Hos J.D. Lasica ser jeg, at YouTube har lanceret en videokanal til nyhederne fra borgerne.
Citizen News hedder den nye kanal, og man har endda hyret en “nyheds manager”. Cool.
Du kan se introvideoen til Citizen News her:
Kategori: Borgerjournalistik
Jens Jørgen Madsen (der var så flink at nævne vores manifest på journalisten.dk) har tippet mig om historien om, at Twitter har slået de traditionelle medier i dækningen af jordskælvet i Kina. Slået på hastighed, forstås:
News of the deadly catastrophe reached Twitter devotees such as blogger Robert Scoble in San Francisco even before the massive temblor, which killed more than 12,000 people in Sichuan province, was reported by news organizations and the earthquake-tracking US Geological Survey.
“Several people in China reported to me they felt the quake while it was going on!,” Scoble wrote in his popular Scobleizer blog.
Twitters are abbreviated text messages that can be instantly posted on online bulletin boards and personal websites and sent to the mobile telephones of selected friends.
They were at the forefront of a gush of quake pictures and video swiftly posted online via services such as Yahoo’s Flickr, Google’s YouTube, and French entrepreneur Loic Le Meur’s fledgling Seesmic, which has been called the “Twitter of video.”
Twitter reportedly became a source of information for major news organizations covering the China earthquake.
“This event has the potential to bring mainstream media into the Twitter world,” Alec Saunders wrote in his Personal Soapbox blog.
Helt almindelige mennesker har altså skrevet på Twitter om jordskævlet, og der har de traditionelle medier slet ikke kunne følge med.
Hellere lille og rap end stor og…
Jeg har tidligere skrevet, at jeg ikke synes, at Twitter er særlig velegnet til samtaler, men her ser vi Twitters styrke: Hurtighed og en stor skare af mennesker, som er på tjenesten, hvad enten de selv skriver på Twitter eller blot følger med i strømmen for at være opdateret.
Jeg har tidligere skrevet om, hvordan mikrotjenesten Jaiku overhalede de traditionelle medier på hastighed, da der var bombealarm på Høje Taastrup station.
Kan jordskævlet i Kina være, som der står i artiklen hos Yahoo News, dén begivenhed, som får mikromedierne (som fx Twitter og Jaiku) ind på mainstreamscenen? Jeg tror i hvert fald, vi er ved at være der.
Du har muligvis allerede set det hos Kim, men Journalisten.dk har i dag publiceret en artikel om vores manifest.
I artiklen taler Kim og jeg lidt om, hvorfor vi synes, det var på sin plads med et borgerjournalistisk manifest. Det bedste ved artiklen i mine øjne er nu, at Jens Jørgen Madsen slutter artiklen med Kims citat og en opfordring til debat/dialog:
Målet er nu, at alle andre journalister blander sig i debatten og kommer med indspark til manifestet.
»Når der bliver skabt nye rene borgerjournalistiske medier – hvilket der forhåbentligt vil komme mere af – så bør de også bekende sig til udmærkede dogmer om, at medierne skal være tilstræbt objektive og høre begge parter i en sag. Derfor ser jeg manifestet som en brobygning og et ‘Så Vågn Dog Op og Eksperimenter’ til mine kolleger i pressen,« siger Kim Elmose.
For mere information kan du læse mit oprindelige indlæg om manifestet.
Udviklingen går stærkt indenfor de nye medier i øjeblikket, og især indenfor brugergenereret indhold og borgerjournalistik er der sket store ting bare indenfor de seneste seks måneder.
Men hvor der ikke mangler forandringer, mangler der til gengæld en hel central definition af, hvad borgerjournalistik rent faktisk er. Derfor præsenterer vi (mig + Kim Elmose, Kenneth Ley Milling, Mads Kristensen og Lisbeth K. Larsen) nu det borgerjournalistiske manifest.
Manifestet opstod oprindelig som idé efter et møde, Mads indkaldte til, og som blev afholdt den 9. januar 2008.
Her snakkede vi frem og tilbage, og en klar konklusion var efter mødet var, at der netop mangler en præcis definition af, hvad borgerjournalistik er. Er det for eksempel nok at stille borgerne spørgsmål (fx gennem spørgeskemaer) eller skal de aktivt bidrage med indhold?
Du kan læse hele manifestet nedenfor, men inden du gør det, vil jeg lige præsentere dem, der sammen med mig står bag det.
Kim Elmose er i skrivende stund blogredaktør på Politiken, efter at have været netchef på Ingeniøren. Kim blogger fast på Mediehack og er makker med Kenneth og jeg på Online Minds.
Kenneth Ley Milling er webredaktør hos Update (tidligere Center for Journalistik og Efteruddannelse). Han blogger blandt andet på Kenley, Journalist 2.0 og Mobiljournalistik.dk og er også med i Online Minds med Kim og jeg.
