Kategorier
Nyheder Tendenser

Kan netbooks erstatte e-books? Og kan Googles styresystem spille en rolle?

Der sker åbenbart en del indenfor netbooks, små bærbare computere, i øjeblikket. “Netbooks kan overhale e-readeren” skriver MediaWatch i dag:

Det bliver ikke nødvendigvis Amazons eller Murdocs e-readere, der kommer til at skabe gennembruddet for digitale medier på den mobile, håndholdt platform. Det mener adm. direktør Jens Funder Berg fra den danske softwarevirksomhed Visiolink.

“Netbooks kan være en mere farbar vej end de traditionelle e-readere, og iPhone er også relevant som læsemedie,” siger Jens Funder Berg til Dagbladet Børsen.

Derudover har Google nu annonceret, at man i halvdel nummer to i 2010 vil lancere et styresystem målrettet mod netop netbooks. Det kan du læse mere om her:

Det bliver i sandhed interessant at se, hvad der kommer til at ske på netbook-markedet. Jeg tror, personligt, at en dedikeret læser som for eksempel Amazon Kindle, vil være den bedst egnede til formålet, men det er jo langt fra det samme som, at den også vil blive den mest brugte.

Og spændende bliver det også at se, hvad Google kan gøre ved netbook-markedet. Der er ingen tvivl om, at Google ikke præsenterer en nyhed som dette, hvis ikke det er fordi man øjner et potentiale. Vi er forhåbentlig meget klogere om et år 🙂

Kategorier
Tendenser

Er det Google, der skal bringe bøgerne ind i det nye årtusinde?

Jeg har tidligere skrevet om Google Books, som er Googles bogprojekt.

Og nu er jeg så igen blevet lidt betaget af Google Books. For i forbindelse med lidt research, jeg sad og lavede, faldt jeg over en bog kaldet “A history of the Dora Camp”. Bogen er udsolgt hos amazon.co.uk, men kan dog købes på Amazon.com, hvis man er parat til at betale lidt ekstra for den — det går jeg stadigvæk og overvejer, om jeg er.

Anyways, jeg faldt over, at bogen også findes hos Google Books. Desværre kan man ikke læse uddrag af bogen. Det kan være forlaget, har forhindret det, for bogen er i hvert fald scannet ind.

Det kan man se ved at kigge på det Google Maps-kort, der viser, hvilke steder, der er omtalt i bogen:


Ikke alle steder er vist. Klik her for at se dem alle og kortet i stort format.

Klikker man på det placemark, der er i København, kan man se, at vor hovedstad er omtalt på side 362 i bogen.

Google og data
Samtidig er der også en “tag cloud”, der viser, hvilke udtryk der er mest brugt i bogen. Altså en meget datastruktureret måde at anskue bogen på.

Dette er blot to eksempler på, hvilke interessante ting og mashups man kan lave, når først bogen er scannet ind og hele teksten er genkendt og lagret. Et andet kunne være at matche personer og steder nævnt i en bog op imod eksempelvis Wikipedia.

Men det var nok ikke mange, der for bare 5 år siden ville have gættet på, at det skulle være Google, der gjorde dette.

Men det er det ikke desto mindre. Og det er jo interessant at se, at det især er Google, som har sine rødder i internettet, der fører bogmediet et skridt videre.

Det lader i hvert fald til, at en masse andre spillere på markedet, bogshops som Amazon undtaget, har siddet med hænderne i skødet og glædet sig over, at alt indtil videre ånder fred og ro.

Tænk hvilken fryd det ville være at kunne købe bøger igennem Google Books og lynhurtigt kunne finde det, man søger? Eller se sin bogsamling (eller dele af den) omsats til Google Maps-kort? Jeg siger ikke, at det skal erstatte papirbøger, for jeg nyder også en god bog i sofaen, men Google åbner for et interessant perspektiv, også hvad angår bøger.

