Kategorier
Nyheder

Spotify oversælger deres Play Button

Stor var min glæde, da jeg læste pressemeddelelsen ‘Spotify introducerer Play Button‘. Jeg bruger ikke Spotify, da den kræver, at jeg opretter mig med min Facebook-konto. Og det gider jeg ikke. Jeg vil ikke både give den adgang til min Facebook OG betale.

I pressemeddelelsen hedder det:

Attention alle bloggere og webredaktører! Fra i dag bliver Spotify nemt tilgængeligt for alle på nettet, det sker med introduktionen af Spotify Play Button. Den nye widget gør dig i stand til at afspille enhver sang, ethvert album eller playliste fra Spotify på dit website – lynhurtigt, fuldt lovligt og helt gratis.

Den nye Spotify Play Button gør det nemmere end nogensinde før at dele alverdens musik med dine online læsere. Ikke flere distraherende reklamebannere og pop-ups og ingen bekymringer om problemer med rettighederne til musikken – bare nem adgang til over millioner af sange i den bedste kvalitet.

Det lyder altså til, at jeg ikke længere behøver have Spotify installeret for at lytte til Spotify.

En af samarbejdspartnerne er det københavnske spillested Vega. Når jeg går ind på vega.dk for at teste Spotify’s Play Button, og klikker ‘Play’, får jeg denne besked:

Spotify Play Button

Ergo skal jeg altså have Spotify installeret, selvom ordlyden i pressemeddelelsen pegede i en anden retning. “Den nye widget gør dig i stand til at afspille enhver sang, ethvert album eller playliste fra Spotify på dit website – lynhurtigt, fuldt lovligt og helt gratis.” Det gør den så åbenbart ikke alligevel.

Der er altså intet nyt. Nu kan Spotify-programmet, hvis du har det installeret, altså blot let åbnes fra et website, der har denne knap.

Bo Abrahamsen har også lavet en test af Spotify’s Play Button og når til samme konklusion.

Årsagen er formentlig rettigheder og KODA, som folk også har skrevet til mig på Twitter:

Asbjørn Poulsen (@appoulsen):

Bo Abrahamsen: (@boab)

Alexander Madsen: (@almadsen)

I pressemeddelelsen hedder det også:

“I dag giver vi enhver blogger og webredaktør muligheden for at sprede lys og glæde på nettet gennem musik. Aldrig har det været nemmere at tilføje et personligt soundtrack til din blog eller dit website,” siger Gustav Söderström, der er produktchef hos Spotify.

Det er jo løgn. Det er for eksempel meget lettere med YouTube. Og SoundCloud. Og BandCamp. Og… well, you get my point.

Opdatering @ 10:53:
Kasper Villum Jensen (@kaspervillum) har en Twitter-kort omskrivning af Spotify’s pressemeddelelse, der er ret spot-on:

Kategorier
Nyheder

Musik-sitet last.fm laver årets top 40 baseret på brugerdata

Last.fm Best Of 2009 logo

Jeg kunne, og burde, skrive et blogindlæg, der udelukkende handler om musik-sitet/-community’et Last.fm og hvorfor, det bare er så fantastisk, og (efter Facebook) det sociale website, jeg bruger mest.

I stedet vil jeg skrive om en nyhed fra Last.fm – nemlig den, at de har lavet en top 40 over albumudgivelser fra det seneste år (1. oktober 2008 – 16. november 2009). Listen er ikke baseret på, hvad anmelderne har sagt. Nej, den er tværtimod baseret på, hvad brugerne af Last.fm (og dem er der mange af) har lyttet til i den periode.

Der er desværre ikke nogen listeoversigt, hvor man kan danne sig et overblik, men du kan starte fra nummer 40 (Little Boots) og klikke dig igennem.

En smart detalje, at man kan se, hvor meget man selv har lyttet til den pågældende kustner. Her er for eksempel den globale graf (blå) og min graf (rød) for The Prodigy, der ligger nummer 4 med deres ‘Invaders Must Die’-album (Wikipedia):

The Prodigy lytteaktivitet på Last.fm

Det er ikke svært at se, at albummet udkom i februar.

