Det er formentlig et dalende antal danskere (medmindre de er musikere eller kreative på andre måder), der bruger MySpace mere, end de bruger Facebook.
Jeg kan personligt (selvom MySpace er et oplagt og godt sted at markedsføre min musik) bedst lide Facebook. Der var især to ting, der irriterede mig ved MySpace:
- De kaotiske profildesign (brugeren kan selv kopiere CSS-kode ind på sin profil og dermed ændre baggrundsfarver, placeringer af elementer etc) og musik, der automatisk går i gang med at spille.
- De “urene” netværk. Urene i den forstand, at folk (jeg selv inklusiv) tilføjer folk, som de ikke kender.
Grunden til at tilføje folk, man ikke kender, til sit netværk, kan for eksempel være, at man er fan af nogen (for eksempel er jeg “ven” med The Chemical Brothers på MySpace), eller at man vil markedsføre sin musik, eller hvad man nu har til “udstilling” på sin MySpace-profil.
Facebook har til gengæld noget ret genialt, der betyder, at man ikke behøver blive “venner” med sine idoler.Det hedder “Pages”, og går i al sin enkelthed ud på, at man finder det eller dem, man er fan er, og klikke “Become a fan”.
Dermed holder man sit netværk rent, hvilket er en af de ting, der er med til at gøre Facebook interessant som socialt netværk og fænomen.
Samtidig popper det op på hver Facebook-brugers forside, når en eller flere af deres venner, er blevet fan er noget. Herfra kan man også klikke “Become a fan”, således at det faktisk fungerer som en indirekte anbefaling.
Jeg har ofte opdaget, at nogle af mine venner er blvet fans af noget på Facebook, som jeg egentlig også er ret glad for, men bare ikke har tænkt over at lede efter på Facebook.
Tag det til det næste niveau
Endnu er Facebook Pages dog ikke meget mere værd end dette. Rigtig interessant bliver det først, når man kan trække meget mere på dataene for, hvem der er fans af hvad, og faktisk oprette netværk ud fra det.
For eksempel er der en god chance for, at jeg kan lide Fatboy Slim (i hvert fald det gamle), hvis jeg er fan af The Chemical Brothers. Hvis man tager denne viden og kombinerer den med data fra for eksempel den sociale musiktjeneste last.fm (som kender min musiksmag bedre end mig selv og kan anbefale mig musik, jeg ikke engang vidste, jeg kunne lide), så begynder vi at have nogle interessante applikationer.
Indtil videre er Facebook Pages mere et statement, hvor man kan vise sine venner, hvad man kan lide. Men forhåbentlig bliver det mere end det i fremtiden.
4 kommentarer til “Facebooks Pages er geniale”
Jeg er helt enig med dig i at Facebook sider er et spændende tiltag – og jeg synes også at de faktisk allerede har et potentiale ud over at være statement.
Muligheden for at oprette FBML-bokse der fungerer lidt om alm. html giver fx mulighed for at tilrettelægge eget indhold ret frit. Fx kan man gøre sin side til “hjemsted” for applikationer m.m. som ens fans/brugere kan hente og sende til sine venner. Derved, og gennem brug af mulighederne for at anvende debat m.m., får siden mere brugsværdi for brugerne bortset fra den værdi der ligger i at vise sin tilknytning.
Som “sideejer” får man desuden nogle mulighder for at opnå viden om sine brugere, fordi fx applikationer som polls m.m. giver en (synes jeg) OK statistik med baggrund i brugernes profiloplysninger. Via sidens insights får man også en række muligheder for at blive klogere på trafik m.m. hvilket også kan være et godt redskab i udviklingen af ens fortsatte Facebook-tilstedeværelse. (…lige nu ærger jeg mig bare over, at jeg ikke rigtigt kan få “sider” til at blive vist på profilforsiden i det nye design ;-))
[…] 2008 in formidling, kulturarv | Tags: facebook | For et par dage siden havde Lars Jensen på medieblogger et lille indlæg om Facebook-sider, som han kort og godt synes er “geniale”, men pt. primært kan anvendes som statement […]
[…] overhaler Journalisthøjskolen i GoogleThe New York Times tager panoramabilledet et skridt videreFacebooks Pages er genialeNewspaq skal levere til Avisen.dkTelias nye iPhone-abonnementer rammer helt forbiFyens.dk lanceres i […]
Hej
Jeg giver dig helt ret i at pages på FB er meget spændende og helt klart noget som man som virkomhed kan, og efter min mening, bør benytte sig massivt af.
Vi bruger det selv meget i min virksomhed, hvor vi har tilpasset siden så meget at de mange nformationer vi ønsker at dele med vores fans de ligger lige for derinde.
Det er helt klart noget jeg forventer mig meget af i fremtiden.
/Christian