Via dette tweet fra svenske Svartling blev jeg opmærksom på, at Adobe annoncerer Flash til mobiltelefoner senere i år.
Dog ikke til iPhone i denne omgang. Indtil videre gælder det følgende styresystemer: Google Android, Microsoft Windows Mobile, Nokia Symbian og Palm WebOS.
Spørgsmålet er så bare, om det betyder, at mediernes mobile satsninger nu skal til at have animerende, blinkende og larmende annoncer?
Jeg har netop talt med Kim Elmose (som er en god ven, tidligere kollega og formand i DONA, hvor jeg er bestyrelsesmedlem) og han havde en lille spøjs historie at fortælle.
Han var blevet ringet op af en person fra DR’s Deadline, der i aften, Skt. Hans Aften, blandt andet handler om mikroblogtjenesten Twitter.
I studiet er Poul Madsen, som er chefredaktør for ekstrabladet.dk, hvor jeg arbejder, fordi vi har brugt Twitter meget under urolighederne i Iran, som jeg tidligere har skrevet lidt om.
Deadline var nu ude at lede med lys og lygte efter en person, der kunne være skeptisk overfor dette, og efter at have prøvet sig hos en anden person, som havde stillet vedkommende videre, var turen nu kommet til Elmose.
Han forklarede personen fra Deadline, at han godt kunne sidde og fortælle lidt om faldgruberne ved Twitter og faktatjek, som ved alt anden journalistik, men at han ikke kunne være decideret kritisk overfor Ekstra Bladets brug af Twitter, da han synes, at Ekstra Bladet gjorde det godt på den front.
(Faktisk ville faktatjek og 5 minutters research have afsløret, at den gode herr Elmose er yderst positiv overfor Twitter og mediers brug af det.)
Dette huede imidlertid ikke rigtig den DR-ansatte, der noget nedslået efter lidt kommunikation frem og tilbage med Kim meddelte ham, at de ville finde en anden. Kim har også skrevet et tweet om det.
Dur ikke, dur ikke, dur ikke, dur!
Dette er en klassisk arbejdsgang inden for journalistik: Vi får en person ind, som vil fortælle om noget, lad os have en “modkilde”, som kan modsige vedkommende. Det bliver godt TV.
Der, hvor det tipper er, når man så, efter at have kontaktet en person, der ved en del om disse sociale medier, fravælger ham, fordi han rent faktisk er enig med den person, man har i studiet.
Det kan sammenlignes lidt med, at man ringer til 10 økonomiprofessorer omkring den nye bankpakke. 9 af dem er positive, mens den ene er negativ. Hvem kommer i spalterne? You guessed it, det gør vedkommende, der er uenig.
Men jeg synes, det er et problem. Jeg kan godt forstå, at Deadline vil have modvægten, men i tilfældet med Twitter, hvor “det skeptiske” må være at spørge ind til kildekritik og faktatjek, er det en opgave, der sagtens kan løftes af studieværten, og som man ikke behøver have et navn eller en titel ind for at repræsentere.
Når det er sagt, så glæder jeg mig dog lidt til at se, hvem Deadline har fundet frem, som vil være “skeptisk”. Ifølge Twitter (pudsigt nok) tyder det på at være Astrid Haug fra digitaletanker.dk (tak til min kollega Anders Kjærulff for linket og Karin Høgh for retweet). (Se kommentar fra Astrid Haug nedenfor)
Det første Kim sagde, da jeg snakkede med ham var, at han havde behov for at høre en sige, at han havde gjort det rigtige. Det gjorde du, Kim 🙂
Via Therese Hansens tweet faldt jeg over indlægget “How not to use Twitter: HabitatUK as a case study” på Social Media Today.
Indlægget fortæller historien om, hvordan HabitatUK (en engelsk pendant til Ikea, der nu har fået en Twitter-profil) har gjort alt for at markedsføre deres produkter på Twitter. Blandt andet at hoppe på populære “hashtags” på Twitter, såsom “#apple” og “#mousavi” for at sikre sig, at deres tweets dukkede op for de personer, der sidder og følger med i, hvad der bliver skrevet på disse områder.
