Bo Elkjær deler ud af sine Twitter-erfaringer fra Bagger-retssagen

Bo Elkjær, som jeg har den store fornøjelse af at være kollega med på Ekstra Bladet, dækkede som den første herhjemme en retssag via mikroblogtjenesten Twitter, nemlig retssagen mod Stein Bagger.

Nu har Bo lavet et skriv omkring sine erfaringer fra retssagen, samt nogle af de muligheder han ser med journalistik via Twitter.

Jeg har fået lov af Bo til at dele dette dokument med dem, som det måtte interessere. Så hvis du er intesseret: Hent Bos skriv her (PDF).

Pseudochok: Erhversredaktører ser ikke blogs som erstatning for journalistik

Med lidt undren læser jeg Journalisten-artiklen “Erhvervsredaktører maner til blog-ro“:

Redaktørerne på JP Erhverv og Berlingske Business går sammen om at dæmpe den blog-begejstring, der har spredt sig efter Dorte Tofts blog om IT Factory. Det erstatter ikke journalistikken, lyder budskabet.

Hvem har nogensinde påstået, at blogs på noget tidspunkt vil erstatte journalistikken? Hvem har sagt, at journalister vil holde op med at skrive artikler og i stedet begynde at blogge. Ikke nogen, så vidt jeg ved, så d’herrer redaktører ser vist spøgelser på gangene, der ikke er der.

Argumentationen lyder blandt andet:

På baggrund af den seneste tids begejstring for Dorte Tofts IT-blog, virker indlægget som et lille træk i håndbremsen.

»Ja, det kan du godt sige. Jeg blogger selv og er begejstret for formen. Det er bare vigtigt at skelne mellem blog og journalistik, og jeg synes måske den seneste debat gør for lidt ud af den skelen,« siger Jens Christian Hansen, blandt andet med henvisning til et debatmøde i Foreningen for undersøgende journalistik.

Nu var jeg til det debatmøde, der henvises til, og der fortalte Jens Christian Hansen, redaktør på Berlingske Business, henviser til, og der forklarede han, at han bruger sin blog til kommentarer. Kommentarer. Så er man, for nu at sige det lige ud, altså også selv ude om, hvis man får et snævert syn på blogmediet.

Læs blot indlægget/lederen “Hvad er der galt i TDC-toppen?“, der slutter af med:

Incitamentsordninger i sig selv er ikke af det onde. Dog bør der være en snæver kobling over til afkastet for selskabets andre interessegrupper; aktionærer, medarbejdere og kunder.

Altså blandt andet om TDC-kunderne er blevet mere tilfredse eller mere utilfredse. Hvad mener du?

For nu at sætte det lidt på spidsen, et klassisk tilfælde af “jeg siger lige en masse, og så kan I fortæller, hvad I mener om dét.” Prøv at fjerne “Hvad mener du?”-sætningen fra indlægget. Så har du en helt almindelig kommentar, som er klar til at blive printet i en af de store morgenaviser.

Men læs lige kommentarerne. Der ligger en del historier og venter. Utilfredse TDC-kunder, der siger tingene, som de mener, de er. Og endda en kommentar fra en tidligere TDC-ansat:

Jeg arbejdede som mellemleder i TDC i perioden hvor Alder overtog forretningen. Det virkede på mange måder som om Alder havde mange ambitioner, men ikke forstod at det er dumt som det første at begynde at skære i budgetter til salgsafdelingen når man ønsker højere salgstal. TDC er STADIG et gammelt monopol og min opfattelse var at der absolut INGEN stemning var for forandring og ny ledelse.

Hvis ikke ledelsen kommer den slags til livs, så bliver TDC den største underskudsforretning fondene nogensinde har gjort sig.

Jeg ser ikke Jens Christian Hansens navn optræde én eneste gang blandt kommentarerne. Ingen samtale mellem den, der skriver bloggen og dem, der læser den. Det er jo en forskel i forhold til Dorte Toft, der var og er aktiv i kommentarerne til og debatten om hendes indlæg. Og det har givet bonus.

Blog = 2 veje
Dorte Toft gjorde netop det, at hun brugte sin blog (på netop Berlingske Business, ironisk nok) til at grave videre i sagen og få kommentarer fra læsere, der gav uvurderlige oplysninger i sagen om IT Factory og Stein Bagger.

Altså hvor Dorte ikke blot skrev indlæg på bloggen men også læste, de kommentarer hun fik, og hun tog dem seriøst. Og så må man jo på Berlingske Business kigge indad og spørge sig selv om, hvorfor kilderne gik til Dorte Toft (som endte med at skrive om historien for Computerworld) og ikke til Business’ egne journalister. Vi havde det oppe at vende til debatmødet, hvor ordet “specialisering” blev nævnt mere end én gang…

Denne sag viser om noget, at blogmediet har andre styrker end blot at være et sted, hvor man lufter sine holdninger og/eller kommentarer, men en direkte kanal for journalistens reserach.

Dorte Toft selv har lagt en kommentar til artiklen på Journalisten.dk, som jeg vil råde dig til at læse. Og så vil jeg egentlig lade Dorte tale for sig selv i stedet for at gentage hende her.

Så nej, blogs erstatter ikke journalistikken. Men den supplerer den. Og den er pokkers god til det, hvis den bliver brugt på den rigtige måde.

Opdatering @ 23:33
Jeg havde slet ikke set, at Kim Elmose også har et indlæg om sagen.

Har journalisterne så lært noget af Stein Bagger-sagen?

En del af hele misæren Stein Bagger og IT Factory har drejet sig om, hvordan det kunne bliver ved så længe. Vi har ikke tradition for erhvervsjournalistik herhjemme, og uddannelserne er ikke gode nok til det, sagde Politikens Stig Ørskov i går på TV 2 News.

Journalisterne, undtagen én), var alt for ukritiske og købte blot historien om, at det gik fantastisk i IT Factory, og at Stein Bagger var dansk erhvervsliv store redningsmand.

Det passede som bekendt ikke. IT Factory var ikke meget mere end et luftkastel (selvom softwaren måske var god nok) og Stein Bagger blev eftersøgt i stedet for efterspurgt.

Så kan man så spørge sig selv, om journalisterne så har lært noget. Er de blevet mere kritiske overfor deres oplysninger og deres rigtighed? Ikke rigtig, hvis man skal tro Journalistens artikel “DR undskylder avis-and om Stein Bagger“. Heri er listet nogle af de medier, der hoppede med på DR Nyheders usande historie om, at Stein Bagger rent faktisk var landet.

Nu kan vi så se videoklip, hvor Stein Bagger går hen til en skranke og melder sig selv, vi kan se, hvor han har boet, på et tidspunkt bliver hans Armani-jakkesæt vel hængt op ved siden af Christian IVs blodige tøj på Rosenborg Slot.

Hvis man spørger mig, har alt dette taget overhånd, og for få stiller spørgsmål som, hvordan dette kunne ske, og at der må være andre, der har kendskab til svindlen. Det lyder mystisk, at én person skulle kunne drive sådan et svindelnummer bag bagom alle andre. Ligesom det lød mystisk, at IT Factory kunne tjene så mange penge.