Tag: Journalistik

Kategorier
Journalistik

Major dræber 12 på Fort Hood – Berlingske spiller “Muslim”-kortet

Nidal Malik Hasan (Foto: US Army)Du har formentlig hørt, at majoren Nidal Malik Hasan i går aftes dansk tid gik amok og dræbte 12 mennesker på den amerikanske militærbase Fort Hood. Ellers kan du læse Wikipedia-artiklen ‘Fort Hood shooting‘.

Hasan havde pakistanske forældre og var troende muslim, og det får Berlingske til at publicere artiklen ‘Den gode muslim, som eksploderede‘, som er en art portræt af manden, der nu har taget 12 liv.

Hvad skal vi med sådan en rubrik? Skal den fortælle os, at alle troende muslimer er tikkende bomber, der går rundt og kan eksplodere når som helst?

Hvad hvad jeg har læst, så var Hasan psykisk ustabil (noget, der ikke er begrænset til Islam) og i artiklen ‘Massemorder købte kaffe inden han gik amok skriver DR Nyheder:

En fætter fortæller til avisen New York Times, at han for alt i verden ville undgå at blive sendt til Irak. Nidal Malik Hasan havde for et par år siden hyret en advokat til at hjælpe sig ud af forsvaret, men da militæret havde betalt for hans uddannelse, kunne han ikke bare stoppe.

Samtidig måtte majoren finde sig i mobning fra sine kollegaer. Flere amerikanske medier beretter, at andre soldater mobbede ham på grund af hans palæstinensiske baggrund.
Ifølge ABC blev han kaldt “kamelrytter”.

Især det sidste kan jo være det, der får en psykisk ustabil mand til at “slå klik”. Husk hvad der skete med Gomer Pile i ‘Full Metal Jacket‘.

Er det relevant for historien, at Hasan var muslim? Det synes jeg ikke. Kunne man have brugt overskriften ‘Majoren, der eksploderede’? Det synes jeg.

Kategorier
Tendenser

Hvornår er det okay at rette i online-artikler – og hvornår er det 1984?

Foto: ElbridgeGerryJeg har gjort det til en del af mit arbejde at give lidt feedback på nogle artikler fra ekstrabladet.dk til en journalist og en praktikant.

Den ene dag kommer jeg ind til praktikanten, hvor hun siger, at hun netop lige er i gang med at rette nogle af de ting, som jeg har påpeget under feedback’en. Jeg synes selvfølgelig, det er rart at se en dedikation (og tiltro) af en sådan grad, men det fik mig samtidig også til at tænke:

For hvor går grænsen for, hvor meget man kan tillade sig at redigere i artikler på nettet – især hvad angår artikler, der er en del af ‘den lange hale’, altså artikler der ikke længere er en del af nyhedsflowet, men blogger ligger på hylderne på websitet.

Ministeriet for Sandhed og deres version af sandheden
Et af kerneelementerne i George Orwells klassiske 1984-bog er Ministeriet for Sandheds arbejde med konstant at omskrive historien, så den passer til partiet og dets politik. Det indebærer blandt andet at fjerne gamle aviser og få trykt nye med et indhold, der passer partiet bedre.

Et arbejde, der fører til, at hovedpersonen Winston Smith opdigter ‘Kammerat Ogilvy‘.

Med internettet er det blevet endnu nemmere at rette i artikler, som man også kan læse om i The Economist ‘Intelligent Life’-magasin.

Dette er selvfølgelig en god ting, for det gør det lettere at rette fejl. Da man således sammenlignede Encyclopedia Britannica med Wikipedia, blev de fejl der blev opdaget på Wikipedia rettet næsten med det samme – en luksus som Britannica-folkene ikke havde.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det også åbner op for en glidebane, der går i retning af Ministeriet for Sandhed, og der skal vi ikke hen.

Et eksempel: Jeg synes for eksempel det er fint, når en kollega opdaterer en historie om et rådyr i et hegn (efter det blev påpeget på dseneste.dk), så artiklen starter med følgende:

OBS: Nogle informationer i denne artikel er senere blevet tilbagevist. For den mest præcise artikel i sagen, følg dette link: Bøf-Jensen offer for bagvaskelse

Det havde dog ikke været i orden, synes jeg, at omskrive artiklen fuldstændig – eller at gøre ingenting. For eksempel faldt jeg på et tidspunkt over en historie hos et dansk medie (jeg kan ikke huske hvilket) om en gruppevoldtægt, som en pige havde anmeldt. Voldtægten viste sig senere hen at være opdigtet, men det meldte artiklen ikke noget om.

Her synes jeg, man burde have opdateret artiklen efter eksemplet med rådyret.

