Kategorier
Journalistik

Skal du finde noget på politiken.dk? Så brug Google

Da jeg for et stykke tid siden var på besøg på Journalisthøjskolen for at tale om nye medier, skulle jeg vise et kort, som Politiken havde lavet.

Jeg kunne ikke finde kortet ved at søge på politiken.dk, og i stedet fandt jeg det ved at søge via Google.

Nu ville jeg lige teste, om søgefunktionen på Politikens netavis egentlig gør det, den skal. Prøv en søgning på “skyderier københavn” på politiken.dk:

Søgningen gav ingen resultater

Så prøver vi samme søgning på Google, denne gang med “site:politiken.dk” inkluderet for at indikere, at vi kun vil søge på politiken.dk:

Resultaterne 1 – 10 ud af ca. 1.230 fra politiken.dk for skyderier københavn.

Google er med andre ord langt bedre til at finde indhold på politiken.dk end Politikens egen søgemaskine. Det ville jeg måske lige notere mig, hvis jeg arbejdede med teknikken på politiken.dk.

Kategorier
Journalistik

DR’s Harddisken om Google News vs de danske dagblade

Hos Kim Elmose ser jeg, at DR’s Harddisken har taget fat på Google News.

Du kan blandt andet høre Googles danske chef, Peter Friis, tale om, at Google netop ikke kapitaliserer på de danske mediers indhold, men i stedet driver ny trafik til medierne, så de kan kapitalisere på det. Google tjener ikke penge på Google News, men det kan de danske medier komme til ved at få mere og bedre trafik.

Michael Arreboe fra politiken.dk medvirker også, hvor han siger, hvorfor Politiken ikke vil være med i en dansk Google News. Et argument er blandt andet, at Google skal bevise, at de kan drive trafik, og at Google skaber en platform, de kan kapitalisere på.

Lyt til udsendelsen her.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Kære Søren Dilling: Nej, Facebook har ikke lanceret en browser

Jeg kan næsten ikke tro det, men research er åbenbart nogle gange en by i Rusland. Således skriver Søren Dilling fra Politiken følgende i artiklen “Facebook spreder sine fangarme“:

Nu kan du snart se, hvem dine venner på Facebook er venner med på andre sociale netværk og se, hvad de foretager sig der.

Facebook har nemlig lanceret en browser, der kan hente data om dine venner, når de bevæger sig rundt på andre sociale netværk end Facebook, skriver bbc.uk

Nu kender jeg ikke herr Dilling, men min konklusion må være, at han ikke er helt med på, hvad Facebook Connect præcist er.

Men der er hjælp derude. For Wikipedia ved det:

Facebook Connect which was launched lately allows any website to connect to facebook to get user’s information, and friend list. This is a 2 way system where website can publish activity stories in facebook user’s news feed.

Og ja, det er, hvad Facebook er. Jeg har selv skrevet flere indlæg om Facebook Connect, som kommer frem, når man søger på Google.

Folkene bag har også selv skrevet om Facebook.

Grunden til, at Søren Dilling bruger ordet “browser” (som på dansk er et program, man bruger til at se internetsider med, fx Internet Explorer, Firefox eller Safari) er, at BBC News bruger ordet i den artikel, som Dilling citerer — men ikke linker til. Her står der:

Facebook rolls out site browser

Facebook has thrown the switch on a system that lets users browse other sites via the networking portal.

Called Connect, the system lets Facebook members use their login credentials to access other websites.

Søren Dilling skulle altså bare have læst artiklen ordentligt — og slået ordet “browse” op:

browse verbum <-s, -d, -d, browsing>
Oversættelser

Slå op [EDB] browse – Eleverne browsede efter billeder på nettet
Slå op (om bøger osv.) skimme – Hun skimmede hurtigt bogens indhold
(i forretninger) ose – De to piger cyklede ind til byen for at ose
(om køer, hjorte osv.) græsse – Landmanden lod køerne græsse på sin mark

Taget fra Ordbogen.com

Jeg må sige, at jeg finder det direkte pinligt, at vi kan have journalister, der skriver historier som disse og fuldstændig misforstår pointen.