Sådan fungerer Last.fm
Alt denne data er kommet fra brugerne til Last.fm ved, at de blot har lyttet musik. Ikke noget med at opdatere en profil, skriver beskeder eller noget som helst. Last.fm fungerer nemlig på den måde, at man installerer et program, som så at sige “lytter med”, når man hører musik og lægger dette op på ens profil, kaldet “scrobbling”.

Egentlig gør programmet det, at det kigger på meta-dataene for nummeret: Kunstner, sangtitel, album etc. Når man er halvvejs gennem nummeret (hvis man ikke har ændret denne indstilling) bliver nummeret føjet til ens lytteliste. Simpelt.

Samtidig kan man også, når man synkroniserer sin iPod/iPhone “scrobble” lyttehistorikken fra den op til Last.fm.

Alt dette bruger Last.fm til at give brugeren masser af ting tilbage. Anbefalinger af musik (jeg har opdaget meget musik i det snart forgangne år via Last.fm), koncerter og brugere hvis bibliotek (lyttehistorie) minder om ens egen (når man besøger en anden brugers profilside fortæller Last.fm samtidig, hvor meget jeres musiksmag passer sammen). Og altså også til at lave en top 40 liste for det seneste år.

Det betyder også, at man kan se statistik for den, musik man lytter til. Hvis vi igen tager The Prodigy som eksempel, kan jeg se, hvilke The Prodigy-numre, jeg har lyttet mest til.

Så man skal blot fortsætte med at høre musik på sin computer/iPod/iPhone, så passer ens Last.fm-profil sig selv. Der er altså ingen “udgift” forbundet med det, udover at oprette en profil, installere programmet — og selvfølgelig at holde op med at høre musik på den gammeldags CD- eller pladeafspiller 🙂

Når det fungerer så lækkert, så kan man godt leve med, at det ikke lige er yndlingskunstneren, der topper listen. Læs mere om top 40-listen hos Last.fm.

Kategorier
Nyheder

WhoSampled.com vil samle oversigt over alle samplinger og cover-numre

WhoSampled logoDet er muligt, vi befinder os i periferien af emnebeskrivelsen “Nye medier og journalistik”, men i dag faldt jeg over det website, som jeg er nødt til at skrive lidt om 🙂

Det drejer sig om WhoSampled.com. Sitet går kort fortalt ud på følgende:

We’re building the ultimate database of sampled music and cover songs

Altså et website, hvor man får mulighed for at finde ud af, hvilke numre, der bliver samplet – og omvendt; hvilket nummer er det nu liiiige, der bruger det det riff fra det gamle rock-nummer, du lige har gravet frem? Uanset hvad, så vil WhoSampled gerne være din ven.

Det fungerer på den måde, at man eksempelvis søger en kunstner eller nummer frem og så (hvis det findes på sitet) klikker sig ind på det enkelte samples side. Her kan man høre både det oprindelige nummer og det samplende nummer samt — og her ligger guldet, synes jeg — se, hvornår I sangen der bliver henholdsvis samplet og brugt et sample. Fikst.

Jeg har lige siddet og kigget lidt på især to kunstnere, som jeg hører meget, og som jeg ved står i sampler til halsen, The Chemical Brothers og Fatboy Slim.

Og skønt de formentlig har brugt flere samples, end der er listet på WhoSampled, så er jeg alligevel på ingen måde blevet skuffet endnu.

Vidste du for eksempel at The Chemical Brothers på “Galvanize” sampler “Hadi Kedba Bayna (Just Tell Me the Truth)” af Najat Aatabou? Det gør du nu.

God fornøjelse med WhoSampled. Hvis du går op i musik, bliver du forhåbentlig mindst så glad for det, som jeg er.

Kategorier
Tendenser

Geografiske begrænsninger på digitalt indhold gør nar af forbrugeren!

Fatboy Slim - Better Living Through ChemistryHer til aften ville jeg genopfriske noget af det musik, jeg hørte for mange år siden: Fatboy Slims første album, ‘Better Living Through Chemistry‘.

Jeg har albummet på CD, men jeg kunne ikke lige finde den, så jeg vendte mig mod internettet. Jeg tænkte, at hvis der er noget sted, jeg kan finde dette album, så må det være på nettet, hvor musikbutikkerne om nogen har formået at udnytte “Long Tail”-konceptet, hvor man har mange varer på hylden og sælger mindre – men af flere forskellige.

