader til, at der bliver læst TechCrunch på Computerworld-redaktionen.
Klik for at se billedet i original størrelse
Det er vist ikke en videre original overskrift 🙂
Jeg har tidligere (her og her) brokket mig over Twitter og Twitter Search angående, at de er for kronologiske og uden mulighed for at filtrere efter andet end tid.
Det lader til, at der nu er en service på vej, der kan hjælpe mig og andre med samme problem. Blogsøgemaskinen Technorati lancerer nemlig en Twitter-søgemaskine kaldet “Twittorati“, skriver TechCrunch-bloggen.
Og det lader til, at der her er noget at komme efter:
The blogs that are ranked vary by subject, with The Huffington Post taking the top spot, TechCrunch as no. 2 and Engadget in the no. 3.
Twittorati pulls Tweets into a real-time stream (though not fully real-time; like Twitter, you still need to refresh the page to get real-time results) where you can organize Tweets by Authority Ranking or by latest Tweet. (min fremhævning)
Indtil videre lader dog dog til, at man kun kan se, hvad folkene bag de blogs, der befinder sig i Technoratis top 100 skriver om på Twitter.
Læs mere hos TechCrunch:
Jeg har tidligere skrevet om Google Books, som er Googles bogprojekt.
Og nu er jeg så igen blevet lidt betaget af Google Books. For i forbindelse med lidt research, jeg sad og lavede, faldt jeg over en bog kaldet “A history of the Dora Camp”. Bogen er udsolgt hos amazon.co.uk, men kan dog købes på Amazon.com, hvis man er parat til at betale lidt ekstra for den — det går jeg stadigvæk og overvejer, om jeg er.
Anyways, jeg faldt over, at bogen også findes hos Google Books. Desværre kan man ikke læse uddrag af bogen. Det kan være forlaget, har forhindret det, for bogen er i hvert fald scannet ind.
Det kan man se ved at kigge på det Google Maps-kort, der viser, hvilke steder, der er omtalt i bogen:
Ikke alle steder er vist. Klik her for at se dem alle og kortet i stort format.
Klikker man på det placemark, der er i København, kan man se, at vor hovedstad er omtalt på side 362 i bogen.
Google og data
Samtidig er der også en “tag cloud”, der viser, hvilke udtryk der er mest brugt i bogen. Altså en meget datastruktureret måde at anskue bogen på.
Dette er blot to eksempler på, hvilke interessante ting og mashups man kan lave, når først bogen er scannet ind og hele teksten er genkendt og lagret. Et andet kunne være at matche personer og steder nævnt i en bog op imod eksempelvis Wikipedia.
Men det var nok ikke mange, der for bare 5 år siden ville have gættet på, at det skulle være Google, der gjorde dette.
Men det er det ikke desto mindre. Og det er jo interessant at se, at det især er Google, som har sine rødder i internettet, der fører bogmediet et skridt videre.
Det lader i hvert fald til, at en masse andre spillere på markedet, bogshops som Amazon undtaget, har siddet med hænderne i skødet og glædet sig over, at alt indtil videre ånder fred og ro.
Tænk hvilken fryd det ville være at kunne købe bøger igennem Google Books og lynhurtigt kunne finde det, man søger? Eller se sin bogsamling (eller dele af den) omsats til Google Maps-kort? Jeg siger ikke, at det skal erstatte papirbøger, for jeg nyder også en god bog i sofaen, men Google åbner for et interessant perspektiv, også hvad angår bøger.
“Unlocking the cloud” skrev The Economist i maj måned. Artiklen handlede om, at der var en trussel mod åbenheden i forbindelse med cloud computing (Wikipedia kan hjælpe dig i gang, hvis du er blank her).
I artiklen stod der at læse:
“Cloud computing”—the delivery of computer services from vast warehouses of shared machines—enables companies and individuals to cut costs by handing over the running of their e-mail, customer databases or accounting software to someone else, and then accessing it over the internet.