Og hvorfor er der sådan en “dommedag nu”-stemning (fangarme?) over artiklen? Facebook Connect åbner en masse nye døre for medierne. Jeg har selv givet nogle eksempler.

Så mit råd: Lad være med at læse den artikel på Politiken, den er simpelthen for upræcis. Læs i stedet BBC News’ artikel.

Kategorier
Journalistik Nyheder

Tænker Politiken avistanker på nettet?

“Vi skal prøve at indarbejde virkemidler fra print til net. På avisen rydder man forsiden, men hvordan ser det ud på net? Lige nu mangler vi en værktøjskasse, som den forside-ansvarlige kan arbejde med. Elementer så brugerne kan se historiernes væsentlighed.”

Politikens digitale mediechef, Michael Arreboe, om den nye navigation på Politiken.dk (#)

Kategorier
Distribution Journalistik Tendenser

Mediesociolog anbefaler færre udgivelser

På journalisten.dk læser jeg en meget interessant anbefaling fra mediesociologen Ida Willig: Drop den daglige avis:

Den kradsende krise får mediesociolog Ida Willig til at opfordre aviserne til at overlade dag-til-dag-nyhederne til Internettet. I stedet skal betalingsaviserne satse på de klassiske avisgenrer og udkomme sjældnere.

Store internationale aviser vil fyre stakkevis af medarbejdere. Det samme kan ske i Danmark, og derfor opfordrer mediesociolog Ida Willig de nuværende dagblade til at lægge stilen helt om og i stedet satse på at blive få dages-aviser.

Jeg er helt enig. Tidligere har trendforsker Kirsten Povlsen også talt for en lavere udgivelsesfrekvens.

Det er helt oplagt. Jeg har længe gået og tænkt, at konceptet med færre udgivelser og at overlade den hardcore nyhedsdækning til netavisen må være oplagt for et medie som Politiken.

I stedet for en avis hver dag, så udgive en “week edition” hver mandag og en “weekend edition” hver fredag/lørdag, som folk kan fordybe sig i over weekenden.

En ting, jeg lagde mærke til i The Christian Science Monitors nyligt annoncerede netsatsning (som jeg har skrevet om her) var, at de ikke dropper papirudgivelsen. De skærer den derimod ned fra fem dage om ugen til én dag om ugen. Så man stadig har et printpublikum, som kan læse de længere og mere dybdegående artikler, som det trykte magasin formentlig vil komme til at bestå af.

Når jeg tænker på netop Politiken, skyldes det blandt andet, at jeg synes, de er et af de bedste avismedier herhjemme, når det kommer til dybdeborende og baggrundsartikler. Derfor vil det falde naturligt, at have baggrundsartikler i et magasin, der udkommer to gange om ugen og måske indeholder et “wrap up” af, hvad der er sket i løbet af ugen, og skrevet om på nettet, som for eksempel The Economist gør.

En magasinudgivelse vil også betyde, at man kan bringe meget federe billeder, og folk kan nu engang meget nemmere kan sidde i bussen eller toget og læse et magasin end en broadsheet-avis.

Tøger Seidenfaden har tidligere forsøgt sig med at dedikere politiken.dk til nyhedsartikler og have baggrundsstof i avisen, men måske var det for tidligt?

Uanset hvad, så mener jeg, at der ligger en klar og logisk pointe i at gentænke udgivelsesfrekvensen, især når læser- og oplagstallene falder for de trykte aviser. Der er sket utrolig mange ting indenfor medieforbruget og udbuddet over hele verden i løbet af de seneste par år. Men aviserne har ikke rigtig formået at følge med. Det er det, der koster nu.

Som Chris O’Brien fra Next News Room skriver er der gode muligheder for at gentænke avisen:

The fundamental problem newspapers have today is with their product, not the journalism. We give readers one product, in one form, at one time. Increasingly, that product doesn’t fit the way they lead their lives, or consume their news and information. For years, these people have been telling us that they wish there was greater choice in the way they got the print edition. Why can’t I just get the sports section? Or the business section? Yet no one has really tried to tackle this issue head on.