Kategorier
Tendenser

Twitter-hit: #internetbeatles – The Beatles-tekster omskrevet til internettet

Jeg sidder på Twitter Search og forsøger at følge med i, hvad der sker ude i verden (faldt for eksempel over dette om Twitter og Iran, tak til Anders Pedersen), da jeg pludselig opdager, at hashtag’et #internbeatles (følg med her) er blevet voldsomt populært på Twitter.

Jeg googler lidt, og kan ikke rigtig finde nogen forklaring, jeg kan dog se (på hashtags.org, at tendensen først er startet i dag. Jeg finder dog denne korte forklaring på jiba-jaba.com:

Just for fun. Rewrite beatles song titles with internet references

Og det havde jeg jo egentlig godt regnet ud 🙂 I hvert fald er den ikke svær at gennemskue, når man kigger på, hvad folk skriver:

Yellow subroutine (#)

A Hard Drive’s Night (#)

Back in the HTTP (#)

I am the Lolrus (#)

Let it USB (#)

Og min personlige favorit:

<head> i need some <body>, <head> not just any <body> #internetbeatles (#)

Som fan af The Beatles, og nørd, synes jeg faktisk, nogle af dem er ret gode. Og andre er..lidt længere ude. Men lidt skægt, og også interessant, at se, hvordan et Twitter-fænomen/-hit pludselig kan opstå og tage fart. Ekkokammeret længe leve.

Kategorier
Tendenser

Hvor Twitter dog mangler et relevans-filter

Som jeg skrev om i indlægget “The Economist: Twitter slog CNN, men “old media” kom godt igen. Gik Twitter i selvsving?“, går Twitter hurtigt i selvsving og man drukner i mere eller mindre ligegyldige tweets.

Og det er ikke kun angående Iran, at det er et problem. I disse dage er der Reboot-konference i København, og da jeg ikke deltager, har jeg planlagt at følge med via Twitter.

For at sikre forvirring er der to Twitter-“hashtags” fra Reboot (#reboot11 og #rb11), som kan gøre det svært at følge med.

Men Twitter har også et problem. Ret ligegyldige tweets (som at folk er ved at gøre sig klar til Reboot eller er ankommet til Kedelhallen) bliver fuldstændig ligestillet med mere interessante tweets, som rent faktisk handler om de ting, der sker og bliver talt om på Reboot.

Det skyldes, at Twitter Search er baseret på her-og-nu og kun arbejder med søgeresultater ud fra et parameter: Tid.

Det fik mig til at skrive på Twitter:

Still waiting for the first valuable tweets from Reboot 11 instead of “i’m at reboot” or “heading to reboot” 🙂 #

Og en kollega giver mig ret:

@larskjensen Agree. This really is a huge problem for twitter feeds. How on earch can we cut the crap and get proper information? #

Og det skriver, tror jeg, ret godt det problem, der er med Twitter. Selvfølgelig er det smart at kunne følge med i realtime, men ikke hele tiden og ikke i alt.

Samtidig er Twitter også meget sårbar overfor “hashtag-spam”, som dette tweet, der tydeligvis blot hægter sig på nogle af de ting, der bliver talt om på Twitter:

LATENIGHT TWITS FOLLOW ME:: shaq lebron iran #iranelection lebron cavs transformers 2 What nkotb song goodnight #reboot11 #

Der mangler ganske enkelt en algoritme, som kan sortere “vigtige” og relevante tweets højere end andre. Det kunne blive baseret på følgende:

  • Visninger
  • “Re-tweets”
  • Links

..men der er sikkert mange flere muligheder. Faktum er i hvert fald, at al information drukner i al information på Twitter i øjeblikket. Som jeg skrev i et senere tweet: Vi har brug for en Google til Twitter. Her er et bud, som dog nok skal modificeres en del 🙂

Opdatering @ 12:10:
Jeg har lige fået mere at vide om Reboot i år på 5 minutter end ved at sidde en halv time foran Twitter (on/off) via en “Reboot”-søgning på den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk.
Nej, bloggen er ikke død.
Kategorier
Design Journalistik Tendenser

Bliver reklamer webavisens død?