There are many advantages to this approach for both customers (lower cost, less complexity) and service providers (economies of scale). But customers risk losing control once again, in particular over their data, as they migrate into the cloud. Moving from one service provider to another could be even more difficult than switching between software packages in the old days.
For a foretaste of this problem, try moving your MySpace profile to Facebook without manually retyping everything.
Nu går gigantiske IBM så til kamp mod netop denne form for lock-ins i forbindelse med Cloud Computing. På Creative Commons’ Facebook-side og i en tråd på en Google-gruppe, har man annonceret en kladde for et whitepaper for Cloud Computing. I indledningen står følgende:
The goal of the Cloud Computing Use Case group is to bring together cloud consumers and cloud vendors to define common use case scenarios for cloud computing. The use case scenarios will demonstrate the performance and economic benefits of cloud computing, and will be based on the needs of the widest possible range of consumers.
This whitepaper utilizes existing customer based scenarios with the goal of highlighting the capabilities and requirements that need to be standardized in a Cloud environment to ensure interoperability, ease of integration and also portability. It strives to ensure that cloud computing evolves as an open environment, minimizing vendor lock-in and increasing customer choice.
Læs mere hos ElasticVapor | Hent det 22 sider lange white paper (PDF) | 370 KB
Har dette noget at gøre med “Nye medier set med journalistiske øjne”, som er denne blogs beskrivelse? Nej, ikke umiddelbart. Men det har noget at gøre med internettet, og hvordan vi i fremtiden kommer til at bruge nettet som platform for vores arbejde, indhold og kommunikation. Og derfor synes jeg, det var relevant lige at dele dette link.
Internettet optager en del af min tid. Både i forbindelse med mit arbejde og mit privatliv, hvor jeg holder kontakten med mange kolleger op venner via internettet.
I min fritid forsøger jeg at udleve min kreative side ved at lave lidt musik under et på ingen måde registreret label kaldet Open Mode.
Det gør jeg ikke for at tjene penge (faktisk giver jeg al musikken væk gratis og under en licens, der betyder at man må give det videre til lige så mange mennesker, man vil), men for at få nogle til at lytte til min musik (og måske kende mig for noget andet), og fordi jeg mener, det er sundt at have noget helt andet end jobbet at lave i fritiden 🙂
Og jo flere, der lytter og kender til musikken, jo bedre synes jeg.
Derfor har jeg overvejet, hvordan jeg kunne få musikken ud til endnu flere, og her tænkte jeg at bruge det nok stærkeste brand, jeg har i ærmet, nemlig denne blog, Medieblogger — jeg tvivler på, at jeg få lov til at annoncere gratis på ekstrabladet.dk 🙂
Så derfor er der i skrivende stund en annonce over hvert indlæg for musikken, som altså kan hentes fuldstændig gratis, og som du som lytter har fuldstændig kontrol over, hvad du gør med.
Annoncen, et statisk PNG-billede, ser således ud:
Der er altså ingen penge i dette for mig. Det handler blot om, at jeg vil forsøge at se, om det kan generere et større publikum til musikken. Derudover kan jeg oplyse at annoncen peger på Open Modes last.fm-side – i hvert fald indtil jeg får lavet en hjemmeside, der er præsentabel.
vil du gerne være fri?
Hvis du, af en eller anden grund, helst vil være fri for at se annoncerne, så er der flere måder, du kan gøre det på.
For det første kan du hente Stylish-udvidelsen til Firefox-browseren, der gør det muligt at manipulere hjemmesider ved hjælp af CSS (Cascading Style Sheets). Lav en ny style (du kan kalde den hvad du vil) indeholdende følgende kode:
@namespace url(http://www.w3.org/1999/xhtml);@-moz-document domain("medieblogger.dk") {
.openmodeads {display: none;}
}
Du kan simpelthen også blot tilføje ?ads=off i slutningen af adressen til det enkelte indlæg, så forsvinder annoncen. Du bestemmer 🙂
På BBC News er jeg faldet over historien “Twitter followers ‘can be bought’, der handler om, at et australsk firma sælger Twitter-følgere (eller followers) til virksomheder og privatpersoner.
