Tag: Tendenser

Kategorier
Distribution Profileret Tendenser

Kan en IT-afdeling mikroblogge?

I morges da jeg ville tjekke arbejdsmailen fra mobilen, kunne jeg ikke logge ind. Jeg kunne godt se forsiden, men logge ind – nej.

Jeg prøvede senere fra min bærbare via vores web-interface til Exchange-serveren (Outlook Web Access kaldes det), men samme resultat.

Jeg stod nu med to problemer:

1) Jeg kunne (og kan) ikke logge på min arbejdsmail
2) Jeg anede ikke, hvad det skyldtes, og hvornår det ville komme til at køre igen

Jeg måtte skrive til Kim (som jo arbejder i samme hus) og spørge, om der var problemer. Han måtte så kigge på intranettet (som det kræver en særlig VPN-klient at få adgang til udefra) og kunne så fortælle mig, at der var problemer.

Men havde det ikke været nemmere, at vores IT-afdeling havde en lettilgængelig kommunikationskanal, hvor vi medarbejdere kan følge med og få besked, når der opstår problemer, og når de bliver rettet?

Navnet er blog. Mikroblog
Et godt medie kunne være en blog, men Twitter eller Jaiku synes perfekt. Begge er mikroblogmedier, hvor man har 140 tegn per besked. Tilpas til at fortælle, at der er problemer med mailsystemet.

Det rejser selvfølgelig et oplagt spørgsmål: Twitter er en åben kanal, er det smart at andre kan læse med? Hvis man ikke mener, det er det (selvom jeg nu tvivler på, at statusbeskeder er statshemmeligheder), kan man jo passende lave en blog.

I hvert fald noget, der kan tilgås udefra uden en særlig klient, som jeg ikke kan installere på min telefon. En stor del af de gange, jeg lige skal tjekke min mail hurtigt, sker det faktisk fra mobilen. Derfor ville det også være logisk, at jeg kunne få en systemstatus via mobilen – her har Twitter en særlig mobil udgave.

Jeg ved, at vores IT-direktør blogger, og tidligere har udtrykt interesse i mikroblogging, så mediet ligger ikke så fjernt 🙂

Men hvad mener du? Kan en IT-afdeling mikroblogge? Bør den?

Kategorier
Journalistik Tendenser

Nyt eJour på gaden: Journalistik kan føre til alt

Journalisthøjskolens onlinemagasin for nye medier og journalistik på nettet, eJour har netop sendt et nyt nummer på gaden — eller på nettet, er det vel egentlig.

Temaet i det nye nummer er “Journalistik kan føre til alt”:

– hvis bare man udvikler den i tide. I eJours tema denne gang ser vi på skæve medier, kantede platforme, tjenester med afsæt i journalistikken og efterfølgende frigørelse, vi har fundet journalister i ny former for medier, men også medier uden journalister og redigering, vi ser grænser blive brudt op, både fagligt og geografisk.

Vi har med andre ord dækket et mediernes middagsbord med retter af udfordrende netsteder, der indbyder til nytænkning af journalistikkens plads i samfundet.

Spændende. Du finder eJour på http://www.djh.dk/ejour/, hvor du kan læse artiklerne i det nye nummer.

Hvis der er udkommet et nyt eJour siden dette indlæg blev publiceret, så er det direkte link til nummeret http://www.djh.dk/ejour/77/.

God læselyst.

Kategorier
Journalistik Mobil Profileret Tendenser

Her er mine værktøjer – hvad bruger du?

Som jeg skrev her for noget tid siden, har jeg været på Journalisthøjskolen for at fortælle om nye medier.

Hvad jeg havde tænkt mig at gøre i den forbindelse, men som jeg ikke fik gjort var at vise en side fra min præsentation. Der er ikke noget særligt over den, det er blot logoerne for de værktøjer, jeg bruger i mit arbejde som blogger, semi-journalist og interesseret i nye medier.

Jeg har valgt at publicere den her af to årsager. Dels fordi jeg af og til bliver spurgt om, hvilke værktøjer, jeg bruger (og umuligt kan nævne dem alle), og fordi jeg faktisk selv kan bruge sådan en oversigt til noget 🙂

Du kan klikke på billedet for at få en større version. Billedet inkluderer både software, webtjenester og hardware (mobil og kamera). Du kan også Se billedet med noter (med links til de forskellige services/ting).