Kategorier
Tendenser

The Economist: Twitter slog CNN, men “old media” kom godt igen. Gik Twitter i selvsving?

Da urolighederne gik i gang i Iran efter valget, så sov store medier som CNN i timen. På Twitter blev alle tweets om CNN’s sløvhed døbt “#cnnfail”. Hvis du ikke er helt med på, hvad “cnnfail” betyder, kan du læse mere hos CNET.

Som jeg tidligere har skrevet, bragte Ingeniøren en leder om, hvordan Twitter har overhalet traditionelle medier.

Nu har The Economist også skrevet om sagen. Under overskriften “Twitter 1, CNN 0” skriver man om, hvordan store medier som CNN slet ikke formåede at følge med, da urolighederne i Iran brød ud:

ON SATURDAY June 13th, as protests began to flare on streets across Iran, 10.5m American TV-viewers naturally turned to CNN, a cable news channel founded in 1980. It was a vote of confidence in the traditional news media. Unfortunately, instead of protests many of them saw CNN’s veteran, Larry King, interviewing burly motorcycle-builders. The programme was a repeat.

Men som overskriften på dette indlæg afslører, så kom de gamle medier godt igen.

For a while it looked like a clear-cut victory of new media over old. Cable news channels, which had supplied wall-to-wall coverage of the disappearance of John F. Kennedy junior on another Saturday ten years ago, had neglected a big story. Yet old media recovered. Responding to what Tony Maddox, head of CNN International, delicately calls “real-time audience response”, the network ramped up its coverage of Iran. By June 16th Americans were getting decent reports, and even Mr King was paying attention to the story. In a back-handed compliment, the Iranian authorities cracked down harder on journalists.

Og så noget, som nogle Twitter-brugere måske vil blive provokeret af, men som jeg er enig med The Economist i:

Meanwhile the much-ballyhooed Twitter swiftly degraded into pointlessness. By deluging threads like Iranelection with cries of support for the protesters, Americans and Britons rendered the site almost useless as a source of information—something that Iran’s government had tried and failed to do. Even at its best the site gave a partial, one-sided view of events. Both Twitter and YouTube are hobbled as sources of news by their clumsy search engines.

For selvom Twitter fortsatte med at have de vigtige budskaber og billeder fra Iran, blev det sværere at følge med, da hele verden pludselig skulle skrive “#iranelection” (det hashtag, som alle fra Iran brugte) så snart deres tweet bare lugtede lidt af Iran eller uroligheder.

Kvalt i sin egen opmærksomhed
En af opfordringerne til Twitter-brugere lød, at man skulle ændre sit hjemland på Twitter-profilen til Iran og sætte sin tidszone til Teherans. Derved bliver det sværere for dem, der blokerer Twitter-brugere, der er “uheldige for regimet” at sortere igennem de mange tusinde tweets.

Ironisk nok er det det samme, der sker, når hele verden pludselig begynder at skrive “#iranelection”. Det bliver meget sværere for dem, der rent faktisk vil følge med i situationen at danne sig et overblik. Begivenheden blev så at sige kvalt i den opmærksomhed, der var blevet skabt.

Jeg er glad for søgemaskinen Twitter Search (som jeg kalder “hjertet i Twitter”), men jeg deler til dels The Economists kritik af søgemaskinen. For det er meget nemt at miste overblikket.

Samme mønster som i sagen om TV 2 og Wikipedia?
I et tidligere indlæg, “Hvad kan bloggere og twittere lære af TV2 Wikigate?” observerede jeg et scenarie indenfor “borgerindhold” og “de gamle medier”:

Er det en konsolidering i mediebilledet, vi ser nu? At sociale medier og græsrødder finder historierne, mens medierne kører den sikkert hjem og bringer os og selve historien videre. Jeg tror det, og det er ikke nødvendigvis noget dårligt.

