Tag: Tendenser

Kategorier
Borgerjournalistik Profileret Tendenser

Flickr: Skoleeksemplet på det globaliserede medie

I dag tikkede der en mail ind om, at jeg havde fået en ny besked på min Flickr-konto. Det var en besked fra en, jeg aldrig har hørt om før, som ville høre, om han måtte bruge et af mine billeder til en bog.

Vedkommende, som er fra Holland (eller Nederlandende, som det jo hedder), er ved at lave en bog og ville gerne bruge mit billede af “Under The Eagle”-apoteket i Krakow, som har sin helt egen historie.

Jeg publicerer mine billeder på Flickr under en Creative Commons-licens, der gør, at netop denne brug er helt fin med mig. Så egentlig havde den gode herre slet ikke behøvet spørge, men det var pænt af ham — og jeg sagde selvfølgelig ja.

Faktisk er det ikke første gang, at mine billeder på Flickr bliver brugt andre steder. Tidligere har folk, der har skrevet på det amerikanske verdensdækkende borgermedie NowPublic tidligere brugt mine billeder — blandt andet nogle af dem, jeg tog i Auschwitz-Birkenau.

Og hvorfor skriver jeg så et blogindlæg om dette?

Jo, for at understrege, at Flickr (i hvert fald for mig) er et af de bedste eksempler på, hvordan internettet fuldstændig har ændret, og stadig ændrer, den måde, medier fungerer på. “Et billede siger mere end tusind ord,” siger man — og Flickr er beviset på, at det er sandt.

Flickr er et globaliseret tovejsmedie
For når en person, der lever i Indien skriver en historie om noget, der er foregået i Rusland, bruger et billede, jeg har taget i Københavns zoologiske have og publiceret det på et amerikansk medie, så er globaliseringen af medierne en realitet. (Jeg kan desværre ikke finde historien, men den handlede om, at Putin havde frelst et tv-hold fra en tiger af den art, som de har i Zoo.)

Og Flickr er i den grad et tovejs-medie. Man bidrager med indhold i form af billeder og kommentarer, og man bruger billeder til at illustrere for eksempel historier eller blogindlæg. Jeg bruge for eksempel af og til billeder fra Flickr i mine blogindlæg.

Det gør jeg via en søgemaskine, jeg har lavet, som søger i Flickr-billeder, der er udgivet under en Creative Commons-licens, der tillader kommerciel brug. Husk dog, at nævne at billedet er fra Flickr — og link gerne til siden på Flickr, det er god skik.

Hvorfor sværge til genrebilleder?
Men selvom Flickr er kæmpestort, så er der mange medier, der tilsyneladende hellere vil bruge mere eller mindre tamme genrebilleder fra steder som for eksempel Colourbox, som ligefrem koster penge. Især genrebillederne af business-personer, der står med deres mobiltelefon eller bærbare computere i en super renskuret miljø giver mig næsten røde knopper — her er et godt eksempel.

Spørger man mig, hvilket medie der er det mest oplagt til brugerinddragelse, så vil jeg sige fotografiet. Hvor tit er det ikke, at her-og-nu-billederne er taget af folk, der tilfældigvis var på det rette sted på det rette tidspunkt. Og forbedrede kameratelefoner har gjort, at disse billeder er i langt højere kvalitet end for bare to år siden.

Så hvorfor er så mange medier så dårlige til det? Folketidende.dk har en fast placering på forsiden, kaldet “Snapshot”, hvor man præsenterer et læserbillede ad gangen, og ved at klikke på billedet, kan man se tidligere billeder.

Indrømmet, det er ikke altid stor kunst, men det er et indblik ind i folks liv/hverdag, og netop Folketidende har tidligere haft et godt billede taget af en læser. Og det skader ikke at vænne “borgerne” til, at de meget gerne må dele deres billeder med os andre, og at det naturligvis kan ske via medierne.

Jeg tror, vi skal tænke mindre i nyheder og mere i features og stemningsbilleder, når vi taler brugerbilleder.

Kategorier
Tendenser

Sociale medier er ikke kun for børn

Edward O’Hara fra Jupiter Research, som jeg tidligere har hørt give oplæg omkring nettets fremtid (desintegrering af information, distribueret indhold etc.) har skrevet et kort, men stadig meget interessant indlæg omkring, at nogle mediebureauer tilsyneladende tror, at sociale medier er for børn og barnlige sjæle. Altså blandt andet steder som Facebook.

