Bo Elkjær, som jeg har den store fornøjelse af at være kollega med på Ekstra Bladet, dækkede som den første herhjemme en retssag via mikroblogtjenesten Twitter, nemlig retssagen mod Stein Bagger.
Nu har Bo lavet et skriv omkring sine erfaringer fra retssagen, samt nogle af de muligheder han ser med journalistik via Twitter.
Jeg har fået lov af Bo til at dele dette dokument med dem, som det måtte interessere. Så hvis du er intesseret: Hent Bos skriv her (PDF).
En gang i næste uge, er det planen, skal jeg tale Twitter med Poul Madsen, der er chefredaktør på Ekstra Bladet, da han gerne vil på Twitter og prøve kræfter med mediet.
I den forbindelse har jeg brug for al den input, jeg overhovedet kan få. Så derfor: Har du idéer, forslag, gode råd, do’s and don’ts etc omkring, hvordan han kan/skal bruge et medie som Twitter, så læg en kommentar herunder eller send en mail til lkj@eb.dk.
Jeg skal selvfølgelig nok lade være med at tage credit for jeres idéer, hvis nogen af jer skulle frygte det.
På forhånd tak 🙂
Man kunne jo snart starte en blog, der udelukkende beskæftigede sig med at gå journalisters research efter i kortene.
“Kun 4 procent bruger Twitter“, skriver MediaWatch:
I maj har knap fire procent, eller cirka 143.000 af den voksne befolkning har været på Twitter. Til sammenligning har 53 procent af personer 15 år eller derover besøgt deres profil på Facebook i samme periode.
Det lyder jo interessant, og man vil gerne læse mere. Undersøgelsen må jo findes et sted, og måske journalisten linker til den? Nej:
Det er mediabureauet Mindshare, der har behandlet maj-tallene fra analysebureauet Gemius.
MediaWatch – stedet hvor man spørger, og ingen svarer
Så jeg lægger en kommentar, hvor jeg spørger, om der måske findes et link til undersøgelsen. Intet svar.
Jeg er ikke den eneste, der ligger inde med spørgsmål. Ricki Mae Melchior spørger om, hvordan trafikken er målt. Et meget, meget relevant spørgsmål.
Twitter fungerer nemlig på den måde, at man kan bruge twitter.com, men mange bruger forskellige programmer og applikationer til at bruge Twitter, da Twitter har et åbent API. Det betyder, at man kan lave applikationer, hvorfra man kan skrive til og læse på Twitter. Det er i sin essens altså ikke nødvendigt at bruge twitter.com.
Det står der ikke noget om i artiklen.
Det får Mads Kristensen til i sin kommentar (nummer 3 uden svar fra journalisten) at stille spørgsmålet:
Kan det virkelig passe, at Mindshare ikke er klar over, hvordan Twitter reelt fungerer via API’er og 3. parts applikationer, før de går ud og kommenterer på deres egen undersøgelse? Virker ikke helt gennemtænkt.
Og det venter vi så pænt på at få svar på. Det havde nu været rart, hvis journalisten bag artiklen, havde tjekket de tal og sat sig ind i, hvordan Twitter som tjeneste fungerer, så vedkommende kunne have spurgt dem, der står bag undersøgelsen.
Tilbage står blot, at fire procent af danskerne bruger Twitter. Men vi aner ikke, om det tal passer.
På denne blog er der blevet skrevet en del om Twitter, også i forbindelse med mediets rolle i forbindelse med urolighederne i Iran. Prøv blot en søgning på “twitter”.
Via Facebook er jeg blevet gjort opmærksom på, at Kim Elmose (som også er formand i DONA, hvor jeg er bestyrelsemedlem) sammen med Peter Mose (der er journalist og medforfatter til ‘Håndbog for Statsministre’) skrevet en klumme om Twitter og den udvikling, det har været udefor.
Du kan læse kronikken på information.dk, men den er bag en betalingsvæg de første 48 timer, så hvis du ikke kan vente, kan du læse den på DONA-bloggen.