Mads Kristensen, som lever på VadNu.com, arbejder som konsulent med nye medier. Mads blogger også på Journalisten.dk og på Mediawatch.dk.
Lisbeth K Larsen er friskuddannet journalist fra RUC, hvor hun skrev speciale i brugergenereret indhold med udgangspunkt i Ekstra Bladets nationen!.
Og så til manifestet:
* * * * * *
Det borgerjournalistiske manifest
Indledning
Et spøgelse går gennem redaktionsgangene – borgerjournalistikkens spøgelse. Mange kræfter i det gamle mediebillede har sluttet sig sammen til en klapjagt på dette spøgelse, mens andre søger at integrere det under andre former.
I det danske mediebillede mangler der en klar definition af begrebet ‘borgerjournalistik’.
I den ene lejr ser man borgerjournalistik som en oplagt mulighed for at lade borgerne komme til orde ved at gøre dem til deltagere i produktionen af medieindhold frem for passive forbrugere. I den anden lejr ser man borgerjournalistik som en mulighed for at bedrive undersøgelser og målrettet markedsføring.
Med denne tekst søger vi at bringe klarhed omkring, hvad det præcist indebærer at være et borgerjournalistisk medie med borgere som journalister.
De 11 teser
- Et borgerjournalistisk medie lytter lige så meget, som det spørger.
- Et borgerjournalistisk medie sætter den lokale dagsorden, fordi det tager udgangspunkt i borgerne selv.
- Et borgerjournalistisk medie definerer væsentlighed ud fra nærhed til borgernes liv og dagligdag.
- Et borgerjournalistisk medie er mere end spørgsmål og afstemninger.
- Et borgerjournalistisk medie er afhængig af artikler og indhold leveret af borgerne.
- Et borgerjournalistisk medie lader borgerne skildre begivenhederne, som de ser dem, men tilstræber sig objektivitet.
- Et borgerjournalistisk medie giver tilbage til det samfund, det er udsprunget af.
- Et borgerjournalistisk medie kan både være baseret på geografi og/eller emner/kategorier.
- Et borgerjournalistisk medie kan ikke forceres til at opstå, det skal opstå med udgangspunkt i deltagerne.
- Et borgerjournalistisk medie har plads til niche-journalistik
- Et borgerjournalistisk medie bekender sig til de klassiske journalistiske idealer med tilstræbt objektiv dækning af et emne, hvor alle parter søges hørt – og de journalistiske produkter ikke alle er subjektive indlæg i samfundsdebatten.
Underskrivere
Kim Elmose | Kenneth Ley Milling | Mads Kristensen | Lars K Jensen | Lisbeth K Larsen
* * * * * *
Du kan også læse manifestet her. Læs også Mads’ indlæg om manifestet på hans blog på Journalisten.dk.
Opdatering:
- Kenneth har nu også et blogindlæg om manifestet ude [13-05-08 | 13:04]
- Mads har et kort indlæg om manifestet på madsk.dk [13-05-2008 | 13:19]
- Du kan fra nu af også finde den seneste version af manifestet på medieblogger.dk/manifest [13-05-08 | 13:24]
- Kenneth har også skrevet om det på Journalist 2.0 [13-05-08 | 13:57]
- Mads har også skrevet et indlæg på engelsk [13-05-08 | 13:59]
- Søren Storm Hansen har kritik af manifestet [13-05-08 | 16:30]
- Kim har en opfordring til deltagelse i manifestet [14-05-08 | 10:39]
- Journalisten.dk har en artikel om manifestet, som Kim også har blogget [15-05-08 | 15:50]
I artiklen “On the brink” (som du muligvis har set blandt mine tips, som jeg deler med jer via del.icio.us) tager The Economist fat på det faldende oplag på det amerikanske avismarked.
En af pointerne i artiklen er:
Industry experts such as Lauren Rich Fine of Kent State University do not think that the Times is responding forcefully enough.
“Now is the time to beef up its business section,” she says.
Ms Fine also points out that although all newspapers are being buffeted by the internet, their ability to respond will probably depend on whether their audiences are national, metropolitan or local. The first category can afford to invest in distinctive international or business coverage, while the last can prosper by becoming “more intensely local”.
But she fears for the big metropolitan newspapers, which may find themselves trapped in the middle.
“More intensely local” kan, mere eller mindre, oversættes til “hyperlokal”, som er et begreb, som Rob Curley arbejder meget med. Altså at lokalstoffet bliver endnu mere lokalt og giver borgerne i området et sted, hvor de kan finde en masse informationer om deres lokalområde.