Rigtig, rigtig dårlig stil, og det lader også til, at Habitat får en del tæv online i disse dage. Læs om sagen hos Social Media Today.
“With great power must come great responsibility”, hedder det i Spiderman. Og det lærer mikroblogtjenesten Twitter i øjeblikket.
En “kritisk netværksopdatering” skal udrulles på Twitter-netværket, men den nuværende situation i Iran betyder, at dette er blevet udskudt:
In coordination with Twitter, our network host had planned this upgrade for tonight. However, our network partners at NTT America recognize the role Twitter is currently playing as an important communication tool in Iran. Tonight’s planned maintenance has been rescheduled to tomorrow between 2-3p PST (1:30a in Iran).
Læs beskeden fra Twitter omkring opgraderingen.
Spændende hvor informationerne fra Iran så lander, og hvilken betydning nedetiden får. Mon ikke Twitter gerne vil holde nedetiden på et minimum?
Jeg har egentlig holdt lidt igen med dette indlæg, da jeg egentlig ikke føler, at der er behov for endnu en tekst om, hvad Twitter kan, og hvordan urolighederne i Iran sætter en stor fed tyk streg under medier som Twitters muligheder.
Men så så jeg dette billede, og blev alligevel nødt til at sætte ord på 🙂
For hvad pokker er det lige, der sker? Udenlandske tv-journalister bliver sendt ud af Iran, Al Arabiyas kontorer i Teheran bliver lukket, og man prøver at forhindre iranerne i at uploade videoer og billeder, der om noget kan få os udenfor Iran til at forstå situationen.
Men ligemeget hjælper det. Folk fra Iran uploader i læssevis af billeder via Twitter og TwitPic, prøv blot at følge denne Twitter-søgning.
Så får du besked, så snart en uploader et billede til Flickr eller TwitPic (og skriver om det på Twitter) og inkluderer Twitter-tagget “#iranelection”, som er det mest udbredt tag, når valget i Iran skal dækkes.
Det er skisme interessant og viser med al tydelighed nogle af de forandringer, der er sket i mediebilledet. Og hvor meget, der er sket bare alene i 2009. Javist, værktøjerne har været der i et stykke tid, men pludselig er de blevet relevante og markedsført ud i det store.
Både herhjemme (med eksempelvis Stein Bagger-sagen) og altså nu også for alvor med Iran, noget der især bliver synligt, fordi det Iranske valg er blevet dækket rimelig tæt af de danske medier — især da urolighederne brød ud.
Twitter i sit es
Og hvorfor er det så lige, at Twitter er så oplagt her? Jo, det giver sig selv. Twitter er ikke oplagt til lange stemningsbeskrivelser med sansninger og smukke ordekvilibrismer, som vi journalister bliver uddannet til. Nej, her er det bare at tage et billede eller skrive maximum 140 tegn og så afsted.
Det er præcist, hvad iraneren med mobiltelefonen på gaden, selvom han ikke må, har tid til at få afsted. Twitters stærkt begrænsede funktionalitet passer altså ekstremt godt til brugerens stærkt begrænsede tid. Man kunne tale om, at værktøjet er hyperrelevant. Faktisk er det hurtigere at tage et billede end at skrive 140 tegn, og siden et billede nu engang siger mere end 1000 ord, giver det sig selv. Og det fungerer maksimalt.
Det er fint nok, at folk skriver på Twitter, når det regner, eller når der er tilbud på æg og smør i Irma. Men det flytter ikke noget. Det her, derimod, er en medierevolution. Og der er to tabere: Dem, der klamrer sig til gamle medier og så ham her.
Shozu er en applikation til mobiltelefoner, der gør det muligt at uploade video og billeder til en lang række tjenester som fx YouTube, Flickr og Facebook — se den fulde liste — og er derved oplagt for folk på farten, for eksempel journalister, der skal uploade indhold fra mobilen.
ShoZu har i et stykke tid lidt efter en forretningsmodel, så de kunne tjene penge – blandt andet ved at placere annoncer i selve programmet.