Manden har jo ret.

Kategorier
Tendenser

Fungerer brugerblogs ikke for de store mediehuse?

Min gode ven, og tidligere kollega, Kim Elmose (som er blogredaktør på Politiken), har skrevet et rigtig interessant indlæg om, hvorvidt læserblogs har værdi for de store medier.

Jeg synes, at erfaringen er, at det fungerer bedst på nichemedier – fx. Ingeniøren og Computerworld – samt lokale medier, mens – sorry Nationen og Avisen.dk – at det fungerer knap så godt – hvad angår kvalitet på større landsdækkende medier.

Mange onlineredaktører og -personer hos de store medier er af den opfattelse, at indholdet skal samles hos dem. Kim mener det stik modsatte:

Skulle vi gå i gang nu, ville det være svært at pege på årsagen til at folk skulle rykke en blog over til os. Hvor skulle vi diffentiere os fra de mange tilbud, der er – Blogger, WordPress.com + de ovenfor nævnte ved at åbne op for alle til at oprette en blog?

Det er meget rigtigt. Kim nævner også Politikens trackback-service (som bliver leveret af blogsøgemaskinen Twingly), som betyder, at hvis man fra sin blog linker til en artikel på Politikens netavis, og ens blog er sat op til at pinge Twingly, så linker politiken.dk-artiklen automatisk tilbage.

En genial måde at kommentere på artikler, og hvis et blogindlæg er over stregen, er det bare at slette det trackback-link. Det bliver også lettere at være mediet, da man ikke skal bekymre sig om at moderere blogindlæg, kommentarer, etc.

Vi har en lignende service sammen med den danske blogsøgemaskine, Overskrift.dk, som mig bekendt indekserer flere danske blogs end Twingly. Vi har dog endnu ikke fået implementeret featuren ordentligt (hvilket er vores egen fejl), men det er noget, vi stadig kigger på. Lige nu er der andre større ting, der lige skal i luften først 😉

Det kræver tid og kræfter

Det vil måske overraske nogen (da jeg arbejder på et stort medie, som har et blogunivers), men jeg er faktisk enig med Kim langt hen ad vejen.

For erfaringerne viser nemlig, at det er svært at få blogmediet til at fungere på et medie, der dækker hele landet og en masse emner. Som Kim også skriver, så fungerer det bedre på lokal- og nichemedier.

Det tror jeg skyldes, at folk har et overordnet emne eller område, de holder sig indenfor. På de store medier beder vi indirekte læserne tage stilling til store ting, som de ikke nødvendigvis har forudsætningerne til at kunne kommentere på. Hvad enten det er amerikansk politik, integrationspolitik eller noget helt tredje.

Jeg siger dog ikke, at det ikke kan fungere på store medier. Men der skal afsættes nogle ressourcer, som kan luge ud og sørge for, at der ikke ligger noget indhold, der er mudderkastning, injurierende eller ligefrem ulovligt. Og den slags indhold vil opstå, og derfor er det vigtigt at have kræfterne til at kunne adressere det.

Vi har for nyligt, i torsdags, givet forsiden på vores blogunivers en overhaling – af den simple årsag, at for meget dårligt produceret indhold fra vores bloggere lå og fyldte op i listerne og skræmte andre, og potentielle nye, brugere og bloggere væk.

Så noget gør vi. Og det er også nødvendigt. Det, vi kan tilbyde vores brugere, i forhold til andre blogcommunities, er en stor potentiel læserskare, og at de kan få deres blogindlæg linket til og/eller repræsenteret på ekstrabladet.dk. Men er der for meget dårligt indhold, som skræmmer de gode bloggere væk, som ikke har lyst til at diskutere personfølsomme emner i offentligheden, så er vi nået ingen steder.