Hvilke værktøjer bruger du som blogger/journalist?

Kategorier
Mobil Tendenser

Podcasting er kun et telefonopkald væk

Karin Høgh har tippet mig om et værktøj, som lyder smart: Cinch.

Konceptet går i al sin enkelthed ud på, at man ringer til et nummer, indtaler en besked og så har man det som lyd på nettet og et podcast, som der kan abonneres på ved hjælp af et RSS-feed.

Det er skisme smart, og derfor må jeg overraskende konstatere, at Karin omtalte det allerede i februar måned.

Jeg har ikke fået testet det, men det lyder godt nok smart. Så klik dig ind på Karins indlæg og læs mere, hvis du er blevet nysgerrig.

Kategorier
Mobil Tendenser

Smagsdommerne og Facebook – let og lige til

Når jeg nu var efter decorate.dk for manglende integration/link med Facebook, så skal jeg huske at rose, når der er nogen, der bruger det klart største sociale netværk herhjemme ordentligt.

Det gør DR-programmet “Smagsdommerne“. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige, om det er DR selv, der har lavet Facebook-gruppen for Smagsdommerne, men det fungerer — og det er nemt for mig som Smagsdommerne-seer.

Det er så let, at jeg (hvis jeg var DR) ville lave det for alle programmerne:

Man melder sig ind i gruppen, og så bliver man automatisk (der skal selvfølgelig sidde en i den anden ende og gøre det, men for brugeren er det automatisk) til den næste Smagsdommerne-udsendelse på DR2, som man har oprettet som “event” (begivenhed) på Facebook.

Læs om næste udsendelse
En ting er, at jeg kan tilmelde mig, og så kan mine Facebook-venner se, at Lars skal se Smagsdommerne, men det smarte er, at jeg kan læse mere om programmet. For inde på selve eventets side på Facebook kan jeg klikke mig videre til omtalen af programmet på dr.dk.

Det vil sige, at det lige pludselig er meget nemt for mig at finde ud af, hvad der kommer op at vende i den næste udgave af Smagsdommerne. Så hvis jeg gerne vil kunne være mere “med” i programmet, kan jeg jo tage ind og se de film og teaterstykker eller læse i de bøger, som bliver omtalt i programmet. Og så får man nu engang mere ud af programmet.

Så ros til DR (på gruppens side på Facebook lader der til at være en forbindelse til DR) for at bruge Facebook på en god måde. Og hvis jeg bruger Facebook Mobile, kan jeg faktisk læse om det næste Smagsdommerne-program på min mobil. Det er da smart.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Som set på Journalisthøjskolen: Eksempler på nye medier

Jeg var i dag på besøg på Journalisthøjskolen, hvor jeg skulle fortælle lidt om nye medier, og hvordan vi bruger dem.

Da jeg går ind for vidensdeling, vil jeg da lige dele de vigtigste i mit oplæg med mine læsere her, plus at så har de studerende et sted at finde links til de eksempler, jeg viste 🙂

Jeg startede med at snakke lidt om, de værktøjer der er tilgængelige nu, og hvad de betyder – blandt andet at forskellige ting (for eksempel at de er gratis og ikke længere kræver teknisk snilde) gør, at de er blevet hvermandseje.

Jeg understregede også for de Journaliststuderende (som meget snart bliver færdige på Journalisthøjskolen, de går på 8. semester nu), at det er vigtigt ikke at lukke sig inde og tænke, at man kun er ansat til at skrive artikler. Man skal være “open minded” og gentænke formen, altså ikke blot skrive artikler til nettet. Der skal ændres noget fundamentalt, ellers bliver det meget snart svært at sælge sig selv.

Jeg har tidligere berørt dette emne her på bloggen (for eksempel her og her), så det vil jeg ikke skrive mere om her. I stedet vil jeg blot liste de eksempler, jeg viste frem:

Derudover viste jeg hurtigt Google Reader (som jeg bruger til at abonnere på RSS-feeds fra nyhedssider, blogs etc.), Jaiku og Twitter.

Som et eksempel på, at det ikke handler om værktøjet, men om den, der bruger værktøjer, viste jeg denne video.

Udover mig selv bød nye medier-temadagen (som Ditte skal have stor ros for at arrangere for de studerende!) var der rigtig gode oplæg fra René Westendahl fra Saatchi & Saatchi (om viral markedsføring) og Mikkel Westerkam (om podcasting – især om KommunikationsCast).