Men det bliver nemt en glidebane. For eksempel er det farligt at begynde at rette i lederartikler og lignende, som eksempelvis kunne være skrevet før Irak-krigen (altså pre-19. marts 2003) og indeholde nogle ting, der viste sig ikke at passe.

Hvad synes du? Er det okay at rette i artikler på nettet? Og hvordan skal rettelserne i så fald indarbejdes – skal det tydeligt kunne ses, når der er blevet rettet/tilføjet noget? Og skal der være en bagatelgrænse?

Kategorier
Journalistik Tendenser

Journalisthøjskolen slår til med seriøst program for online journalistik

Da jeg gik på Journalisthøjskolen (2003-2007), var mit bedste forløb multimedie på 7. semester, hvor vi blev undervist af Kristian Strøbech, som er den person på skolen, i hvert fald da jeg gik der, der er mest med på de nye medier.

Ved lidt af et tilfælde faldt jeg over programmet for undervisning i online-journalistik, og det ser anderledes ud, end da jeg gik der. På den gode måde.

Her er nogle udpluk fra programmet, som jeg finder interessante, og vigtige, for de journaliststuderende (fremhævningerne er mine og understreger ting, som jeg synes er især vigtige):

Start på workshop. Design og WordPress i uge 41 og 42. Vi gennemgår en række websider ud fra Krug’s trunktest (se side 85 i hans bog), skriv til Google search, er der linket ordentligt til egne/andre sider, samt en generel bedømmelse. Eb.dk, jp.dk, cnn, bbc, farmsubsidy, fishsubsidy, 3f.dk og en række mindre danske. Kom gerne med forslag til sider, vi skal se på. Vi besøger online-redaktion i Århus. Alle studerende anskaffer sig et domæne, vælger et tema og opretter egen hjemmeside med WordPress. Arbejde med portfolio. Diverse oplæg om netmedier.

[…]

Kristian Strøbech: Oplæg om godt webdesign og intro til WordPress.

[…]

Hjælp med WordPress ved Nils Mulvad, Kristian Strøbech og digitale livliner. Alle skal have oprettet deres WordPress-side mandag eftermiddag den 5. oktober. Feedback på analyseopgaven, der indgår i portfolio, der er det research-mæssige grundlag for det tema, som der skal laves hjemmesider om. Analyseopgave og andet indgår senere i en samlet aflevering af portfolio.

[…]

Alle afleverer en WordPress-hjemmeside med arkitektur og historier, hvor de har indtænkt søgemaskine-optimering og links.

[…]

Oplæg om crowdsourcing ved Mads Christensen. Alle er journalister i den nye verden. Og hvad er en professionel journalist så? Hvad er et medie og et massemedie på nettet? Vil denne form for nyhedsdækning udkonkurere traditionelle medier, simpelthen fordi den bygger på så mange flere mennesker og foregår hurtigere? Diskussion. Læs kapitel 3 i Shirky-bogen.

[…]

Oplæg ved Mads Christensen og diskussion om muligheder inden for nye medier i online landskabet – i konkurrence med de gamle. Når folk frivilligt og med de nye redskaber selv strukturerer oplysninger, hvad kan professionelle journalister og medier så tilføje. Vil der komme automatiserede tjenester til at skabe den struktur, som journalister/medier typisk har tilbudt tidligere? Vil en community hyre en journalist/redaktør? Hvordan skal nuværende medier ændre sig for at have en brugbar forretningsmodel? Læs kapitel 4 i Shirky-bogen.

[…]

Oplæg ved Mads Christensen og diskussion om nye sociale tjenester (især Twitter og det iranske valg). Er ubalancen i de enkelte brugeres adfærd et generelt fænomen/forudsætning for disse tjenester? Hvor opstår grænserne i den måde at samarbejde på (eller med andre ord, hvor er der brug for regler/redigering)? Hvad betyder de for hastighed og udbredelse af historier? Er der et mønster i, på hvilke sociale tjenester forskellige historier især vokser? Se artikel i Guardian. Læs kapitel 5 og 6 i Shirky-bogen.

[…]

Oplæg om datapræsentation ved Nils Mulvad. Diskussion.

[…]

Video, mapping, data og undersøgende journalistik på nettet i uge 45 og 46. Vi har teknisk hjælp og en række opgaver, der træner den praktiske brug af disse redskaber. Opgaverne skal afleveres som elementer i jeres tema-webside. Vejledere er Heine Jørgensen fra Ekstra-Bladet, Nils Mulvad, Kristian Strøbech og de digitale livliner. Der skal afleveres to videoer, og to kort.