Du kan læse mere om Rob Curley her, hvor jeg linker til Daniel Bergsagels blogindlæg fra hans besøg hos netop Rob Curley.
Borgerne skriver avisen – ja, avisen..en trykt avis!
Rob Curley arbejder hovedsagligt med online- og mobiltjenester. Et andet eksempel er Mary Lou Foulton fra Bakersfield Californian. Her gør man det, at man ugentligt trykker en avis, finansieret af annoncer, med borgernes blogindlæg og artikler. Og det fungerer godt og kører rundt økonomisk.
Noget af det mest interessante ved Bakersfield-projektet er jo netop, at borgerne deltager på et onlineplan, og deres indhold resulterer i en gammeldags trykt avis, som bliver delt rundt — gratis, så vidt jeg husker.
Så ingen tvivl om, at Lauren Rich Fine har fat i det rigtige i The Economist-artiklen. En satsning på at blive “endnu mere lokal” betyder, at borgerne i et samfund føler sig tættere knyttet til deres lokalblad/avis. Det, kombineret med at de selv og deres venner/familie nu er repræsenteret i mediet, giver dem større købelyst, og så kan oplaget gå op.
Det samme kan, som jeg ser det, til en vis grad lade sig gøre med landsdækkende aviser, blot er det sværere at skabe et “fællesskab” omkring et medie, som det kan lade sig gøre med lokalmedier, som kan tage emner fra lokalmiljøet op.
Selvfølgelig kan et landsdækkende medie også tage et emne op, og de gør det næsten hver dag, men det er nu engang sværere at samle hele landet, end det er med et lokalområde.
Samtalen med borgerne kan, som med Bakersfield-eksemplet, sagtens foregå på nettet og give bonus på printsiden.
Onlinemagasinet eJour (der har til huse på Journalisthøjskolen sætter i det nye nummer (hvis man da kan tale om numre på nettet?) fokus på nichejournalistik på nettet.
Jeg har endnu ikke fået læst alle artiklerne igennem, det må jeg gøre i morgen, hvor det er helligdag, og der er godt med tid, men jeg er faldt over nogle interessante artikler, for eksempel “Bladene skyder knopper“, “Nicher er klemt af ulige vilkår” og “Nicher til borgerjournalistik“.
Nu du er i gang, kan du jo også læse artiklen “Nyhedsmedier dur ikke til form“, der indledes med ordene:
En ting er af lave journalistik, altså indhold. Noget helt andet er at præsentere det på en flot og brugbar måde, i en intuitivt rigtig, nem og tilgængelig form. Det er der ikke ret mange medier, der er gode til. Og det er fjollet, at de alle skal konkurrere om at lave det bedste, mest brugbare og flotteste netsted, når ikke særligt mange af dem vil lykkes med det alligevel.
God læsning.
Sjældent er der blevet snakket så meget om brugergenereret indhold, som der gør i øjeblikket.
Dels på grund af en leder i Journalisten, som har startet en debat, men også fordi store spillere som Ekstra Bladet (hvor jeg sidder) og TV2 er godt i gang med dette felt. Mads Kristensen har et blogindlæg om hypen.
Dette blogindlæg skal ikke handle om denne debat. Men om ordet. Ordet “brugergenereret”. Som i “brugergenereret indhold”. Det er jo totalt tvetydigt.
For hvordan kan en, der “genererer indhold”, altså bidrager, være en “bruger”?
Jeg bruger, ergo er jeg en bruger – jeg bidrager, ergo er jeg ?
En bruger er en, der “tager imod” og konsumerer en vare, som for eksempel en avis, hvad enten den er trykt på papir eller eksisterer på computerskærmen. Men i det sekund, der kan kommenteres eller vedkommende kan bidrage med indhold, hvad enten det er video, billeder eller sågar viden på tekst per e-mail, så ophører personen vel med at være en bruger? Det samme gælder, hvis vedkommende lægger video på YouTube eller billeder på Flickr, som medierne så senere bruger.
Tilbage i efteråret 2006, da vores multimediehold på Journalisthøjskolen havde fulgt AGF i en uge og produceret AGFokus-sitet (som vist er nede nu), var vi på besøg hos 3F, som siden præmierede vores arbejde med deres multimediepris.
Her holdt jeg et oplæg omkring teknikken bag AGFokus (WordPress + Flickr + YouTube og masser af kærlighed til open source), hvor jeg proklamerede, at brugeren er død. Det havde den sådan set været i et stykke tid allerede dengang. Det mener jeg stadig. For folk nøjes ikke med at “bruge” længere.
Alligevel hører vi det igen og igen: “Brugergenereret” indhold. Vi skal have “brugere”, så er alting godt. “Brugere” makes the world go around.