Video publiceret direkte fra mobilen
PS: Mikkel er også en af folkene bag Slikleksikon, så der var dømt smagsprøver på vej hjem i toget. Videoen er i øvrigt uploadet med Shozu (en applikation til mobiltelefonen, som kan uploade billeder og video til blandt andet Flickr, YouTube og Facebook — og som jeg ganske kort nævnte for de studerende.

Videoen kan også ses herunder (egentlig bare fordi, jeg vil vise hvor god videokvalitet, Flickr præsterer i forhold til YouTube (se videoen på YouTube) — det blev jeg i hvert fald lidt overrasket over!)

Så det er ikke stor kunst, men et eksempel på, hvor nemt det er at uploade video. Jeg lagde videoen op på både Flickr og YouTube lige efter, jeg havde optaget den. Jeg har flatrate på dataoverførsel på mobilen, så det ikke kommer til at koste kassen at uploade sådan en video.

Vil man tage skridtet videre og streame direkte video fra telefonen, så er Qik et besøg værd. Jeg bruger det selv i ny og næ, og det er fantastisk. Enhver journalist burde have det på telefonen 🙂

Kategorier
Nyheder Tendenser

Dagens citat

I anden omgang, da Nyhedsavisen kom, tvivler jeg på, at avishusene handlede klogt. Hvis Nyhedsavisens koncept var så dumt og umuligt, hvorfor efterlignede bladhusene det så i første omgang, hvor de også husstandsomdelte?

Journalisthøjskolens forhenværende rektor, Kim Minke, til MediaWatch (#)

Kategorier
Nyheder Tendenser Tips

Uha pas på – din kommende chef finder dig på Facebook!

Ugens løftede pegefinger kommer fra MetroXpress. De skriver, at din Facebook-profil kan koste dig dit job, eller i hvert fald et job, som du har søgt.

Det sker, hvis chefen finder dig på Facebook og ser uheldige billeder eller formuleringer.

Nu burde historien ikke være ny, for to-tre år siden var det MySpace, der blev skrevet den slags historie om, og personlige blogs har (selvfølgelig) også været oppe at vende.

Det er jo logik for høns (og mennesker!) at chefer, der skal ansætte en person til et job gerne vil vide noget mere om den person. Og hvor er der mere information om vedkommende end på Facebook?

Så ja, selvfølgelig skal man handle med fornuft på Facebook, som har udviklet sig til meget mere end bare et sted, hvor man deler billeder med vennerne og skriver sjove beskeder til hinanden om weekendens udskejelser etc.

Det er nemt at undgå
Men hvad MetroXpress glemmer at fortælle er, hvor nemt det er at holde sin profil lukket for andre end ens venner. Derved kan man undgå, at netop ens kommende chef kigger med, når man har været i byen, har leget Jackass eller andre ting, som unge, normale mennesker nu engang gør, men som bare ser så uheldigt ud på billeder og tekst for dem, der ikke var der.

Her er opskriften:

I Facebook skal du ind i dine “Privacy”-indstillinger. Klik på “Profile“. Ud for “profile” vælger du nu “Only friends”, og så er det kun dine venner, der kan se din profil. Andre må nøjes med, hvad du stiller til rådighed.

Med det samme kan du jo sætte “Photos tagged of You” til “Only me”. Så kan folk, der har adgang til din profil, ikke umiddelbart finde de billeder, hvor du optræder, og hvor andre har “tagget” dig i dem. De kan stadig finde billederne blandt dine venners billeder, men der er ikke direkte adgang til dem fra din profil.

Og til sidst: Husk, at det ikke kun er det, du skriver på Facebook, som folk kan finde. Alt hvad du publicerer på nettet, i offentlighed, kan findes og vil formentlig blive fundet af folk, der vil finde det. Tænk dig om.

Kategorier
Journalistik Tendenser

The New York Times tager panoramabilledet et skridt videre

En god grund til at købe aviser og/eller magasiner er billeder. Store flotte billeder. Aviserne sparer på trykomkostningerne, og det går udover billederne, så man efterhånden kun ser rigtig fede billeder i magasiner. National Geographic har for eksempel nogle imponerede billeder.

Og nu lader det imidlertid til, at billederne på nettet får et — tiltrængt — nøk i den rigtige retning.

På Journalisten.dk læser jeg om et panorama-foto taget under John McCains tale. Billedet kan ses her.