[…]

Oplæg ved Heine Jørgensen om video på nettet. Hvordan indgår det som element på små og store netmedier. Hvad er den tekniske status? Hvor er vi på vej hen?

[…]

Fredag-lørdag den 6-7. november deltager de studerende i konferencen om undersøgende og car-journalistik i København. Hensigten er at se, hvordan undersøgende journalistik og data præsenteres på nettet – få de seneste input herfra.

[…]

Oplæg om mapping ved Nils Mulvad. x-point og Google-Maps.

[…]

Træning i mapping. Oplæg om interaktive grafikker (forsøg på at få amerikansk oplægsholder via skype).

Det er et aldeles seriøst program og det ser ud til, at man har fået samlet et godt hold af mennesker, jeg går ud fra, at der menes Mads Kristensen (og ikke Christensen), da Mads tidligere har undervist på skolen. De studerende, der har været igennem et, eller flere, forløb som dette og er hastigt på vej mod arbejdsmarkedet, bør få nogle journalister derude til at ryste bare en anelse i bukserne – ganske som det skal være.

Det kan kun være bedre (online)journalister, der kommer ud af forløb som disse! Ros til skolen for det!

Og så optræder ordet “Flash” ikke et eneste sted i programmet. Det giver et ekstra plus i min bog 🙂

Kategorier
Journalistik

Linktip: Journalister skal have et personligt brand

Mindy McAdams har skrevet indlægget ‘Journalists must build a personal brand: 10 tips‘, som handler om, at journalister skal have et personligt brand – som selvfølgelig skal være ærligt.

Hun lister 10 tips, som man bør leve op til.

Læs hele Mindys indlæg »

Kategorier
Nyheder

Anbefaling: The New York Times’ ‘Technology’-sektion

Hvis du følger mig på Google Reader (se mine delte ting her) har du måske opdaget, at jeg ofte deler tekster fra The New York Times’ ‘Technology’-sektion. Og det gør jeg, ikke overraskende, fordi jeg synes, de leverer nogle fantastiske artikler.

Jeg begyndte oprindelig at følge med tilbage i 2005-2006, da jeg var i praktik på Ingeniøren og skrev mange it-historier.

Efterhånden som min interesse er skiftet fra det benhårde it-stof til nye medier og noget af den teknologi, der ligger deri, har jeg opdaget, at The New York Times faktisk er lige så godt med. Hvad enten det er om Amazons Kindle, MySpace eller noget helt tredje, har de en god artikel om emnet.

Og som med så mange andre amerikanske netmedier er de ikke bange for at skrive langt, og det fungerer. Selvom jeg læser rigtig mange af historierne på min iPhone (Google Reader findes i en udmærket iPhone-venlig udgave), så kommer jeg næsten altid helt igennem historien.

Teknologisektionerne på de danske aviser når slet ikke samme niveau. Enten er artiklerne overfladiske eller direkte fejlagtige (det sker altså for tit, kære kolleger) eller journalisten formår ikke at holde fast på mig igennem hele artiklen.

Selvfølgelig er der dedikerede medier som for eksempel Computerworld og Version2, men alligevel er jeg mere til The New York Times. Det skyldes uden tvivl også, at jeg ikke hører til i kernemålgruppen for de to.

Men anyway, det blev en længere historie om en kort ting. Jeg synes, du, hvis du ikke allerede gør det, skal følge med i hvad The New York Times skriver om teknologi, for for pokker, de er gode til det 🙂

Du kan lettest følge med via sektionens RSS-feed. God læselyst.

Kategorier
Journalistik Nyheder

BT begejstres over anti-ældnings-molekylet ‘rapamycin’ – meeen, læs lige The Economist, inden du jubler

“Ny pille giver dig 23 ekstra leveår“, skriver BT. Vi kan nu tage en pille (indeholdende molekylet ‘rapamycin’), som kan forlænge vores liv med 23 år. Eller hvad?

Nej, for der er kun udført forsøg på mus. BT har ellers talt med en dansk læge, Henning Kirk, som er umiddelbart begejstret, men samtidig maner til ro:

De nye forsøgsresultater tegner rigtig lovende og er absolut værd at gå videre med. Men det er vigtigt at bemærke, at der indtil nu kun er foretaget museforsøg med midlet. Man kan ikke drage helt sikre paralleller fra mus til mennesker.

[…]

Det er vigtigt stadig at slå koldt vand i blodet. Tingene er ikke helt så enkle, som vi ofte går og tror. Der er så mange ukendte faktorer, som indvirker på, om vi lever i længere eller kortere tid. Vi kender stadig ikke alle mellemregningerne. F.eks. ved vi ikke, om der er en indbygget grænse for, hvor længe vores hjerne kan fortsætte med at danne nye celler, eller hvor længe den kan kontrollere stress.