Det er ikke lige så klart, som det var i eksemplet med sagen om TV 2 og Wikipedia, og hvad angår situationen i Iran kan “old media” ikke klare sig uden informationerne, der kommer ind via Twitter (da alle udenlandske journalister i Iran er smidt ud), men lidt det samme billede tegner sig:

De sociale medier og borgermedierne opdager en sag. De store, “gammaldaws” medier tager så sagen op, og borgermedierne, i dette tilfælde Twitter, bliver fanget i et ekkokammer, der ikke bringer sagen meget videre.

Jo, de vigtige mennesker var der stadig, men pludselig flød det med information, som egentlig var lige gyldig. Og så mister Twitter en del af sin styrke. Twitter Search er et stærkt værktøj, men det er ikke nogen Google.

Kategorier
Tendenser

Journalistens rolle i Twitters tidsalder: Søg og filtrér

Det overrasker næppe de fleste, at Twitter har indtaget en vigtig rolle under urolighederne i Iran. Læsere af denne blog er i hvert fald ikke i tvivl 🙂

Men hvor der ikke længere er tvivl om Twitters rolle og vigtighed, er der stadig en vis tvivl om, hvordan journalister skal forholde sig og agere, når sager som disse ruller.

Det skyldes, at der opstår en situation, som aldrig er set før — i hvert fald ikke i den skala. Nemlig, at der findes en masse mennesker, som har en masse at fortælle og information, de skal af med, men de sender ikke denne information til medierne og venter på, at de publicerer historier om det. Nej, de sender direkte til services som især Twitter, hvor resten af verden kan se det med det samme.

Dette gør journalisterne overflødige, vil nogle nok sige. Tværtimod, vil jeg sige.

For det kræver sit at følge med i de forskellige tweets fra og omkring Iran. Og det kræver, at man enten har det som en del af sit arbejde — eller ikke har noget arbejde — for at kunne have bare en chance for at følge med.

Derfor skal journalister, i disse tilfælde, indstille sig på at gøre det, som Google for længst har indset. Nemlig at det ikke altid gælder om at skabe ny information, men at søge i den information, der allerede findes og filtrere i den, så andre nemmere kan finde frem til “guldet”. Oftest er der også et meget større behov for dette end for endnu mere information.

Der er altså ingen grund til at spørge ud for at høre, hvad der sker i Iran lige nu og så vente på svar. Den information flyder allerede i en lind strøm, det er bare om at “tappe” sig på.

Nyhedshundene kan få stillet sulten
På ekstrabladet.dk har vi haft en journalist, Anders Kjærulff, der har holdt øje med, hvad der sker på Twitter omkring urolighederne i Iran. Når Anders så har set noget interessant har han opdateret den pågældende artikel (som for eksempel denne artikel) med informationerne.

Derved har de nyhedshunde, der gerne vil følge med i sagen med Iran, men ikke har tiden eller energien til at trawle igennem Twitter, her et sted, hvor de kan følge sagen.

Det er ikke en vinklet nyhedshistorie — det prøver artiklen heller ikke at være — men et sted, hvor man kan blive opdateret på seneste nyt fra Iran. Uden at skulle kæmpe med at frafiltrere mere eller mindre ligegyldige tweets fra folk, der eksempelvis skriver “#iranelection” i deres tweet for at få læsere, eller de nærmest uendelige re-tweets, hvor en Twitter-bruger gentager det, en anden lige har skrevet.

Herfra kan man så sagtens skrive vinklede nyhedshistorier, der tager afsæt i det, der sker.

En tommelfingerregel omkring services som Twitter, og som jeg også fortæller til journalister, er at der vil være måske 10, 20, 30, 100 eller måske endda flere tweets, som man scanner igennem, som er ligegyldige eller blot “okay” — men lige pludselig finder man den hellige gral, og så er det det hele værd.