Samtidig skal vi, selvfølgelig, også holde øje med alle de gode blogs derude, som ikke er hos os selv. Det er alle mediers pligt i det nye omstrukturerede marked, som blogs og mikroblogtjenester som Twitter og Jaiku har været med til at skabe.

Er blogmediet taget som gidsel?

For nogle år siden havde jeg kæmpe tiltro til blogmediet, og det har jeg egentlig også stadig, men jeg føler lidt, at det er blevet taget gidsel af nogle mennesker, der føler at de har en ytringspligt, også selvom deres holdninger er komplet ubegrundede og nogle gange direkte forkerte.

Heldigvis er der stadig også en masse gode blogs derude, både på de andre bloguniverser, på folks egne hjemmesider og gudskelov også hos os selv. Og det gælder om at fremhæve de gode bloggere og facilitere dem, så “de andre” bloggere forstår, at det betaler sig at tage det seriøst og gå op i andet end at diskutere i børnehaven.

Og jeg elsker stadig blogmediet, især på grund af dets samtalenatur, som, når det lykkedes, skaber en synergi, som går både bloggere, læsere og kommentatorer klogere og bringer dem tættere sammen – og det er det, det hele handler om i sidste ende.

Men måske er nu et meget godt tidspunkt at gøre status i blogland?

Kategorier
Journalistik

Politiken forsøger sig med nyheder på engelsk – jamen, selvfølgelig!

Hos Kim Elmose ser jeg, at Politiken.dk forsøger sig med nyheder på engelsk:

Ideen har været der i lang tid, men behovet steg – bl.a. med den anden Muhammedkrise, som blev udløst af 17 medier – herunder Politiken – genoptryk af Kurt Westergaards Muhammedtegning i foråret 2008.

Når man tænker på de muligheder, der ligger i internettet og hvad det kan give at engelske læsere kan finde artiklerne via Google, kan det undre mig, at ingen andre har satset større på dette før.

Jeg håber, projektet bliver en succes for Politiken, som jeg synes har et godt forholdsvist unikt produkt, hvad angår indenrigsnyheder. Glæder mig til at se, hvordan det kommer til at gå med at få det omsat til engelsksprogede artikler.

For min skyld, må de gerne skrive et par bureauhistorier mindre (eller bare færre Paris Hilton-historier), hvis det betyder, at det kan få nogle vigtige historier ud i verden 😉

Kategorier
Mobil Tendenser

Mobil: Går det rigtig godt eller skidt?

Der bliver sagt mange forskellige ting om nyheder på mobilen i øjeblikket. Journalisten.dk skriver, at nyheder på mobilen har få læsere:

Mobiltelefonen bliver slet ikke brugt til at læse nyheder i det omfang, som man i sin tid troede. Mobilen er mest til snak og SMS, er meldingen på den igangværende konference for den internationale avisbranche.

Men “konferencen for den internationale avisbranche” har åbenbart ikke så godt indblik i det danske marked. I hvert fald skriver Politiken.dk, at danskerne er vilde med mobilnyheder:

Ifølge en uofficiel undersøgelse fra mediebureauet Mediaedge:cia havde JP/Politikens hus for eksempel 1,6 millioner sidevisninger i april på mobiludgaven af deres websites, skriver mediawatch.dk.

Det svarer til en stigning på 470 procent i forhold til samme måned sidste år.

TV 2 kunne præstere 1,4 millioner sidevisninger og 87.000 unikke brugere.

Til gengæld skriver Journalisten.dk:

Store mediehuse gør i disse år et stort nummer ud af at levere deres nyheder på alle platforme – heriblandt mobiltelefonen. Herhjemme har således både Politiken og Jyllands-Posten fine nyhedstjenester tilpasset mobilen, men det er noget nær spildte kræfter.

De to udsagn må siges at pege i to meget forskellige retninger. Så hvem skal man tro på? Den uofficielle undersøgelse eller konferencen for den internationale avisbranche? Jeg holder mest på den første, da der her er tale om konkrete tal. De tal, jeg har set for vores mobiltjeneste er også noget mere muntre end Journalisten.dk antyder.