Australian social media marketing company uSocial is offering a paid service that finds followers for users of the micro-blogging service.
Followers are available in blocks starting at $87 (£53) for 1,000. The biggest block uSocial is selling is 100,000 people.
Ud fra hvad jeg kan læse i artiklen, fungerer det på den måde, at man som bruger skriver sig på uSocials liste. Så får man tilbud, når en virksomhed har købt en som “follower” – og så er det så op til en selv, om man rent faktisk vil følge.
Så der er altså en vis usikkerhed i at købe sit Twitter-følge.
Ifølge Leon Hill, der er “chief executive” for uSocial er der tale om en bred kundeskare:
“A woman who runs yoga classes is one of our clients,” he said. “So are some religious organisations including one man that just wants to get the word out about God.”
Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal mene om tiltag som disse, som er endnu et bud på, hvordan man kan kapitalisere på Twitter. I det mindste har brugeren selv et reelt valg om, hvorvidt han/hun nu også vil følge den, der har betalt. Men er det også en svaghed i modellen?
Jeg sidder på Twitter Search og forsøger at følge med i, hvad der sker ude i verden (faldt for eksempel over dette om Twitter og Iran, tak til Anders Pedersen), da jeg pludselig opdager, at hashtag’et #internbeatles (følg med her) er blevet voldsomt populært på Twitter.
Jeg googler lidt, og kan ikke rigtig finde nogen forklaring, jeg kan dog se (på hashtags.org, at tendensen først er startet i dag. Jeg finder dog denne korte forklaring på jiba-jaba.com:
Just for fun. Rewrite beatles song titles with internet references
Og det havde jeg jo egentlig godt regnet ud 🙂 I hvert fald er den ikke svær at gennemskue, når man kigger på, hvad folk skriver:
Yellow subroutine (#)
A Hard Drive’s Night (#)
Back in the HTTP (#)
I am the Lolrus (#)
Let it USB (#)
Og min personlige favorit:
<head> i need some <body>, <head> not just any <body> #internetbeatles (#)
Som fan af The Beatles, og nørd, synes jeg faktisk, nogle af dem er ret gode. Og andre er..lidt længere ude. Men lidt skægt, og også interessant, at se, hvordan et Twitter-fænomen/-hit pludselig kan opstå og tage fart. Ekkokammeret længe leve.
Via Karen Mardahls tweet ser jeg, at der snart kommer en dansk bog om Twitter, med den passende titel “Twitter – Massekommunikation på 140 tegn“.
Bogen er skrevet af Jacob og Natasha Friis Saxberg, er på 100 sider (er jeg den eneste, der synes, det kunne have været sjovere med 140 sider? :-)) og udkommer i august måned 2009. Når den er ude, kan du købe den for 100 kroner (forventet pris) hos Forlaget Libris, der udgiver bogen.
Libris skriver om bogen:
Twitter er i fuld fart ved at blive en vigtig social teknologi på linje med Facebook, YouTube og lignende. Så vigtig er Twitter i det globale mediebillede, at den amerikanske regering under Iran-krisen bad selskabet bag Twitter om at vente med at opgradere websitet, fordi det ville betyde, at millioner af iranere ville miste en mulighed for at kommunikere med omverdenen på nettet. En søgning på Twitter på danske søgemaskiner giver næsten 2 millioner hits. Globalt er det over 600 mio. hits.
Twitter er et meget effektivt socialt kommunikationsværktøj, som bl.a. var en vigtig del af Barack Obamas valgkamp. Twitter er en slags webbaseret SMS, hvor du maksimalt har 140 tegn til at kommunikere. Det giver en helt ny kommunikationsform som både virksomheder, private, politikere og foreninger kan drage nytte af.
Natasha Friis Saxberg og Jacob Friis Saxberg er begge aktive Twitter-brugere og står bag denne første danske bog om Twitter.