Så journalister skal, når de arbejder med/på Twitter finde deres rolle som et filter for læseren, der finder de gode (og rigtige) informationer og sorterer resten fra. Altså en menneskelig algoritme.

Hvilket værktøj, der skal bruges betyder mindre, når først rollen ligger fast.

Kategorier
Tendenser

Newsweek til Facebook-fans: Hvor ofte skal vi opdateres vores status på Facebook?

You update your status too often. You’re fired, Newsweek!

Sådan lød kritikken af NewsweekFacebook (besøg Newsweek på Facebook), da de uploadede billedet “The Capitalist Manifesto“.

Og kritikeren var ikke alene, to andre stemte i:

Hvad gør man så? Jo, de fleste ville måske være ligeglade og fortsætte med at gøre det, man selv synes var rigtigt. Men ikke Newsweek. I dag, dagen efter kritikken, spurgte Newsweek nemlig deres Facebook-fans om, hvor tit de mener, at Newsweek bør opdatere deres status på Facebook. Det er der indtil videre kommet følgende ud af:

Som det kan ses, er der en del der foretrækker en opdatering fra Newsweek om dagen — eksempelvis ud fra devisen “hvad er den vigtigste ting, I på Newsweek har at fortælle mig i dag?”.

Jeg synes, det er flot gjort af Newsweek, mange i samme branche som Newsweek, og andre virksomheder, skyder med spredehagl, når det gælder om at publicere informationer på de sociale netværk. “Jo mere, jo bedre” synes at være idealet hos nogle.

Derfor er det så godt at se Newsweek spørge sine læsere. Lad det være et eksempel til efterlevelse.

Kategorier
Tendenser

PricewaterhouseCoopers: Krisen gør os mere digitale

Via en oversigts artikel på journalisten.dk blev jeg opmærksom på PricewaterhouseCoopers’ pressemeddelelse “Despite downturn a more digital Britain to emerge by 2013“. Her i argumenteres for, at den finansielle situation betyder, at der bliver øget fokus på det digitale indhold.

Phil Stokes, der er og chef for Entertainment & Media og partner i PwC siger i pressemeddelelsen:

Perhaps surprisingly, a slowing economy will accelerate the migration to digital technologies among both providers and consumers of content meaning the industry that went into the recession is very different from the one to emerge the other side.

Segments will have to consolidate, the least loyal customers have already left, higher quality products will be valued by both consumers and advertisers, and digital distribution will have become mainstream – commanding fees more in line with its value. For each of the industry’s diverse segments, the winners will be those who focus on driving and leading change that delivers real value for consumers.

Spændende tanker. Læs pressemeddelelsen fra PricewaterhouseCoopers.

Opdatering 19-06-2009 @ 11:01:
Claus Fonnesbech, der er “Public Relations Coordinator” i PricewaterhouseCoopers har i en kommentar til kopien af dette indlæg på kommunikationsforum.dk oplyst, at der også er en dansk pressemeddelelse fra PwC, hvor man også kan hente 7 siders rapport om EMEA (Europe, Middle East and Africa)-området.
Kategorier
Tendenser

Ingeniøren: CNN slået af Twitter i Iran-dækning

Ingeniørens Rolf Ask Clausen har i dag offentliggjort en leder med titlen “Leder: Iranoprør viser, hvordan teknologi åbner grænser“, hvor han skriver om nogle af de forandringer, der sker i mediebilledet på baggrund af Twitter og urolighederne i Iran.

Jeg er meget enig i lederen, hvor Rolf blandt andet skriver:

På den måde anviser Twitter en ny virkelighed. CNN er ikke først længere. Nettet kommunikerer nu så hurtigt og intenst, at de gamle kanaler som CNN fremstår som søndagsaviser. De danske redaktioner på de store medier er derved rykket helt ned i tredje geled. Man kan ikke kalde sig velorienteret om en sag som denne, hvis man alene lytter til og læser de traditionelle danske medier.

Læs lederen i Ingeniøren.