Somehow it is like the misconception that mostly young people SMS each other and we adults don’t. This is not the case. Social Media and SMS may have commenced life with the tweens and teens, but evidence now suggests that these social activities are becoming more mainstream. This is the first example of young people bringing their behaviour with them into adulthood, and not as psychologists would have us believe, shedding ‘childhood’ habits.

Flere og flere af mine venner er også begyndt at snakke om, at deres forældre er kommet på Facebook, og jeg har sågar hørt eksempler på folk på over 70 år, der er på Facebook!

Vi er med andre ord nået derhen, hvor vi må erkende, at vi ikke kan ignorere Facebook. Og må indse, at folk i alle aldre kan have gavn af et af de mest fascinerende sociale værktøjer nogensinde.

Kategorier
Distribution Nyheder Tendenser

Information og Avisen.dk lune på Google News – det er jeg også

Hjemme igen efter en solid omgang FagFestival (som bare ikke er et godt ord, når man taler med gæster fra andre lande og slår over i det engelske sprog — ikke desto mindre stor tal til alle, der var der), ser jeg minsandten hos MediaWatch, at Avisen.dk og Information er klar til at sænke paraderne overfor en dansk Google News:

Dagbladet Informations chef for nye medier, Nikolai Thyssen, vil meget gerne byde Google News velkommen. Men tilnærmelserne er indtil videre strandet på de store mediers modstand eller nøl.

“Information er et af de medier, der har henvendt sig til Google og fra starten gerne ville være med. Jeg er ikke enig i Danske Dagblades Forenings (DDF) vurdering af, at det er problem i at Google News linker dybt (DDF har sagsøgt nyhedstjenesten Newsbooster for at linke ‘dybt’, altså direkte til artiklerne, frem for mediernes hovedsite, red.). Det er at have mistillid til internettet og at lukke sig uden for det og i stedet linke til hinanden.”

Det er efterhånden et stykke tid siden, Google News gik ind i Skandinavien – men altså ikke Danmark, formentlig på grund af modvilje fra mediehusene – hvilket jeg også har ytret skuffelse over — Stefan Bøgh-Andersen fra Overskrift.dk var heller ikke vild med det.

Jeg er, nu kan jeg kun tale på vegne af mig selv som privatperson, klar fortaler for en dansk Google News. Det vil give danskerne en god indgang til nyhedsoversigten, og det vil kunne blive guld værd for de medier, der ligger der.

Jubii har prøvet noget lignende med deres News.dk, som jeg desværre ikke rigtig synes lykkes, blandt andet mangler jeg mere specifikke RSS-feeds, så jeg kan overvåge for eksempel søgeord.

Men det er svært at sige, om Google News i Danmark ville kunne blive en succes, mit indtryk er, at danskerne er ret konservative medieforbrugere — se blot hvor længe gratisaviserne kunne leve på forretningsmodeller, der var mere eller mindre tvivlsomme.

Døm selv: Besøg den svenske og norske udgave.

Men friskt af Thyssen fra Information at melde ud!

Kategorier
Events Tendenser

Show don’t tell: Google Docs som redaktionelt samarbejdsværktøj

Dette er egentlig mest af alt en note til mig selv, men i tanken/håbet om, at andre måske også kan have gavn af den, deler jeg den her. 🙂

I går, søndag, havde jeg den fornøjelse af at holde et hands on event om Google Docs på FagFestival.

Emnet var Google Docs som redaktionelt samarbejdsværktøj.

Jeg viste de fremmødte, hvordan de kan oprette dokumenter (blandt andet tekst og regneark) direkte online eller vælge at uploade filer, som de har liggende på computeren (eller i Gmail) og arbejde videre med dem i Google Docs.

Det var ret interessant, nogle af de fremmødte viste ikke rigtig, hvad Google Docs går ud på, men var alligevel mødt op – respekt for det.

Surprise, surprise – det handler ikke om dig
Anyway, den pointe jeg gik derfra med var, at hele “hands on”-tilgangen, hvor tilhørerne sad med en computer foran sig og kunne arbejde/klikke med, fungerede ret godt. Jeg skunne sagtens have stået og holdt et oplæg på 45 minutter om, hvor fantastisk et samarbejds- og redigeringsværktøj, Google Docs er, men så ville tilhørerne aldrig få det prøvet selv, og dermed formentlig ikke turde tage “springet”.

Især det øjeblik, hvor jeg delte et dokument med en af deltagerne, og de andre kunne se, at de ændringer, han foretog i dokumentet kom frem oppe på lærredet, i mit dokument, med det samme, fik nogle anerkendende nik fra holdet.