Derfor undrer det mig også, at Journalisten.dk skriver, at »det er noget nær spildte kræfter« uden tilsyneladende at tjekke tallene for JP/Politikens Hus’ mobiltilbud. For det gå jo tilsyneladende meget godt?

Kategorier
Journalistik

Lever Pressenævnet i 1990?

Med underkæben i gulvhøjde læser jeg Journalisten.dk’s artikel “Journalistens redaktør skeptisk over for kendelse“.

I den står at læse:

Pressenævnet vurderer, at det af hensyn til nye læsere var godt, at Journalisten.dk indarbejdede rettelsen, men Journalisten.dk burde også af hensyn til læsere af den oprindelige artikel have bragt en nyhed om, at Journalisten.dk havde foretaget rettelsen med samme placering som den oprindelige artikel. Kun fordi praksis for, hvordan man skal foretage rettelser på nettet ikke tidligere har været klar, slipper Journalisten.dk for kritik i denne omgang.

Mener man det seriøst? Åbenbart, ja:

»For fremtiden vil det være sådan, at journalister og netaviser nu har mulighed for at vide, hvordan rettelser skal foretages. Derfor kunne man forestille sig, at hvis der kommer en ny sag, hvor man har gjort det på samme måde, så kan man ikke påstå, at praksis har været uklar, og så vil Pressenævnet kunne udtale kritik,« siger højesteretsdommer Thomas Rørdam, der har været med til at behandle sagen.

Jeg kan (måske!) se det fungere i aviser, men på nettet? Heldigvis står Journalistens redaktør, Jakob Elkjær, da også skeptisk overfor dommen, og det samme gør Politiken.dk’s nyhedschef, Christian Lindhardt:

»Jeg tror ikke, at Pressenævnet har overvejet, hvad det vil sige at give rettelsen samme placering som artiklen. Nogle tophistorier ligger på i to minutter. Andre ligger på i to timer. Der er en masse ting, der gør, at man ikke kan sige, at den skal have samme placering. Jeg tror, at det ville være godt, hvis Pressenævnet fik lidt mere erfaring med, hvordan netmedier fungerer.«

Sådan.

Jeg er helt enig med både Lindhardt og Elkjær. Det ville klæde Pressenævnet at træde ud af 1990 og erkende, at der altså er store forskelle på netmedier og trykte medier.

Det bliver spændende at se, hvordan sagen udvikler sig.

Kategorier
Distribution Journalistik Tendenser

Debat: Hvordan kan medierne bruge Twitter?

Kim Elmose har skrevet et godt blogindlæg om, at Politiken nu vil i gang med at bruge Twitter. Det sker på twitter.com/politiken.

Kims indlæg er rigtig godt timet med en artikel hos eJour, der handler om, at journalister skal til at bruge Twitter, som mere eller mindre er en sammenskrivning af, hvad der allerede har været skrevet om Twitter som journalistisk redskab.

Kim lægger op til en interessant snak: Hvordan skal vi som medier bruge Twitter? Kim nævner tjenesten Twitterfeed (hvor du kan trække RSS-feeds ind på Twitter, akkurat som du kan på mikroblogtjenesten Jaiku), men som Kim også selv skriver, så er det næppe en holdbar løsning.

Vi beder om hjælp
Hos os ved vi endnu ikke helt, hvordan vi skal få placeret Twitter for at få det brugt rigtigt, så vi har gjort det, at vi beder om forslag. Det har resulteret i to forslag fra Morten Just og Christian Bogh.

Som jeg også har skrevet i en kommentar til Kims indlæg, så er jeg mere tilhænger af en multi-kanal approach, hvor vi har forskellige kanaler, for eksempel en til Ekstra Bladet generelt (twitter.com/ekstrabladet) og en til vores breaking news (twitter.com/ebbreaking).

Men lad os tage snakken. Hvordan kan medie bruge Twitter på den bedste måde, så det ikke bare bliver endnu en kanal, hvor vi serverer det samme indhold som på hjemmesiden?