Klik på “Full Screen” i øverste venstre hjørne og lad det rive benene væk under dig.

Panorama-formatet er nu ikke helt så gennembrydende, som Journalisten får det til at lyde som. Flere ejendomsmæglere har brugt det til affotografering af lejligheder, og DR har også brugt teknologien, blandt andet til royal dåb (også af kirken) og nyhedsstudiet.

Billedet på New York Times overstiger dog de andre i kvalitet.

Journalisthøjskolen: Det er en gimmick
I artikel på Journalisten.dk udtaler leder for fotojournalistuddannelsen på Journalisthøjskolen, Søren Pagter sig. Han er imponeret, men kalder det en »gimmick«:

»Når først vi har set panoramabillederne nogle gange, kan de ikke bidrage med noget nyt,« siger Søren Pagter.

Konservatisme, når det er bedst. Jeg har tidligere brokket mig over konservatisme blandt journalister, og Pagters udtalelse er et meget godt billede på det.

Det minder om noget, som en konservativ medieperson kunne finde på at sige om Google Maps, inden det vandt indpas.

Jeg ser personligt panoramabilleder som et superlækkert format, der kan redde fotografernes værdighed på internettet, hvor alle kan uploade billeder og få dem brugt til historier.

Og så har panoramabillederne samme feature som Google Maps, som scorer højt hos brugerne: Træk og slip. Brugeren kan selv trække frem og tilbage og bestemme, hvordan og i hvilken rækkefølge, indholdet skal serveres.

Et drømmescenarie må være at kombinere Google Maps med panoramabilleder. Meeen, når vi først har set det nogle gange, kan det jo ikke bidrage med noget nyt, vel? 🙂

Kategorier
Tendenser

Facebooks Pages er geniale

Det er formentlig et dalende antal danskere (medmindre de er musikere eller kreative på andre måder), der bruger MySpace mere, end de bruger Facebook.

Jeg kan personligt (selvom MySpace er et oplagt og godt sted at markedsføre min musik) bedst lide Facebook. Der var især to ting, der irriterede mig ved MySpace:

  1. De kaotiske profildesign (brugeren kan selv kopiere CSS-kode ind på sin profil og dermed ændre baggrundsfarver, placeringer af elementer etc) og musik, der automatisk går i gang med at spille.
  2. De “urene” netværk. Urene i den forstand, at folk (jeg selv inklusiv) tilføjer folk, som de ikke kender.

Grunden til at tilføje folk, man ikke kender, til sit netværk, kan for eksempel være, at man er fan af nogen (for eksempel er jeg “ven” med The Chemical Brothers på MySpace), eller at man vil markedsføre sin musik, eller hvad man nu har til “udstilling” på sin MySpace-profil.

Facebook har til gengæld noget ret genialt, der betyder, at man ikke behøver blive “venner” med sine idoler.Det hedder “Pages”, og går i al sin enkelthed ud på, at man finder det eller dem, man er fan er, og klikke “Become a fan”.

Dermed holder man sit netværk rent, hvilket er en af de ting, der er med til at gøre Facebook interessant som socialt netværk og fænomen.

Samtidig popper det op på hver Facebook-brugers forside, når en eller flere af deres venner, er blevet fan er noget. Herfra kan man også klikke “Become a fan”, således at det faktisk fungerer som en indirekte anbefaling.

Jeg har ofte opdaget, at nogle af mine venner er blvet fans af noget på Facebook, som jeg egentlig også er ret glad for, men bare ikke har tænkt over at lede efter på Facebook.

Tag det til det næste niveau
Endnu er Facebook Pages dog ikke meget mere værd end dette. Rigtig interessant bliver det først, når man kan trække meget mere på dataene for, hvem der er fans af hvad, og faktisk oprette netværk ud fra det.

For eksempel er der en god chance for, at jeg kan lide Fatboy Slim (i hvert fald det gamle), hvis jeg er fan af The Chemical Brothers. Hvis man tager denne viden og kombinerer den med data fra for eksempel den sociale musiktjeneste last.fm (som kender min musiksmag bedre end mig selv og kan anbefale mig musik, jeg ikke engang vidste, jeg kunne lide), så begynder vi at have nogle interessante applikationer.

Indtil videre er Facebook Pages mere et statement, hvor man kan vise sine venner, hvad man kan lide. Men forhåbentlig bliver det mere end det i fremtiden.