En af deltagerne spurgte, om dette betød, at hun for eksempel kunne have en liste over oplysninger om og kontaktinformationer på kollegerne, som de så selv kunne opdatere og rette. Og ja, det gør det jo.

Sådan ville jeg måske ikke selv bruge Google Docs, men det er ikke det, det handler om. I stedet handler det om, at deltagerne skal finde en plads til værktøjer i deres liv og/eller deres virksomhed.

Og det er en lektie, jeg kan tage med videre. At det er fint nok at stå og fortælle mere eller mindre teoretisk om, hvordan disse værktøjer fungerer og udvikler sig — men hvis du ikke viser det til folk, så de kan forstå og afprøve det, så opnår du intet.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Politikens forside henviser kun til web

Fortsæt læsning “Politikens forside henviser kun til web”
Kategorier
Distribution Tendenser

Har Google dræbt Jaiku?

Er Jaiku død?

Jaiku er en mikroblogtjeneste, oprindelig finsk. I oktober 2007 blev Jaiku købt af Google — og siden er det sådan set gået ned ad bakke.

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg synes, Jaiku er bedre til samtaler end Twitter. Det skyldes især Jaikus interface med kommentarer direkte under mikroblogindlægget. Der kan Twitter ikke være med.

Men det ændrer ikke på, at Jaiku er så godt som død. Det skyldes uden tvivl blandt andet en lang række af servernedbrud. Ironisk nok opstod de helt store udfald først efter, Google havde købt servicen. Nok noget de færreste ville have regnet med.

Men faktum er, at der er langt mindre trafik på Jaiku, end der var for bare fire uger siden, da vi diskuterede annoncer på blogs. Det gav en debat med 76 kommentarer. Mit spørgsmål om, hvorvidt Jaiku er død gav to.

Konkurrence fra Facebook og Twitter
Ingen tvivl om, at den store konkurrent er Twitter (der lader til at have fået styr på deres tekniske vanskeligheder efter at have ofret nogle features), men Facebooks statusopdateringer er også blevet en alvorlig trussel, og det bliver nok ikke bedre for Jaiku, nu hvor man også kan kommentere hinandens Facebook statusopdateringer på mobilen.

Samtidig er der andre mere eller mindre succesrige services, blandt andet ReportingOn, der bedst kan beskrives som mikroblogging for journalister, hvor journalister kan skrive små beskeder om, hvad de skriver om/arbejder på lige nu.

Jeg bruger Google Talk til at følge alt, hvad mine Jaiku-kontakter (42 stk.) skriver, og jeg har kunnet se en markant nedgang i aktiviteten. Jeg tror, at den større brugerbase og aktivitet på steder som Twitter og Facebook lokker. Det gør det i hvert fald hos mig.

Jeg er ikke typen, der går derhen, hvor de andre går hen, bare fordi, det er der, der er flest – men det er trods alt bedre at have et publikum end at skrive ud i det blå. Og så har både Twittter og Facebook platforme, der sagtens kan konkurrere med Jaiku.

Det ser med andre ord sort ud for Jaiku, hvis ikke Google har et eller andet oppe i ærmet. Måske kan man forestille sig, at Google vil integrere Jaiku i andre services, men så er det et spørgsmål, om det ikke er ved at være for sent.

Kategorier
Journalistik Nyheder Tendenser

eJour kigger på eksterne links

I den seneste udgave af eJour, som netop er kommet på gaden, bliver der blandt andet kigget på eksterne links, hos medierne, i artiklerne “100 nyheder, 100 citatkilder, 2 links” og “Link ikke til eksterne sider“.

I den første artikel har eJour kigget på 100 artikler hos danske netmedier og kan konkludere følgende:

Danske netmediers journalister er ikke for alvor ankommet til internet. De styres stadig af gamle papiravis-vaner og tilbyder uhyre sjældent brugerne en vejviser til deres kilder og citatstof. Ved at undlade at linke dybt til den baggrund ignorerer journalisternes nettets stærkeste særpræg: dets evne til at skabe forbindelser og binde forskellige informationer sammen.

Det stemmer egentlig nogenlunde overens med den forventning, jeg ville have haft, hvis jeg skulle i gang med sådan en undersøgelse.