Bemærk: Når du læser klummen, bliver der præsenteret nogle tal for, hvor mange “tweets” (beskeder på Twitter) der blev skrevet om valget i Iran. Disse tal skal tages med en vis usikkerhed, da populære emner på Twitter hurtigt bliver offer for spam – det samme gælder for Iran.
Hjemmesiden hashtags.org holder øje med de “hashtags”, der bliver brugt på Twitter, altså de ord, som Twitter-brugere tilknytter til deres “tweets” (beskeder på Twitter) for at vise, at de tilhører et bestemt emne.
For eksempel har de fleste tweets hashtagget “#iranelection“. Og aktiviteten for netop dette hashtag, var jeg lige inde og kigge på, og her kan man tydeligt se, at det går en vej, nedad:
Klik for at se billedet i original størrelse
#iranelection er stadig nummer seks under “trending topics” (listen over mest brugte udtryk på Twitter), men det er altså gået klart ned, efter et peak den 16. juni og et “efterskælv” den 23. juni.
Det er meget naturligt at se, at et emne mister interesse, og hashtags.org er blot endnu et værktøj til at bekræfte dette.
Via Google Trends, kan man også se, at søgninger på “Iran” bliver færre og færre:
Klik for at se Google Trends for "Iran"
Også på den danske blogsøgemaskine overskrift.dk kan man se, at Iran lige stå stille er ved at glide ud:
Alle tre grafer falder mere eller mindre sammen med, at en af de mest læste Twitterer fra Iran, “persiankiwi”, skrev sit pt. sidste tweet den 24. juni. Hans forsvinden fra Twitter har i alt fald ikke hjulpet iranerne med at få opmærksomhed på nettet.
Interessant er det her at se, at efterskælvet omkring den 23. juni var der, hvor der var højest aktivitet omkring Iran i den danske del af blogosfæren, vi var med andre ord lidt bagefter.
Men betyder det, at de sociale medier (og måske os alle generelt?) er ved at miste interessen for det, der foregår i Iran? #iranelection er stadig nummer seks på Twitter-listen, men har haft problemer med at få plads (også i de traditionelle medier) efter Michael Jacksons død, læs for eksempel dette tweet fra den 29. juni:
Mourn your Michael Jackson & stars, but return to us. We are still alive in Iran. #iranelection Have to go. #
Det lader dog ikke til, at folk er vendt tilbage, “Michael Jackson” er stadig trending topic nummer to på Twitter Search. Og på de danske medie-websites, min arbejdsplads inklusiv, er Iran gledet ud af forsiderne, formentlig efter samme mønster, som de tre grafer ovenfor tegner.
Og at se, hvordan de to landsdækkende TV-stationer herhjemme svælgede i Michael Jacksons begravelse med live-transmission begge steder, mens alle medier har ledt efter en “indgang” til at skrive flere og flere artikler om Michael Jackson i den tro, at det var det, der optog folk.
Jeg er stadig spændt på, hvad der foregår i Iran. Og så er det jo heldigt, at man kan omgå den journalistiske prioritering i fx vores Iran-tema 🙂
Jeg har tidligere (her og her) brokket mig over Twitter og Twitter Search angående, at de er for kronologiske og uden mulighed for at filtrere efter andet end tid.
Det lader til, at der nu er en service på vej, der kan hjælpe mig og andre med samme problem. Blogsøgemaskinen Technorati lancerer nemlig en Twitter-søgemaskine kaldet “Twittorati“, skriver TechCrunch-bloggen.
Og det lader til, at der her er noget at komme efter:
The blogs that are ranked vary by subject, with The Huffington Post taking the top spot, TechCrunch as no. 2 and Engadget in the no. 3.
Twittorati pulls Tweets into a real-time stream (though not fully real-time; like Twitter, you still need to refresh the page to get real-time results) where you can organize Tweets by Authority Ranking or by latest Tweet. (min fremhævning)
Indtil videre lader dog dog til, at man kun kan se, hvad folkene bag de blogs, der befinder sig i Technoratis top 100 skriver om på Twitter.