Nu har folkene bag meldt ud, at de vil til at tage penge for programmet. Det er dog kun nye brugere, der vil blive berørt. Følgende står at læse i en nyhedsmail fra ShoZu:
Going forward, we will begin charging for the mobile application. If you’re already a ShoZu user, you’ll be happy to know that there’s no charge to continue using it. If you’re new to ShoZu’s mobile application, then there is a one-time charge to download the application and join thousands of happy ShoZu users.
ShoZu har den fordel, at det er en applikation til flere platforme (se listen af telefoner) og flere websites — og at den er nem at bruge.
Jeg ved ikke, om det kommer til at påvirke, at ShoZu bliver hentet mindre (jeg har ikke kunnet finde nogen pris nogle steder) — men det får formentlig betydning for Update.dk, som mig bekendt bruger ShoZu, når du underviser i, hvordan man kan uploade billeder og videoklip fra mobiltelefonen.
Når det er sagt, så tror jeg faktisk, at jeg gerne ville betale for ShoZu. Det afhænger selvfølgelig af prisen. Hvor meget er folk villige til at betale for en mange platforme til mange services-applikation?
Dette er et gæsteindlæg skrevet af Michael Winther-Rasmussen.
*
Så har det engelske sprog rundet en million ord og udtryk, og måske meget passende blev Web 2.0 ord nummer 1.000.000. Web 2.0 har gjort sit til at udbrede det engelske sprog og fastholde det som første- eller andetsprog i store dele af verden.
Det er The Global Language Monitor, der har udpeget Web 2.0 til ord/udtryk nummer en million i det engelske sprog. I alt 15 ord/udtryk var med i opløbet.
Web 2.0 “vandt” kapløbet 10. juni kl. 10.22 engelsk tid.
Ord nummer 1.000.001 blev Financial Tsunami.
Antallet af ord i det engelske sprog er omgærdet med en hel del usikkerhed, og ikke overraskende har The Global Language Monitors optælling fået masser af kritiske røster på banen. Det får dog ikke The Global Language Monitor til at stoppe sin optælling. Deres kriterier for at ord kommer med, kan ses på deres site.
Så gik den ikke længere. “Nødhjælps-organisationer dropper Aidonline“, skriver Børsen.
Samtlige 12 nødhjælpsorganisationer, der indgik som partnere for det nystartede annonceprojekt Aidonline, har med øjeblikkelig virkning trukket sig fra samarbejdet. Det sker efter massivt pres fra medier og samarbejdspartnere.
Flere sponsorer har angiveligt truet de involverede nødhjælpsorganisationer med at trække stikket, hvis de ikke forlod Aidonline-projektet, og de trusler har man ikke kunne sidde overhørig.
Fra folkene bag lyder det dog, at AidOnline vil fortsætte og vil donere de penge, der samles til til velgørende formål.
BT.dk vil nu ikke længere finde sig i, at folk besøger deres website (som formentlig som os er afhængig af annoncekroner) med en såkaldt “adblocker” installeret, der forhindrer annoncer på websites i at blive vist.
Besøger man BT’s website med en adblocker lander man på denne side og mødes af teksten:
Kære bruger
Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi
ikke kan vise dig vores annoncer på websitet.Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold,
hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de
omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis
annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så
vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på
www.bt.dkHvis du afinstallerer adblockeren, er du naturligvis mere end
velkommen tilbage til vores website.Har du spørgsmål eller kommentarer er du meget velkommen til at
kontakte os på btwebmaster@bt.dkMed venlig hilsen
B.T.
Dette er ret interessant, og udspringer uden tvivl af alt den snak, der har været omkring AidOnline-sagen, der har betydet, at nogle mediechefer nu har fået øjnene op for, at man faktisk kan blokere for de personer, der enten vil blokere for ens annoncer eller vise nogle andre i stedet.
Men også interessant, at BT lukker for adgang for folk, der “snylter” på deres website, mens de sidder i en koncern der raskvæk kopierer andre menneskers arbejde.