Jeg tror, at manglen på de eksterne links skyldes to ting:

  1. Journalisterne er bange for at sende brugerne andre steder hen, for tænk nu, hvis de ikke kom tilbage
  2. Man er bange for at “afsløre sine kilder”

Jeg er pro eksterne links, fordi jeg er sikker på, at folk nok skal komme tilbage til det sted, der viste dem det helt rigtige sted hen. Det husker de, og så kommer de tilbage, fordi de ved, at hvis de læser historien der, er der altid et eller flere link(s), hvor de kan få den uddybet, hvis de har lyst til det.

Heldigvis handler den anden artikel da også om, at medierne, især de udenlandske, er begyndt at linke mere eksternt. I artiklen linkes der til Jeff Jarvis’ “Golden Rule of Links in Journalism“, som kort fortalt siger:

Link unto others’ good stuff as you would have them link unto your good stuff.

Jeg har også bemærket, at Politiken er blevet bedre til at linke eksternt, blandt andet i artiklen “DF raser mod regeringen“, hvor man linker til et spørgsmål, som Dansk Folkeparti har stillet til regeringen.

Okay, linket er måske ikke præsenteret så godt, som det kunne (det er kun ordet “svar”, der er klikbart), men det er da helt sikkert en start og bedre end ikke at have et link og lade interesserede søge efter spørgsmålet på Folketingets hjemmeside.

Allerede nu betyder det, at jeg regner med, at Politiken gør det fremover, og det vil da betyde, at jeg vil foretrække at læse artikler om Folketings-relaterede emner dér, fordi de peger mig det relevante sted hen.

Men læs det nye eJour nummer 78, der har titlen “Rammer der rammer plet”.

Opdatering @ 18:20
I denne forbindelse er det interessant at se Computerworld bringe en artikel (fra den engelsksprogede Computerworld News Service, om de 10 mest velskrevne blogs – uden ét eneste link.
Opdatering @ 04-11 2008 11:55
Politikens blogredaktør, Kim Elmose, har også et indlæg om de manglende links.
Kategorier
Communities Tendenser

Facebook: You don’t know what you’ve got till it’s gone

En af mine kolleger oplevede forleden at blive låst ude af Facebook, som jeg også skrev om på Twitter.

Han er nu blevet aktiveret igen, efter at han skrev til Facebook.

Det, der irriterede ham mest var imidlertid ikke, at han ikke havde adgang til Facebook — men at han var irriteret over at være irriteret over ikke at have adgang. Altså at han opdagede, hvor meget Facebook fyldte i hans liv.

Det kan jeg sagtens følge ham i. Facebook er det sted, hvor jeg har den meste kontakt med mine venner, hvad enten det er privat eller offentlig (som kommentarer på billeder, statusopdateringer etc.). Hvis jeg ikke kunne være på Facebook, ville jeg have mange venner, som jeg ikke kunne komme i kontakt med, da jeg enten ikke har deres e-mail-adresse eller telefonnummer.

Og det er på en gang interessant og skræmmende. For jeg, og formentlig også andre, stoler åbenbart så meget på Facebook, at vi ikke behøver folks e-mail-adresse. I stedet siger vi bare “kan du ikke bare sende mig en besked på Facebook?” — så får man jo alligevel en mail om, at man har fået en besked.

En anden spøjs ting er den mail, min kollega modtog fra Facebook:

Facebook has limits in place to prevent users from abusing specific features on the site. These limits restrict the rate at which you can use specific features. Unfortunately, we cannot provide you with the specific rates that have been deemed abusive.

Your account was disabled because you exceeded Facebook’s limits on multiple occasions when using our Search features, despite having been warned to slow down.

However, after reviewing your situation, we have reactivated your account, and you should now be able to log in. Please be aware that if your account is disabled again, we will not be able to reactivate it. Once logged in, please slow down the rate at which you perform searches on the site. We appreciate your cooperation going forward.

Thanks for your understanding.

Det forstå min kollega ganske enkelt intet af, da han ikke har brugt søgefunktionen på Facebook i en grad, der overhovedet burde komme i nærheden af en udvisning fra sitet.

Og bemærk lige formuleringen:

Please be aware that if your account is disabled again, we will not be able to reactivate it.

Det er måske lige voldsomt nok, når man nu blev udelukket den første gang uden grund?

Kategorier
Distribution Tendenser

Flere Medieblogger-visninger i feedet end på medieblogger.dk

Så kom vi ud af oktober måned og jeg tænkte, at jeg for første gang lige ville lave lidt statistisk sammenligning mellem medieblogger.dk (i dette tilfælde beregnet med MyBlogLog og brugen af mit RSS-feed, som jeg bruger Feedburner til at få statistik på.