Læs mere hos TechCrunch:
På BBC News er jeg faldet over historien “Twitter followers ‘can be bought’, der handler om, at et australsk firma sælger Twitter-følgere (eller followers) til virksomheder og privatpersoner.
Australian social media marketing company uSocial is offering a paid service that finds followers for users of the micro-blogging service.
Followers are available in blocks starting at $87 (£53) for 1,000. The biggest block uSocial is selling is 100,000 people.
Ud fra hvad jeg kan læse i artiklen, fungerer det på den måde, at man som bruger skriver sig på uSocials liste. Så får man tilbud, når en virksomhed har købt en som “follower” – og så er det så op til en selv, om man rent faktisk vil følge.
Så der er altså en vis usikkerhed i at købe sit Twitter-følge.
Ifølge Leon Hill, der er “chief executive” for uSocial er der tale om en bred kundeskare:
“A woman who runs yoga classes is one of our clients,” he said. “So are some religious organisations including one man that just wants to get the word out about God.”
Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal mene om tiltag som disse, som er endnu et bud på, hvordan man kan kapitalisere på Twitter. I det mindste har brugeren selv et reelt valg om, hvorvidt han/hun nu også vil følge den, der har betalt. Men er det også en svaghed i modellen?
Jeg sidder på Twitter Search og forsøger at følge med i, hvad der sker ude i verden (faldt for eksempel over dette om Twitter og Iran, tak til Anders Pedersen), da jeg pludselig opdager, at hashtag’et #internbeatles (følg med her) er blevet voldsomt populært på Twitter.
Jeg googler lidt, og kan ikke rigtig finde nogen forklaring, jeg kan dog se (på hashtags.org, at tendensen først er startet i dag. Jeg finder dog denne korte forklaring på jiba-jaba.com:
Just for fun. Rewrite beatles song titles with internet references
Og det havde jeg jo egentlig godt regnet ud 🙂 I hvert fald er den ikke svær at gennemskue, når man kigger på, hvad folk skriver:
Yellow subroutine (#)
A Hard Drive’s Night (#)
Back in the HTTP (#)
I am the Lolrus (#)
Let it USB (#)
Og min personlige favorit:
<head> i need some <body>, <head> not just any <body> #internetbeatles (#)
Som fan af The Beatles, og nørd, synes jeg faktisk, nogle af dem er ret gode. Og andre er..lidt længere ude. Men lidt skægt, og også interessant, at se, hvordan et Twitter-fænomen/-hit pludselig kan opstå og tage fart. Ekkokammeret længe leve.
Via Karen Mardahls tweet ser jeg, at der snart kommer en dansk bog om Twitter, med den passende titel “Twitter – Massekommunikation på 140 tegn“.
Bogen er skrevet af Jacob og Natasha Friis Saxberg, er på 100 sider (er jeg den eneste, der synes, det kunne have været sjovere med 140 sider? :-)) og udkommer i august måned 2009. Når den er ude, kan du købe den for 100 kroner (forventet pris) hos Forlaget Libris, der udgiver bogen.
Libris skriver om bogen:
Twitter er i fuld fart ved at blive en vigtig social teknologi på linje med Facebook, YouTube og lignende. Så vigtig er Twitter i det globale mediebillede, at den amerikanske regering under Iran-krisen bad selskabet bag Twitter om at vente med at opgradere websitet, fordi det ville betyde, at millioner af iranere ville miste en mulighed for at kommunikere med omverdenen på nettet. En søgning på Twitter på danske søgemaskiner giver næsten 2 millioner hits. Globalt er det over 600 mio. hits.
Twitter er et meget effektivt socialt kommunikationsværktøj, som bl.a. var en vigtig del af Barack Obamas valgkamp. Twitter er en slags webbaseret SMS, hvor du maksimalt har 140 tegn til at kommunikere. Det giver en helt ny kommunikationsform som både virksomheder, private, politikere og foreninger kan drage nytte af.
Natasha Friis Saxberg og Jacob Friis Saxberg er begge aktive Twitter-brugere og står bag denne første danske bog om Twitter.