Men jeg blev klogere. Jeg fandt albummet hos 7digital (min favorit, ellers), men kun i 192 kbps MP3-kvalitet – hvilket jeg under ingen omstændigheder vil betale 8 pund for! Mit krav hedder 256 kbps eller derover.

Så gik jeg videre. Jeg fandt albummet hos amazon.co.uk, hvor jeg plejer at købe mine bøger. Her bliver jeg lovet musikken i 256 kbps-kvalitet. Det er bedre, tænker jeg.

Men i det sekund, jeg trykker “Add to Shopping Basket”, bliver jeg mødt af det værste, jeg ved på nettet. Geografiske begrænsninger:

Important Message
We’re sorry. We could not process your order because of geographical restrictions on the product which you were attempting to purchase. Please refer to the terms of use for this product to determine the geographical restrictions. We apologize for the inconvenience.

Jeg har sjældent oplevet noget så dumt. Her sidder jeg og vil rent faktisk betale penge for et digitalt album, men det kan jeg ikke få lov til på grund af “geographical restrictions on the product which you were attempting to purchase”.

Jeg går videre til Beatport.com, hvor jeg plejer at købe min elektroniske musik. Men også her bliver jeg mødt af geografiske begrænsninger.

Og så har jeg fået nok. Så er det nemmere at spare pengene og finde CD’en et sted i en af reolerne! Jeg var ellers parat til at betale for musikken, men det kan jeg ikke få lov til på grund af det sted på kloden, jeg opholder mig.

Mens jeg undrer mig over, hvilke mennesker, der kommer op med idéer så håbløse, så smutter jeg ind på YouTube og lytter til et af mine favoritnumre fra pladen:

Ganske gratis.

Kære copyright-indehavere eller hvem der nu måtte sidde og udtænke så latterlige forretningsmodeller: Tag jer sammen og udnyt, at internettet åbner op for varernes 100 procent fri bevægelighed!

Og gider I dræbe DVD-regionerne, nu I er i gang?

Kategorier
Nyheder Tendenser

Bad Lieutenant (ex-New Order) lancerer nyt nummer på MySpace

I gamle dage, før internettets udbredelse, var det forbeholdt radioerne at spille snigpremierer på kommende numre, hvor man som knægt sad flere timer i skrædderstilling foran radioen for at høre den nye single med ens yndlingsband.

Men så kom internettet, og det ændrede, blandt andet, dette. Nu bestemmer bandet selv. The Chemical Brothers og andre har tidligere gjort det, og nu gør Bad Lieutenant (der blandt andet består af tidligere New Order-medlemmer) det samme: De præsenterer deres kommende single på deres MySpace-profil.

Det betyder, at vi nu kan høre nummeret, når vi vil, vi kan sende linket til vores venner og ikke mindst kan vi høre nummeret igen og igen, og igen og igen, og igen og igen…

Lyt til ‘Sink Or Swim’ med Bad Lieutenant på deres MySpace-side.

Kategorier
Nyheder

Smart last.fm mashup viser dig, hvilken dag du skal tage på Roskilde

Hvis du kun kunne tage til Roskilde Festival én af dagene, hvilken en skulle det så være? Et filosofisk spørgsmål som dette bliver nu besvaret af et lille mashup kaldet “Which day should I go to Roskilde?“.

Man indtaster blot sit last.fm-brugernavn, hvis man har et sådan, og så bliver den musik, man har lyttet til holdt op imod dette års Roskilde Festival-program, og den dag, der passer bedst bliver således fundet.

Tjenesten er lavet af den danske udvikler Morten Just tre danskere (se kommentar fra Claus Dahl nedenfor), og en af dem, Morten Just, annoncerede tjenesten på Twitter.

Kategorier
Tendenser

En forretningsmodel uden pladeselskaber?

Dette indlæg er egentlig et resultat af, at jeg læste René Clausen Nielsens indlæg om lukningen af FabChannel, et website, hvor man kan se koncerter, og Jeff Howes Wired-artikel “Why the Music Industry Hates Guitar Hero“.

For selvom man godt kan forstå, at pladeselskaberne skal tjene penge, så ser det fra et forbrugersynspunkt udpræget meget ud som om, pladeselskaberne gerne vil stoppe alt, der har med musik at gøre, og som er sjovt. FabChannel, Guitar Hero, Rock Band etc.