Anyways, her er tallene:

medieblogger.dk: 2.122 visninger
RSS-feedet: 2.531 visninger

Jamen hov, hvad var det? RSS-feedet har 400 flere visninger end selve siden. Det overraskede også mig, da folk, der klikker på links til bloggen i søgeresultater og andre blogindlæg lander på medieblogger.dk og ikke i mit RSS-feed.

Men det lader altså til, at hvis jeg vil forsøge at konkludere noget som helst på, hvordan I derude læser/bruger min blog, er jeg nødt til også at inddrage tallene for RSS-feedet. Hvilket er en god ting 🙂

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan distribueret indhold bliver en udfordring for statistikken — og dette understreger blot dette.

For det er fint at have stærke statistikværktøjer som Google Analytics, men hvis flertallet af dine læsere følger dig med RSS, så får du ikke de tal med. Der skal du bruge FeedBurner — som Google har købt, så måske en integration er på vej?

Jeg blev i hvert fald overrasket at se fordelingen af sidevisninger.

Jeg skal for god ordens skyld lige påpege, at jeg har kodet denne blog således, at jeg ikke selv optræder i statistikken, når jeg klikker rundt på min egen blog. Det kan du også gøre, se her hvordan.

Kategorier
Distribution Journalistik Tendenser

Mediesociolog anbefaler færre udgivelser

På journalisten.dk læser jeg en meget interessant anbefaling fra mediesociologen Ida Willig: Drop den daglige avis:

Den kradsende krise får mediesociolog Ida Willig til at opfordre aviserne til at overlade dag-til-dag-nyhederne til Internettet. I stedet skal betalingsaviserne satse på de klassiske avisgenrer og udkomme sjældnere.

Store internationale aviser vil fyre stakkevis af medarbejdere. Det samme kan ske i Danmark, og derfor opfordrer mediesociolog Ida Willig de nuværende dagblade til at lægge stilen helt om og i stedet satse på at blive få dages-aviser.

Jeg er helt enig. Tidligere har trendforsker Kirsten Povlsen også talt for en lavere udgivelsesfrekvens.

Det er helt oplagt. Jeg har længe gået og tænkt, at konceptet med færre udgivelser og at overlade den hardcore nyhedsdækning til netavisen må være oplagt for et medie som Politiken.

I stedet for en avis hver dag, så udgive en “week edition” hver mandag og en “weekend edition” hver fredag/lørdag, som folk kan fordybe sig i over weekenden.

En ting, jeg lagde mærke til i The Christian Science Monitors nyligt annoncerede netsatsning (som jeg har skrevet om her) var, at de ikke dropper papirudgivelsen. De skærer den derimod ned fra fem dage om ugen til én dag om ugen. Så man stadig har et printpublikum, som kan læse de længere og mere dybdegående artikler, som det trykte magasin formentlig vil komme til at bestå af.

Når jeg tænker på netop Politiken, skyldes det blandt andet, at jeg synes, de er et af de bedste avismedier herhjemme, når det kommer til dybdeborende og baggrundsartikler. Derfor vil det falde naturligt, at have baggrundsartikler i et magasin, der udkommer to gange om ugen og måske indeholder et “wrap up” af, hvad der er sket i løbet af ugen, og skrevet om på nettet, som for eksempel The Economist gør.

En magasinudgivelse vil også betyde, at man kan bringe meget federe billeder, og folk kan nu engang meget nemmere kan sidde i bussen eller toget og læse et magasin end en broadsheet-avis.

Tøger Seidenfaden har tidligere forsøgt sig med at dedikere politiken.dk til nyhedsartikler og have baggrundsstof i avisen, men måske var det for tidligt?

Uanset hvad, så mener jeg, at der ligger en klar og logisk pointe i at gentænke udgivelsesfrekvensen, især når læser- og oplagstallene falder for de trykte aviser. Der er sket utrolig mange ting indenfor medieforbruget og udbuddet over hele verden i løbet af de seneste par år. Men aviserne har ikke rigtig formået at følge med. Det er det, der koster nu.

Som Chris O’Brien fra Next News Room skriver er der gode muligheder for at gentænke avisen:

The fundamental problem newspapers have today is with their product, not the journalism. We give readers one product, in one form, at one time. Increasingly, that product doesn’t fit the way they lead their lives, or consume their news and information. For years, these people have been telling us that they wish there was greater choice in the way they got the print edition. Why can’t I just get the sports section? Or the business section? Yet no one has really tried to tackle this issue head on.

Manden har jo ret.