Men de er jo netop ikke brugere, det er hele pointen. De er bidragsydere. Folk, som medierne ikke kan klare sig uden. Ja. Let’s face it.
Men hvad er de så, hvis de ikke er brugere? I “Creative Man” fra 2004 bruger Instituttet for Fremtidsforskning begrebet “prosument”. Ordet er en sammentrækning af “producent” og “konsument”. Det beskriver jo ret godt, hvad vores gamle brugere er blevet til, men ordet vinder næppe indpas. Det samme gælder for “produser”, det får vi heller aldrig nogen til at sige.
Question: Så hvad skal vi kalde vores nye legekammerater?
Debatten fortsætter ovenpå den leder, som Journalistens redaktør, Jakob Elkjær, har skrevet.
Senest har MediaWatchs redaktør, Ole Nørskov (tidligere redaktør på Journalisten.dk) skrevet et blogindlæg som svar til Jakob Elkjær.
Jeg er meget enig med Ole, jeg kan især godt lide passagen:
Brugerne flygter fra de traditionelle medier. De flygter derhen, hvor de kan få deres nysgerrighed stillet. Allerede i dag producerer verdens ”brugere” så mange flere nyheder end de traditionelle medier, at der slet ikke er nogen sammenligning. De nyheder ligger bare ikke på dagbladenes eller tv-stationernes hjemmesider og de er ofte ikke skrevet efter den journalistiske nyhedstrekant – så journalister har måske svært ved at anerkende dem som nyheder.
“Derfor er det så befriende at lytte til professionelle mediefolk som Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, eller redaktør Peter Møller fra 1234.dk i dette nummer af Journalisten. De konstaterer, at det brugergenererede stof ikke kan stå alene, fordi det ikke har kvaliteten til det. Men selvfølgelig skal medierne lægge ørene til jorden og bruge mulighederne til at komme tættere på brugerne og dermed styrke den klassiske journalistik.
Så er vi da kommet et stort skridt væk fra det poetiske vrøvl.Jakob Elkjær insisterer også i dette afsnit på at blande begreberne sammen. En ”demokratisk revolution” er tilsyneladende for ham ikke en rigtig demokratisk revolution, hvis den ikke finder sted hos Ekstra Bladet eller TV 2. For pokker – det er jo hele problemstillingen i en nøddeskal: Det er SVÆRT for de traditionelle medier at få del i den demokratiske revolution. Den har jo netop det iboende og vidunderlige karaktertræk, at den er decentral. Ekstra Bladet kan lige så lidt som Jakob Elkjær styre udviklingen på internettet.
Journalisten.dk har ikke trackback-funktion, så man kan ikke se, hvem der linker til lederen. Men du kan se nogle af dem på Google Blogsearch.
For nogle dage siden sad jeg og læste et tekst omkring brugergenereret indhold. Et sted i teksten var der en slåfejl, således at der stod »det brugergenererende indhold« i stedet for »det brugergenerede indhold«.
Det var jo selvfølgelig en fejl, men det fik mig alligevel til at tænke over noget. For hvad er det egentlig, medierne helst vil have, når de arbejder med brugerinddragelse? Alt for tit hører jeg sætningen »det kunne også give mange brugere«, når der diskuteres hvilke tiltag der skal sættes i værk eller hvilke artikler, der skal skrives for at bringe brugerne i spil.
Men det er jo at anskue det helt forkert.
Jeg kan forstå, at man i starten vil have mange brugere for at nå kritisk masse. Men hvornår har man nok? Hvornår stopper man med at sige »det kunne også give mange brugere« for i stedet at sige »det kunne også bringe nogle gode vinkler i spil fra brugerne og gøre det fedt for dem at være med i netop dette community«?
I sidste ende handler det jo om kvalitet. Ikke kvantitet.
Den debat omkring brugergenereret indhold, som blev startet af Jakob Elkærs leder i Journalisten (start eventuelt her) fortsætter.
Senest har Peter From Jacobsen, der er journalist og fagmedarbejder ved Update (sammenslutningen af Center For Journalistik og Efteruddannelse og Den Journalistiske Efteruddannelse skrevet et debatindlæg på kommunikationsforum.
Peter lægger blandt andet, ligesom jeg selv, vægt på, at borgerjournalistik og brugergenereret indhold i almindelighed især kan komme lokaljournalistikken til gavn:
Jeg mener, at borgerjournalistik og brugernes aktive deltagelse i almindelighed har store perspektiver især i lokaljournalistikken. Hvis lokale medier skal løse opgaven at komme tættere på borgernes hverdagsliv og de emner, de er optaget af, er medierne ganske simpelt nødt til at involvere borgerne langt mere end tidligere.
Læs hele debatindlægget, hvor han også nævner tre konkrete borgerjournalistiske projekter, som Update følger.