Men læser man BT’s artikel, kan man sidde med det indtryk, at når rapamycin (eller rapamysin, som BT kalder det), kommer i en variant til mennesker, så sluger man bare sådan en pille, og så er man kørende.

Nej, så simpelt er det ikke. The Economist har nemlig også skrevet om rapamycin i artiklen “Extending lifespan: Of mice and monkeys“, hvor man også skriver om forsøg med et forlænget liv via kostændringer.

Her står der i slutningen af artiklen at læse:

That is not to recommend people take doses of rapamycin. Its main medical use is to suppress the immune system, so anyone consuming it casually would open himself to serious infection.

Lige dén vinkel glemte BT. Så der er ganske vist udsyn til et håb om, at man en dag kan få en pille (eller andet medikament) baseret på rapamycin. Men der er vist lang vej endnu.

Hvad vigtigere er, så tyder det på, at man kan fremkalde samme reaktion ved kostændringer:

What is equally interesting is that both the TOR pathway [tilføjelse: det er rapamycin] and the one controlled by sirtuins [tilføjelse: det er kosten] are also affected by caloric restriction. It looks, in other words, as if the drug-based and diet-based approaches are acting in similar ways.

Det er i sandhed interessant – men det er som bekendt meget mere besværligt at gennemføre kostomlægninger end at tage en pille 🙂

Hvor er det dog en storartet finesse ved internettet, at man lynhurtigt kan dobbelttjekke historier som denne og få hele sandheden med.

Kategorier
Journalistik Profileret

Spring ud i det

Fortsæt læsning “Spring ud i det”
Kategorier
Journalistik Tendenser

The Economist skriver om avisernes/mediernes fremtid

Jeg har endnu ikke haft tid, og får det næppe i dag, derfor skriver jeg et indlæg om det, mens jeg husker at gøre det, at dybdelæse lederen og artiklen som The Economist har skrevet om nogle af de udfordringer og fremtidsmuligheder mediebranchen står overfor.

Lederen: The rebirth of news.

Artiklen: Tossed by a gale.

God fornøjelse og læselyst.

Kategorier
Journalistik Nyheder Tendenser

Journalisthøjskolen stiller tekniske krav til de studerende

Bedre sent end aldrig, fristes man til at sige. Kristian Strøbech, der er lektor på Journalisthøjskolen og som nu står for Nye Medier-delen på skolen har sendt mig en mail for at fortælle, om skolens nyoprettede IT-curriculum.

I dette curriculum listes en række tekniske krav, som skolen stiller til de journaliststuderende, opdelt i kategorierne “Research”, “Formidling” og “Filer”.

Jeg kan kun tilslutte mig et tiltag som disse, og det glæder mig rigtig meget, at skolen endelig har fået trukket en person som Strøbech, der underviste mig i nye medier i 2. halvår 2006, mit 7. semester på Journalisthøjskolen) frem i lyset. Især er jeg glad for, at RSS er inkluderet, for det er en genial måde enten at overvåge et medie, en blog eller søgeord på fx blogs eller Twitter.

Nogle (mig selv inklusiv) vil nok sige, at man burde have lavet dette tiltag noget før, men det er rigtig godt at se, at der bliver stillet krav i denne retning. Som Strøbech siger i denne artikel på business.dk:

“Der er ikke tale om et tilbud til de studerende. IT-forståelse er en helt grundlæggende journalistisk kompetence, og i 2009 er det ganske enkelt utænkeligt, at en nyuddannet journalist ikke kan arbejde på nettet” siger Kristian Strøbech.

Præcis. Kendskab til IT og nye medier er simpelthen blevet en så fundamental del af journalistikken, at man sagtens kan forlange, at journalister har kendskab til det.

Det bliver rigtig interessant at se, om det giver et udslag ude på arbejdspladserne, når de første kuld, der har været igennem fire år på “den nye” Journalisthøjskole bliver færdiguddannede og har disse kompetencer siddende på rygradden.

Kategorier
Journalistik Nyheder

Dorte Toft får eJour-prisen

Onlinemagasinet eJour, der skriver om nye medier og holder til på Journalisthøjskolen i Århus, har annonceret vinderen af dette års eJour-pris: Det blev Dorte Toft, der fortjent fik prisen.

Prisen får Dorte Toft for sit vedholdende arbejde, og blogging, omkring Stein Bagger og IT Factory.

Udover artiklen om, at Dorte har fået prisen, er der også et interview med hende, hvor hun blandt andet taler om sin programmørbaggrund.

Stort tillykke til Dorte og helt rigtigt set af eJour-holdet!