Det har fået mig til at tænke, om man kan forestille sig et musikmarked uden pladeselskaber. Et marked, hvor kunstnerne markedsfører sig selv og selv står for salget, og derved en større profit af salget – af såvel musik som merchandise, og ikke som man forestiller sig hos Warner:

Warner has actually led the industry with a policy of signing bands to so-called 360 deals, in which artists give the label a cut of everything they sell, be it ringtones, merchandise, or concert tickets. (#)

Musikerne kunne gøre deres egen butik (som kunne sælge såvel MP3 som CD’er og vinyler) via en PayPal-løsning, og kunstnerne vil selv kunne bestemme sig for eventuelt at give enkelte numre fri — samt koncertoptagelser.

Det vil også betyde, at prisen for at bruge musikken i spil som fx Guitar Hero vil falde, da der er færre, der skal have bidder af kagen.

Hvis vi tager eksemplet med FabChannel, kan det jo tænkes, at det kan trække endnu flere mennesker til næste koncert, hvis de kan se den forrige på nettet og se, at et band er helt fantastisk på en scene — det kan også være det, der afgør, om man skal ind og se en koncert, hvis man er i tvivl. Det giver et lidt bedre indtryk end at sidde og lytte til lydbidder på diverse online musik-butikker eller MySpace.

Problemet i en verden uden pladeselskaber er distribution. Et pladeselskab som fx Warner har et enormt distributionssystem, der sikrer, at musikken når ud til butikhylderne — her er en distribution via internettet ganske enkelt ikke god nok. I hvert fald ikke endnu.

Til gengæld vil musikerne kunne slå sig sammen i såkaldte “collectives” (fx ud fra geografi eller genre) og hjælpe hinanden med at promovere musikken. Det kan ikke erstatte et major label som Warner, men det er en interessant model. Den mangler dog afprøvning af større kunstnere.

Indtil da kan man hente gratis og lovlig MP3-musik hos 7Digital, der er min favorit online-musikbutik. Oftest er det kun et eller to numre på et album, der er gratis, men det har flere gange i mit tilfælde gjort mig interesseret, og så har jeg købt hele albummet.

Kategorier
Distribution Nyheder Tendenser

Gaffa lægger arkiverne på nettet – gratis

Dette overså jeg vist i fredags, da Gaffa annoncerede, at de vil lægge arkiverne for de seneste 25 år på nettet.

Interessant nok, og vel egentlig også logisk, når man tænker over, at der næppe er flere penge at tjene på de gamle numre, og at man nemt kan stille indholdet til rådighed online. Jeg er især vil med, at arkiverne bliver integreret ind i det andet indhold på Gaffas hjemmeside:

De mere end 280 udgivelser plus diverse tillæg og særudgaver blev scannet elektronisk hos Det Kongelige Bibliotek, hvorefter filerne blev sendt hele vejen til Novosibirsk, hvor russiske specialister konverterede dem til rå tekst. Det betyder, at artiklerne integreres i deres fulde længde på GAFFA.dk, hvor de vil være katalogiseret og relateret til det øvrige digitale indhold, som dagligt publiceres på websiden.

Du finder arkivet på gaffa.dk/arkiv.

(Set via Guldborgsund-bibliotekernes blog)

Kategorier
Net-TV

CDSkiven i samarbejde med YouTube

Har lige fået det seneste nyhedsbrev fra CDSkiven, hvor jeg er faldet over dette:

Vi har i samarbejde med Youtube sat butikken til automatisk at foretage en søgning live på Youtube, hver gang man går ind på et album under “album info”.

Søgningen giver et rigtigt godt hit i 99 ud af 100 tilfælde.

Så nu kan du både lytte til CD’en og se en video fra albummet før du køber.

Det lyder vældig smart, og jeg synes, det er rigtig godt set. Mange gange, når jeg skal lytte til musik, inden jeg køber det, så går jeg til YouTube. Kvaliteten er ikke fantastisk, men det er den heller ikke på de steder, hvor jeg vil købe musikken. Til gengæld kan jeg på YouTube høre numrene i fuld længde, så jeg bedre kan høre, om det er noget for mig.

Så godt set af CDSkiven. Dog er der enkelt svipsere. Da jeg for eksempel klikkede mig ind på The Chemical Brothes’ “Dig Your Own Hole”-album blev jeg præsenteret for en Veronica Mars-video..(?)